The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1601Visninger
AA

6. Kapitel

Stefans synsvinkel

 

Jeg bankede lige så stille på døren, til Damons lejlighed.

Underligt nok duftede der af mad, brændene kærlighed så vidt jeg huskede.

Damon åbnede døren irriteret "ja?". "Hvem har du på besøg?"

Jeg gik ind køkkenet, og så en lys hårfarve "Elena?"

Personen vendte sig om "Nej, Hillary" smilede hun.

Med mine gode øjne opdagede jeg de røde prikker på hendes hals. "Hvad har du gjort ved hende?"

Jeg vendte mig om mod Damon. "Damon gjorde intet, Stefan. Jeg ville gerne selv",

prøvede hun at berolige mig med, det hjalp ikke.

 

Jeg så rødt. Jeg for på Damon, uden jeg vidste ikke hvorfor.

 

Hillarys synsvinkel

 

"Stefan!" Damon gjorde næsten intet for at holde sin bror væk. Jeg gik hen og prøvede at hive ham væk, men det hjalp intet. Stefan skubbede mig bare væk.

Jeg læste Damons tanker "Jernurt, det øverste skab, til højre" jeg nikkede og løb over til skabet, greb fat i jernurten hurtigt og gik med beslutsomme skridt over mod Stefan.

"Jeg er ked af det, Stefan" jeg lagde jernurten på hans frie hånd og trak ham væk fra Damon.

Stefan skreg af smerte, så jeg fjernede jernurten så hurtigt jeg kunne igen og fokuserede på at få ham i ro.

"Okay Stefan, jeg lægger jernurten fra mig, og du kan spørge om alt hvad du vil" jeg lagde jernurten fra mig og kiggede ham i øjnene. "Gav du ham lov? Til at drikke?" jeg kunne mærke jeg ikke styrede min mund mere "ja". "Han tvang dig ikke?" Føren på mig gjorde så mit hoved rystede.

"Okay gå ud af lejligheden" Jeg havde fået kontrollen over mig selv igen og tog noget jernurt, det kunne jo bruges på et andet tidspunkt.

Jeg gik ud af døren, men vendte om og gik ind igen. "Sagde jeg ikke du skulle gå ud?" spurgte Stefan undrene. "Jo jeg gik ud og så kom jeg tilbage".

Damon gik over mod mig. "Vent på mig derude, ville du ikke nok" spurgte han og strøg en vildfaren hårlok om bag mit øre. Jeg gik ud af lejligheden lukkede døren og gik ned ad gangen for at gå ud på gaden.

Der stod en mand og betragtede mig sært og sultent, han var ovre ved mig i løbet af tohundrededele af et sekund. "Kan du bringe en besked til nogen som jeg kender?" spurgte manden venligt og smilede.

Jeg fornemmede noget ondt i hans aura. "Hvorfor giver du den ikke bare selv?" jeg begyndte at gå langsomt mod min bil. "Fordi Elena, du kender dem bedre end mig". Jeg vendte mig brat om, "jeg hedder ikke Elena og desuden Klaus ønsker dine 'bekendte' dig døde".

Klaus indhentede mig ved to skridt. "Men hvad hedder du så?" han fangede mit blik og kiggede mig dybt i øjnene, hans øjne gled ned til min hals.

"Det er lige meget, jeg ser du allerede kender en af dem" han skulle til at bide, da jeg sendte et cirkelspark mod ham og han blev ramt med nød og næppe.

Jeg løb over mod det nærmeste træ og knækkede en gren af, da hans åndedræt ramte min skulder. "Min kære, du ved ikke hvem du har med at gøre vel"

han lagde en hånd på min skulder. Damon skreg jeg, med mine tanker. Det føltes som om alting gik i slowmotion. 

Damon kom farende ned fra træet og Stefan greb fat i Klauses trøje.

Klaus blev trukket væk fra mig og jeg gav slip på grenen som jeg havde haft i hånden, af ren forbløffelse.

 

Damons synsvinkel

 

Hillary havde knapt nok forladt lejligheden før vi bemærkede den mærkelige mand ovre på den anden side.

Stefan svingede sig stille ud af vinduet og jeg selv, havde skiftet til krageskikkelse.

Jeg fløj over mod træet i nærheden og sørgede for at høre hvert et ord som blev sagt.

Det gik uendeligt langsomt og da Hillary skreg mit navn i mit hovede, svang jeg, mig ned og sørgede for at Klaus ikke kunne bide hende.

Stefan fik fat i Klauses trøje og Klaus grinte sært.

"Nå så det er Elena, hun er blevet ældre  jeg stillede mig parat foran Hillary, hvis nu Stefan ikke havde ordentligt fat. "Nej, det er ikke Elena" sagde jeg snerrende.

Stefan holdt fastere om Klauses trøje og jeg gik over og skulle til at tage fat i stedet.

Stefan gav for tidligt slip og Klaus nåede over til Hillary, hurtigere end nogen af os kunne nå at reagere. "Hvis I ikke lader mig og denne kære unge dame gå en lille 'aftentur' alene. Kunne der jo ske frygtelige ting".

Han bed hul i sit håndled og skulle til at føre det op til hendes mund.

Hillary kæmpede for livet for at undgå det. Klauses hånd var to millimeter fra Hillarys mund.

"Stop, gå en tur med hende, men jeg skal personligt sørge for du er død, hvis hun kommer til skade. Bare en enkelt lille ridse. Og jeg dræber dig" snerrede Stefan.

Følte han også en trang til at beskytte? Jeg ville bare ønske jeg vidste svaret. Klaus tog sit håndled væk fra hendes mund og tog i stedet fat om livet på Hillary, Hillary kæmpede for at holde masken, hun vidste hvor ondt det gjorde på mig.

Hun forstod mig så godt. Klaus lod sin hånd hvile på hendes hofte og sådan gik de videre ned af fortorvet.

Jeg blev stående sådan til de forsvandt i mørket og tågen som omsluttede dem.

Tåge? Det var et tegn på vampyrers nydelse. Men jeg måtte blive og håbe på det bedste at Klaus vilde holde sit ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...