Hjerte slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 1 aug. 2013
  • Status: Færdig
Yaoi love to normal love

4Likes
9Kommentarer
485Visninger
AA

3. Ny tid

Jeg lagde mine arme om hans hals, og begyndte så at græde. Jeg slap ham igen, og så ned. Misaki sampai holdt mig tæt ind til sig, han løftede mit hoved og kyssede mig ømt på munden. Jeg rødmede, men jeg gengældte kysset, og lagde armene om ham. Nu vidste jeg, at jeg var forelsket i Misaki sampai. Men jeg vidste ikke, om jeg var en erstatning for Ryoko, eller om Misaki sampai var forelsket i mig.

Jeg hørte nogen komme, og skubbede Misaki sampai væk, for ingen skulle se mig kysse med Misaki sampai. Jeg så at det var, de fyre som der havde slået mig i kantinen. Jeg blev bange, og for bag Misaki sampai. Han rejste sig op, og lagde sin frakke om mig. "Jeg skal nok holde dem væk fra dig Danièle, jeg lader dem ikke røre dig igen, det bliver over mit lig" sagde han. Jeg så på ham, jeg kunne se, at han mente, hvad han sagde.

Jeg hostede ned i min hånd, det gjorde helt ondt i min hals, så jeg lagde min ene hånd på min hals. Misaki sampai så på mig, og løftede mig op. "Lad os komme forbi, Danièle har det ikke for godt" sagde han. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og så på ham. De lede fyre gik til side, for Misaki var ikke en, som man skulle gøre vred. Jeg så kort på dem, og lukkede så mine øjne, alt snurrede rundt for mig. "Sampai jeg skal kaste op" sagde jeg og lagde hånden for min mund. Misaki sampai satte mig ned inde på toilettet, og lukkede båsen ind til mig. Så jeg kunne være lidt i fred, mens jeg kastede op.

Efter lidt tid kom jeg ud igen, Misaki sampai stod og ventede på mig. Men desværre stod der også en lærer, nogen havde sladret, om at jeg var syg. Jeg vidste, at jeg ville blive sendt hjem, og så ville min fraværs procent på nul være ødelagt. Jeg så ned og sukkede. Men med et hørte jeg, at Misaki sampai hjalp mig. "Han har det kun skidt, fordi han har fået et slag i maven, han skal bare lige komme sig over det" sagde Misaki sampai. Læreren så på mig, for at se om det passede, det som Misaki sagde, og jeg nikkede til det. Jeg tog mig til maven, da jeg stadig var rimelig øm efter slaget. Læreren gik, og jeg sank på knæ, jeg var helt udkørt.

Jeg så på Misaki sampai. "Hvor lang tid er der, før dagen her er omme?" Spurgte jeg. "Dagen er slut om ca. fire timer Danièle, lån mig lige din mobil" svarede Misaki sampai. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og rakte ham min mobil. "Så jeg kan føre mit nummer der på, så kan du ringe eller skrive hvis der er noget" sagde han, og gav mig sin mobil. Jeg førte mit nummer ind på den, og gav ham den tilbage, og fik min igen. Jeg tog et billede af ham, og satte det som kontaktbillede ved hans nummer, for så vidste jeg, at det var ham. Desværre tog han også et billede af mig. Han uglede mit hår, og tog mig ned ud.

Jeg gik mod min klasse, og Misaki sampai gik mod sin. Jeg fandt mine bøger, da læreren kom ind, men jeg følte en vis frygt, jeg havde på fornemmelsen, at jeg snart ville få en på hoved af en, så jeg så mig  lidt rundt. Jeg tog kort fat i min mobil, men lagde den så i lommen igen. Jeg så på tavlen, og så at hele klassen skulle skrive en stil på fem hundrede ord, om hvad der var forkert at gøre mod et andet menneske. Jeg tog mit hæfte, og begyndte at skrive. Jeg havde en meget fin håndskrift, af en dreng at være. Men jeg havde altid haft en fin håndskrift, så længe jeg nu kunne huske. Jeg så kort op, for at se om nogen kiggede på mig. Jeg så at nogle piger og nogle få drenge kiggede på mig, det gav mig gåsehud. For jeg kunne ikke lide, når folk bare kiggede på mig, uden at sige et ord til mig. Da jeg havde skrevet stilen færdig, rakte jeg hånden op. Min lærer så på mig. "Ja hvad er der mr. Jukun?" spurgte han.  "Jeg er færdig med stilen, og tænkte på om jeg måtte gå" sagde jeg forsigtigt. "Når De har afleveret den, først derefter kan De gå" sagde han. Jeg rejste mig, og afleverede stilen.

Efter det gik jeg udenfor, jeg havde taget en blok med ud, for jeg ville tegne designs, da jeg gerne ville være designer, og designe tøj. Jeg tog min blyant frem, jeg så mig omkring for at få ideer. Jeg samlede nogle blade, blomster og andre ting op. Det ville sikkert kunne give mig nogle ideer til mine designs. Jeg begyndte at tegne nogle kjole designs, det gjorde mig altid glad.

Da jeg havde tegnet i et lille stykke tid, gik jeg ind og hen til min næste time. Men før jeg kom til klassen, faldt jeg og tabte min blok. Jeg sukkede, og bed mig i læben. Jeg begyndte at samle mine tegninger op. Men da jeg tog fat i en af papirerne, tog en det op før mig. Jeg så op, og så Misaki sampai. Jeg rødmede, og tog det hurtigt fra ham. Det var flovt, at han havde set det. Jeg lagde hurtigt papirerne i min mappe, men han tog den fra mig og så i den. "Du har talent Danièle" sagde han og smilede. Jeg tog den fra ham. "Tak, men bliver ikke god, nu da min blok hele tiden falder fra hinanden" sagde jeg og løb ind i klassen. Jeg var flov, hvorfor skulle han også lige se mine tegninger, jeg ville blive til grin nu.

Jeg så på tavlen, jeg skulle have filosofi. Det var et svært fag, syntes jeg, så det var ikke ligefrem mit ynglings fag. Jeg fik et chok, da læreren mr. Lee smed en kæmpe stak på 40 sider på vores bord.  "Det skal laves til på fredag, og afleveres til mig enden I går fredag eftermiddag" sagde han. Jeg sank, for jeg havde brug for hjælp. Ryoko skulle flytte idag, så jeg måtte spørge Misaki sampai om hjælp. Jeg lavede så meget, som jeg nu kunne.

Da klokken ringede, var jeg glad for at filosofi var det sidste fag, som jeg havde idag. Jeg lagde mine ting i min taske, og gik hen til den klasse, hvor Misaki sampai  havde time. Jeg satte mig på bænken uden for klassen og ventede. Jeg tog min mappe op af tasken, og lagde alle papirerne i orden. Med et gik døren til klassen op, og Misaki sampai kom ud sammen med nogen fra hans klasse. Han havde en cigaret i munden, så han skulle nok ud og ryge med de andre.

En pige fra 2.g kom løbende med en stak bøger, hun stoppede ved Misaki sampai. "Her er de designer bøger til egne designs, som De bad mig købe for Dem Misaki sampai" sagde pigen. "Mange tak, hvor meget kom det til at koste?" Sagde Misaki sampai. "Det kom til at koste 1000 yen" sagde hun, og gav ham en bon. Han tog sin pung fra sin lomme, og tog nogle sedler op af den, og gav dem til pigen. Hun smilede, og løb igen.

Hvad pokker skulle Misaki sampai bruge de bøger til tænkte jeg, og fik et chok, da han gik imod mig. Han satte bog stakken ved mig. "Danièle disse bøger er til dine designs, så går de heller i stykker for dig" sagde han. Jeg rødmede, og så på ham. "Mange tak Misaki sampai, øh sampai er du god tl filosofi" sagde jeg. "Ja, jeg får top karakter i det, hvad da?" Sagde han. "Vil du så ikke godt hjælpe mig, mr. Lee har givet mig en 40 siders opgave for til fredag" sagde jeg. "Jo, jeg hjælper dig med det, når jeg har fri, og det har jeg om en time" sagde han, og gik med sine venner ud og ryge. Jeg tog en af bøgerne, og begyndte at tegne mine designs der i. Da jeg havde gjort det, gik jeg hen i kantinen og købte mint tyggegummi og mint boljser til Misaki sampai. For han ville jo sikkert have en dårlig ånde, når han var færdig med at ryge.

Da jeg kom tilbage til min taske, så jeg at nogle piger stod med mine designer bøger, og kiggede i dem. Jeg for hen, og tog dem fra pigerne. "Lad venligst mine ting være" sagde jeg. "Hvorfor skulle vi så lige det" sagde de. Mand de piger er nogle snobber tænkte jeg. "Fordi det er mine ting" sagde jeg lidt vredt. Jeg hadet når folk gloede i mine ting, når de ikke havde fået lov.

Jeg stivnede, da en af pigerne tog en lighter frem. Hvordan skulle jeg dog redde mine ting fra de piger. Med et mærkede jeg en hånd på min skulder. Jeg så op, og så Misaki sampai. "Hvad sker der her Danièle?" spurgte han. Jeg nikkede, og blev flov. Misaki sampai så på pigerne, som så lagde mine ting ned og løb deres vej. Var pigerne bange for ham, eller var det bare fordi han var Misaki sampai. Jeg lagde tingene i min taske, kun en af bøgerne lod jeg være oppe, da det var den jeg tegnede mine designs i. Misaki sampai uglede mit hår, da jeg satte mig på bænken. Jeg rødmede, og så ham gå ind i hans klasse.

Jeg lagde bogen i min taske, og opdagede at min mobil ringede. Jeg tog den. "Konnichiwa, det er Danièle" sagde jeg. "Konnichiwa Danièle, det er Ryoko. Jeg har flyttet alle dine ting over til Misaki, så du skal bare gå med ham hjem" sagde Ryoko i mobilen. "Okay, det gør jeg" sagde jeg og lagde på. Jeg sukkede og smed den i tasken. Ryoko var bare så dum, bare fordi han var færdig, skulle jeg så bare flyttes rundt med. Jeg følte lidt, at de behandlede mig som et barn, og det irriterede mig virkelig meget.

Jeg så at der lagde en pakke cigaretter på bænken, og tog den op. Pakken var helt fyldt. Jeg så rundt, for at se om der var en lighter i nærheden. Jeg tog tasken på ryggen, og fandt en. Jeg gik udenfor, og tog en cigaret i munden og tændte den. Men før jeg fik taget et sug, blev den revet ud af min mund. Jeg så mig rundt, og så Megumi fra min klasse. "Giv mig pakken Danièle, du skal ikke begynde at ryge, bare fordi dem fra 3.g gør det" sagde hun. "Men jeg ville jo bare prøve, bare en gang, Misaki sampai får pakken, da han er ryger" sagde jeg og løb ind.

Lige da jeg var nået hen til bænken, kom Misaki sampai ud af sin klasse. Jeg smilede, og tog min taske på ryggen. Men Megumi kom hen til Misaki sampai, og fortalte ham, at hun havde set mig stå og ryge. Jeg så ned og begyndte at gå, ville Misaki sampai mon skælde mig ud for det. Jeg orkede ikke skæld ud. Jeg nåede ikke engang udenfor, før Misaki sampai havde fat i mig. Jeg turde ikke se på ham, og gav ham pakken i hånden. Jeg forsikrede ham om, at jeg kun ville prøve det, og at jeg ikke ville blive ryger. Han løftede mit hoved op, og så mig direkte ind i mine øjne. Jeg sank, og så hurtigt ned igen. "Du må altså ikke begynde at ryge Danièle, når først man er begyndt, så er det pokkers svært at stoppe igen, og jeg ved hvad, jeg taler om, for jeg kender det selv" sagde han. Jeg nikkede bare, men så stadig ned. Han tog mig med hen til en flot rød bil. Jeg smed min taske ind på bagsædet. Jeg satte mig ind på forsædet, og tog selen på. Misaki sampai fandt nøglerne, og satte sig ind. Han tog selen på, og startede bilen.

Jeg så ud af vinduet, mens vi kørte. Jeg så, at vi kørte i den del af byen, som jeg aldrig havde været i før, nemlig i de riges kvarter. Jeg så lidt overrasket på Misaki sampai, var han virkelig en af de rige. "Sampai bor du her i dette kvarter?" spurgte jeg, og så på ham. "Ja, min lejlighed ligger her" svarede han, og stoppede foran en stor bygning. Jeg steg ud, og tog min taske. Imens kørte Misaki sampai hen for at parkere bilen. Jeg satte mig på en bænk, for at vente på ham.

Jeg havde kun ventet i et par minutter, før at Misaki sampai kom hen til mig. "Lad os gå op" sagde han, og så på mig. Jeg nikkede, og rejste mig op. Jeg gik med ham hen til elevatoren. Han trykkede på knappen, sådan at vi kom op til øverste etage. Jeg så ud af vinduet i elevatoren, vi var meget højt oppe, og jeg mærkede et sus i maven, da jeg led af højdeskræk. Jeg tog skrækslagen fat i Misaki sampais arm, jeg var bange. Han så på mig og smilede. "Er du bange for højder Danièle?" spurgte han. Jeg nikkede flovt. Han smilede, og lagde sin arm om mig. Han tog mig med ud af elevatoren, og gik hen til en dør. Der stod Misaki Doll på den. Han tog sine nøgler og låste døren op.

Da vi kom ind, tog jeg mine sko af. Jeg satte dem op af væggen, og tog min frakke af, og hang den op. Jeg så på ham. Han gik ind i sin stue, og jeg gik med. Jeg tog min opgave frem, og gav ham den. Han kiggede den igennem. Jeg satte mig i sofaen, og fandt mit penalhus frem. Han lagde opgaven på bordet, og forklarede mig det på en måde, så jeg forstod det.

Jeg begyndte at lave opgaven, men da jeg var halvvejs, begyndte min mave at knurre. Jeg lagde min blyant ned, og tog mig flovt til maven. Misaki sampai smilede, og gik ud i køkkenet. Jeg gik efter ham, og tog et forklæde på. "Må jeg hjælpe dig med at lave mad Misaki sampai?" spurgte jeg. "Ja da, det må du gerne" svarede han, og gav mig en kniv. Jeg begyndte at skære grønsager, og kom til at skære mig i fingeren. Jeg lagde kniven, og gik hen til vasken, og holdt min blødende finger ind under vandet. Jeg bed sammen, da det sveg en del. Misaki sampai tog fat i min hånd, og gav mig et plaster på. "Tak sampai" sagde jeg, og smilede til ham. "Det var så lidt Danièle" sagde han. Jeg tog fat i kniven igen, og fortsatte med at skære grønsagerne. Jeg lagde det hele i en skål, og tørrede bordet af. Jeg fandt skåle frem, da Misaki sampai lavede suppe. Han tog de grønsager, som jeg havde skåret, og puttede det i suppen. Jeg så, at han stadig havde sit slips stramt. Så jeg gik hen og løsnede det en smule, jeg gjorde det samme med mit eget slips.

Efter noget tid hældte Misaki sampai suppen op i en stor skål, og satte den på bordet. Jeg gik hen til bordet, og satte mig på en stol. Det samme gjorde Misaki sampai. Han tog en af de små skåle, og fyldte den med suppe. Han satte den foran mig, og tog selv en skål. Vi begyndte at spise, men jeg spiste hurtigt, da jeg gerne ville igang med opgaven. Desværre fik jeg suppen galt i halsen, og begyndte at hoste. Misaki sampai rejste sig. Han gik om bag mig, og klappede mig på ryggen. Jeg tog mit glas vand og drak det. "Det er meget dumt at spise hurtigt Danièle, bare fordi du vil igang med din opgave" sagde Misaki sampai. "Det ved jeg godt" sagde jeg, og spiste så i normal fart. Jeg ville helst ikke få det galt i halsen igen.

Da der var spist op, tog jeg opvasken, og satte på plads. Jeg ville nemlig gerne gøre lidt nytte. Jeg var jo gæst, og jeg ønskede ikke at være en klods om Misaki sampais ben. Efter det var gjort, satte jeg mig og kiggede på opgaven. Jeg gik igang, og efter et par timer havde jeg lavet hele opgaven. Men der var jeg også træt, så jeg faldt i søvn over min opgave. Misaki sampai så på mig og smilede.  Han løftede mig op, og bar mig ind i seng. Han lagde forsigtigt dynen over mig, og gik ind i stuen igen. Der sad han og læste i lidt tid, hvor han så lukkede bogen, og gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...