The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1564Visninger
AA

14. Kapitel

Hillarys synsvinkel

 

"Hvorfor tror alle jeg hedder Elena?" Pigen kiggede mærkeligt på mig

"hvad mener du?" hun så undrene på mig.

"Katherine... Du burde være død.."

"det er jeg også" hun afbrød mig,

"men hvordan kan du så komme her?" jeg betragtede hende sært.

"Du ville gerne have hjælp af nogen, til at finde ud af hvad du er, ikke?" jeg nikkede svagt som svar.

"du har ikke været død?" hun spurgte mig forundret og jeg rystede på hovedet.

"Har du ingen trang til blod? Men det smager godt?".

"Ja begge dele er rigtigt" jeg lyttede interesseret. 

"Du har anderledes evner end de andre, siden du kunne hidkalde mig... jeg tror du er kvart vogter, en kvart vampyr og en kvart menneske".

Jeg fik svært ved at trække vejret.

"Åhh nej" sagde hun. Jeg trak vejret i korte stød,

"hvis du bliver ved sådan fortsætter tiden... Du må ikke forlade mig her..." jeg efterlog Katherine til hendes eget vanvid og gik over og stillede mig tilbage hvor jeg stod før.

Jeg blev ved med at trække vejret i korte stød og Kathrine forsvandt og tiden startede igen. Damon jeg hviskede blidt i hans ører, han vendte sig om.

"Hvorfor nyder I ikke byen sammen?".

"Fordi.. Her er klamt" sagde Stefan og kom stille gående over mod os.

"Stefan!" Udbrød jeg glad. Men ikke nær så glad som når jeg var med Damon. Klaus skar en grimasse

"pas på" en vogter kom ovenfra og hev Stefan væk fra mig. En anden tog Damon væk men jeg kunne intet gøre, mit hoved dunkede og jeg skreg af smerte. Alle gæsterne vendte sig og nogle begyndte at hjælpe vogterne, nogle flygtede og andre hjalp Klaus med at få mig, Damon og Stefan væk. Klaus fik fat i mig og skubbede mig væk inden den næste vogter hoppede ned og greb fat i ham.

Hvor i alverden kom alle vagterne fra? Og hvorfor var de alle maskerede? Jeg kunne ikke nå at tænke mere før jeg blev ramt af et raseri. Jeg vandt over smerten i mit hoved og løb over mod vogteren som holdt Stefan, sparkede hende i hovedet. Jeg spurtede over mod vogteren bag Damon og sendte en chok bølge gennem vogteren. Der stod to vogtere bag Klaus og var ikke bange af sig.

Jeg for på dem hurtigere end noget andet væsen var i stand til. Jeg kunne mærke noget skarpt i min mund og bed i vogteren. Vogteren skreg og den anden prøvede at hive mig væk. Vogteren jeg havde i mine hænder stoppede med at sprælle, jeg nåede knapt nok hen den næste vogter før hun løb skrigende bort. Jeg tog fat i drengene og hev dem ud på gaden.

"Klaus det er nu vi skilles" han kiggede fortvivlet på mig.

"Lad vær med at opsøge mig" jeg kunne mærke blodet størkne langsomt. Damon stak mig et lommetørklæde, jeg tog imod det og tørrede blodet af.

"Vi løber nu" jeg tog fat i Stefans og Damons arme. Damon fandt hurtigt udvejen fra Mørkets dimension og vi landte fortumlet og trætte i pensionatets baghave. Elena kom ud, hun hjalp Stefan op at stå og hjalp ham indenfor. Jeg selv rullede over mod Damon og lagde mig op af ham.

Solen var begyndt langsomt at krybe frem i det fjerne. Jeg kyssede ham og han gengældte kysset.

"Må jeg stadig være din for altid?" Han grinte levende og sagde

"Ja". Mrs. Flowers kom ud,

"åh der er i jo" hun krammede os begge to.

"Du må være Hillary",

"og du må være Mrs. Flowers" hun trykkede min udstrakte hånd. Vi gik larmende ind i huset, efter et par timer sagde vi farvel til Mrs. Flowers og tog ud til colleges. Vi satte Stefan og Elena, mens mig og Damon blev siddende.

"Vil du med mig hjem?" jeg nikkede grinende og vi forsatte mod hans lejlighed. Vi stod ud af bilen og gik sammen hen til opgangen, til lejligheden. Jeg lagde mig på Damons seng.

"Der er noget jeg har tænkt over, hvis jeg er en vampyr hvorfor har jeg så ikke blodtørst?" Damon kiggede smilende til mig "det er fordi dit menneskelige jeg er stærkere, men vil du gerne være mere vampyr?" jeg nikkede uden at tøve.

"Vil du forvandle mig?" spurgte jeg. Han lagde sig ved siden af mig på sengen.

"Det har jeg ventet på hele mit liv" han satte sig ovenpå mig og kyssede mig kærligt på halsen, han bed stille igennem. Han stoppede og lod mig drikke af hans hals, jeg drak lidt men heller ikke for meget. Han kiggede på mig

"vi ses om nogle dage" han kyssede min pande og mine øjne lukkede stille i.

Jeg kunne mærke et knæk og faldt i en dyb trance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...