The Masks Falls - (One Direction)

Da Hailey og hendes bedsteveninde Claire vandt billetter til et maskarade bal, havde de aldrig troet at skulle møde deres største idoler - nemlig bandet One Direction. Hun kæmper sig samtidig ud af sine følelser med sin eks kæreste Tyler - Den populære fyr med pengene i røven. Selvom hun får en del opbakning af Claire, kan hun stadigvæk ikke få sig selv til at komme ud af labyrinten i sit hjerte, da hun både får følelser hun ellers ikke kendte til for sit idol, sin eks kæreste, og hendes nye ven Logan. Problemer, skænderier, og ikke mindst følelser opstår - hvilket driver Hailey til vanvid. Hvordan mon sådan en teenage pige på 17 kan klare sig igennem alt dette?

2Likes
0Kommentarer
817Visninger
AA

3. Saturday - Shopping!

 

Selvom det havde taget en del tid at få Claire ud ad sengen, nåede vi heldigvis med bussen. Irriterende nok kunne hun ikke holde sin mund under hele turen, og skulle absolut snakke højlydt om sin drømme kjole, så flere gnavpotte mennesker vendte sig om og tyssede højlydt på os.

Hun havde enda været den klovn hun nu engang er at støde ind i en jernstang på vej ud. Jeg tog hurtigt fat i den anden jerstang inden bussen stoppede for ikke at lade mig falde mens jeg selv grinte ad hende.

 

Vi steg ud foran en nuttet butik, med mannequin dukker i fine kjoler og store parykker, stående bag vinduerne og strålede med deres smykker. "Kom nu Hailey, lad os finde vores drømme kjoler!" Hvinede hun, og hev mig hårdt i kraven, som var jeg en slem hund i snor.

"Opfør dig nu pænt, Claire, nej ved du hvad, lad os lave nogle regler," sagde jeg og fik min krave fri. "Regel nummer et, du må ikke bruge for mange penge på kluns du alligevel skal bruge for en enkelt aften. Regel nummer 2, du må ikke løbe ru-," jeg stoppede kort mig selv da jeg så hende i fuld gang med at ignorere mig til fordel for at bryde reglerne. "rundt som et stort pattebarn," mumlede jeg som det sidste, inden jeg langsomt og omhyggeligt gik ombord på kjoler, sko, masker, og smykker.

 

"Nå hvad har du fundet ud af indtil videre, Hailey?" Claire kom hen til mig med to kjoler i favnen og to par sko, og kiggede med begejstrende øjne på min ikke eksisterende bylt tøj - som forventede hun de ville falde ned fra himlen og ind i min favn.

Jeg sukkede højlydt og rystede trist på hovedet. "Jeg havde tænkt efter et tema. Jeg ville gerne have været en svane af en art, men jeg ligner en 17-årig brud i dem alle sammen. Jeg skulle nok bare tage efter min øjenfarve eller sådan noget." Jeg kiggede på Claire der så tankefuldt ned på sin bylt. "Et tema siger du?" Sagde hun med sine små fyldige læber, mens øjnene strålede som diamant stykker gemt imellem græsstråene.

Jeg nikkede kort med hovedet let sænket. Ville jeg mon nå at finde den perfekte? Jeg skævede til mig ur. Et par timer tilbage endnu. "Et øjeblik, jeg tror jeg har den helt rigtige til dig." Hun vendte sig med det samme om for at gå ned til nogle andre kjoler et par rækker længere nede.

 

Så snart jeg fik sat mig ned på en stol ved siden af omklædningsrumene, kom hun mig løbene i møde med et strålende smil plantet på sine læber. I den ene arm holdte hun stadig sin bylt med tøj, og i den anden holdte hun en fantastisk kjole.

Dens farve var som et klart hav, med en enkelt strop ved venstre skulder, der var lavet af tyndt glitrende grøn-blåt stof som rullede lidt. Stroppen snoede sig hen over brystet, videre om ved ryggen og livet, hvor den til sidst lå som et ekstra lag ud over den allerede let puffede blå kjole fra hofterne og ned til anklerne. Ved højre hofte side lå tre store falske muslingeskaler i en cremet farve og klamrede sig til det ekstra lag stof.

Farverne var så fangende at man skulle tro man kiggede på et rigtigt hav. Den anelse glitren henover stoffet var som solen der kastede sine gyldne stråler henover vandet, og varmede det om sommeren. De tre muslingeskaller mindede mig om dage som barn, hvor Claire og jeg tit tog ned på stranden for at samle pæne muslingeskaller ind til vores samling. Det mindede mig om at samlingen stadig lå i en af mine kasser på værelset. Kjolen var så udsøgt, så fremragende med alle de fantastisk hav- detaljer at jeg nær var ved at græde.

 

"Claire den er fantastisk!" Jeg tog den taknemmeligt til mig, og viftede mig foran øjnene for ikke at græde i glæde. "Det tænkte jeg nok, og masken ligger med i. Desuden passer den også til dine øjne. Thumbs up, tøs! Nu er det din tur til at hjælpe mig." Hun viste mig sine to yndige kjoler. "Så smut ind med dig," sagde jeg og pegede med tommelfingeren hen mod et af omklædningsrumene. 

Hun løb derind med det samme, og i løbet af halvandet minut stod hun ud i den første kjole. Det var en tam lillafarvet kjole med snor i ryggen. Der var ingen strop at se, men både et matchende sjal og maske fulgt med den. Den strammede sig til hendes liv. Få palietter viste sig ved både bryst og ryg. Ærligtalt så den ret mat ud. "næste." Hun nikkede anderkendende og smuttede hurtigt ind igen.

 Efter få minutter dukkede hun op igen. Den anden kjole var blod-rød med en strop om bag nakken. Under højre bryst og videre ned til højre liv, var få palietter syet til en slags gren med få blade.  Kjolen sad nydelig stramt om hende, og puffede til sidst en anelse ud fra hofterne af og videre ned. Kjolen foldede sig ind over hinanden, som var det røde kronblade på en rose. Hun lignede ærligtalt en rose gemt i et væld af grene med få blade.

Jeg nikkede anderkendende. "Den fremhæver på en måde både dine læber og røde lokker." Hun lavede en enkelt pirouette. "Godt så er den valgt! Prøv nu din!"

 

 

                                                                             ***

 

"Tada!" jeg trådte ud bag forhænget og lavede en enkel pirouette og et majestatisk buk, inden jeg lod hende få et bedre blik af mig. Et stort smil spillede om hendes mund og hun nikkede anerkendende til mig. Et lettet suk forlod mine læber, og jeg vendte mig langsomt om mod spejlet for at se.

Et overraskende gisp undslap mig. "Den.. Den er-" "fantastisk jeg ved det, og som jeg sagde før matcher den din øjenfarve." Da jeg ikke vidste om jeg ville kunne få et ord ud af mine læber, nikkede jeg istedet.

Jeg skyndte mig ind og skifte til min normale tøj igen. Da jeg kom ud igen, havde Claire allerede betalt. Hun kiggede halvt irriteret på mig og trippede med den ene fod. "Sig mig jeg håber ikke du har stået og dånet over den kjole der i omklædningsrummet, for jeg kan love dig for at du er langsommere end end snegl med ekstra slim under sig." jeg rullede med øjnene ad hende, og da jeg skulle til at betale trådte hun ind med endnu en kommentar.

"Skal du ikke have et par sko?" hun kiggede spørgende på mig, men jeg rystede dog blot på hovedet. "Jeg tager bare et par ballerinaer på, da kjolen både dækker mine fødder, og jeg ikke vil kunne danse ordentligt i høje hæle."

 

                                                                                             

                                                                                                     ***

 

"Kom nu, Hailey! Bare et enkelt kig, jeg er så tørstig! Desuden er der timer til vi skal besøge din bedstemor. Kun kiggede sørgmodigt på mig, og trampede en enkelt gang med den ene fod - som var hun et stort barn - mens hun samtidig pegede på diskoteket ved hjørnet. Jeg sukkede fustreret, og skænkede mit ur et blik. Tre timer til afgang med taxien.

Kulden tog om mine gamacher og shorts klædte ben. Heldigvis var der ikke sne længere, men skyerne var mørke og udsendte kolde vinde. "Fint, men kun i to timer!" Sagde jeg, og lod hende hvinende trække mig ind på diskoteket.

festen var allerede igang. Festklædte piger, i korte kjoler, short, og andet fedt outfit, dansede enten op ad drenge, drak sig fulde, eller også hang de ud med deres veninder. Claire tog et godt tag om min hånd for ikke at miste mig ude af syne, og førte mig igennem dansende mennesker par der var godt oppe at svede. Lugten var nok til at jeg hellere end gerne ville løbe ud af døren, og det var kun det faste greb om mit håndled der fik mig på bedre tanker.

Jeg satte mig ned  overfor Claire, der allerede var igang med at bestille sin første drink.  Da der endelig kom en ledig bartender hen til mig, bestilte jeg en vand og bællede den ned i mig med det samme.

Da Claire var godt oppe på sin tredje drink, signalerede hun at hun skulle på potten. Jeg mimede et okay til hende - da  det ville være umuligt at skulle sige det til hende gennem den høje musik - og så hende forsvinde om bag et dansede par der ulækkert nok var godt oppe at svede. Jeg tog begge vores indkøbs poser i mit skød for at de ikke skulle blive væk, og gav mig til at kigge rundt fra mig plads af. 

Et drengebord ved hjørnet vendte sig om mod mig og tjekkede mig ud. Irritationen tog til, men jeg lod som ingenting og vendte mig istedet om. Et øjeblik efter dukkede fyren, som havde siddet ved hjørnet af baren, op ved siden af mig. Hans satte sig ned på Claires plads. Hans så godt nok ud til at være ædru men man vidste jo aldrig. Han smilede et smil der så ud til at være neutralt og ikke spor flirtende.

"Hey, Jeg hedder Logan." han rakte pænt sin hånd frem. Jeg rakte tøvende min hånd og rystede den kort med hans. "Hailey," svarede jeg ham med et ligeså neutralt smil. Jeg lagde hovedet på skrå og tjekkede ham kort ud. Hans lyse hår så ud til at være silkeblødt, også selvom han havde lidt voks i. Hans øjne var nøddebrune og lyste ikke af andet end venlighed. Hans skjorte var rød med ærmerne smurt op til albuerne, så man kunne se hans stærke overarme. Hans bukser var slidte og passede godt til både sine sokker og sko. Han mindede mig om en..

 

 

                                                                                                      ***

 

Jeg måtte vel indrømme at Logan faktisk var rigtig flink. Han var lige flyttet ind i en lejlighed i London, og skulle også selv med til maskerade ballet. "Hvad så med din familie?" Spurgte jeg med et muntert smil. Jeg kunne se hans ellers så lysende øjne var blevet mørkere, og smilet blev stift.

"Min mor døde fra da jeg var lille. Tabet af hende fik min far til at drikke sig fuld og give mig skylden for det. Lige nu er han på et plejehjem, efter at have slået sit hoved på vej ned ad nogle trapper mens han var fuld." Han lavede en skuldertrækning som var det ingenting, men smerten brændte ham ud af øjnene. "Det jeg ked af at høre," sagde jeg oprigtigt, og lagde min hånd på hans skulder og gav den et klem.

Om det var fordi han var sød, eller om det var fordi tabet af hans familie rørte mig dybt, og som fik mig til at rykkede tættere på ham, kunne jeg ikke engang selv svare på. Han besvarede det langsomt ved at rykke sit hoved tættere på mit. Jeg huskede dog på at jeg allerede havde min kæreste Tyler og rykkede mig undskyldende væk. 

med det samme kom Claire løbende hen til mig. "Hailey! Hailey!" Hun stoppede foran mig, men sendte Logan et frækt blik og begyndte at tjekke ham ud. Hun gav sig selv en lille lussing og vendte sig skrækslagende om mod mig igen. "Hailey! Jeg.. Jeg kom ud fra toile- nej glem det! Kom nu bare med og se det lige nu! Og jeg mener lige nu som i nu nu!" Hun trak mig hårdt i armen og halede mig afsted. "Undskyld Logan. Vi ses bare til ballet, ikke?" Sagde jeg undskyldende. Han gav mig thumbs up, og jeg vendte mig irriteret om mod Claire da vi var nået længere væk.

"kunne du ikke bare sige det? Hvad er der da?" Spurgte jeg irriteret. Hun kom om bag mig og drejede mit ansigt om mod et par der stod op ad væggen ved toilettet og kyssede.

"Claire jeg forstår ikke hel-"

"Kig nu bare ordentligt for pokker!"

Jeg sukkede irriteret, og zoommede længere ind på parret med mine mentale øjne. 

Vent lige et øjeblik?! Lyst, lækkert hår? Store muskler under sit tøj? Og jeg vil vædde mit eget liv på at hans øjne var brune! Men det kunne da ikke passe?! Stod min egen kæreste, Tyler med tungen helt nede i munden på en brunette i en grøn kort kjole?! Hun havde sine hænder oppe i hans hår, og stønnede enkelte gange i fryd. Sorgen ramte mig med et smæld. Som havde jeg slugt en levende hoppebold, der nu var forvandlet til en kugle sten i mit luftrør.

"Det ... Det løgn ikke? Fortæl mig nu det er l-løgn, Claire," hiksede jeg. Jeg kunne mærke tårene presse sig på, og selvom jeg blinkede hårdt og hurtigt, kunne jeg føle dem glide ned ad mine kinder som regndråber. Jeg vendte mig om mod hende og så alvoren lyse hende ud ad øjnene. "Nej desværre, Hailey." Hun rodede kort i sin taske for så at tørre mig med en serviet.

Mine øjne gled automatisk hen til dem igen. Den ene side af mig havde lyst til at hive den billige tøs væk fra ham, og give ham en lussing, for derefter at gøre det forbi, mens den anden side af mig bare havde lyst til at tage hjem til Bedste øjeblikkeligt og æde mig fed i is, for derefter at gøre det forbi næste gang jeg så ham.

Problemet var bare at mine øjne ikke ville fjerne sig fra sceneriet af det råsnavende par. Hvis Claire ikke havde været her, var jeg sikkert stået her hele dagen. Hun tog mig blidt ved albuen og førte mig gennem menneske mængden. Tårene slørede mit syn, men hvis det ikke havde været fordi jeg kunne huske Logans duft, der nu fangede mig i et kram, havde jeg skubbet ham hårdt væk. 

Jeg havde godt nok kun kendt ham i kort tid, men lige nu følte jeg det som var han min beskytter. Jeg følte mig for en kort stund så tryg, at mine ben gav efter. Han greb mig i tids nok til ikke at falde, og bar mig ud, og med Claire lige bag os og hænderne fulde af poserne.

Jeg kastede et sidste blik på dem og forventede at se dem snave videre, men jeg så Tylers blik lime sig til mit for en kort stund, inden pigen kyssede ham og fik ham på bedre tanker. Hans øjne havde været så slørede, at han sikkert ikke havde været sikker på om det var mig. Han var fuld.

Jeg lagde begge hænder for mig ansigt, og kunne føle den første bølge gråd var på vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...