Nothing like us Justin Bieber (Badboy)

17årige Nicole er skilsmisse barn, hun bliver tunget til at flytte ud til sin far som bor i Californien, da hendes mor døde af kraft. Han rejste fra dem da hun var 2 år og har ikke ville se ham lige siden og vil enlig heller ikke se ham igen, men har intet valg. Da hun ankommer får hun overraskelse, men måske ikke lige noget hun havde ønsket sig. Og skolen hun skal være på er ikke 10 gange bedre, der møder hun den charmerende Justin eller det skulle man tro, indtil han viser sig at være en helt anden.

*JUSTIN ER IKKE BERØMT*

21Likes
27Kommentarer
2151Visninger
AA

6. Ups jeg sagde det.

Jeg satte mig hurtigt op i sengen da min mobil larmede som en i helvede, jeg satte mig hurtig op og stirrede på min hvide Iphone jeg rakte ud efter den og tog den "Det er Nicole" sagde jeg træt og gabte "Hey sovetryne kommer du over?" og det gik hurtigt op for mig det var Justin "Ja, kommer om 1 time eller 2" sagde jeg og lagde på. Jeg satte mig op i sengen og tændte for tv'et, men til min store overraskelse var der ikke noget godt. Jeg opgav det bare og tog nogen grå jogging bukser og en hvid top på og gik ud i køkkenet hvor min far sad og gloede noget med folketinget hvilket ikke interessere mig en skid. Jeg tog sko på og løb ud til busstopstedet da bussen var kommet, jeg stod af ved et busstopsted lidt overfor hans hus, jeg gik op mod hans dør, men før jeg nåede at banke på åbnede han døren "Nå, du kom op i dag" sagde han tog fadt i min arm og trækkede mig indenfor "Hvad sker der?" sagde jeg og han rev mig med ned mod gulvet "Det er Alyssa, hun stalker mig" sagde han og smilte lidt, jeg kiggede ned på vores hænder og han holdte stadig fast "Okay?" sagde jeg og rejste mig op og han gik hurtigt i gang med at rulle gerdineren ned.

"Hvorfor stakler hun mig?" sagde han og vendte sig om mod mig, jeg kiggede dumt på ham "Hvad?" sagde han og slog lidt ud med armene "Du har rå snavet med hende, måske tror hun der er noget seriøst i mellem jer" sagde jeg og satte mine arme på kors "Okay, okay" sagde han og kiggede ned "Jeg ved jeg har været en idiot" sagde han og kiggede hen på mig og lavede triste øjne "Aha, den der opgave" sagde jeg og han smilte lidt "Jah, du siger noget" sagde han og hoppede over i sofaen, jeg gik  stille hen og satte mig og vi begyndte så småt på opgave, helt ærligt så troede jeg ikke at Justin lavede lektier hvis han skulle være en af de der hårde typer, ville det ikke normalt ødelægge han image "Kan vi ikke holde en pause?" sagde han og kiggede hen på mig med bedende øjne "Endelig" sagde jeg og lagde mig ned på sofaen. Jeg kunne mærke han rejste sig fra sofaen og gik ud i køkkenet jeg rejste mig og gik stille efter ham "Hvorfor er du enlig sådan?" sagde og han vendte sig om mod mig "Sådan hvad?" sagde han og løftede det ene øjenbryn og hoppede op på køkkenbordet "Du ved rander efter alle pigerne" sagde jeg lænede mig op af en mur "Det er en lang historie og så slem er jeg heller ikke" sagde han og sendte sit smil som han gjorde første dag.

"Okay, hvis du mener at lave et vædemål med din ven Christopher om du kan komme i bukserne på mig inden for en måned. ikke er slemt så okay" sagde jeg og vendte mig om og hurtigt havde han fået fadt i min hånd "Hvad mener du?" sagde han lidt mere alvorligt "Jeg læste din facebook besked fra ham" sagde jeg og han gav slip på mig "Nej, det var om Alyssa" sagde han og grinte lidt "Hvorfor overhovedet gøre det?" sagde jeg og gik hen og lænede mig op af ryglænet til sofaen "Jeg var fuld da det skete" sagde han og kiggede ned "Jeg kunne ikke finde på at gøre det mod dig!" sagde han og smilte lidt "Jeg stoler ikke på dig" sagde jeg og satte mig om i sofaen "Fint lad os bare gå videre" sagde han og satte sig ved siden af og tog sin computer. Vi sagde ikke rigtig noget til hinanden "Så er vi færdige" sagde jeg mundret ved tanken om at jeg aldrig skulle hjem til ham igen!

"Vi ses" sagde jeg rejste mig og løb ud og tog sko på "Bye" sagde han nedtrykt, jeg åbnede døren og gik ud, men pludselig fik jeg dårlig samvittighed og gik ind igen og tog mine sko af "Undskyld" sagde jeg og smilte lidt "Nej bare smut" sagde han og satte sig ned i sofaen "Det var ikke så slemt at arbejde sammen med dig" sagde jeg og han rejste sig og gik over i mod mig og krammede mig "Okay?" sagde jeg undrende og han gav slip "Undskyld at jeg har behandlet dig som om du var ligegyldig" sagde han med lidt tårer i øjne "Jeg tilgiver dig" sagde jeg og han begyndte at smile mere nu "Kan vi ikke mødes i aften og tage i byen, som venner" sagde han og smilte, jeg stod og tænkte det grundigt igennem "Okay så" sagde jeg og smilede lidt "Jeg kommer og henter dig, hvis du fortæller hvor du bor" sagde han og smilte og jeg gav ham et krøllet stykke papir "Her, jeg må smutte nu" sagde jeg og tog sko på igen "Ses i aften" råbte han og krammede mig farvel. Jeg gik ud til busstopstedet og ringede Sophia op "Hey, hva så?" sagde jeg og kiggede ned af vejen efter bussen "Arbejder på opgaven, jeg må smutte igen vi har lidt travlt" sagde hun og lagde på og der gik ikke længe før bussen kom jeg satte mig ind og kiggede ud af vinduet der gik ikke længe før jeg skulle af bussen.

Jeg løb det sidste stykke hjem og kiggede på klokken der kunne ca. være 2 timer til at han ville være her for at hente mig, men var det nu klogt det jeg havde gang i det var en af de mange tanker jeg havde i hovedet lige nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...