The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1653Visninger
AA

9. Kapitel

Hillarys synsvinkel

 

Jeg gik over til campus med Damon i hånden. Hvordan kunne min søster ikke undgå ham? Jeg var i godt humør og vi gik hånd i hånd. Mine sår fra igår var næsten helede, og ikke ømme mere.

Vi lukkede os ind i opgangen til Pruit House hvor jeg boede med mine tre bedste venner. Sidste gang jeg så dem havde været klokken syv, hvor de havde haft morgenmad og Ipren med tilbage til dem og mig.

Jeg lukkede lejligheden op og for sammen. Mine venner lå på gulvet og deres blod var spredt ud over det hele. Damon gik ind og sørgede for ikke at røre noget. Han gik rundt uden at træde i blodet.

"Der står, Klaus, hvis man kigger på hvordan blodet følger linjerne. Han gik tilbage mod mig og så at jeg stod stille grædende. Jeg kiggede stille op og så en lille seddel.

"Ringer du efter campusbetjentene. Jeg vil gerne lige være lidt alene"

"selvfølgelig" sagde Damon og kyssede mig på panden og forsvandt ud af Pruit House.

Jeg gik længere ind i værelset og fik fat i den gule seddel, der stod

#Kære Hillary, jeg venter stadig på dit svar. Hvis du ikke møder mig på taget af fysik bygningen i aften klokken syv. Sørge jeg for at du ville fortryde det. ps. Nævn det ikke for nogen af de andre og tænk heller ikke på det, jeg har adgang til hvor du bor nu og jeg vil opsøge dig hvis der er noget andet. K#.

Jeg stivnede campus betjentene kom op af trappen jeg skyndte mig at folde sedlen og putte den ned i min lomme jeg sprang ud på gangen, lige i sidste øjeblik.

Damon kom til syne og trak mig væk fra lejligheden. Vi skulle til at gå, da en betjent standsede os. "Vi skal lige stille nogle spørgsmål inden de går".

"Det har vi desværre ikke tid til i dag måske en anden dag" snerrede Damon. Betjenten nikkede og trådte til side. "Damon, hvor skal vi hen" vi var på vej over mod hans bil. "Hjem til mig hvor du er i sikkerhed".

Jeg nikkede forstående og gik ind i hans bil uden at sige et ord. Jeg kunne mærke på ham, han var ved at sprænge af vrede. "Hvad er det han vil have af dig?" spurgte han stille og toneløst.

"Jeg aner det virkelig  ikke" svarede jeg ham stille. Han svingede ind og vi holdt ude foran hans lejlighed, Jeg nåede knapt ud af bilen før han tog fat om mig.

Han smækkede døren og gik hurtigt over til opgangens indgang, jeg måtte løbe for at kunne følge med. Jeg kunne mærke han konstant havde følere ude for at mærke om Klaus eller nogen andre var i nærheden.

Vi var nået op til hans lejlighed, og gik ind. Jeg aede ham og han trak mig længere ind til sig. Jeg kyssede ham blidt på kinden, "jeg er ved at løbe tør for blod" fortalte jeg ham og han nikkede han gik ud i køkkenet.

"Vil du have noget?" "Jeg vil gerne prøve" sagde jeg stille. Damon hældte forsigtigt noget ud i en lille kop. "Hvordan kan det være, du kan holde dig væk fra det?" spurgte jeg ham forsigtigt.

"Jeg holder vejret" da han snakkede trådte hans blodåre svagt frem men forsvandt igen to sekunder efter. Der var stadig halvdelen tilbage han vendte sig om og sagde "Du har ikke noget imod jeg tager resten" Jeg svarede hurtigt

"Nej" selvom jeg havde en trang, til at tage alt blodet i fryseren, fra ham og drikke det. Jeg tog langsomt fat om koppen og tog den første slurk. Det smagte okay, jeg følte mig i hvert fald mere vågen.

Jeg bundede resten og sørgede for at slette alle sporene af blod. Damon vendte sig forsigtigt og prøvede at undgå og kigge på mig. Hans øjne var røde og hans blodårer trådte kraftigt frem, jeg undgik ikke at se på ham, nej så ville jeg være svag.

Jeg tog mig sammen og gik over og krammede ham mens jeg forsigtigt strøg ham omme i nakken. Han slappede langsommere af og jeg kyssede ham blidt. Jeg lod mine fingre følge hans ansigts form og alt hvad der havde været tydeligt før var væk nu.

Han hviskede i mit øre "det var modigt gjort, jeg har aldrig oplevet nogen så rolig når de så hvad jeg i virkeligheden er".

Jeg lagde min kind mod hans bryst "må jeg kysse dig igen?" spurgte jeg stille, han bøjede sig lidt og vores læber mødtes. Jeg søgte ind i hans sind og han lukkede mig ind.

En stille smuk solnedgang ude på en strand var hvad jeg så. Damon var lige ved siden af mig, jeg tog hans hånd og vi gik smilende og grinende ud i vandet.

Vandet omgav os langsomt og vi stod og nød øjeblikket. Han skubbede mig væk midt i det hele og jeg kom tilbage til virkeligheden.

'Nogen holder øje med os' lød hans tankestemme i mit hoved. Jeg kiggede ud af vinduet,

'jeg kan ikke se nogen' svarede jeg tilbage med min tankestemme.

"Jeg går ud og tjekker det, lov mig du bliver her". Jeg nikkede, han kyssede min hårbund.

Tog sin sorte læder jakke på og lukkede og låste døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...