Hjerte slag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 1 aug. 2013
  • Status: Færdig
Yaoi love to normal love

4Likes
9Kommentarer
481Visninger
AA

1. Første kys

Jeg husker stadig den dag, hvor det hele skete. Dengang havde jeg lige fundet ud af, at jeg var til mænd, og dengang havde jeg ikke været forelsket i Misaki, før den dag, hvor min storebror Ryoko kom og fortalte, at han skulle giftes med en kvinde fra hans arbejde.

Ryoko og Misaki havde været et par i flere år, så jeg blev helt slået ud, over at Ryoko kunne knække Misaki sampai på den måde. Jeg løb væk fra huset, da jeg mærkede tårer presse sig på, og de skulle ikke se mig græde. Misaki sampai fulgte efter mig, for at se om jeg var okay.

Jeg stod ved en lygtepæl, og forsøgte at få styr på mig selv. Men når først jeg var begyndt at græde, så kunne jeg ikke stoppe igen. Misaki sampai kom hen til mig, og vente mig mod ham. ”Daniele stop nu med at græde” sagde han blidt. ”Jeg kan ikke, når først jeg er begyndt” græd jeg. Misaki sampai løftede mit hoved op, og kyssede mig på munden. Jeg blev så overrasket, at jeg helt glemte at græde. Jeg rødmede, for jeg havde ikke regnet med, at Misaki sampai ville kysse mig. Misaki sampai smilede, og sagde ”se nu græder du ikke mere”. ”De kyssede mig” sagde jeg helt rød i hoved. ”Ja det gjorde jeg” sagde han og kyssede mig igen. Jeg rødmede igen, men denne gang gengældte jeg kysset.

Misaki sampai lå sin frakke om mig, og tog mig med hjem til min bror. Jeg frygtede ballade, fordi jeg bare var løbet min vej. Men det fik jeg ikke, jeg fik store kram af Ryoko. Jeg blev helt forvirret over det, men så over på Misaki sampai, og bed mig i læben. Jeg så hurtigt ned, da jeg kom til at rødme igen.
Desværre opdagede Ryoko det, og begyndte at grine. Jeg så surt op ham, og gik op på mit værelse. Jeg var så uheldig at bo sammen med min bror. Det havde jeg gjort siden, at vores forældre døde i en bilulykke. Ryoko og jeg havde ikke været i bilen, da de døde, for vi havde været i skole. Jeg gik i 7. klasse dengang det skete.

Det var en ting, som jeg ville helst glemme, da det altid gjorde mig ulykkelig at tænke på. Jeg kom helt til at græde ved at tænke på det, så jeg smed mig på min seng, og lå mit hoved i puden. Hvor jeg dog hadet, når det var, at jeg græd. Drenge skulle ikke græde, det havde Ryoko altid sagt, men mon han enlig græd nogensinde selv, eller kunne ham mon overhoved græde.

Jeg rystede tanken ud af hoved, og kom til at tænke på Misaki sampais kys. Jeg rødmede igen, jeg kunne stadig ikke fatte det. Misaki sampai var den første jeg havde kysset.
Det var sket så meget den dag, så jeg valgte at gå i seng for at sove. ”Det hele er bare en drøm” mumlede jeg, enden jeg faldt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...