Hjerte slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 1 aug. 2013
  • Status: Færdig
Yaoi love to normal love

4Likes
9Kommentarer
493Visninger
AA

2. En dum dag

Den næste morgen havde jeg det underligt, da jeg vågnede. Jeg satte mig op, men fik kvalme og løb ud på badeværelset, da jeg skulle kaste op. Jeg sank sammen på gulvet, hvad var det der skete med mig. Jeg rejste mig op, men kastede op igen. Jeg sukkede, var jeg ved at blive syg. Jeg rystede på hoved, og fik tøj på. Jeg tog min taske og min madpakke og løb af sted, for at komme i skole til tiden.

Jeg nåede det lige til tiden, men jeg sagde intet, for jeg ville ikke vise, at jeg var syg. For hvis det blev opdaget, så ville de bare sende mig hjem, men det ville jeg ikke lade ske, jeg ville ikke tabe/ miste nogle timer. Jeg havde nemlig aldrig haft fravær, og det ville jeg ikke begynde med nu.

Jeg gik ind i min klasse, og satte mig på min plads. Jeg fandt de bøger frem, som jeg skulle bruge. Men jeg kunne mærke, at jeg skulle kaste op. Jeg sank det, for det ville være pinligt, hvis jeg enden kastede op eller måtte gå fra timen.

Jeg ville ikke gøres til grin, det var nok at jeg ikke kunne få Misaki sampai ud af hoved. Hvorfor pokker skulle han også kysse mig, han var en af skolens lækreste drenge. Det var helt ulogisk for mig, jeg var jo ikke som de andre drenge. Jeg var ikke ligeså muskuløs som dem, jeg var spinkel af bygning, hvilket også var en af grundene til, jeg kom så let til skade. Jeg så ned i mit hæfte, og opdagede at jeg havde skrevet Misaki sampais navn. Jeg rev hurtigt siden ud, og krøllede den sammen.

Jeg lagde hånden for min mund, for at holde kvalmen tilbage. Jeg holdt det, til vi fik pause, og løb så ud på toilettet. Jeg nåede kun lige hen til wc’et, før jeg kastede på. Jeg rullede ud, og gik hen til vasken for at få skyllet min mund.

Jeg var flov over, at jeg havde kastet op. Men i det mindste, var der ingen der hørte det, troede jeg. Men jeg tog så grueligt fejl, Misaki sampai stod der og så bekymret på mig, han havde set og hørt mig. Jeg stivnede, og så flovt ned. Jeg mærkede en hånd under min hage, og så op. Misaki sampai så direkte ind i mine øjne, og lagde sin hånd på min pande. ”Du er jo brænd varm Daniele” udbrød han. ”Det er ikke noget, der er bare varmt i klassen” sagde jeg.  Jeg ville ikke have, at Misaki sampai skulle vide det, for jeg vidste jo ikke, om Misaki sampai ville sladre om det. For hvis det kom ud, at jeg var syg, så ville en sladre til lærerene og rektor, også ville jeg blive sendt hjem. Det ville jeg ikke lade ske, for jeg ville ikke hjem. Jeg så på Misaki sampai og ville sige noget, men i stedet løb jeg hen til et wc og kastede op. Jeg sukkede, for nu kunne jeg jo ikke skjule, at jeg var syg. Jeg så ned, det gik ikke som jeg ville.

Med et mærkede jeg, at Misaki sampai løftede mig op i sine arme. Jeg blev så flov, at jeg gemte mit hoved mod hans skulder. Jeg kunne snart ikke klare mere, jeg kunne overhoved ikke finde rundt i mig selv mere. Hvorfor pokker bankede mit hjerte så meget, når jeg var nær Misaki sampai. Var jeg blevet forelsket i ham, nej det kunne ikke være muligt. Misaki sampai var jo ældre end mig, han var fra 3.g og jeg var jo bare fra 1.g. Jeg bed mig hårdt i læben. "Misaki sampai jeg beder dig, sæt mig ned, hvad hvis andre ser, at du holder mig i dine arme, vi ville begge blive gjort til grin” sagde jeg, og slog ham i brystkassen, for at komme ned. Han satte mig ned, og gned sin brystkasse. Jeg løb ud af toilettet, for at komme væk fra Misaki sampai. Men mit hjerte hamrede så meget, at jeg knap kunne få luft.
 
Jeg gik hen til nogle piger, i håb om at de kunne give mig råd og hjælpe mig, for jeg var helt ude af den. Pigerne tog mig med ind i kantinen, og købte mig en cola, så jeg kunne falde ned. Jeg satte mig på en stol, og drak hele min cola.
”Fortæl os hvad der går dig på Daniele, ellers kan vi jo ikke hjælpe dig” sagde de. ”Kun hvis I lover, at I ikke griner af mig” sagde jeg. ”Lover vi Daniele” sagde de. Jeg sank kort. ”Er det normalt, at mit hjerte banker så hurtigt, hver gang jeg ser Misaki sampai?” spurgte jeg, og bed mig i læben. Jeg så ned i mine hænder. ”Ja hvis du er forelsket i ham” sagde en af pigerne, som hed Cleo. Jeg rødmede, var jeg virkelig forelsket i Misaki sampai. ”Men jeg er sikkert ikke noget for ham, han er jo skolens mest populære dreng” sagde jeg, og lagde mit hår bag øret. Pigerne tog om mig. ”Hvis han afviser dig, så er han en kæmpe idiot, for du er jo en sød og dejlig person Daniele” sagde de.
 
Jeg så noget overrasket på dem. Det var første gang, at jeg havde hørt piger kalde Misaki sampai for en idiot. Jeg så på dem, og stivnede så med et. Skolens hårdeste og ondeste bande kom mod os, jeg rejste mig og satte i løb, for at komme væk. Men to af dem fik fat i mig og gav mig et hårdt slag i maven.
 Jeg knækkede sammen, og kastede blod op. Jeg frygtede flere slag, men før det næste slag kom, kom Misaki sampai hen og tog fat i dem. Pigerne skyndte sig at hjælpe mig op, men jeg kunne knap få vejret. Jeg så kort på Misaki sampai, før jeg besvimede. Misaki sampai greb mig hurtigt, og bar mig til skolens læge. Jeg lagde helt stille i hans arme.
 
Da jeg kom til mig selv, så jeg rundt. Jeg så Misaki sampai stå ved vinduet, han så ud. Jeg mærkede en smerte i min side, og bed sammen. ”Misaki sampai... hvor er jeg” sagde jeg, og så på ham. Han vendte sig om og så på mig. ”Du er ved skole lægen Daniele” sagde han, og gik hen til mig. Jeg mærkede tårer presse sug på, for jeg havde så ondt. Med et mærkede jeg en hånd på mit hoved. Jeg så op, og så lige ind i Misaki sampais øjne. ”Du skal altså passe bedre på Daniele, jeg ønsker ikke, at der skal ske dig noget” sagde Misaki sampai. Jeg rødmede og så ned. Med et blev der råbt ude på gangen, og Ryoko kom ind. ”Hvad er meningen med dette Daniele, først får jeg af vide, du er syg og så at du har fået bank!” råbte Ryoko vredt. ”Jeg ville ikke have fravær, og jeg havde altså ikke regnet med, at jeg bare ville få bank” sagde jeg grædende.
Ryoko mente, at jeg løj, så han ville stikke mig en lussing. Men Misaki sampai gik ind foran og stoppede det, ved at tage imod slaget selv. Jeg stivnede, havde Misaki sampai lige reddet mig fra at få et slag af Ryoko. Jeg så bekymret på Misaki sampai, og så så vredt på Ryoko.
 
Jeg rejste mig op, men Misaki sampai fik mig ned og ligge igen. "Hvis det er iorden med dig Ryoko, så kan Danièle bo hos mig, nu da du og din forlovede flytter til en anden by" sagde Misaki sampai. "Det er nok bedst, Danièle skal ikke væk fra byen, bare fordi jeg flytter" sagde Ryoko. "Hvad skal I, det kunne kunne I godt have fortalt mig, og hvorfor skal jeg lige være hos Misaki sampai!" udbrød jeg rasende. Hvordan havde de dog bare kunne ville rejse, jeg havde jo kun Ryoko, jeg havde ingen anden form for familie. "Danièle jeg vidste, du ville flippe ud over det, så derfor sagde jeg intet om det" sagde Ryoko. "Hader dig!" Skreg jeg og løb væk fra skolen.

Jeg havde pause, og jeg ville bare væk. Jeg løb mod en skov, som lagde i udkanten af byen. Jeg stoppede ved en stor sø, som lagde i midten af skoven. Jeg sprang i søen, selvom jeg ikke kunne svømme. Jeg sank ned til bunden, jeg hadet dem alle. Jeg ville ikke være en del af deres liv, jeg betød jo intet for nogen af dem.

Kort før jeg var ved at miste bevidstheden, mærkede jeg at en tog fat i mig og fik mig op af vandet. Jeg opdagede, at det var Misaki sampai, han så meget bekymret ud. Han holdt mig ind til sig. "Det må du aldrig gøre igen Danièle, lov mig det, jeg beder dig" sagde Misaki sampai. Jeg så på ham, jeg stivnede, for jeg så en tårer løbe ned af hans kind. "Lover jeg Misaki sampai, jeg vil ikke såre dig igen" sagde jeg, og fjernede tårerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...