The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1573Visninger
AA

12. Kapitel

Hillarys synsvinkel

 

Jeg prøvede at dirke låsen op men den gav sig ikke. Jeg gik rundt hvileløs og ramte min hals ved et uheld. Det gjorde mere ondt.

Jeg hørte skridtene på gangen og prøvede at se om der var et sted at gemme mig, men jeg kom i tanke om, at Klaus bare ville følge min fært.

Nogle nøgler ramlede og lyden af et par fødder som gik i den anden  vej, var det eneste jeg kunne høre.

Døren til lejligheden åbnede lydløst og smækkede med et brag, jeg kiggede hen mod vinduet og prøvede at undgå øjenkontakt med Klaus

Men hans hænder tog fat om mine skuldre og maste dem næsten under hans kræfter. Han prøvede at dreje mig men jeg stod stædigt imod.

”Nå, der er vidst en som er sur”

”jeg har en god grund til det” sagde jeg tonløst.

”Giv mig en chance for at gøre det godt igen" sagde han og hæst, jeg kunne lugte blodet som sad på hans hænder.

”Du har været ude og dræbe?” spurgte jeg stadig koldt og undgik hans sætning. Jeg vendte mig og stak ham en flad.

”Av” sagde han forbløffet, jeg havde slået ham så hårdt hans kæbe havde sagt knæk, han satte sin kæbe på plads.

”Vær glad for det ikke var dig jeg dræbte. Det kan stadig nå at ske”.

”Du tør ikke” sagde jeg ufordrene. Han tog fat om mig og hviskede kærligt i mit øre.

”Bare en enkelt chance”. Jeg sukkede

”du har stadig ikke fattet det”.

Han gav slip på mig og slog hul i væggen. ”Wow, du har et temperament  sagde jeg grinene og flabet. Han så på mig bedene,

”hvis ikke du havde overfaldet mig, var jeg gået med dig”,

”tving mig ikke til at tanketvinge dig igen” sagde han snerrende og pustede i mit øre.

”Okay, men så også kun en chance. Men du skal holde et enkelt ord. Du ikke drikker af mig i dag eller i morgen tidlig”. Han nikkede triumferende og trak mig ud af lejligheden. Kvinden som ejede lejligheden bøjede hovedet og lod os passere.

”Tanketvunget?” spurgte jeg stille.

”Nej tidligere medlem af min vampyr hær”. Han trak mig ud på gaden hvor han havde fundet transport, han hjalp mig venligt op og gik op efter lige efter mig.

”Hvad er det du er så ivrig efter at vise mig?” spurgte jeg sagte, glæden kunne mærkes flere kilometer væk. Han svarede ikke men kiggede beundrene på mig. Mørkets Dimension ville have været flot, hvis ikke der var slaver, vold eller tiggere. Vampyrerne gik frit og drak fra alt og alle. Men selve byen med det gamle Romerrige stil var smukt. Vi ankom ved en lille butik som solgte en masse kjoler i alle farver, Klaus trak mig ind og jeg fik syet en lille balkjole.

”Lad mig gætte du trækker mig med til bal?” Klaus nikkede og jeg skubbede ham ud af butikken, efter han havde betalt.

”Hvorfor?” spurgte jeg og kiggede ham i øjnene.

”Fordi du skal prøve noget traditionelt”. Vi gik hen til transporten og blev sat af ved den klamme lejlighed, jeg var vågnet i. Da han åbnede døren fornemmede jeg noget anderledes, Klaus hev mig ud på gangen øjeblikkeligt. Jeg blev grebet af et par faste hænder, jeg vendte mig og skreg.

Klaus angreb personen bag mig, men han røg på gulvet i forsøget. Manden grinte sagte.

”Du har fundet dig en dame, Klaus, jeg troede du var som mig en enspænder med uendeligheden foran sig” Klaus rejste sig op.

”Hvis du skader pigen kommer Salvatore brødrene efter dig". Manden grinte højere end før og var ved at falde om af grin,

”den var god”,

”jeg mener det” råbte Klaus vredt. Manden stivnede.

”Seriøst? Du mener ikke Damon vel” manden rystede på hovedet. Hvad havde Damon gjort ham?

”Det er den mest perfekte hævn jeg nogensinde har fået”. Klaus vred sig.

”Hun er udvalgt, hun er en Gilbert” Manden stivnede af skræk og så på mig.

”Du har aldrig set noget til mig” sagde manden og forsvandt sporløst i daggryet. Klaus trak mig hen til sig,

”han er den farligste vampyr i verdenen, selv vogterne hader ham, du burde være mere taknemmelige. For eksempel give mig en gave” han skubbede mit hår væk fra min hals. Jeg vred mig fri og skubbede håret tilbage.

”Det var nærmere mig som reddede dig” jeg skubbede mig forbi ham og gik ind i lejligheden.

”er du ikke sulten?” spurgte han i sit tonefald man aldrig kunne regne ud hvad han følte. Min mave knurrede,

”jeg kan hjælpe dig med sulten” han lod sætningen hænge i luften.

”Hvordan?” hviskede jeg nysgerrig.

”Mit blod hjælper” han lænede sig ind mod mig og jeg lænede mig frem, han bed sig i læben og kyssede mig, jeg bed i hans læbe og sugede til. Hvad var det jeg gjorde? Jeg skubbede mig væk fra ham. Det kom helt bag på ham.

”Du tanketvang mig” hviskede jeg. Han rystede på hovedet. Hvis han ikke tvang mig, ville jeg så gerne selv? Han lænede sig ind mod mig igen og denne gang lod jeg ham kysse mig.

Blodet hjalp mod sulten. Jeg var ikke en vampyr vel? Nej, jeg havde aldrig haft en trang til blod. Men som Klaus sagde mættede det. Havde han forvandlet mig? Nej så ville det føles anderledes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...