The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1573Visninger
AA

10. Kapitel

Damons synsvinkel

 

Jeg forlod min lejlighed med store skridt. En pige stod og betragtede skiftevis mig og lejligheden. "Kan jeg hjælpe dig?" Spurgte jeg pigen, hun nikkede og sagde jeg skulle følge efter hende.

Hun gled ind i en bil som jeg regnede med var hendes, jeg blev nærmest lokkede af hende.

Vi kørte i ti minutter og kom ud på landet. Der stod en gruppe vampyrer og ventede, hun stoppede bilen. "Vent du kan ikke gå derud de dræber dig" sagde jeg til hende panisk.

Hun nikkede sagte og fortsatte ud af bilen. Vampyrerne overfaldte mig, så jeg ikke kunne bevæge en muskel, uden at det gjorde ondt. Pigen gik over til en mand som havde stået med ryggen til.

"Bare gå over til de andre, min kære, de skal nok passe godt på dig".

"Klaus?" spurgte jeg stille. Manden vendte sig. "Mens du venter her, besøger jeg din kæreste. Hav en god aften".

Jeg råbte og vred mig så meget jeg kunne men blev bare banket synder og sammen.

De stod og holdt øje med mig i noget, der føltes som fire timer.

Han forvandler hende, tænkte jeg sørgmodigt. Pigen jeg var fulgtes med var blevet drabt ligeså snart Klaus efterlod os.

Jeg underrettede Stefan, så kraftigt jeg kunne, men jeg vidste ikke om det hjalp.

 

Hillarys synsvinkel

 

Jeg var helt stille og forsigtigt kravlede jeg ud af vinduet, jeg trak min mobil op af lommen. Jeg havde tre minutter til at være der præcist.

Jeg spurtede alt hvad jeg kunne og nåede hen til colleges fysik og kemi bygning.

Jeg hev brandtrappen ned treogtyve sekunder. Jeg snublede flere gange op af trappen, men nåede forpustet op et sekund før. Jeg stod stille lidt. Det lød som om en skikkelse løb rundt bag mig.

Jeg vendte mig om, men ingen var der. Jeg vendte mig igen og fik mit livs chok Klaus stod med sine tænder skudt frem og blodrøde øjne.

Hans ansigt blev normalt igen "Gav jeg dig et chok?" jeg gik langsomt væk fra ham,

"ja" jeg vendte mig, så jeg stod med ryggen til ham.

"Jeg tænkte på om du ikke synes det er mærkeligt, at Damon er vampyr, mens du ikke er. For hvis det var kunne jeg jo forvandle dig" "Hvor er han?". Han tog mit ansigt i hans hænder og kiggede mig i øjnene.

"Han er i sikre hænder..."

"... Og siden hvornår skulle jeg stole på dig" afbrød jeg ham vredt.

"Lad vær med at gøre mig sur, du ville ikke ønske at se mig sur" hans øjne lynede og jeg gjorde mig højere.

"Du bestemmer ikke hvad jeg skal og ikke skal" jeg skubbede hans hånd væk fra min hage.

Han gik om bag mig hurtigt og greb fat i min hals, han borede neglene i.

Jeg vred mit ansigt i smerte. Jeg skubbede ham væk igen og denne gang var der så meget kraft i at han endte flere metre bag mig. Denne gang havde jeg magten og var hurtigst, jeg greb fat i hans krave og kastede ham hen langs taget, som en bowling kugle.

Han var oppe på benene og angreb mig, jeg væltede. Så jeg rullede så jeg sad øverst, det ville sige oven på ham. Jeg prøvede på at rejse mig, men Klaus havde grebet fat i min arm.

"Du kan lige vove" startede han og rullede så han lå øverst og jeg blev presset mod jorden. "Mmm du dufter så godt" hans tænder skød frem og jeg kæmpede vildt få at få mine arme fri. Men jeg var løbet tør for energi. "Jeg skal nok være blød denne gang" jeg lukkede øjnene og prøvede på at undgå hans ansigt. Da jeg åbnede dem igen sad han og grinte.

"Jeg kan lide du slår fra dig" sagde han og aede mit ansigt. "Ærgerligt jeg ikke kan lide dig" spyttede jeg ud. "Men det kommer du til" hans ansigt var så tæt på mit.

Jeg synes ærgerlig talt han stank af blod og forrådnelse. Hans pupiller blev store og hans mund bevægede sig næsten ikke. "Du lukker øjnene og når jeg er går fra dig, vågner du igen. Jeg lukkede øjnene og han drak lidt af mit blod. Jeg kunne høre en mærkelig flænsen og mærkede noget flydende ryge ned gennem min hals.

"Hvis du stikker af inden i morgen uden min kommando, er det ikke sikkert du ser noget lys igen". Jeg bevægede ikke min mund men sendte en kraftig tankestemme gennem hans hoved.

"Din lusede vampyr jeg sørger for at du aldrig nogensinde ser dagslyset, hvis jeg bliver til en vampyr".

Han grinte og fik min krop til at sove helt. Da jeg vågnede op havde jeg voldsom hovedpine og jeg lå ikke længere på taget, men i en lejlighed jeg aldrig havde set før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...