Hjerte slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 1 aug. 2013
  • Status: Færdig
Yaoi love to normal love

4Likes
9Kommentarer
486Visninger
AA

4. Frygten og voldtægten

Jeg var den første af os som vågnede den næste morgen, Misaki sampai sov stadig. Så jeg gik i bad, og fik rent tøj på. Da jeg var færdig, gik jeg ud i køkkenet og lavede noget morgenmad. Jeg satte kaffe og te over, for jeg drak te, og jeg havde set Misaki sampai drikke kaffe. Jeg dækkede morgenbordet, og gik så ind, og vækkede Misaki sampai, da han skulle op. "Der er morgenmad" sagde jeg, og gik ud i køkkenet igen. Jeg hældte kaffen op i en kande, og satte den på bordet. Jeg hældte også teen op, og satte mig så ved bordet. Jeg smurte mig en bolle, og nåede kun lige at sætte tænderne i den, før Misaki sampai satte sig ved bordet, og tog sig en kop kaffe.

Jeg drak lidt af min te, og så på klokken. "Bare rolig, du vil ikke komme for sent" sagde han, som om han vidste, hvad jeg tænkte på. "Jeg skal jo finde en bus, sm køre herfra og hen til skolen" sagde jeg, og tømte min kop. Jeg ville helst ikke komme for sent. Misaki sampai lagde sine bil nøgler på bordet. Hvor er jeg dog dum, han har jo bil tænkte jeg, og slog mig selv i panden, så jeg fik et rødt mærke i panden. Misaki sampai rystede på hoved af mig, og tog af bordet. Jeg gik hen, og pakkede min taske.

Da jeg havde gjort det, gik jeg hen for at smøre mig en madpakke. Men der lagde allerede en madpakke med mit navn på. Jeg så på ham, havde han lavet en madpakke til mig. Jeg tog den, og lagde den i min taske, og tog min vandflaske og fyldte den. "Sampai jeg kom til at tænke på, hvordan har du råd til at bo her, når du også går på skolen?" sagde jeg. "Det har jeg, da jeg er forfatter ved siden af, og jeg tjener meget godt på mine bøger" forklarede han og gik hen til mig, og uglede mit hår.

Jeg rødmede af det, og rettede så mit hår. Da det ikke skulle stritte så meget. Jeg tog mit slips, og tog det på. Jeg havde lidt problemer med slippe knuden, så jeg opgav, og ville tage det af igen. Men Misaki sampai stoppede mig, og bandt knuden rigtigt for mig.

"Husker du det, jeg sagde om mobilen?" Spurgte han. "Ja, hvis der er noget, så skal jeg ringe eller skrive" svarede jeg. For det huskede jeg meget godt. Jeg huskede også mit løfte til Misaki sampai, om at jeg ikke ville såre ham igen, ligesom da jeg nær havde taget mit eget liv, hvis ikke han havde reddet mig op. Jeg fik lidt en klump i halsen, for jeg huskede, at Misaki sampai havde grædt ved det. Jeg så på ham og sank så.

Jeg gik hen og tog min taske på ryggen, og tog så mine sko på. Jeg så, at de var ved at gå i stykker, men det havde jeg ikke tid til nu, for nu skulle jeg altså afsted. Misaki sampai tog sin frakke på, og tog sin taske. Jeg gik ud af døren sammen med ham, da han jo skulle låse efter os.

Vi gik mod elevatoren, men jeg stoppede op på grund af min skræk for højder. Han tog fat i min hånd, og hev mig med ind. Jeg tog fat i hans frakke og rystede. Han lagde en hånd under min hage, og løftede mit hoved op. Jeg så på ham og sank. Han kyssede mig på munden, og holdt mig tæt ind til sig. Jeg gengældte kysset, og holdt om ham. Jeg mærkede, at Misaki sampai skilte mine læber med sin tunge. Jeg rødmede, og åbnede min mund lidt. Jeg blev helt rød i hoved og stoppede ham. Jeg steg ud af elevatoren, og så lidt på ham. Det var tæt på, det kys var jo tæt på at blive lidenskabeligt, og så ved man aldrig hvad der ville ske.

Jeg satte mig på bænken udenfor, imens hentede Misaki sampai bilen. Jeg sad og var helt rød i hoved. Da han kom med bilen, var jeg ikke længere rød i hoved. Jeg satte mig ind, og tog min sele  på. Jeg hostede, da vi kørte, for Misaki sampai røj i bilen, da den var helt tåget af røg. Jeg åbnede ruden, så røgen kunne komme ud. Da jeg helst ikke ville kvæles i det. Misaki sampai smed sin smøg ud f vinduet, og så på mig. "Det må du meget undskylde Danièle, jeg glemte kort, at du drikke ryger" sagde han. "Det er okay Misaki sampai, men vil du ikke godt holde op med at ryge i bilen" sagde jeg. "Skal jeg nok" sagde han. Jeg smilede glad og tilfreds.

Da vi kom op på skolen, stirrede alle ret bange på mig. Jeg så forvirret på dem, og svang taskenover min skulder. Jeg havde taget min pung med, da jeg ville købe en gave til Misaki sampai, som tak fordi jeg måtte bo hos ham. Med hvad skulle jeg dog give ham, jeg var helt blank for ideer.

Da jeg gik mod min klasse, tog en gruppe drenge fat i mig. Jeg så lidt bange på dem, hvad ville de dog gøre mod mig. De hev mig med, og før jeg kunne gøre noget, mærkede jeg en voldsom smerte, jeg vidste, hvad de gjorde mod mig. De holdt mig mod en væg, så jeg ikke kunne flygte. Frygten steg op igennem min krop, jeg ville være mærket efter dette. Jeg kunne høre Misaki sampai råbe op et sted, og pludselig var jeg fri fra dem. Jeg sank ned på knæ og rystede. Jeg græd og krøb helt sammen.

Jeg fandt min mobil og ringede til Misaki sampai. Men jeg kunne høre hans telefon. Jeg stivnede, da jeg mærkede en hånd på min kind. Jeg skreg, men blev så kysset. Jeg så bange på personen, og så så at det det var Misaki sampai. Han løftede mig op, og trøstede mig. Jeg tog fat i ham, og græd ind til ham.

Da han bar mig ud af rummet, kom alle hen til os. Pigerne så bekymret på mig, og drengene lovede Misaki sampai, at de ville banke dem der havde skadet mig. Lige nu, så ville jeg bare hjem, jeg turde ikke være på skolen mere. Men jeg kunne intet sige, uden at gråden knækkede min stemme. Jeg så bedende på Misaki sampai, i håb om at han forstod mit bedende blik. Han kyssede min pande. "Jeg ved, du gerne vil hjem, men en lærere må få dette af vide Danièle" sagde Misaki sampai. Jeg græd igen, og begyndte at ryste. Mr. Lee kom hen til os. Misaki sampai stod op af væggen og trøstede mig.

Men da mr. Lee lagde hånden på min skulder, stivnede jeg og gemte mit hoved ind imod Misaki sampais brystkasse. Misaki sampai fortalte mr. Lee, hvad det var, der var sket med mig. Mr. Lee stivnede. "Bring ham hjem, ingen af jer vil få fravær, nu gælder det bare om at Danièle kommer sig efter dette" sagde mr. Lee. "Vi skal nok komme med jeres opgaver" sagde pigerne. Jeg rystede bare, og Misaki sampai nikkede.

Han bar mig ud i bilen, og kørte så hjem med mig. Han var meget bekymret for mig. "Søde Danièle, jeg sværger, at de svin nok skal blive fanget og straffet for det, som de har gjort imod dig, det slipper de ikke fra, m så jeg selv skal banke dem" sagde han og ville lægge hånden ovenpå mit hoved. Først trak jeg forskrækket hoved væk, men lod ham så røre mit hoved. Jeg kunne jo stole på ham, så ham skulle jeg jo ikke være bange for. Men der ville gå tid, før jeg turde stole på andre fra skolen igen, jeg var jo blevet mærket af voldtægten. Misaki sampai kørte hjem med mig, og fik mig i bad.

Jeg stod lang tid under bruseren, og lod vandet ramme min krop. Imens snakkede Misaki sampai i telefonen med politiet. De havde anholdt dem der havde voldtaget mig. Da jeg kom ud fra badeværelset, lagde Misaki sampai på. Jeggik hen til ham, og stille mig ind i hans arme, for at føle mig tryg. Men han så trist på mig. "Jeg burde have været hos dig, så var dette aldrig sket" sagde han, og knugede mig ind til sig. "Det er ikke din skyld sampai, du reddet mig jo" sagde jeg og kyssede ham kort på munden. Da det blev aften gik vi tidligt i seng. Jeg lagde sammen med Misaki sampai og sov, for at føle mig tryg og sikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...