The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1573Visninger
AA

7. Kapitel

Hillarys synsvinkel

 

Klaus havde sat en fast hånd om hoften på mig, jeg kunne ikke gøre noget andet end at følge efter ham. "Hvad hedder du?" sagde han pludseligt.

"Hillary" svarede jeg uden at tænke mig om, jeg nævnte ikke Gilbert. Men han læste mine tanker.

"Gilbert, flot efternavn". Var det bare mig eller blev der mere og mere tåget for hvert skridt vi tog? Jeg havde svært ved at se mine fødder, selvom de ikke var særlig lang væk fra mig.

Et kæreste par passerede os smilende og Klaus trak mig nærmere ind til ham, og smilede til dem. Damon, gud hvor jeg savnede ham nu.

"Bare rolig han savner også dig" sagde han trøstende, men jeg kunne ikke se hvordan det hjalp i øjeblikket. Han stoppede op og kiggede mig i øjnene.

"Hillary, kom og slut dig til mig, jeg vil hjælpe dig med at se hvordan dine kræfter kan udnyttes". "Jeg vil ikke have de bliver brugt" sagde jeg stædigt og vredt.

"Jeg forstår godt du er sur, men tænk over det, hele verdenen for dine fødder sammen med mig, og Damon er selvfølgelig også velkommen" Han smilede så jeg kunne se hans hjørnetænder.

Jeg gik baglæns og stødte ind i et træ, jeg kunne ikke gå længere tilbage. Jeg blev presset op af træet og kunne mærke jeg skulle slå til nu men jeg kunne ikke.

Jeg var nærmest bundet til træet som om træet havde usynlige grene. Klaus bøjede sig ned, så vores øjne ikke kunne undgå hinanden.

Han bøjede sig længere ned, mod min hals og bed til. Min arm var ikke fanget mere og jeg prøvede, at slå og skubbe ham væk, men det hjalp ligeså meget som tidligere med Stefan.

Jeg huskede jernurten i min lomme og skulle til at tage hånden ned i lommen, da han fangede min hånd og stilede sig op igen. "Tak for din venlighed, nu synes jeg også du skal have lidt af min. Klaus bed igen hul på sit håndled og tvang mig til at stå stille, jeg indså jeg havde tabt.

Hans blod strømmede ind i min mund og krop , blodet helede min hals, så den var lidesom før bare ømmerer.

Han pressede sit håndled mod min mund, til jeg næsten besvimede. Jeg sparkede ham væk og han forsvandt i den tykke tåge, bevidst om han ikke var velkommen mere.

Jeg var alene, ude om natten klokken ti. Jeg følte mig udnyttet og irriteret.

Jeg sank sammen og lod mine trætte øjenlåg falde i, uden at tænke over faren.

 

Damons synsvinkel

 

Min hals var helt tør for ord. Jeg gik ned ad gaden, den modsatte vej af den Klaus og Hillary gik. Jeg fandt to gutter som prøvede på at overfalde mig, jeg var vred og det endte med at være dem som døde.

Jeg drak til jeg følte mig beruset, Klaus fandt mig inde på en bar ti minutter efter.

"Jeg har talt med hende nu og hun lægger ude ved at træ, men du må selv finde hende" han gik lige så hurtigt som han var kommet, så jeg havde ingen chance for at slå ham til plukfisk. Jeg løb ud på gaden.

Jeg skyndte mig ud og lede efter hende, jeg fandt hende sovende op af et træ knapt hundreder meter fra campus.

Hun sov kun heldigvis, jeg tog hende i mine arme og bar hende over til Pruit house, hun boede i som studerende. 

Jeg kom op til hendes lejlighed og bankede på døren. Den blev hurtigt åbnet af tre piger, de bød mig indenfor og jeg lagde hende i hendes seng.

Jeg efterlod hende sammen med sine veninder, jeg skiftede til krageskikkelse, fløj ud til en lille busk og satte mig til at holde øje med dem udefra.

 

******

 

Den næste dag vågnede Hillary tidligt, hendes veninder var gået ned for at hente noget morgenmad og havde efterladt en seddel om de ville være tilbage klokken syv.

Hillary åbnede vinduet og sagde "Hej krage, kommer du ikke ind og får noget god morgenmad".

Jeg kravlede stille ind af vinduet og spurgte "Hvordan har du det?" Jeg var bekymret for hende og følte lidt skyldfølelse fra i går, prikke i min nakke.

"Fint" svarede hun stille. "Men min hals gør ondt" hun pegede på de små lyserøde mærker. "Bed han dig?" Hun nikkede svagt og krympede sig ved smerten.

Jeg gik ud på toilettet og fandt to Ipren til hende, hun takkede og tog de to piller. Hun gik over til sit skab og fandt en ren t-shirt, et par bukser, et halstørklæde, nogle sokker, et par trusser og en bh frem. "Du har ikke noget imod jeg lige skifter?" spurgte hun, jeg vente mig om mens hun skiftede.

Jeg indrømmer, at jeg smukiggede lidt, hun trak t-shirten af. Hendes hår gik hende til hendes skuldre og hendes hals var blevet lyserød omkring de små stiksår.

Jeg vendte mig om igen, så jeg ikke kunne se noget. Hun prikkede mig på skulderen, da hun var færdig. Hun kyssede mig blidt og jeg trak hende forsigtigt ind til mig.

"Jeg er ked af det, som skete igår" sagde jeg trist "han ville sikkert have fundet mig, på et andet tidspunkt".

"Jeg bliver nok nødt til at følge dig rundt, nu hvor hans blod er i dit kredsløb" jeg krympede mig lidt ved de sidste ord. Hun nikkede forstående og aede mig blidt.

Hun tilbød mig sin hals og eftersom jeg havde brugt alt det blod fra igår, til at holde mig vågen. Tog jeg taknemmeligt imod, men jeg tog ikke mere, end at hun blev en lille smule blegere.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...