The Masks Falls - (One Direction)

Da Hailey og hendes bedsteveninde Claire vandt billetter til et maskarade bal, havde de aldrig troet at skulle møde deres største idoler - nemlig bandet One Direction. Hun kæmper sig samtidig ud af sine følelser med sin eks kæreste Tyler - Den populære fyr med pengene i røven. Selvom hun får en del opbakning af Claire, kan hun stadigvæk ikke få sig selv til at komme ud af labyrinten i sit hjerte, da hun både får følelser hun ellers ikke kendte til for sit idol, sin eks kæreste, og hendes nye ven Logan. Problemer, skænderier, og ikke mindst følelser opstår - hvilket driver Hailey til vanvid. Hvordan mon sådan en teenage pige på 17 kan klare sig igennem alt dette?

2Likes
0Kommentarer
818Visninger
AA

7. A Nightmare

 

Efter at Claire og jeg fik tørret vores malstrøm af tårer, busede hele aftens begivenheder ud af min mund og istedet i hovedet på hende, som hun omhyggeligt tog til sig, for derefter at trøste mig med vores kram, og fortælle mig om sin. "Efter dansen med Nicolai - du ved ham med det sandfarvede hår du så mig danse med - og et par andre gik jeg hen for at sætte mig ned ved vores bord, og ventede på at du ville komme. Da jeg så så en oprevet Logan komme alene hen mod bordet, vidste jeg at der var et eller andet galt og tvang ham til at fortælle mig det."

Hun tøvede. Der var noget hun ikke ville fortælle mig. Inden jeg kunne nå at spørge hende om hvad hun holdt skjult for mig, var hun allerede begyndt at tale igen. "Da jeg havde hørt det, begyndte jeg at blive urolig for om du nu ikke ville komme tilbage, og gik istedet selv ud for at finde dig." Hendes øjne blev slørede, og jeg vidste at hun oplevede dem for sit indre endnu engang. "Da jeg kom forbi mængden af mennesker i festsalen, stødte jeg ind i en dreng, som så tabte sin maske." Et trist udtryk gled over hendes ansigt mens hun forsatte. "Og det var så Louis. Han blev nervøs, fordi han kunne se at jeg havde genkendt ham. Inden han kunne nå at få masken på igen, strømmede pigerne skrigende hen til ham, og han gav mig en kort beskyldning for at have ladet dette ske, inden han løb væk."

En tårer gled blidt ned ad hendes kind, men hun tørrede den hurtigt væk og rettede sit ansigt i de rigtige folder, selvom jeg vidste at hendes hjerte var halvt så tungt som mit bag sin facade. Beskyldningen havde sikkert ikke været en blid oplevelse. "Åh, Hailey, nu har jeg ødelagt det hele! Jeg burde ikke engang være kommet, jeg mener, hvad tænkte jeg dog på? Mig, Louis og en dans? Det kommer jo aldrig.." hiksede hun grødet, og hendes øjne viste tydeligt hvor knust hun var. Jeg tog hende ind til mig, og vuggede hende blidt.

"Og jeg burde ikke have ledt efter dig på grund af det her." Hun  lavede en gestus ud mod det vi var igang med - at trøste. Jeg tyssede blidt på hende, og selvom jeg selv var forvirret, fraværende, og ikke mindst såret, satte det ikke en stopper for vores venskab. Aldrig. "Det er okay søster, jeg burde alligevel ikke have ladet ham prøve på det overhovedet," hviskede jeg blidt i hendes øre. Søster var vores opmuntrende kodesprog for veninder-søster-bånd, da vi faktisk sagtens kunne blive sammenlignet med søstre, dog ikke på vores ydre men det indre.

 

Efter turen gennem vores egne vandpytter, fik jeg hende endelig tvunget ud på toilettet. Jeg låste døren, satte hende blidt ned på det lukkede bræt, og begyndte at finde vådservietter og makeup frem fra vores store sølvpung som hun stædigt havde taget med i aften. "Okay glem alt om hvad jeg har sagt om ikke at tage den med i aften," sagde jeg lettet, efter at hun ville have mig til at give hende ret i at det var klogt tænkt.

"Tænk at du virkelig tænker så meget frem, når det kommer til makeup, Claire." Jeg bukkede mig ned til hende, og fjernede det værste makeup af med vådservietterne. Hun sendte mig et af sine frydelige smil, hvor hun viste sit perfekte tandsæt frem. "Og tænk at du først vidste det nu," spøgte hun, og fik mig uventet nok til at grine.

Jeg fik hende til at rejse sig op, lægge sit makeup på igen, mens jeg selv gik i fuld gang med at fjerne det værste af mit eget makeup. "Hvorfor tror du egentlig han bare gik sådan lige uden videre?" Sagde Claire tænksom. Spørgsmålet satte kort en stopper for mine handlinger mens jeg selv undrede mig. "Hvem Harold? Det aner jeg faktisk ikke," svarede jeg tøvende i sidste ende. Hun sendte mig et sørgmodigt blik henover spejlet, men sagde ikke noget.

Mine tanker kredsede efter en mening med det hele. En mening med Claires fortælling, Harolds opførsel, Logans løgne, og Tylers handlinger. Min hjerne gjorde ondt af at pumpe sin energi ud til hver eneste celle i min krop, og jeg var øm om hjertet af alle de mærkværdige følelser. Jeg var på det hysteriske rand til at råbe mit liv ud til verden - eller rettere toilettet som jeg nu var indelukket i sammen med Claire. Oprevet satte jeg mig ned på det lukkede bræt, og sukkede ned i mine hænder der nu stod for hovedets balance. "Jeg ved ikke om jeg kan klare mere, Claire," sagde jeg opgivende til hende. "Det var været en hård uge."

Hun tog fat om mine hænder, og tvang mig til at se hende i øjnene. "Visse vasse, Søster! Husk nu vores børne-regel: 'Ingen - og ihvertfald ikke drenge - må ødelægge vores humør til sidste ende!" Hendes øjne glitrede af håb, forventning, og glæde. Akkurat som fra start af, hvor vi nærmest var sprunget ud af bilen efter at have sagt farvel til Bedste. De glitrede der endnu, hvilket ville sige at hun ikke havde givet op. Hun ville stadig nyde det til sidste ende.

"Er vi nu helt nede ved vores børne-regler?" Sagde jeg, uden held med at lave det i et opgivende tone, for vi begyndte begge at grine højlydt af glæde. Jeg lod hende lægge makeup på mit ansigt endnu engang, rette på vores kjoler, ordne vores let uglede hår, og gik ud af toilettet med hovedet højt hævet. Aftenen skulle ende i glæde, basta.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...