The Masks Falls - (One Direction)

Da Hailey og hendes bedsteveninde Claire vandt billetter til et maskarade bal, havde de aldrig troet at skulle møde deres største idoler - nemlig bandet One Direction. Hun kæmper sig samtidig ud af sine følelser med sin eks kæreste Tyler - Den populære fyr med pengene i røven. Selvom hun får en del opbakning af Claire, kan hun stadigvæk ikke få sig selv til at komme ud af labyrinten i sit hjerte, da hun både får følelser hun ellers ikke kendte til for sit idol, sin eks kæreste, og hendes nye ven Logan. Problemer, skænderier, og ikke mindst følelser opstår - hvilket driver Hailey til vanvid. Hvordan mon sådan en teenage pige på 17 kan klare sig igennem alt dette?

2Likes
0Kommentarer
845Visninger
AA

5. Sunday - The Prom

Det var midt på eftermiddagen, og Bedste var taget ud for at handle ind. Claire havde prøvet at få mig op af sofaen, men det nægtede jeg simpelthen. Jeg var så klog at tage alle bøtterne til mig, samt en ske så jeg kunne spise dem mens jeg så endnu en tåreperser film. 

"Du er da nødt til at gå ud af den dør før eller siden, for pokker! Du kan da ikke bare blive og æde dig igennem de ti bøtter du har købt!" Sagde Claire hysterisk. Hendes øjne skød lyn og hendes kæbe blev stram. Jeg vidste at det ikke var mig hun var sur på men på Tyler, dog fik hun mig alligevel til at føle mig skyldig. Jeg sad stadigvæk på sofaen med min fjerde bøtte af Ben & Jerry's, og prøvede at drømme mig væk i den, istedet for at tænke på Tyler ... Tyler ...

Tanken om Tyler der ragede på tøsen, var nok til at slå mig ud. Godt nok havde han prøvet at kontakte mig over mobilen, men det var ikke godt nok. Var man en mand skulle man gøre det face-to-face. Gad vide hvad han mon laver på denne Valentinesday? Jagtede flere billige høns måske?

En tårer trillede ned af min kind, efterfulgt af et hulk. Jeg tog hænderne op til ansigtet og anstrengte mig for at holde gråden tilbage. Claire sukkede undskyldende, og tog mig stille ind i sin favn, for derefter at vugge os fra side til siden. Meget modent af et par teenager, ikke? 

 

Da jeg fik gråden på afstand rykkede jeg mig ud af vores kram, tørrede de sidste tårer væk, og kiggede længe på Claire. Hun havde længe glædet sig til at vinde billeterne til ballet, og endnu mere at komme til den. Og det var endda i aften. Men hun var min bedsteveninde og passede hellere sin rolle end at lade mig i stikken. Hvor stor en drømmeknuser var jeg ikke lige? Hun var villig til at lade ballet være for at være sammen med mig. Det rørte mig åbenbart så kraftigt at der uventet nok blev sluppet en tårer.

Desuden havde hun ret. Jeg kunne ikke selv befri mig for smerten, hvis ikke jeg selv tog det første skridt for at træde ud ad bikuben med de søde sager. Og endnu værre. Jeg lovede mig selv at gøre skaden god igen med Logan. Jeg kunne ikke bare sidde her med både samvittighed over Logan og Claire, samt den største klump sorg der ikke engang blev behandlet godt af isen. Beslutningen var truffet.

Jeg tog en dyb indånding, slog tårerene væk, og lagde først nu mærke til at Claire prøvede at se igennem min hjerne. Jeg sendte hende et lille smil. "Fint. Jeg tager med til ballet, men kun for din og Logans skyld, for du har jo ret. Jeg må hellere droppe min barnlige side, og istedet blive den kvinde jeg engang skal blive når jeg fylder atten. Det minder mig om, hvad har du tænkt dig at købe til mig?" Det sidste kom ud som en joke. Hun spærrede øjnene op i ren overraskelse for derefter at hvine højlydt og kaste sig om halsen på mig i glæde. Sådan sad vi i noget tid og ... Græd? Nå skidt, det var skam rart at få noget af skyldfølelsen væk.

Hun lænede sig tilbage for at se mig i øjnene, og alvoren i dem fik det til at gyse i min krop. Hun rykkede sig en anelse længere væk, og lagde forvirret hovedet på skrå. "Er du nu sikker på det, Hailey? Vi kan da sagten blive hjemme og hygge os, mens vi ser ballet på fjernsynet at du ved det. Desuden lægger man da ikke sin barnlige side fra sig når man er fyldt atten! Jeg mener se lige på mig! Jeg er fyldt atten og opfører mig stadig som en på seksten." Det sidste kom ud som en fnisen. For første gang så jeg hende smile et af sine oprigtige smil siden ... var det igår? Det måtte det være, men for mig føltes det som en uge siden.

Jeg lagde tøvende isen fra mig på bordet, og stod nu langsomt op af sofaen, som skulle jeg sige farvel til en gammel ven, og sendte Claire et alvorligt smil. "Barnlighed eller ej, nu tager vi ud og erobrer det bal! Er du med mig?" Råbte jeg, og boksede en knyttet hånd op i vejret. "Yeah, sådan skal det lyde min tøs! High Five!" Skreg hun, og vi klaskede hænderne mod hinanden i samme øjeblik som Bedste viste sig i døråbningen til stuen. Hun smilede sit moderlige smil der var værd at græde for og sagde: "Sådan skal være min skat. Glem fjolset og lad barnet træde ind i din sjæl."

Da ordet 'fjols' ramte mine øre, blev Tyler kastet ind i mine tanker, men jeg ignorerede det. Jeg tænkte hurtigt på ballet, og kunne endelig mærke spændingen i kroppen efter at opleve den. Jeg nikkede taknemmeligt til Bedste, og tog fat i Claires underarm, for derefter at spekulere på hvor meget tid vi mon havde til at gøre os klar.

 

 

                                                                            * * *

 

 

Jeg sprang ud ad bruseren idet jeg var færdig med at tage mig et velfortjent bad. Min krop blev tørret, og jeg tog hurtigt den sorte badekåbe på, for derefter at styrte ud ad badeværelset. Claire var allerede hundrede skridt foran. Hun stod allerede i sin blodrøde kjole som passede hende nydeligt, og var igang med at sætte sin makeup på plads. Hun vendte sig om mod mig, og rynkede på næsen. "Du ligner en syltet agurk med din rynket hud. Jeg sagde du ikke skulle tage et langt bad." Jeg trak ligegyldigt på skuldrene, alvidende at det ville gå væk om lidt. 

Jeg tog omhyggeligt kjolen på, for derefter at lade min makeup og hår til Claire der overraskende nok allerede var klar til afgang. Jeg kastede et kort blik på uret, og et hysterisk hvin undslap mig. En halvanden time tilbage. "Sid nu stille og slap af, vi når det. Desuden har din Bedste været vores heltinde at køre os derhen." Hun skubbede mig tilbage på stolen og begyndte at lave store krøller ud ad mit mørke hår. 

 

 

"Okay på tre. 1 ... 2 ... 3!" Vi åbnede begge øjnene, og stirrede på vores spejlbilleder. Vi havde stillet os foran det store spejl i værelset, og synet at os begge to gjorde mig lamslået for at være helt ærlig.

Der stod Claire, i sin pragtfulde røde kjole med matchende fløjlsbløde handsker der til hende til albuerne, og sølv stilletter på fødderne. Hendes kobberfarvet hår var lavet om til store prinsesse krøller som dansede for hvert skridt hun tog. Under masken havde hun øjne der var dækket med mascara og en let rød eyeliner med sort ude i enden, som fik hende til at se svaneagtig ud. Hendes kinder var let lyserøde og læberne røde med et ekstra lag af glans.

Ved siden af hende stod jeg og prøvede at holde facaden bag masken. Den havblå kjole med de prydede muslingeskaller og glitrende stof sad fuldkommen perfekt. De matchende fløjlsbløde handsker sad et par centimeter længere oppe ad albuen, og som jeg havde forventet, ville man ikke kunne se min fodbeklædning hvor jeg havde taget et par hvide ballerinaer på. Under masken var mine blå øjne dækket akkurat ligesom Claires, bare det at min eyeliner var i en let blå farve og læberne lyserøde. Hun havde endda lavet store prinsesse krøller som hende selv, mens mine til gengæld gik mig til livet og hendes kun til skulderbladene.

Vi lignede alt i alt nogle prinsesser i kostumer der var klar til et rigtigt maskeradebal. Med det samme dukkede Bedste op i døråbningen og tårer strømmede ned ad hendes kinder. Uden et ord rakte jeg hende en serviet, men hun ignorerede den og tog mig istedet ind til sig. "Bedste." Min stemme var svagt grødet, men jeg kunne ikke holde den tilbage. Jeg elskede hende simpelthen for meget til at kunne lade hende blive her alene mens vi fyrrede den af på dansegulvet. Især ikke på Valentinesday uden nogen som helst. "Åh lille skat, gå nu ud og mor dig. Vær nu ikke urolig på mine vegne. Haralds sjæl er her til at passe på mig husker du nok." - Bedstefar. Han døde dagen efter Valentinesday da jeg var 9 år.

Bedste klemte kort min hånd, og Claire rettede hurtigt på min makeup igen, inden vi pakkede os ind i vores jakker og kørte afsted. Hailey op med humøret, for pokker, det er ikke livets undergang! Tænk på glade tanker. Tankerne kredsede og kredsede indtil de landede på Tyler. Jeg sagde glade tanker! Jeg rystede kraftigt på hovedet og satte liv i glæden ved at pludre løs med Claire om hvem der mon fik danset mest.

 

 

                                                                         * * *

 

 

Vagterne var to store muskelbundte man ellers kun så ved siden af en kendt eller på film. De var begge klædt som riddere og havde ægte sabler i deres skeder. De lignede nogle mænd midt i tyverne. Den ene var blondhåret, med brune øjne, og høje kindben, hvor den anden derimod var en brunhåret med grønne øjne og en lidt kroget næse.

Selvfølgelig var de sådan nogle idioter at spærre for os med, deres svær formet som et stort kryds. "Navne," sagde den brunhåret med en fjendtlig stemme. Claire foldede rasende armene over kors og sendte den blondhåret et dræberblik, idet han var ved at skære i hendes kjole. Jeg lagde en trøstende hånd på hendes skulder og vente mig om mod den anden.

"Hailey Kaysor, og Claire Bentson. Vi vandt billetterne over tv'et." Alvoren i min stemme måtte have sat ham på plads, for hans øjne blev mindre fjendtlige efter han havde tjekket listen med gæster. Han nikkede til den blondhåret. "Det må de undskylde frøken, men der er tale om at fansene vil bryde ind i ballet så vi måtte være på den sikre side." Hans stemme var blevet venligere, og hvis jeg ikke vidste bedre så jeg dem smile kort på samme tid.

Jeg nikkede anderkendende en enkelt gang. "Det har De vel også ret i sir." De fjernede deres sabler, for derefter at lade os passere. "Jeg ville nu ellers gerne lære den mand lidt manere," Sagde Claire en anelse gnavent, idet vi satte vores ben på den røde løber som førte os ind.

Salen var enorm. Borde og stole var dækket med hvide, røde og lyserøde dug. De var endda stablet på en overraskende pæn og praktisk måde, eftersom det formedes en perfekt cirkel i midten, en gigantisk en, som åbenbart blev brugt som dansegulv for denne aften. Hjerteformede balloner, levende lys, og romantisk musik var nok til at få mig til at sukke i fryd. Hvor var her smukt.

Antallet af gæster fik os begge til at gispe kort. Vi flettede arme og gik ind med hovedet en anelse hævet. Piger og drenge stod i klumpevis og flirtede allerede med hinanden. "Tænk engang, Hailey! Nu er vi her virkelig! Det er både på Valentinesday, der søde fyre og vi kommer måske på tv, så hvor fedt bliver det ikke lige?" Hvinede hun mig i øret idet vi fandt et ledig bord i hjørnet. Hun havde vidst glemt sin vrede hurtigt.

Jeg skulle lige til at svare da en varm hånd blev lagt om min bare skulder. Jeg vendte mig om med et sæt, i skræk for at se en eller anden fremmede byde mig op til dans. Det var Logan, og synet af ham i sit sorte jakkesæt med turkis butterfly fik mig til at le kort. "Hvor godt. Jeg har vidst lige fanget mig en yndig lille prinsesse,"  sagde han smilende og nikkede til os begge. Han rettede kort på sit voksindsmurte hår, inden han satte sig ved siden af mig.

Mine kinder brændte mens skyldfølelsen tog over igen. Sig undskyld..! Jeg vendte mig hurtigt om mod Claire for at få noget hjælp, men hun kom mig i forekøbet. "Jeg henter lige noget at drikke, og ser om jeg kan finde mig en ligeså charmerende partner som ham." Hun pegede med tommelfingeren i retning af Logan, og så var hun ellers gået. Forræder.

Jeg vendte min opmærksomhed mod Logan, idet Claire var gået "Logan je-." Jeg ville have sagt undskyld, men han rystede på hovedet og prøvede at feje det væk med hånden, men det ville jeg ikke høre tale om. Jeg rystede på hovedet, skulle lige til at lægge hånden på hans men det ville bare være lidt mærkeligt, så jeg sagde det hurtigt inden han kunne nå at afbryde mig igen. "Nej Logan, hør nu jeg vil gerne undskylde. Det var ikke pænt af mig at smide dig ud efter at have været sådan en gentleman og følge os tilbage. Så.. Kan du tilgive mig?" Sagde jeg tøvende, og håbede inderligt at jeg ikke havde sagt noget forkert, eller at han afslog det væk igen.

Han hævede overrasket øjenbrynene idet jeg nævnte 'gentleman'. Mine kinder brændte af skuffelse da han intet sagde og skulle lige til at gå videre med endnu en tale, idet han lagde sin hånd ovenpå min og gav den et venligt klem. En ny dans begyndte, og flere par strømmede til for at danse. "Kun hvis jeg må få fornøjelsen af at danse med dig." Et uventet fnis undslap mig og jeg rejste mig op. Han tog mig ved armen og førte ind i midten af de dansende par.

Han lagde den ene arm om mit liv, og holdt min ene hånd i hans anden, mens jeg derimod lagde den ene hånd på hans skuldre og holdt ham i hånden med den anden. "Hvordan har dit ophold her i London været indtil videre?" Spurgte jeg, mens vi langsomt begyndte at snurre rundt. "Ganske udemærket faktisk. Jeg skal allerede begynde på Hove Cliff i morgen." Jeg glippede overrasket med øjnene. "Nej hvor lyder det fantastisk, Logan! Du ved godt at både Claire og jeg går på den, ikke?" Nu var det ham der glippede med øjnene. "Nej det vidste jeg ikke, men det bliver da godt med nogle venner på første skoledag. Sig mig engang, hvordan er pigerne?" Det sidste sagde han kun for sjov, men jeg besluttede for at svare på det. "De er ... Tjo de er vel ... Søde ..?"  Jeg vidste mine kinder brændte, og mit svar blev istedet til et spørgsmål.

"Det lyder til du ikke er så sikker i din egen sag?" Klukkede han. Jeg kom til at hvine idet han snurrede mig rundt en enkelt gang. En eller anden idiot spændte ben for mig så jeg måtte lægge begge arme rundt om Logan's nakke. Han sendte vedkommende - en blondhåret dreng i et hvidt jakkesæt og gult slips - et advarende blik, for derefter at støtte mig ved at lægge begge hans arme om min talje.

Selvfølgelig var det akavet at danse sådan hvis man ikke havde noget kørende i forevejen, men jeg slog det væk og lod som om det var normalt, hvilket Logan var fuldkommen enig i mig i. En velkendt fnisen til venstre opfangede min opmærksomhed. Det var Claire. Hun dansede med en dreng der så ret nuttet ud. Han havde sandfarvet hår og mørkeblå øjne. Fregner var drysset som krymmel henover hans næse og kinder, og munden var næsten perfekt formet som en bue. Han var klædt i et fint strøget jakkesæt i en mørkegrå nuance med et rødt slips.

Claire fangede mig i at kigge og hun vippede med brynene i retning af Logan. Med rosafarvede kinder mimede jeg at hun skulle holde sin mund, men det fik hende kun til at fnise endnu mere.

Musikken stoppede og en dame begyndte at tale i mikrofonen. "Mange tak for den musik maestro. Og nu til det de unge damer og herrer har ventet længe på ..." Flere og flere mennesker talte i munden på hinanden. Jeg trådte ud af vores dans, for derefter at blive overfaldet af Claire. Hun stod ved siden af mig med julelys i øjnene og kiggede sig rundt omkring efter sin drøm. "Hvem tror du mon det kan være?" Hvinede hun. Jeg trak på skuldrene. "Må jeg be' om stilhed." Der blev stille. Wauw, godt gået, kvinde!

"De kendte er nu ankommet. Vi kan desværre ikke fortælle jer hvor mange eller hvem de er, men de gemmer sig nu iblandt jer. Forsat god aften."

Jaså? Det skal nok blive interessant ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...