The Hogwarts Game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Igang
Harry Potter møder Katniss Everdeen i en trekamp.
Deres møde går over alt forventning og snart er kærligheden i luften.
Men Skal Mr. Potter forlade sine venner, Hogwarts og sin fortid?
Eller skal han satse på en ny fremtid sammen med pigen der ændrede hans liv?

6Likes
5Kommentarer
611Visninger
AA

2. Værelset

Harry stod på værelset og trippede, indtil han hørte en knirken, den kom fra døren. Dén lyd, gjorde Harry bange. Hvem vovede sig mon ind på Harrys værelse så sent om aftenen? Eller hvad var klokken, mon? Klokken var 22:00, altså var det sent, nogen havde sagt at de skulle tidligt op i morgen, så han ville helst ikke for sent i seng. Af nervøsitet for hvem der nu var trådt ind i hans værelse, greb han sin tryllestav og hans usynligheds kappe, tog den over hovedet, samtidig med at han viftede lidt med tryllestaven. Nu var han usynlig. Ingen eller intet kunne se ham... Men han kunne se dem! Og ind i værelset trådte... Everdeen! Hende? Hvorfor hende? Havde han gemt sig for hende? Eller var dette overhovedet hans værelse? Uden at tvivle fløj han ud til døren, gik igennem den og på døren stod: Distrikt 12. Altså Everdeens værelse. Men hun ville opdage ham hvis han gik, for han havde glemt tryllestaven inde på spisebordet, faktisk på hendes natbord så han skyndte sig tilbage og der så han noget han aldrig havde forestillet sig...

Katniss var trådt ind på sit værelse og trak den klamme og svedige bluse over hovedet. Ad, tænnkte hun og smed den et sted hen, men hun så dog ikke hvor hen. Hun havde en underlig følelse af, at nogen eller noget stirrede på hende, så hun vendte en hurtig omgang omkring hende selv, men da hun ikke kunne se noget, vendte hun rundt på hælen og fortsatte længere ind i hendes værelse. Det var et nyt ur, en stor dobbeltseng, ja der var endda et meget stort gadarobeskab, hvori hun kunne have alt hendes udstyr til kampen. Koste var ikke tilladte, det ville jo være snyd. Men hun følte sig parat. Dem der kom fra Nordamerika, de havde fået undervisning i at forsvare sig selv, om dem i England, de havde jo deres tryllestave. Dog måtte de ikke bruge dem, det måtte kun bruge dem til at forvandle tryllestaven til et naturligt våben, altså ikke en ildkaster, eller et sværd hvor intet skjold kan holde stand mod sværdet. Det skulle jo være retfærdigt. Men hun kunne ikke se hvad retfærdigt der var i, at unge mennesker skulle kæmpe for deres overlevelse, og da slet ikke på sådanne et harmløst slot som Hogwarts. Men Hogwarts gemte på flere hemmelighedder end Everdeen kunne drømme om... Blandt andet Harry Potters usynligheds kappe... Da hun så på klokken viste den 22:30, altså en halv time til at der skulle være stille i lejlighederne. Hun tænkte konstant på Harry, og selvom hun virkelig prøvede, så kunne hun ikke lade være med at tænkte på ham. Hans pæne, sorte mellem lange hår, hans varme og bløde øjne der havde smeltet hendes hjerte. Hvordan kunne hun også tænke på andet? Vidste han overhovedet hvem hun var? Hun begyndte at tænkte længere tilbage på aftenen, dér hvor Harry og hende selv havde siddet i samme studie som Patrick, en mand der var så egoistisk at selv hun hadet ham. Normalt gjorde hun sig mange overvejelser før hun ville hade folk, men Patrick var en sikker vinder i dén kategori. Ingen var mere iretterende end ham. Altså, efter hun havde fået t-shirten over hovedet, stod hun nu der, i hendes hvide underbluse og de løse jogginbukser som Mrs. Teach havde foræret hende, havde hun smidt over på en tilfældig stol, der stod lige ved siden af hende. Nu stod hun i underbluse og bukser. "Gid Harry ville overleve..." Tænkte hun højt, og Harry hørte det med det samme, og ordene fik hans hjerte til at smelte. Men hans svaghed over for hende, kunne betyde hans død, og dermed måtte han måske opgive sin fremtid for en pige? En han lige havde mødt, og ikke vidste om hun var fupmager, eller om hun rent faktisk kunne lide ham. Han var ihvertifald helt skudt i hende.

Harry så bare på mens at Katniss skiftede fra almindeligt tøj, til nattøj. Engang imellem gav hun en yderst underlig lyd fra sig, men til sidst lærte han at ignorere den, og det blev han glad for. Hendes bare fødder, stod på betongulvet, der var koldt og rustent, og han havde ondt af hende. Hun kunne mærke hvordan kulden stejfede gennem hendes krop utallige gange, og hun ville sådan ønske at det snart holdte op. Med et, lagde hun sig på sengen, og faldt i søvn med det samme. Nu kunne Harry lige så stille, uden at vække hende eller få hende til at bevæge sig, liste ud af værelset, med den viden om, at hun også kunne lide ham. Det gav ham ro i sjælen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...