The Masks Falls - (One Direction)

Da Hailey og hendes bedsteveninde Claire vandt billetter til et maskarade bal, havde de aldrig troet at skulle møde deres største idoler - nemlig bandet One Direction. Hun kæmper sig samtidig ud af sine følelser med sin eks kæreste Tyler - Den populære fyr med pengene i røven. Selvom hun får en del opbakning af Claire, kan hun stadigvæk ikke få sig selv til at komme ud af labyrinten i sit hjerte, da hun både får følelser hun ellers ikke kendte til for sit idol, sin eks kæreste, og hendes nye ven Logan. Problemer, skænderier, og ikke mindst følelser opstår - hvilket driver Hailey til vanvid. Hvordan mon sådan en teenage pige på 17 kan klare sig igennem alt dette?

2Likes
0Kommentarer
813Visninger
AA

1. Prolog - The Tickets

Da jeg kom tilbage på værelset efter mit toiletbesøg, sad Claire med ansigtet helt ind mod skærmen og lyttede spændt. "Vandt vi?" Spurgte jeg nervøs og kom tættere på. "Så ti dog stille Hailey! Han skal lige til at sige navnene!" sagde hun irriteret. Jeg skyndte mig at skrue op for lyden og sætte mig ved siden af hende.

"navnene lyder så ledes," sagde værten i fjernsynet, og begyndte langsomt at dreje hjulet rundt. En kugle med vinder navnene indeni væltede endelig ned. Claire og jeg tog om hinanden som gjaldt det liv eller død, mens vi stirrede på skærmen.

han tog kuglen op og flækkede den ned i bordet og tog det krøllede stykke papir op, inden han vendte sig om mod seerne igen med et stort smil plantet på læberne. Rystende tog jeg telefonen i hånden. Tårene var allerede på vej ned ad Claire's kinder mens hun holdte sig for munden.

"Må jeg bede om en trommehvirvel, tak?" Trommerne spillede, på samme tid som værten glattede papiret ud. "Og vinderne af maskeradebals-konkurrencen er". Det sidste trommeslag blev spillet. "Claire Bentson og Hailey Kaysor fra London, tillykke til jer, jeg håber i vil komme til at nyde den store aften!"

Stilheden bredte sig, indtil vi kiggede på hinanden og skreg vores sejrshyl af, mens vi krampagtigt satte os op og hoppede som to bavianer. "Hvad venter du på ring dem dog op!" Sagde Claire efter den korte stund.

"Jeg tror jeg er lidt for rystet til det nu, gør du hellere det". Rystende gav  jeg hende telefonen. Hun nikkede en enkelt gang, og så snart de tog den ved den anden ende, pludrede hun om alt og intet. Tåbe.

Tænk engang! Vi vandt virkelig billetter til det overdådige maskeradebal på Valentines dag - og der vil muligvis dukke en kendt op! Om mindre end to uger! Kunne det blive mere romantisk?

Endelig lagde Claire telefonen fra sig, og vendte sig om mod mig med tårene trillende ned ad kinderne. "Bette pus da," sagde jeg og tørrede hendes kinder af med en serviet. Hun ignorerede dem og tog istedet mine ænder i sine. "Hailey! Hvad nu hvis selve One Direction kommer!" Hvinede hun. Tanken havde aldrig slået mig før.

Jeg rystede på hovedet. "Vær' nu ikke så sikker på det, desuden sagde de muligvis, altså måske ville der overhovedet ikke dukke en kendt op. Sig mig bestilte du biletter på grund af at du måske ville komme til at danse med en kendt på selve Valentines dag?," spurgte jeg med brynene let hævede.

Hun bed sig i læben og så sig skyldbevidst rundt i lokalet. Da hendes øjne landede på mig igen, sukkede hun dramatisk med håndryggen over panden. "Hvor ville jeg være lykkelig hvis det skete." sukkende lagde hun sig ned i sengen. Få sekunder efter satte hun sig lynhurtigt op og kiggede på mig med skrækslagene øjne.

"Hailey! Kjolerne! Vi har glemt kjolerne!" Jeg rullede med øjnene af hende. "Der er stadigvæk kun 12 dage til balet, så slap dog lige af , ikke?" "Okay hvis du er så super klog, så rems lige alle de andre ting vi skal nå. Vi får ikke tid til shoppingen!"

Jeg rynkede brynene og tænkte mig kort om, inden jeg begyndte at remse dem op. "Imorgen skal vi øve på vores engelsk prøve.. I overmorgen er butikkerne lukkede.. På mandag skal vi til Jane's fest.. Oh gosh, jeg gider ikke tælle mere for du har jo ret. Hvad med på fredag?" Spurgte jeg nervøs, og bed mig i læben.

"Der skal jeg til Anna's teaterstykke." - hendes lillesøster. Jeg sukkede fustreret. "Hvad med lørdag?" spurgte hun ligeså fustreret som jeg følte mig. "Der skal jeg sove hos min bedste, og på søndag lukker de tidligt og så har vi slet ikke tid!" "kan du ikke bare aflyse det?" spurgte hun bedende.

Jeg rystede på hovedet. "Vi har længe prøvet at finde en dag, og nu hvor vi endelig har tid til hinanden, kan jeg ikke bare sige nej." Jeg gik frem og tilbage med hovedet sænket ned i jorden. En idé sprang ind i hovedet af mig, og jeg vendte mig om mod hende med et sæt. "Jeg har det! Du kunne jo tage med! Vi tager bare til byen klokken 11 og shopper til det bliver mørkt, hvor vi derefter køre hjem til min bedstemor og sover der, det tror jeg ikke hun har noget imod!".

Hendes øjne strålede som julelys i mørket, mens hun hvinede. "Vil de sige jeg må lege med Findus? Han er simpelthen så nusser!" - Bedstes kat. Hun klappede begejstret i hænderne. Jeg rullede med øjnene af hende, men kunne ikke holde mit fnis inde.

Min mobil vibrerede. En besked. "Så sent på aftenen?" mumlede jeg spørgende. "Læs den nu op!" sagde hun ivrigt. Jeg åbnede den og begyndte at læse dem højt.

" Du der lever under solens slør, fik mig til at tænke på alt det før. Det var dig der levede i mine arme og gjorde mig skør." jeg rynkede brynene. "Nej hvor er det sødt! Hvem er det fra?" Spurgte hun ivrigt. Jeg kiggede op på nummeret. "Tyler." Ordene kom som et koldt vindstød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...