You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64658Visninger
AA

12. Where's the trust?

Louis sad og kiggede ned i gulvet, mens han sad og aede Tommo, som lå ved siden af ham. Det var snart 5 minutter siden at jeg havde tilstået det med Harry og ikke et eneste enkelt lille ord, var blevet sagt siden da. En ubehagelig stilhed lå i rummet, det var som om at en stor afstand var blevet langt i mellem os, selvom jeg stod 2 meter fra hvor han sad.  

"Louis....Jeg er virkelig ked af det, som sagt så var det ikke min mening at lyve, det skete bare" Louis kiggede langsomt op på mig, hans blik var koldt som is, jeg havde aldrig set Louis sådan her før og jeg brød mig virkelig ikke om det. "Jeg kan ikke det her" Var alt han sagde, inden at han fustreret kørte sine hænder igennem sit hår. "Kan ikke hvad?" Jeg ville blive så knust hvis det her, skulle ødelægge vores forhold men jeg var selv udenom det, hvilket var det værste af det hele.

"Jeg kan ikke tilgive dig, du har holdt mig i mørket al denne her tid.......Du har haft muligheden for at fortælle mig det, så mange gange...Men du lod vær. Jeg ved ikke om jeg kan stole på dig og et forhold uden tillid...Er ikke et stærkt og solidt forhold.......Og det gider jeg ikke investere min tid i" Jeg kunne godt se hans pointe, but it still hurts like hell.

Det var næsten 10 minutter siden at jeg stoppede med at græde, men nu begyndte tårene at falde og lige meget hvor meget Louis afskyede mig, så havde han åbenbart ikke hjerte til at lade mig græde. Han rejste sig fra sengen og kom over til mig, han stillede sig lige foran mig og placerede et lille trøstende kys i min pande. "Gå hjem Jackie, der er ingen grund til at du er her lige nu....Jeg har brug for at tænke, jeg kontakter dig når jeg har tænkt" Hans stemme var hård og bestemt, samtidig med at han trådte til siden og gik ud af rummet.

Det var som at få en kniv i hjertet, jeg var så forelsket i ham......Jeg elskede ham så skide højt og jeg havde såret ham mere end noget andet....Jeg var så dum, så skide dum! Hvorfor var jeg overhovedet kommet tilbage fra Afrika? Der er sket så meget, siden at jeg er kommet hjem.........Jeg er kommet i kontakt med min Ex,  jeg fandt ud af at det er min søsters skyld at han er min Ex, jeg sårede den person som betyder mest for mig, jeg blev praktisk talt overfaldt på mit arbejde......Og jeg har på fornemmelsen at det kun var begyndelsen. 

Jeg fik hurtigt samlet mine ting og forlod lejligheden, mens Louis sad nede i stuen med sit hoved i sine hænder....Jeg sagde ikke noget til ham, jeg tog bare min taske, hundende og gik. 

Jeg fik hurtigt peget en taxa, ikke at jeg havde råd til det og de fleste taxa-chauffører var vist ikke så meget for at have hunde i deres biler. Men den gamle mand i min taxa fik vist lidt ondt af mig, nok fordi jeg lignede noget der var løgn med tårene løbende ned af mine kinder, samt 2 hunde og en stor sports-taske. 

Hele taxa-turen hjem udvekslede vi ikke et eneste ord, han blev dog ved med at sende mig medlidenheds blikke igennem bakspejlet, der er intet så fedt som når fremmede har ondt af en....

Da vi ankom til mit hus prøvede jeg at betale manden, men han sagde at den var på hans regning...Hvilket var virkelig sødt af ham, jeg mumlede et tak og sendte ham et taknemligt smil. Inden at jeg steg ud med hundende og min taske.   

Jeg tog snorende af hundende da vi kom ind i udestuen, jeg smed bare min taske på gulvet og satte mig på sofaen, med mit ansigt i mine hænder. Hvorfor fuckede jeg tingende så meget op? Og hvad fuck skete der for Natalia? Hun var skyld i alt det med Harry, det var hendes skyld at jeg efter vores break-up lå og græd mig selv i søvn! Og hun havde været der for mig, hun havde fucking spillede den søde støttende storesøster! Fuck hende! Hun var så fucking manipulerende! Jeg hadede hende! Jeg fucking hadede hende! Det her var dråben! Jeg betragtede hende ikke længere som min søster!  

Min telefon begyndte at ringe og når man snakker om solen............Ej, det var ikke Nat! Det var min far. Jeg tog en dyb indånding og tog den derefter "Hej Far" Sagde jeg stille og prøvede at lyde normal eller bare træt, men min far kendte mig for godt, så han ville sikkert se igennem det. "Hej Kidoo! Hvad så?" Jeg vidste ikke om det var et: Hvad så, hvorfor græder du? Eller om det var et: Hvad så, hvad laver du? Så jeg valgte den lette udgave "Ikke så meget, hvad med dig?"

"Heller ikke det helt store, men er du okay? Du lyder trist"

"Jaja, jeg er helt okay! Det er bare min allergi, der driller"

"Du er allergisk overfor: Ananas, Majs og Kokos......Har du tænkt dig at fortælle mig, hvad der er galt?" Spurgte han bestemt men betænksomt. "Det er ligemeget, det er bare kæresteproblemer" Tommo prøvede at hoppe op i den lille sofa, men uden held så jeg hjalp ham hurtigt op. Han lagde sig med sin forepoter og hovedet på mine lår, jeg aede ham stille og rolig i hovedet. 

"Skal jeg få Rich til at smadre ham?" Spurgte han seriøst, min far var meget imod vold men når det handlede om hans børn, så ville han slå en hver ned der sårede os. "Nej, jeg var selv uden om det......Louis er fantastisk og jeg fuckede det hele op" Tårene begyndte på ny, samtidig med at jeg sad og hulkede ind i telefonen.  

Min far var den eneste som jeg virkelig stolede på og regnede med, han var ligesom min bedste ven også selvom at jeg ikke havde set ham rigtigt i 3 år. Min far var tit den eneste der kunne trøste mig, når jeg var trist og de ting gjorde at vi havde et specielt bånd, som Nat især misunder.

"Det er jeg ikke så sikker på.....Man er 2 til en tango! Men hvorfor snakker I ikke om det? I er begge 2 voksne mennesker, så må I jo snakke om jeres problemer som voksne mennesker" Prøvede min far, han havde ret men det var svært at snakke om det, når Louis skulle tænke det igennem. "Mr. Collins, Doktoren er klar til dem" Blev der sagt i baggrunden, hvor var han henne? "Kan han ikke tage en anden før mig? Jeg snakker lige med min datter" Svarede min far personen. 

"Far? Hvorfor er du hos lægen?"

"Jeg har bare haft meget ondt i hovedet, her på det sidste" 

"Det har du ikke sagt noget om! Men far, vi snakker bare senere, gå ind til lægen og find ud af hvad der er galt" Beordrede jeg omsorgsfuld. Min far grinte lidt over min beordring, og så lød der noget støj i baggrunden "Som du befaler, deres majestæt! Men ring til mig senere, så snakker vi videre."

 

**** 

 

"Så har vi fri om en time præcis!" Sagde Miles stolt og lukkede døren ind til katte-afdelingen på dyreinternatet. Jeg havde kun været på arbejde her 3 gange, men jeg elskede det! Og min kollega Miles var virkelig cool. Noget af det fede her, var at jeg måtte tage mine hunde med på arbejde...Selvom det ikke var så fedt for dem, at sidde i personalerummet og vente på at jeg havde pause, så blev de frie for at blive passet af fremmede folk. Hvilket også havde været lidt....Fordi Louis og jeg....Var vist på pause efter det i morges, Perrie kunne jeg ikke spørger på grund af Zayn. Jackson ville jeg ikke forstyrre, eftersom at han nok var sammen med sin kæreste...Plus at Edward ville nok æde Samson i en bid. 

"Øv, jeg gider ikke hjem!" Sagde jeg med en babystemme, som fik Miles til at kigge på mig med et hævet øjenbryn "Du må da gerne tage med mig hjem" Sagde han drillende. Jeg blinkede for sjovt til ham "Måske en anden gang" Min tone var helt seriøst, hvilket fik Miles til at grine lidt.

Vi gik sammen ind til mine vovser, som var inde i personalerummet. Miles satte sig på hug og begyndte med det samme at kæle med Tommo, af en eller anden grund kunne Edward ikke lide ham hvilket var meget sjovt, men underligt. Selvom Edward stadig var en lille pelskugle, som kunne ligge på mit skød og ikke vejede særlig meget, så var han meget beskyttende overfor mig. Han knurrede af Miles, da Miles sad ved siden af mig og slog sin skulder ind i min. Det var meget sødt på en plan, men også lidt farligt, hvis nu at han begyndte at blive aggressiv overfor folk som prøvede at kramme mig eller give mig hånden.

Edward kom løbende over imod mig og lorrede med halen, inden at han begyndte at hoppe op af mig. Jeg satte mig ned på gulvet og begyndte at nusse ham, så han lagde sig på ryggen og sparkede ud i luften med sine poter. 

Jeg grinte kort over ham, selvom at jeg kun havde haft Tommo og Edward siden Mandag og det var torsdag nu, så var de blevet mine små babyer, jeg elskede dem rigtig højt og det var der ingen der kunne tage fra mig. Jeg håbede virkelig ikke at Louis stadig ville have mig til at afsætte Edward, men så igen......Louis og jeg var sikkert færdige, så det bestemte han ikke....Ikke længere i hvert fald.

"Vi fik aldrig talt færdigt" Jeg kiggede forvirret over imod Miles, som kiggede på mig med et flirtende blik. Jeg sendte ham et forvirret blik, som fik ham til at udgive et lille grin "Om hvad?" Spurgte jeg uforstående, Miles rystede på hovedet af mig "Vores date."

Miles havde inviterede mig ud, et par gange. Han gjorde det første gang, da jeg fik fri fra min første dag her. Jeg havde afslået på en høflig måde hver gang, men han blev ved. "Det har vi snakket færdigt om, for der er ikke nogen date" Miles´ drillende, flirtende og sjove personlighed havde fået mig til at smile, en smule....Hvilket jeg var meget taknemligt for, eftersom at jeg følte mig så ynkelig efter at have grædt så meget her....De sidste 2 dage. Jeg havde næsten ikke grædt mens at jeg havde været i Afrika, men så tager jeg til England og jeg laver ikke andet, det var forfærdeligt og det skulle stoppes....Fra nu af ville jeg ikke græde mere, ligemeget om Louis droppede mig eller ej.

"Hvorfor skal du knuse mine drømme?"

"Jeg knuser ikke dine drømme, jeg siger bare nej til at date dig"

"Men du er min drøm Jackie"

"Arwh......Du er også min drømme ven" Det var mest for at være sød, men Miles var rigtig cool og han var sjov at hænge ud med. "Du har lige knust mit hjerte......Men jeg godtager dit tilbud, jeg har brug for nogle venner her" Nårh ja! Jeg glemte helt at fortælle jer, at Miles lige er flyttet hertil fra Manchester. Han er ved at uddanne sig til dyrlæge, han har nemlig også den der ide om at han vil hjælpe verdenen.

"Fair nok-" Mere nåede jeg ikke at sige, før min telefon som lå i min baglomme begyndte at ringe. Jeg tog den før andet ring og pressede den op mod mit øre "Hallo?" Jeg ville ikke lyde trist hvis det var min far, men jeg ville heller ikke lyde for glad hvis det var Louis, for så troede han bare at jeg var ligeglad med det hele og at vores forhold ikke betød noget for mig. 

"Jackie, det er Liza.....Jeg arbejder for Louis, det var mig som fremf-" "Jeg ved hvem du er, hvad kan jeg gøre for dig?" Hvis hun skulle slå op med mig, for Louis´ skyld.....Så var Louis, det største røvhul nogensinde! Så havde jeg intet imod at miste ham, fordi så var han ikke mand nok til at have en kæreste......Så fortjente han et spark lige imellem benene...Mere havde jeg ikke at sige.

"Jeg ringer bare for at fortælle dig, at Louis gerne vil snakke med dig....Han er på vej over til dit arbejde for at hente dig" Well thanks.......Jeg vidste ikke at Liza var drengendes budbringer! Det var sgu da underligt, at hun sådan meddelte at Louis var på vej, som om at hun ville skræmme mig eller noget. Prøv lige at vent! Han vidste jo ikke at jeg havde fået fri, fra mit rigtige arbejde.....Så han var jo på vej, det forkerte sted hen.

"Okay, men jeg er altså ikke på arbejde, på ungdomsklubben idag"

"Når? Hvor er du så?" 

"Kan du ikke bare sige til Louis, at jeg kommer forbi ham...Når jeg har tid"

"Hvis det er det, du ønsker"

"Det er det"

"Meget vel, vi ses Jackie" Jeg lagde på uden at svare hende, der var noget ved hende som irriterede mig sindsygt meget.........Måske var det, det faktum at hun prøvede at styre mig....Selvom hun ikke kendte mig, eller havde ret til at styre mig.

****

 

"Far....Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor du har ringet til Rich og sagt at han skal tage til London" Det irriterede mig faktisk en smule, at istedet for at spørger mig om jeg havde brug for Rich. Så havde han bare ringet og spurgt Rich, om han ikke ville tage til London for at se til mig. Hvilket jeg havde fundet ud af igennem en SMS, men i princippet, så kan jeg ikke tillade mig at være sur over det. For det er jo kun for at være sød, og omsorgsfuld men alligevel så er det lidt.......Jeg ved ikke hvad jeg skal sige: Overdrevet, jeg havde jo ikke brug for Rich, jeg havde det fint.

"Fordi du har brug for nogen, til at være der for dig....Selvom du har Sean, så ved jeg at du ikke vil gå til ham med dine problemer" Min far var helt vild med Sean, efter at han havde mødt ham mens at de var igang med at gøre mit hus klar til mig. Jeg kunne også godt lide Sean, jeg havde hængt ud med ham et par gange.....Hvilket jeg gerne ville fordoble men det ville være lidt ondt, at gøre det imod Louis, når han kun havde få dage tilbage i England. Men alt i alt, Sean var en god ven og jeg kunne godt lide ham, men min far var næsten forelsket i ham.

"Det er meget sødt af dig far, men jeg er faktisk på vej hjem til Louis, for at snakke med ham" Jeg var faktisk på vej over til ham, jeg gik med hundende så det havde føltes som igenting, at gå det stykke der var. Det tog cirka 10 minutter i bil, fra mit hus til Louis og Harrys lejlighed. Hvis man gik i et godt tempo og gik af de små gader, så tog det 25 minutter.

"Det virker overraskende voksent gjort af dig" Sagde min far imponeret og en smule drillende, jeg sukkede lidt over hans kommentar "Jeg ved det.....Men jeg synes at nu når jeg snart bliver 20, så er det på tide, at jeg opføre mig en smule voksent" Svarede jeg sarkastisk.

Jeg afsluttede opkaldet med min far da jeg gik ind igennem lobbyen og sendte et smil til den unge mand, som sad bag skranken. Jeg tog elevatoren op til 4 sal og ventede utålmodigt på at dørene skulle åbne.

Da de endelig gled væk fra hinanden, kom Louis til syne, han stod med et smil på læben men hans blik fortalte mig at der var noget galt. De var helt triste og det gav et stik i hjertet, jeg sendte ham et lille smil inden at jeg trådte ud af elevatoren.

Louis bukkede sig ned for at sige hej til hundende, han klikkede snorende af dem, så jeg stod med snorende i hånden. Edward løb med det samme ned af gangen, mens at Tommo langsomt tomlede efter. Louis tog min hånd og hev mig over til sig, før han lagde sine arme om mig i en tæt omfavnelse "Hej smukke, jeg har savnet dig" En dejlig følelse gled over min krop, at høre Louis sige det til mig.....Efter det jeg fortalte ham i morges var fantastisk og fuldstændig uventet.

"Jeg har også savnet dig" Det var faktisk sandt, men sjovt....Fordi at han jo rigtig først skulle komme tilbage imorgen, plus at han skulle på tour lige om lidt. Så hvis vi allerede savnede hinanden, så ville det fandme blive svært senere.

Louis slap mig og kiggede mig i øjnene "Skal vi gå ovenpå og snakke?" Spurgte han stille, jeg nikkede stille "Lad os det" Jeg fulgte efter Louis ned af gangen og endte nede i stuen. Hvor at Harry sad på gulvet og Zayn, Liam og Niall på sofaen, igang med at se en eller anden film. Tommo sad på Harrys skød og blev nusset, mens at Edward hoppede rundt i mellem de andre, som sad på sofaen.

"Hej Jackie!" Sagde Zayn glad og sendte mig et smil, som jeg hurtig gengældte. Niall og Liam sendte mig begge et smil, inden at deres blikke igen fandt skærmen. Harry sad bare og stirrede på tvet, uden at skænke mig et blik eller noget, men det var nok bedst sådan. 

Mon Louis havde fortalt dem det? Sikkert ikke...Måske bare Harry? Nej, han opførte dig bare sådan efter i nat! Hvilket var forståeligt nok, ham skulle jeg måske osse tage en hurtig snak med!

Louis og jeg gik i stilhed op til hans værelse, Louis lukkede døren efter mig og pegede på sengen, som tegn på at jeg skulle sætte mig. Jeg gjorde som jeg fik besked på, mens at Louis tog en dyb indånding, han kiggede rundt i rummet, han virkede ret nervøs.

"Louis, Er du okay?" Han nikkede stille og tog endnu en dyb indånding. Han sukkede dybt og begyndte så endelig "Jack, du ved godt at jeg elsker dig ikke?" Det sagde folk altid inden at der skete noget dårligt, det var ligesom at man altid sagde "Ikke for noget" Og derefter fornærmer dem.

Jeg nikkede tøvende "Jeg elsker osse dig, Lou" Sagde jeg med et smil, Louis mumlede noget lignede "Great" lavt, som om at det ikke var meningen at jeg skulle høre det. "Jeg vil gerne have det her til at fungere" Sagde han bestemt og kiggede på mig med et blik, der fortalte mig at han mente det.

Jeg nikkede forstående og lod ham forsætte "Fordi jeg elsker dig så meget, og jeg tror på at det vi har er specielt.....Men jeg har dummet mig" Han har dummet sig? Det er sgu da mig, der har dummet sig! "Nej Louis, det er mig som dumm-" Louis afbrød mig hurtigt, før jeg fik sagt mere "Jeg har været sammen med en anden."

-------------------------------------------------------------------------------------------------Hej søde mennesker! Undskyld for et kort lorte kapitel mere! Jeg lover at det næste bliver langt og godt :D Så jeg håber at I stadig vil læse med <3 Men hvis ikke, så er det forståeligt nok.....

Hilsen Mig <3    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...