Hjerte slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 1 aug. 2013
  • Status: Færdig
Yaoi love to normal love

4Likes
9Kommentarer
484Visninger
AA

5. Et ødelagt idyl

Der var nu gået 3 måneder siden, at jeg blev voldtaget på skolen. Jeg gik sammen med pigerne, da jeg var meget bange for drengene på skolen. Den eneste som jeg ikke var bange for, var Misaki sampai. Hvis jeg ikke gik med pigerne, og hvis jeg ikke gik med ham, så gik jeg med pigerne. Jeg gik aldrig alene mere, det turde jeg ikke, selvom at lærerne holdt øje med alle drengene. De holdt også øje med sampai, hvilket jeg nu ikke kunne lide. For jeg vidste, at han aldrig ville skade mig.
Jeg sad sammen med Megumi foran Misaki sampais klasse. Da han var oppe til sin sidste eksamen, og når den var overstået, så ville han være færdig med skolen, jeg var glad på hans vegne, men jeg var også bange, for hvad skulle der så ske med mig. Jeg havde ikke kontakt ned Ryoko mere, ikke siden den dag hvor jeg flyttede ind hos Misaki sampai. 

Jeg havde ventet i to timer, da sampai kom ud. Jeg havde været til min eksamen fra morgen af, og jeg havde fået mine karakter. "Hvordan gik det Misaki sampai?" Spurgte jeg spændt. "Det gik da okay, og Danièle har vi ikke snakket om, at du ikke behøver at kalde mig for sampai, vi to skal da ikke være formelle overfor hinanden vel" sagde han, og lagde armen om mig, og kyssede min pande. "Det havde jeg glemt Misaki..." sagde jeg, og bed mig i læben for ikke at sige sampai. Det var nemlig lidt svært at huske, men jeg skulle nok få det lært. "Men hvad fik du?" spurgte jeg og så på ham. "Jeg fik 12, som altid" sagde han. Jeg viste ham mine karakter, jeg havde fået 10 i filosofi, hvilket jeg var stolt af. Han smilede stolt af mig.

"Danièle jeg tænkte på, om vi to ikke skulle holde ferien sammen, bare os to" sagde Misaki sampai. Det nikkede jeg ja til. Vi tog hjem og pakkede. Jeg lagde mit i min gymnastik taske, men Misaki sampai tog det, og pakkede det over i en kuffert. Vi gik ned til bilen, og kørte af sted. For en gangs skyld lod jeg ham ryge i bilen, da vi jo skulle på sommerferie. "Hvor skal vi hen?" spurgte jeg og så på ham. "Vi skal hen til min strandhytte, jeg fik den af mine forældre, da jeg fyldte atten" sagde han og smilede.

Da vi havde kørt i et stykke tid, stoppede Misaki sampai ved en cafe, hvor vi kunne få noget at spise. Jeg var faldet i søvn, så jeg opdagede det først, da han vækkede mig. Vi gik ind på cafeen, og bestilte os noget mad. Misaki sampai fik ål, hvilket jeg ikke kunne fordrage, så jeg fik laks. Jeg så på ham, og så at noget plagede ham, for han virkede lidt trist. "Misaki er der noget galt, for du virket lidt trist" sagde jeg og tog fat i hans hånd. "Danièle hvornår har du enlig sidst snakket med Ryoko," spurgte han. Jeg så ned. "Jeg har ikke snakket med ham siden den dag, hvor jeg flyttede ind hos dig" svarede jeg, og tog hurtigt et stykke laks i munden. "Danièle altså, nu ringer vi til ham, og så for I to altså talt ud" sagde Misaki sampai og ringede til Ryoko. Da han endelig fik fat i Ryoko, rakte han mig telefonen. Jeg tog imod, og fik så snakket ud med Ryoko. Jeg gav Misaki sampai telefonen igen, og spiste så op.

Da vi havde spist og betalt, gik vi ud i bilen igen. Vi kørte i en time, før vi kom til en smuk hytte. Misaki sampai tog vores ting, og bar dem ind i hytten. Jeg så mig rundt, og fik så efter ham. Da jeg kom ind i hytten, tog jeg mine sko af, og satte dem ved siden af Misaki sampais sko. Jeg gik ind i det der vist var stuen, for det var en meget stor hytte. Jeg gik derefter ind i et værelse, og fandt Misaki sampai i sengen, han var faldet i søvn. Jeg smilede, og lagde mig ind til ham, og faldt selv i søvn. Den følgende morgen tog jeg badetøj lå, og løb ned til vandet, for at øve i at svømme. Misaki sampai var også dernede, men han blev på stranden, for at holde øje med mig. 

Men efter nogle dage kom han selv i vandet, og jeg havde lært at svømme. Vi gik op af vandet, da vi begyndte at fryse. Mine læber var helt blå, så jeg gik ind i et varm bad. Misaki sampai krydsede af i en kalender, da vi kun skulle være det i to uger, og de to uger var gået. Misaki sampai pakkede vores ting, for vi skulle hjem den følgende dag.

Den næste morgen smed vi vores ting ind i bilen og kørte, der var mange biler på vejen. Så vi kørte forsigtigt, for vi ønskede ikke at køre galt. Men desværre kørte vi galt, for da Misaki sampai skulle svinge, lom der en mand kørende i høj fart. Vores bil blev smadret, og jeg blev slået bevidstløs. Misaki sampai kom ud af bilen, og fik hevet mig ud. Men mit tøj var blodigt, og jeg blødte fra panden. Der var blevet ringet efter en ambulance, og den kom hurtigt hen til os, og kørte os på hospitalet. Det første de gjorde var at give mig en ilt maske på. Imens stod Misaki sampai og så hjælpeløs til. Jeg blev kørt ind på operationsstuen. Min krop var helt smadret, og jeg havde mange skræmmer. Misaki sampai havde ringet til Ryoko og fortalt ham om ulykken. Ryoko og hans kone kom hurtigt derhen. Men da en læge fortalte Ryoko om mine skader, gik Misaki sampai væk fra hospitalet. "Sir, din bror vil ikke overleve med den krop, der er kun en ting der kan, og det er at vi giver ham en ny kro, en kvinde krop" sagde lægen. Ryoko stivnede, og blev bleg. "Gør det, alt for at redde Danièle" sagde han. Lægen nikkede, og gik ind på operationsstuen. Ryoko sendte sin kone May Lin hen efter noget tøj.

Min operation tog seks lange timer, og det var en vellykket operation. Ryoko sad på en stol ved siden af min seng, da jeg endelig vågnede op. Jeg åbnede svagt mine øjne, og så på ham. "Ni Chan hvor er jeg henne?" spurgte jeg, og forsøgte på at sætte mig op. Men May Lin kom ind og lagde mig ned igen. "Du er stadig svag Danièle, lad din krop komme sig, du har været igennem en meget stor operation" sagde hun. "Hvor stor?" spurgte jeg. "Hele dit køn er blevet ændret Danièle" svarede Ryoko. Jeg stivnede, og så ned af mig selv. "Hvor er Misaki!" udbrød jeg. "Det svin gik bare, efter han havde fortalt hvad der var sket" sagde Ryoko. Jeg så ned, og begyndte at græde, han havde forladt mig. "MISAKI!" skreg jeg grædende, og lagde mig ned. Jeg havde ondt, og måtte derfor sove.

Men en ting vidste jeg, at når jeg var klar, så ville jeg finde Misaki sampai, om så han ville se mig eller ej. Han var jo den jeg elskede. A jeg var rask, flyttede jeg hjem til Ryoko og May Lin, da jeg havde brug for dem, nu hvor Misaki sampai havde forladt mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...