The Masks Falls - (One Direction)

Da Hailey og hendes bedsteveninde Claire vandt billetter til et maskarade bal, havde de aldrig troet at skulle møde deres største idoler - nemlig bandet One Direction. Hun kæmper sig samtidig ud af sine følelser med sin eks kæreste Tyler - Den populære fyr med pengene i røven. Selvom hun får en del opbakning af Claire, kan hun stadigvæk ikke få sig selv til at komme ud af labyrinten i sit hjerte, da hun både får følelser hun ellers ikke kendte til for sit idol, sin eks kæreste, og hendes nye ven Logan. Problemer, skænderier, og ikke mindst følelser opstår - hvilket driver Hailey til vanvid. Hvordan mon sådan en teenage pige på 17 kan klare sig igennem alt dette?

2Likes
0Kommentarer
823Visninger
AA

8. The Ceremonial Dance

 

Mine øre slugte lyden af en bass, jeg ellers aldrig havde troet de ville bruge til dette bal. Claire og jeg fangede hinandens overraskede blikke, og inden vi kunne nå at fortryde vores valg, gik vi igennem den store, pyntede egetræsdør. Dog blev vi begge endnu engang overraskede over hvor stille der blev idet vi kom ind. Det var godt nok kun få blikke der var landet i retning af os, men jeg følte et af dem suge sig mod mit ansigt som en sugemalle. Det føltes en anelse bekendt, kun en anelse. Ikke at jeg havde tænkt mig at møde det blik. Jeg rettede min hage op og sammen gik vi hen til vores bord, med et par undskyldninger til de dansende par vi stødte alt for hårdt ind i. Jeg var igang med at ordne min højrearms handske der lå helt nede ved mit håndled idet Claire sagde: "Hey Hailey? Er det ikke Harold der er står der ved baren... med en pige?". Mit blod frøs øjeblikkeligt til is. Tanken om at jeg næsten havde været så billig at lade ham kysse mig efter alt det der lige var sket, mens han havde andre piger på krogen gjorde mig rasende. Ikke blot på ham men skam også på mig selv.

Dog tog jeg mig selv i at kaste et kort blik over mod det sted hvor Claire havde peget, og rigtig nok. Ved hjørnet af baren stod Harold med albuen på bordet, og snakkede med en blondine i en knald gul kjole i tyl for neden som gik hende ned til knæene. Hendes hår var sat op i en pragtfuld knold med et net at glitrende sølvperler ovenpå. Hendes håndtaske var i et match med hendes tårnhøje sølvstiletter med lige så meget praleri som med håret. Ud fra de store detaljer jeg desvære kun så bagpå, syntes jeg hun så ud til at se en anelse for billig ud. Det var ikke helt kjolen der gjorde det, men både farven og de metervis af bar' hud. Hun lagde det ene ben henover det andet mens hun sad på en barstol, og grinte højlydt over et aller andet Harold sikkert havde sagt. Eller var hun bare fuld? Jeg nåede dog lige at slå blikket ned, inden jeg fik øjenkontakten med ham, men det var åbenbart ikke nok, for han vendte sig med det samme om mod blondine og råbte noget der lød til at være 'vi ses senere', for derefter at dreje hen mod os. Nej, ikke drejede, han styrtede nærmest hen mod os.

"Hurtigt! Hvad skal jeg gøre Claire?" Sagde jeg panisk, og fik et mentalt spark i min allerede forvildet mave, idet jeg så at Claires stol var tom. Hun var gået!  Okay slap af Hailey, slap af. Jeg trak vejret gennem tænderne og tvang mig selv i ro. Godt så, og nu skal du bare virke ligeglad, kan du det? Jeg nikkede meget stille for mig selv. Godt, kom igang solstråle! Jeg rettede mig op og kiggede forvirret op på Harold idet han stoppede en halvanden meter ud fra mig. Han skævede kort hen mod endnu en maskeret dreng helt ovre ved døren mod udgangen, med brunt hår og fint strøget jakkesæt i en mild rød farve. Jeg syntes at kunne genkende ham, men jeg kom ikke langt nok frem til at studere ham ordentligt inden Harold sagde: "Hør Hailey. Jeg er ked af det der skete ude på balkonen for lidt tid siden, jeg..." Han stoppede tøvende midt i en sætningen som ville han have jeg skulle sige de resterende ord, men det gjorde jeg ikke. Jeg mener hvor skulle jeg vide det fra? Sekunderne gik og situationen blev bare mere og mere akavet. Desværre så akavet at jeg lige var ved at rejse mig op for at gå igen - ikke at det var særlig høfligt.

Istedet sagde jeg: "Hør Harold, lad os bare sige vi dropper det, ikke? Ser du, jeg er ikke kommet her for at tage diskussioner op, men for at gøre min veninde selskab, ved at stå på sidelinjen og se hende danse med sit idol-" Jeg holdt hånden halvt strakt ud som et stop-skilt, idet Harold ville komme med indvendinger. "Ikke at hun har store procent chance for det nu, eftersom hu-". Jeg stoppede mig selv midt i sætningen, eftersom det egentlig ikke vedkom ham. Jeg rystede på hovedet. "Bare glem det." Jeg vendte mig om for at gå, eller det ville sige at jeg lige skulle til det, hvis det ikke var fordi han spærrede vejen for mig.

"Hailey du forstår det ikke helt, jeg er her ikke for at-"

"Kan jeg bede om lidt opmærksomhed? Tak. Mine damer og herrer vær' venlige at træde ud på dansegulvet med jeres partner, så vi kan få afsluttet den ceremonielle dans en gang for alle!" Afbrød en kvindelig stemme ham henover mikrofonen. Jeg kiggede forvirret hen mod Harold, der stadigvæk stod og surmulede ad kvinden for at have afbrudt hans tale. "Hvad for en dans?" Spurgte jeg fortabt.

"Den dans hvor man hele tiden skifter partnere i takt til musikken, du ved - bild mig nu ikke ind at du ikke ved hvad det gælder ud på?" Sagde han og så ud til at ville le ad mig. Jeg spændte i musklerne, klar på enten at flygte eller også tage kampen op. Men før det kom sig så vidt, blev Logans arme lagt om mine skuldre, og jeg følte en spirende elektricitet blive udløst i min mave. Men han var kommet tilbage, og forhåbentlig for at sige undskyld. Jeg så Harold stirre vantro på Logans arme om mig, som var jeg den af os der var den mest uretfærdige, hvilket på en måde fik mig til at føle mig bedre tilpas. Men hey, Logan var min ven og ikke andet.

"Logan, der her er Harold. Harold det her er Logan-". Jeg vendte mig om mod Logan.

"Som skylder mig-"

"En dans med sin ledsager," afbrød han mig med en anspændt tone, som var han bange for at jeg ville brænde ham af. "Så hvis du vil have os undskyldt," afsluttede han henvendt til Harold med en chokerende formalitet, da han bukkede kort for ham. Jeg nikkede et kort farvel til den meget anspændte Harold, og så blev jeg ellers ført bort mod dansegulvet, hvor flere personer stadig var ved at finde sig en partner. "Jeg håber du har en grund til den lille scene du lavede der Logan," sagde jeg, og følte en lille trang til at gå tilbage til Harold og sige undskyld.

Han stillede sig foran mig og fik mig til at dreje i en bestemt vinkel der syntes at være ret mistænkelig, som var der noget jeg ikke måtte se på. Han lagde begge sine arme fast om mig, og det blik der hele tiden søgte afsted mod de andre par, som ledte han efter nogle bestemte personer var lige ved at gå mig på nerverne endnu engang. "Jeg vil ikke se dig såret endnu engang Hailey, det må du forstå."

Da hans blik endelig endte ved Claire som stod med Nicolai som sin partner til venstre for os, så jeg dem nikke hemmelighedsfuldt til hinanden. "Okay hvad foregår der her, Logan? Hvad er det du ikke fortæller mig men istedet min bedsteveninde?" Spurgte jeg, og var lige ved at hive hans arme af mig, hvis det ikke havde været for de mareridt-vækkende ord der slog mig ud.

"Det var ikke for at ignorere dig da vi dansede tidligere, jeg sværger. Undskyld Hailey, jeg- NEJ!" Han stoppede midt i sin sætning idet jeg ville vende mig om, og før jeg kunne nå at registrere det mærkede jeg hans læber mod mine, insisterende, nej, nærmere med et brændende budskab i dem. Mit svælg brændte, hjertet hamrede derud af og læberne smeltede der hvor de blev rørt, alt imens jeg bemærkede mindst tre par velkendte øjne lande på os. Logans overrumplet handling havde sendt min hjerne hele vejen til Canada, sikkert lammet i sin egen tankegang, mens den langsomt blev trukket tilbage som en redningskrans, da han omsider afbrød kysset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...