You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64657Visninger
AA

23. When you play with fire, you will get burned.

"Rex...-" 

"Nej Mack....De gik efter min familie, det er den eneste ting som man ikke gør. I kunne have smadret min families hus, I kunne have smadret min garage, I kunne have truet mig på livet eller I kunne ødelægge alt der betød noget for mig. Og så kunne jeg tage hævn, på samme måde, men I gik efter min familie......Og det kan jeg ikke ignorer, for folk skal ikke tro at de kan slippe godt fra at rører min familie" 

"Rex....Du kender mig! Du ved at jeg aldrig ville rører Jac-"

"HOLD DIN KÆFT!? Ærligt J-Wen, Tror du virkeligt at jeg vil spilde min tid og energi på at lytte til din lille lorte undskyldning, Som du lige har fundet på?" 

J-Wen og alle andre i rummet for den sags skyld, for sammen i chok over Rexs udbrud. Mack og Jeg burde gøre et eller andet, for at beskytte børnene. For vi er som sagt de voksne og det er vores job, at tage os af dem. Men jeg stod helt stille, som var mine sko sømmet til gulvet.

Hvorfor var jeg så skrækslagen? Det var jo bare en legetøjs-pistol! Sådan en Rich skød mig med, da han var 12 og jeg var 10! Det gjorde godt nok ondt og jeg begyndte at græde, men ellers skete der ikke noget! 

Det var bare for at få respekt og skabe frygt! Jo mere jeg prøvede at overbevise mig selv, om at pistolen var falsk, jo mere falsk så den ud! Det var lige før at jeg kunne se, et "Toys R Us"-mærke! 

"Rex, jeg forstår godt at du er sur på J-wen og de andre" Alles blikke blev rettet imod mig, det var som om at de ikke anede jeg var til stede, hvilket de fleste af dem sikkert ikke gjorde.

"Gør du?" Spurgte Rex overrasket over min udtalelse, jeg nikkede "Jeg er ikke på talefod med nogle af mine søskende, men hvis der var nogle der fortalte mig, at de var blevet overfaldt, på grund af noget som jeg var indblandet i......Så ville jeg også blive vred. Men jeg ville ikke skaffe en pistol og gå efter dem der havde gjort det, fordi så ville de vinde ved at få mig til at ødelægge min fremtid" Jeg lagde tryk på vred, fordi det var årets underdrivelse. Jeg prøvede noget af det der omvendt psykologi, men jeg havde kun prøvet det få gange før, så det var lidt af et sats.

"Waste of time" Mumlede C lavt under sit åndedræt, men alligevel højt nok til at vi alle hørte det. "Og hvad mener du så med det? Din fucking taber!" Råbte Rex nærmest, hvilket gav et ryk i alle undtagen C, det virkede som om at han var uberørt af Rex lige nu.

"Du har ikke nosser nok til at skyde nogle, det er sikkert ikke en gang en rigtig pistol! Og hvis det er, så er den ikke ladt!" C kendte åbenbart ikke til frygt, for han satte lige Rex på plads.

Vrede skyllede ind over Rexs allerede rasende ansigt, før han med aggressive skridt satte kurs over imod C, han stoppede lige foran ham. Rex som er en del større end C, gik helt op i ansigtet på C, for at prøve på at skræmme ham, men C lod sig ikke påvirke af Rex overhovedet.

"Tør du sige det til mit ansigt?" Spurgte Rex iskoldt, C trådte et skridt tilbage og sendte Rex et flabet blik "Bitch, du kan ikke rører mig! Jeg er en Charmié....Hvis du så lidt som spytter i min sandwich, så kan du være sikker på at blive sendt hjem i en ligpose" C trak op i sin trøje, så en tattooviering kom til syne, den forestillede et "C" med en streg igennem.

Hvis jeg skal være helt ærlig vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle sige til alt det her.....For jeg anede ikke hvad en Charmié var! Men mit gæt ville være at det var en bande, eller noget i den stil. Btw C var waaaaaay to young, til at have en tattoo! 

Rex så virkelig chokeret ud, men han udskiftede hurtig det chokerede udtryk med et vredt et "Tror du virkeligt at jeg er bange, for dig og resten af Charmié-drengene? For så tager du fejl! I er bare en flok bøsser, der render rundt og spiller hårde! I er ikke en fucking skid værd!?" 

"Hvis det passer, hvorfor prøver du så at være som os?" Flabet, Flabet, Flabet! Rex stak C en flad, slaget gav genlyd i rummet, hvilket fik flere af børnene til at farer sammen i frygt. C tog sig til kinden og drejede sit ansigt over imod Rex, han sendte ham et hårdt blik mens han langsomt begav sig baglæns.

Rex fastholde deres øjenkontakt lidt, før han begav sig over til Curtis og J-Wen igen. Jeg gik forsigtigt over til C, som havde trukket sig tilbage, så han stod i baggrunden, mens at Rex råbte og skreg af Curtis og J-wen. Jeg lagde min ene hånd på hans ryg, hvilket gav et sæt i ham, men han ånede lettet op da han så det bare var mig. Jeg tog fat om hans hånd og trak den væk fra hans kind, som allerede var begyndt at hæve. Jeg skar en grimasse til ham, som tegn på at det måtte have gjort ret ondt.

Han kiggede bare på mig med et hævet øjenbryn, som om han sagde ´Virkelig?` Jeg forstod godt hans blik.....Jeg lænede mig ind mod hans ører og begyndte at hviske "Din kind er allerede lidt hævet, men det er ikke så slemt. Du skal bare have noget køligt på. Er du okay?" Jeg lænede mig væk fra ham, for at kunne se hans blik.

Han nikkede og lænede sig hen imod mig, for at sige noget til mig "HVAD FUCK HVISKER I TO OM?!" Råbte Rex pludselig, hvilket gav et sæt i både C og jeg. Jeg slap ham hurtigt og vendte mig om imod Rex, som havde rettet sin pistol imod J-Wen.

"Ingenting" Udbrød jeg hurtigt, Rex rynkede sine bryn "Hvorfor prøver du altid, på at være Helten, Jackie?" Hvad mente han med det? Jeg var gået over til C, for at spørger ham om han var okay, fordi det var mit job! Og fordi jeg var bekymret for ham! "Hvad mener du?" Spurgte jeg forsigtigt.

"Sidst jeg så dig.....Der prøvede du på at redde dagen, ved at hjælpe Ryan væk fra mig. Og nu gør du næsten det samme, hvorfor er det så vigtigt for dig at være helten?" Han sendte mig et slesk smil, som fik min mave til at vende sig og alt andet inde i mig til at skælve. "Det er mit arbejde" Sagde jeg og prøvede på at virke selvsikker.

Rex begyndte at grine, men ikke sådan et `Hahahahahaha Hvor er det sjovt´-Grin! Det var mere sådan et ´Fuck dig, Nu dør du`-Grin....Ikke at jeg ville kende til sådan et grin, for jeg havde aldrig været i sådan en situation før. Faktum var bare, at det var pisse skræmmende og det skræmte mig fra liv og sans. 

"Det er dit arbejde? Sig mig, hvad består dit arbejde af, helt præcis? Er det et fedt arbejde? Tjener du godt? Jeg er meget nysgerrig, efter at vide hvorfor sådan en som dig, har valgt sådan et lorte arbejde, i en Ghetto" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det, for han var jo helt væk? Han kendte mig ikke, så hvorfor stod han og lod som om at han gjorde? Han vidste ikke om jeg var fra Ghettoen.

"Det er så du kan tage hjem til dit kæmpe hus, i forstaden og drikke din røv-dyre søndags te med god smag i munden. Mens du tænker ´Jeg har virkelig gjort en forskel idag´! Det er så du derefter kan tage din private jet, hele vejen ned til Caribien og holde ferie på den ø du har lejet. Er det ikke rigtigt, Jackie?" Hvem troede han egentlig han var?! Jeg boede måske i et stort hus, men det lå ikke i forstaden og jeg havde ikke røven fuld af penge, på nogen måde! Jeg havde arbejdet hårdt, for alt det jeg havde.

Jeg rystede på hovedet "Jeg har slet ikke den slags penge" Svaret jeg kort, Rex hævede sine øjenbryn "Det ved vi vidst begge to ikke passer, det du bruger på en dag svarer nok til hvad alle vores familier til sammen bruger på en uge" Han viftede rundt med pistolen, for at demonstrer det var alle de andre tilstedeværende børns familier, han snakkede om.

"Du kender mig ikke, du ved ikke hvor mange penge jeg har og hvor mange penge jeg bruger til daglig" Svarede jeg forsigtigt. Rex fnyste "Er det Louis, din kæreste hedder?" Rex var den sidste person, som skulle snakke om Louis eller nævne ham for den sags skyld. Rex var slet ikke værdi nok, til overhovedet at kende Louis' navn.

Jeg nikkede fordi jeg havde respekt, for den pistol Rex havde i hånden."Okay, han er med i det der band.....One Direction! Vil du være sød at fortælle mig, hvordan han kan lade sin kæreste sulte og bo i en gammel ruin? Mens han tjener flere millioner, om dagen" Jeg forstod ikke hvor han ville hen med det der, for han vidste ikke en skid om mig og Louis, så hvorfor prøvede han at analysere vores forhold? Det ville svarer til at jeg satte mig ned og prøvede på at læse biblen på Russisk, jeg ved hvad den sådan halvt handler om, men jeg forstår ikke en eneste ting. 

"Det gør han heller ikke-" 

"Præcis! Fordi du selv har penge, right? Det virker som om at jeg har ret her! Jeg har næsten forstået det hele" Jeg havde lyst til at stikke ham en flad, men jeg ville ikke risikere at han begyndte at true folk igen, for så længe han stod og prøvede på at regne mig ud, så var han ikke ´vred´ eller truende på samme måde, som han før var. Så jeg besluttede mig, for at prøve på at blive i dette stadie.

"Næsten?"

"Ja, jeg forstår ikke hvorfor Louis valgte dig, når han kan få en hvilken som helst pige i hele verden! Du har ingen røv, dine boobs er alt for små til at blive kaldt det, dit ansigt er ikke noget særligt! Du er bare virkelig kedelig, at kigge på....Tænder han overhovedet på dig? Eller er han bare sammen med dig, for at blive fri for at komme ud?" Pistol eller ej, han var trådt over grænsen! Og jeg hentyder ikke til da han udtalte sig om min krop, eller mit ansigt! Selvom det også var dybt upassende! Han stod og kaldte Louis bøsse, og beskyldte mig for at være et ´beard´ ligesom nogle af fasene! Jeg havde lyst til at råbe af ham, for han dømte mit forhold og det pissede mig fuldstændigt af! Jeg kunne tage det før, da det bare handlede om penge, men nu var det for meget.

"Rex" Bød Mack ind, for at få ham til at stoppe, hvilket jeg var taknemlig for. "Mack! Synes du Jackie er tiltrækkende?" 

"Ja, det gør jeg vel. Hun er en smuk ung kvinde" Rex lagde sit hoved på skrå mens han studerede mig nøje, jeg brød mig ikke om det for jeg følte mig meget udsat. Rex forblev stille i noget tid, mens alle i rummet nærmest holde vejret, bekymret for hvad der skulle til at ske.

"Det virker som om du har det hele, Jackie. Du har en rig, kendt kæreste. Du er åbenbart tiltrækkende. Og så vidt jeg har forstået, så har du en kæmpe familie. Det lyder ikke som om du mangler noget!" Hans ansigt brød ud i et kæmpe smil, mens hans blik var rettet på noget bag mig.

Jeg fulgte hans blik og endte med at kigge på Tommo "Hvem er så det?" Spurgte Rex med en overdrevet falsk venlig tone, jeg sank klumpen i min hals og rømmede mig "Det er min hund, Tommo" 

Rexs smørrede smil blev større "Din elskede hund?" Spurgte han med blikket fast låst på Tommo, Spurgte han lige om jeg elskede min hund? "Ja, min højt elskede hund" Rex rettede blikket om imod mig "Det ville være synd, hvis der skete noget med ham" Frygten var med det samme tilbage, hvad havde han i tankerne? Ville han gøre Tommo noget?! Tanken om det gav mig lyst til at græde, han skulle ikke rører ham.

Før jeg fik tænkt mig om trådte jeg ind foran Tommo, så Rex ikke havde frit udsyn til ham mere. Jeg tog en dyb indåndig "Du skal ikke true min hund" Sagde jeg lavt men hårdt, Rex hævede sine øjenbryn "Du skal ikke give mig ordrer! Okay? For nu når du siger sådan noget, så kan det jo være at jeg rent faktisk kommer til at gøre det."

Jeg kunne fornemme noget bevægelse bag mig, men jeg turde ikke kigge tilbage i frygt for hvad Rex ville gøre imellem tiden. "Jeg har ham" Hørte jeg en lav stemme hviske bag mig, Rex fnyste igen "Tak, Zac! Nu behøver jeg ikke tænke på, at han skal løbe væk."

Zac forblev tavs, jeg vidste godt at han ikke prøvede at hjælpe Rex, men mig derimod. Det gjorde mig så vred, at Rex truede et forsvarløst dyr! Jeg ved godt at jeg burde beskytte børnene her ligeså meget, som jeg beskyttede Tommo. Men mit beskyttelsesinstinkt var meget højt, overfor Tommo og Edward, fordi de var mine små babyer! 

Rex holde sin pistol op imod mig, med begge sine hænder "Træd til side, Jackie" 

"Rex, hvad har du gang i?" Brød Ryan usikkert ind, Rex fastholde øjenkontakten med mig "Jeg har mistet både min mor og far, og jeg er langt fra den eneste tilstedeværende der har mistet sine forældre. Jackie herimod kender slet ikke til følelsen: At miste. Så det tænkte jeg, at jeg ville lave om på."

"Ved at skyde hende hund?"

"Ja, hvorfor ikke starte i den lette ende?" 

"Du er syg i hovedet" Udbrød jeg koldt, Rexs smil blev erstattet af vrede mens han tog et skridt frem imod mig "Sig det en gang til" Opfordrede han bittert. 

Jeg trådte stædigt et skridt frem imod ham, for at vise at han ikke skræmmede mig mere "Du hørte mig" Rex ned-stirrede mig med det ondeste blik jeg nogensinde har set, mens jeg sendte ham et tilbage som var mindst ligeså giftigt. 

"Når du leger med ild, kommer du til at brænde dig" Og med de ord, slog Rex pistolen med fuld kraft ind i min kind. Jeg skreg af smerte mens jeg faldt, jeg tog min underlæbe imellem mine tænder og bed hårdt ned i den, for at lade vær med at græde. Jeg ville ikke vise svaghed overfor Rex, det ville jeg ikke! Ligemeget hvad det ville koste! Jeg tog mine hænder op til punktet, hvor han havde ramt mig og tog en anstrengt dyb indånding, mens jeg prøvede at ignorer den forfærdelige smerte som jeg lige nu følte.

Jeg kiggede op igen da jeg hørte gøen, bag Rex stod Edward, jeg havde ikke nogen ide om hvor han havde været, men jeg ville ønske at han var blevet der, for så var han idet mindste i sikkerhed. Rex kiggede på Edward "Endnu en hund! Tilhører den også Jackie?" Spurgte han overlegen, Ryan hostede og rystede på hovedet. 

Rex havde pistolen rettet imod Tommo og Zac, mens han kiggede spørgende på Ryan. Et kort øjeblik hvor Rex ikke var fokuseret, var alt det krævede for lille Edward, som trods sin alder og det faktum at han var vokset helt vildt meget, mens han havde boet hos mig, stadig var ingenting i forhold til næsten 2 meter høje Rex, til at få ham til at angribe Rexs pistol-hånd.

Rex skreg i chok og smerte, mens han kom til at affyrer et skud. Et piv og endnu et skrig lød kort, inden Mack Jumpede Rex, så han faldt ned på maven på gulvet. Jeg kiggede tilbage og så at Zac var gledet langs væggen og ned i en sidde position, han holde rundt om Tommo med en arm. Jeg havde det som om at min verden gik i stå, da jeg fik øje på alt det blod der var fordelt i Tommos pels og på Zacs trøje.  

 

 ****

 

Vejen ude foran fritidsklubben var blevet afspærret, der holde et par ambulancer og en eller to politibiler. Rex var blevet kørt til politistationen, så han var heldigvis ikke til at få øje på. Zac var blevet syet i armen, mens at Tommo var blevet kørt til dyrehospitalet, fordi kuglen som havde strejfet Zacs arm sad i Tommos ben. Det var klamt og tænke på, at min lille Tommo var kommet til skade og jeg kunne ikke være der for ham, fordi jeg sammen med de andre skulle afgive vidne forklaring. 

Jeg havde ringet til Jackson og bedt ham, om at tage over på dyrehospitalet. Fordi det ville gøre mig mere rolig. Uden for den afspærring, som politiet havde sat op stod journalister med store kameraer, Og forskellige beboer i nabolaget. 

Jeg sad på gulvet inde i en af ambulancerne, med mine ben hængende ud af bagdøren. Ved siden af mig sad Zac, som havde et plaster over det sted, hvor han var blevet syet. Jeg sad med Edward i min favn og en pose frostne majs mod min kind. 

"Det er en meget modig hund, du har dig" Sagde en af politi-folkene, idet han gik forbi Zac, Edward og jeg. Jeg sendte ham et træt smil "Han har ret, hvis ikke Edward havde været der, var der måske nogle som havde mistet livet" Bød Zac ind, jeg fik øjenkontakt med ham og sendte ham et lille smil. "Edward er en fantastisk hund, han var helt klart med til at redde dagen. Men tro ikke at jeg har glemt hvad du gjorde! Det betyder meget for både Tommo og jeg, at du beskyttede ham på den måde. Det var virkelig dumt gjort, for hvad hvis Rex havde sigtet pistolen længere imod højre....Så var du kommet slemt til skade, men det var stadig meget modigt gjort og jeg har stor respekt for dig" Zac fnyste kort og rystede på hovedet af mig.

"Zac, Jackie! Og lad mig nu ikke glemme Edward!" Jokede C da han kom gående over imod os, han sendte os et skævt smil "Det har været noget af en dag, var?" 

"Det kan man vidst godt sige"

"Jeg kom egentlig bare lige over, for at sige farvel. Min bedstemor er lige kommet, så jeg smutter" Mumlede han mens han kløede sig i nakken,  C´s kind var ret hævet, men det så ikke så slemt ud, som det kunne have gjort.

"Bedstemor? Jeg troede ikke at medlemmerne af Charmié, havde den slags familie" Zac kiggede på C med et forvirret blik, C begyndte at grine lidt "Jo, ser du..Jeg er ikke en Charmié, jeg bluffede for at gøre Rex bange! Det virkede dog ikke så godt, som jeg havde håbet på"

"Men vi så din tattoo?" Jeg forblev tavs mens Zac og C havde deres samtale, jeg var nysgerrig men jeg var for træt til at bryde ind. "Min far døde da jeg var 7, hans navn var Calton. Jeg synes at det var en sød måde, at mindes ham på. Nu ved I stortset alt! Kom godt hjem, vi ses" Mere sagde han ikke, før han vendte om og gik sin vej. 

"Hvad med dig, Zac? Bliver du ikke også snart hentet?" Gwen havde ringet til de fleste af forældrene, for at bede dem om at hente deres børn. For at være sikker på, de ikke var alene efter sådan en oplevelse, men der var selvfølgelig nogen som hun ikke kunne få fat på. Jeg anede ikke hvad hun havde tænkt sig at gøre med dem, for det ville være dumt af hende, bare at lade dem gå! 

Zac kiggede over imod journalisterne og vinkede til dem, mange af dem vinkede igen "Min mor er her nu! Vi ses Jackie" Han skyndte sig over til afspærringen og forsvandt blandt mængden af mennesker. Det var underligt, at han pludselig fik så travlt? Han havde måske bare ikke lagt mærke til hende før nu, og så synes han at det var synd at hun skulle vente? Jeg ved det ikke....Det var bare lidt underligt.

Jeg lagde den pose med frotne majs fra mig og rejste mig op, med Edward i min favn. Han slikkede mig kort på kinden, før han endnu en gang holde nøje øje med hvad der skete rundt om ham.

"Undskyld mig!" Råbte jeg efter en politimand, som hurtigt stoppede op og vendte sig imod mig "Ja?" 

"Må jeg godt gå? Eller skal I bruge mere infomation fra mig?" Manden rystede på hovedet, over mit spørgsmål "Nej, vi har alt hvad vi skal bruge. Tak for hjælpen!" Jeg sendte ham et smil, mens jeg mumlede et kort ´Selv tak´ og gik over imod afspærringen for at komme over til min bil.

En betjent lukkede mig ud "Mor, det er Edward!" Skreg en lille pige, som nok var omkring 6 år, mens hun pegede ivrigt på Edward. Hun stod sammen med Otis og resten af Otis´ familie, så jeg gik ud fra at hun var en af hans søstre. 

"Det er rigtigt, Anitha" Sagde Otis stille og lagde en hånd på hendes hoved, han sendte mig et skævt smil "Det er hunden som reddede dagen!" Mumlede han. Menneskerne rundt om mig og Edward begyndte at klappe, hvilket fik Edward til at logre med halen og gø glad. Jeg smilede lidt for mig selv, jeg var helt stolt over hvor fantastiske begge mine små babyer var. Jeg kløede Edward bag øret og kyssede ham i panden, han havde virkelig fortjent alt opmærksomheden.

 

****  

"Jackson?" Jeg luntede henimod Jackson, som sad i en af stolene i venteværelset, med Tommo på sin mave. Edward småløb ved siden af mig, han havde snor på hvilket han ikke brød sig særlig meget om lige pt. 

Vi stoppede op halvanden meter fra Tommo og Jackson, det så ud som om at Tommo lå og boblede, for han reagerede slet ikke på nogle af de mange lyder der var på dyrehospitalet. Han havde noget blåt gips rundt om sit ene ben, men ellers så han ud til at være okay! 

"Han er okay! De lavede en lille hurtig operation, hvor de fjernede kuglen fra hans ben. Han skal have gips på, i 2 måneder og så vil han være så god som ny! Men vi har fået nogle smertestillende og noget penicillin, med til ham" Forklarede Jackson stille og rolig, jeg sendte ham et taknemligt smil. 

"Tusind tak, Jackson! Det betyder så meget, at du tog dig af ham!" 

"Det var da det mindste, jeg kunne gøre! Er du forresten okay?" Jackson rettede sig op, mens han holde rundt om Tommo, for derefter at rejse sig helt op fra stolen. Han samlede posen som stod i stolen ved siden af op, og sammen begav vi os ned imod udgangen. 

"Ja, jeg har det fint. Hvorfor spørger du?"

"Din kind ligner bare noget der er løgn! Louis flipper ud, når han ser dig i tv" 

"Hvad snakker du om?" Jeg vidste godt at min kind var hævet og at jeg var ved at få et kæmpe blåt mærke, men hvad mente han med det sidste han sagde?

"Du var i tvet før, du og Edward modtog en kæmpe klapsalve, mens en nyheds journalist var ved at lave et indslag om hvad der var sket. Så der blev zoomet ind på jer, og man kunne se din kind ret tydeligt."

Jeg havde ikke noget imod Louis fik det hele at vide, jeg blev bare nødt til at være den person som fortalte ham det. Han skulle ikke have det at vide, igennem nyhederne eller twitter! Han fortjente at hører det fra mig.

"Jeg er så sulten, at jeg kunne æde en helt ko!" Udbrud Jackson som det første, da han hoppede ind på passagersædet. Tommo lå på bagsædet, mens Edward sad ved siden af ham. 

"Kan vi ikke bare tage en drive-through? Jeg magter ikke rigtigt flere mennesker idag"

"Fair nok! Vi tager den der kinesiske-resturant ikke?" Spurgte Jackson håbefuldt, jeg nikkede stille og lod ham få sin vilje. Jeg startede bilen og satte kurs ned imod den eneste kinesiske-resturant, med drive-through, i hele London.

Da vi havde kørt i noget tid, begyndte det at regne ret så voldsomt "Jeg er ret glad, for at jeg ikke er ude og gå i det her vejr!" 

"Hvem beslutter sig også for det?"

"Well....Ham der!" Jackson pegede over imod en bænk, hvor en dreng i en gul t-shirt sad. Vent......Uden at tænke mig om, kørte jeg ind til siden....Var det Zac?! Jackson sendte mig et underligt blik, men jeg hoppede bare ud af bilen og gik med hurtige skridt over imod drengen på bænken.

"Zac?" 

"Jackie! Hvad laver du her?" 

"Sjovt, jeg skulle til at spørger dig om det samme!" 

"Øhm.....Jeg venter på min mor" 

"Ind i bilen nu!" Ingen Mor ville lade sit barn vente udenfor i regnvejr, iført kun en t-shirt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...