You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64190Visninger
AA

16. What is this about?

"Jeg kan virkelig ikke komme mig over, at du gjorde det! Du kyssede en anden fyr!" Grinende jeg hånende, de havde allesammen gjort deres udfordringer! Rich havde snavet med en fyr, Perrie havde lagt an på en pige, Nat havde kysset med en gammel bums og Jacks havde stjålet og spist en dåse tun! 2 ud af 4 kastede op! Jacks kastede op efter første bid, men hun forsatte med at spise efter.....#RespektForDet. Nat kastede op fordi hun havde drukket alt for meget, fordi hun skulle drikke sin fornuft væk for at have mod til at kysse en olding.

"Skal du nævne det hele tiden?" Spurgte Rich irriteret og tog en tår af sin kaffe før han satte sig ned overfor mig, ved køkkenborderet. "Nej, jeg kan bare ikke fatte at af alle fyrene her, valgte du Brian! Hans forældre er jo totalt gode venner med vores!" Min bror skulle jo snave en fyr og ud af alle dem han kunne vælge valgte han......En lille splejset fyr som var vores forældres nære venners søn, en fyr som vi er vokset op med eller mine søskende er vokset op med ham! Han er et år ældre end Jacks...Så jeg er gået glip af nogle år. Men så længe jeg kan huske har Rich altid drillet ham, fordi Rich er en macho fyr mens at Brian er alt andet.

"Fordi jeg vidste at han spillede for det andet hold og  så fordi han altid har haft et lille crush på mig!" Spillede for det andet hold? Fin måde at sige Brian er bøsse på! Og selvfølgelig har han et crush på Rich! Selvglad? Bare en smule!

"Hvis du siger det, Johnny Bravo! Hvornår vågner de andre?" Jeg tog en bid af mit toastbrød, morgenmad var det eneste normale måltid på Cheshire-weekenden....Eller for mig var alle måltiderne normale, men for de andre var morgenmad det eneste! Hvorfor får I at se senere...

"Jeg er ikke synsk, hvor skulle jeg vide det fra?" Richard var virkelig flabet her til morgen, jeg sukkede irriteret "Hvorfor er du så arrogant her for tiden? Altså mere end du plejer?" Richard kiggede uforstående på mig "Hvad snakker du om?"

"Lad vær med at spille dum! Du er været virkelig ond mod Nat, her på det sidste og hun har ikke gjort dig noget" Rich sukkede irriteret og kløede sig på kinden "Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det fordi jeg har fundet ud af at vi er i familie med Satan" Hvordan kunne han sige sådan noget, om sin egen søster? De har haft deres ups and downs men at kalde hende Satan....Det er at gå over grænsen, meget over grænsen.

"Kom dog ned fra din høje hest og tag dig sammen! Jeg ved godt at Natalia ikke er nogen engel, men du skal fandme være den sidste til at spille hellig!" Vrissede jeg surt, jeg havde fået nok af Rich og hans rolle som ´Den perfekte bror´ Han troede at han var så meget bedre end andre, og at alle elskede ham.

"Brianna, jeg gider ikke at tage den her med dig" Sagde han koldt og tog endnu en tår af sin kaffe. Se! Nu spillede han bedre end mig igen! "Undskyld deres højhed! Jeg havde helt glemt, at du var alt for god til at snakke med din lillesøster"

"Stop dig selv! Jeg magter ikke dit drama!" Sagde han fjendtligt, mit drama?! Det er ham der skaber drama med Nat, hele tiden! Men når jeg prøver at snakke med ham, lukker han helt af og siger at jeg skaber drama?! Den fucking cunt!

"Men du magter Nats drama! Og du ville aldrig drømme om at sige noget til Jacks, om at du ikke magtede hendes drama! Du vælger altid Jacks frem for os andre!" Råbte jeg nærmest, jeg rejste mig og forlod hurtigt køkkenet.

Jeg løb hurtigt op på mit værelse og smækkede døren efter mig, jeg bliver altid holdt udenfor fordi jeg er den yngste og jeg var så træt af det. Jeg lagde mig under dynen i min seng, jeg gad ikke at være med til resten af Cheshire-weekenden hvis Richard skulle, han var sådan et røvhul lige nu og jeg gad ikke at være sammen med ham mere end højst nødvendigt, hvorfor tog han ikke bare hjem til sig selv?

        

****

Jackies synsvinkel

 

Giv mig et : D!

Giv mig et: Å!

Giv mig et: R!

Giv mig et: L!

Giv mig et: I! 

Giv mig et: G!

Hvad siger det? Dårlig! 

Giv mig et: S!

Giv mig et: T!

Giv mig et: E!

Giv mig et: M!

Giv mig et: N!

Giv mig et: I!

Giv mig et: N!

Giv mig et: G! 

Hvad siger det? Stemning! Dårlig stemning! Hvad er det? Det er hvad der er i Collins-huset i øjeblikket. Jeg anede ikke hvad der foregik, men Bri nægtede at komme ud fra sit værelse og Rich var meget stille? Det var meget sjovt, fordi der havde været stunder i mit liv, hvor jeg var i tvivl om Rich kunne finde ud af at være stille. Mens at Brianna kunne godt lide sit værelse, men hun foretrak at hænge ud med os andre.

Jeg hadede når folk var triste, sure eller hvad de nu var! Så jeg havde ringet efter forstærkning, i form af min bedstemor aka Cece! Jeg gad nemlig ikke at folk var....Ikke-Glade på vores Cheshire-weekends lørdag! Det var altid den bedste dag!

Perrie og jeg havde sovet på mine forældres værelse, fordi der var ikke plads på mit gamle værelse. Så vi havde sovet på første sal ligesom alle andre, hvilket måske var godt eftersom at Rich og Bri vist havde skændes, det havde Nat sagt at man kunne høre.....Eller hun var ikke helt sikker på at det var rigtigt, fordi hun var meget bagstiv da hun vågnede, så det kunne ligeså godt være noget som hun havde forstillet sig.

Perrie og jeg lå på sofaen i stuen og så TV, vi så en serie med nogle advokater eller noget i den stil, jeg fulgte ikke rigtigt med. Jeg var virkelig smadret efter igår, jeg havde kastet alt min maves indhold op efter at jeg havde spist det der tun, det er seriøst det klammeste i verden! Så jeg havde ikke rigtigt nogle kræfter idag, nok fordi jeg ikke havde spiste morgenmad og klokken var 14, men vi var stået op 12 så det var kun 2 timer uden mad.

"Hvad tror du at der foregår, imellem dine søskende?" Spurgte Perrie og trak lidt i det tæppe som vi delte. "Jeg aner det ikke, tegnene tyder på at de har været oppe og skændes, men det er de aldrig.....Det er altid Rich og Nat der skændes! Det kan selvfølgelig godt være at der er sket noget, som har gjort dem sure på hinanden, men hvad ved jeg?" Jeg sendte Perrie et udmattet smil, hun nikkede forstående og satte sig op for at rette på sine puder, før hun lagde sig til rette igen.

"Åbenbart intet om det! Hvordan lyder dagens planer?" En stoooor morgenmad! Inden vores sene klamme frokost og vores endnu klammere aftensmad! Udfordringer og så Collins fest! "Til at starte med: Skal vi blive færdige med at dovne! Så skal vi have en ordenlig morgenmad! Men det skal være inden klokken 15, ellers får vi intet ordenligt mad idag" Ligesom med udfordringerne, så havde man en som man skulle lave mad til og det var aldrig normalt mad! Den første gang vi holdte Cheshire-weekend, skulle jeg spise coco-pops med kaffe. Det var kun blevet værre med årene, det var virkelige sære ting som man skulle spise nu. Sidste gang spiste jeg kartoffelmos, med chokoladekrymmel, syltetøj, flødeskum og laks blandet sammen!

Til frokost skulle man finde ud af hvad man ville lave til den person, som man skulle lave mad til uden at vide hvem det var og så skulle man lave en lille potion til sig selv. Man skulle så spise en bid af det uden at kaste op, hvis man kunne det så var det godkendt. Til aftensmad trak vi så lod, om hvem der skulle spise hvems ret.

Gav det mening? Hvis ikke, så forkorter jeg det lige! Hvis jeg nu besluttede mig for, at min person skulle spise toast med sennep og mayonnaise, så skulle jeg lave en lille potion af det til mig selv som frokost. Jeg skulle så mindst spise en bid af det, hvis jeg så ikke kastede op var det godkendt. Jeg skulle så lave en stor potion af det til aftensmad, så trækker jeg en seddel op fra en lille skål og så siger vi at der står Richard på sedlen, så skal han spise den potion toast med sennep og mayonnaise op som jeg havde lavet. Det kan godt være at det også var sort snak, men bare rolig! I får en demostration senere.

Jeg satte mig ordenligt op i sofaen, jeg fik helt kvalme ved tanken om Richards syge mad-ideer, så jeg skulle have noget ordenligt mad i maven så jeg havde noget at kaste op, just in case at det var mig som skulle spise hans mad. "Vil du med ud og have noget mad?" Spurgte jeg dovent og strakte mine arme langt over mit hovedet, mens jeg udgav et gab.

Perrie nikkede stille og satte sig op, men vi nåede ikke engang at rejse os fra sofaen inden at Cece kom gående ind af hoveddøren med en masse poser og små tasker. Har hun tænkt sig at flytte ind? "Hey Cece, Tak fordi du ville komme! Det her er min veninde Perrie, Perrie det er min bedstemor Cece" Præsenterede jeg høfligt.

Cece sendte os begge et varmt bredt smil, inden at hun kom over til os og satte sin ´bagage´ved siden af sofaen. "Nårh du er Cece! Jeg har hørt rigtigt meget om dig, ikke kun fra Jackie men også fra min kæreste Zayn. Det er rigtigt hyggeligt at møde dig" Perrie rakte sin hånd frem imod Cece, som tog den og lænede sig ned for at give Perrie et venligt kram. "Kun gode ting forhåbentligt! I lige måde, søde!" Svarede Cece og slap Perrie, før hun gik over til mig og gav mig et kram plus et kys i panden, Perrie grinte mens hun nikkede "Selvfølgelig!" 

"Hej min skat, Selvfølgelig ville jeg komme! Det er ikke hver dag, jeg har mulighed for at tilbringe tid med mit barnebarn.......Jeg har taget nogle dejlige lune hjemmelavede vafler med til jer, og en masse andre spiselige ting....De er i den grønne pose, tror jeg. I kan bare tage for jer, mens jeg går op og snakker med din lillesøster" Sagde Cece og slap mig, jeg sendte hende et taknemligt smil mens hun forsvandt op af trappen.

"Det er som om at Gud hørte vores usagte bøn, om mad" Grinede Perrie og tog den grønne pose, jeg nikkede mig enig i hendes udtalelse og tog imod den tallerken vafler Perrie fiskede op af posen. Jeg tog sølvpapiret af tallerkenen og stillede den imellem os "Jeg er alt for doven til at rejse mig og hente de forskellige ting, som man spiser til vafler" Indrømmede jeg, Perrie tog en vaffel fra tallerkenen og tog en bid af den "Vi behøver det heller ikke."

Et kvarter senere sad vi stadig og grovæd vafler, da Brianna kom ned til os med sit kamera og slog sig ned i lænestolen. Hun sagde ikke en lyd, men tænde bare kameraet og rettede det imod os. Jeg udvekslede hurtigt forvirret blikke med Perrie, men så trak hun bare på skuldrene og tog endnu en vaffel.

"Godmorgen Brianna! Har du virkelig tænkt dig, bare at sidde der og filme os mens vi grovæder? Eller har du tænkt dig, at fortælle os hvad der er galt?" Spurgte jeg stille og tog endnu en vaffel. Jeg tror seriøst at der var nok vafler til at fodre hele nabolaget, vi havdet taget vaffel-tallerken nummer 3 frem og var igang med at kæmpe os igennem den. 

"Det var bare en lille misforståelse med Richard" Svarede hun stille, men ikke bare stille....Sådan trist stille! Hendes øjne var en smule røde, så jeg vidste at hun havde grædt. "Mus, man græder ikke over en lille misforståelse" Jeg sendte hende et medfølende blik, som fik hende til at sukke "Jeg har ikke lyst til at snakke om det" Jeg nikkede forstående "Fint nok, det er dit valg! Men husk at jeg er her for dig, hvis du har brug for at snakke"

"Tak Jacks, gi'r I en vaffel?" Jeg tror kun at hun spurgte for at skifte emne, men en vaffel hun bad om! En vaffel hun skal få! Jeg fik øjenkontakt med Perrie og nikkede ned mod posen, Perrie grinte og tog endnu en tallerken fuld af vafler frem. Hun rakte den til mig og jeg gav den til Brianna.

"Det var kun en, jeg bad om! Er I lidt grådige, siden jeg ikke må få nogle af jeres?" Spurgte hun drillende, jeg gav hende et blik der sagde: ´Virkelig?´ inden at jeg rystede på hovedet "Hvis vi var grådig, havde vi ikke givet dig en hel tallerken, istedet for 1! Grunden til at du fik en hel tallerken, er at så virker vi ikke nær så fede når vi har spist 3 tallerkener" Brianna åbnede sin mund forbavset "HAR I SPIST 3 TALLERKENER?!" Råbte hun nærmest chokeret.

Perrie og jeg udvekslede blikke, inden at vi begge begyndte at ryste på hovedet "Nej, vi har ikke! Peter Plys kom forbi og stjal 2 tallerkener!" Udbrød Perrie, jeg kiggede på hende som var hun fra Mars. Det er seriøst den dummeste undskyldning jeg nogensinde har hørt! Perrie nikkede diskret over imod vinduet, jeg kiggede derover og ud af vinduet kunne man se naboens bil, hvor der var et Peter Plys-klistermærke på passagersædets vindue. "Selv hvis Peter Plys fandtes.....Så spiser han altså kun honning!" Sagde Brianna bedrevidene.

Jeg kunne ligeså godt hoppe med på løgnen og køre den længere ud, bare for at drille Brianna og hendes bedrevidene-attitude, som hun har lige nu. "Hvor er du naiv, Bri! Ja, Peter Plys spiser kun honning.......Men når han spiser Honning dag ud og dag ind, så bliver han engang imellem lidt træt af det. Så da han så at vi havde vafler, kom han løbende ind af døren sammen med Tigerdyret og stjal 2 tallerkener, vi nåede ikke engang at sige noget inden at de var væk. Men vi trøster os med at Peter Plys, nu kan spise sin honning med vafler på" Sagde jeg som om at det var en sørgelig historie, med en lykkelig slutning.

"I er virkelig underlige."

 

****     

"Hvad laver du?" Spurgte jeg Louis om igennem telefonen, mens jeg gik lidt frem og tilbage ude i forhaven. "Ikke så meget, jeg slapper bare lidt af inden vores koncert starter. Hvad med dig?" Det var ret fedt at høre hans stemme, jeg var fuld igår da vi snakkede så jeg husker det ikke sindsyg godt men vi snakkede vist ikke i særlig lang tid, så det gik nok. 

"Jeg er lige blevet færdig med at lave mad"

"Hvad skal din person spise?" Jeg havde fortalt Louis, om Cheshire-weekendens klamme traditioner. "Pasta med tandpasta, jordbær, syltetøj og så noget sovs" Jeg håbede at Richard fik min eller Nat, bare ikke Perrie det ville være synd! Men så igen, jeg tror at Richs og Nats er slemmere end min. "Ad for satan! Men godt påfund, det med at få tandpasta indover, det giver jeg dig ekstra credit for!"

"Tak! Jeg vidste ikke, at jeg fik credit for det!"

"Du får credit for alt du gør" 

"Aww hvor sødt! Tror jeg......Totalt emneskift! Er det fedt, at være på Tour?" Vi havde ikke snakket ordenligt sammen, så jeg havde slet ikke fået af vide om det var fedt eller nederent. Men jeg kendte jo Louis og jeg vidste, hvor højt han elskede sit arbejde, så det var sikkert rigtigt fedt.

"Det er virkelig fedt, indtil videre har vi haft 5 koncerter og 3 store signeringer, imorgen har vi et photo-shoot. Det er hårdt hele tiden at være på, men det er fedt at møde fansne og jeg elsker at være på tour.......Så jeg klager bestemt ikke! Men hvad er det jeg høre? Lottie har fortalt mig at I sms'er, hvad sms'er I om?" Det er rigtigt nok, Lottie har skrevet til mig efter afskeds-middagen. Hun startede bare med at takke mig for hjælpen med hende kæreste, men så begyndte vi at skrive om alt muligt underligt og nu skriver vi lidt mere end vi burde.

"Vi skriver om alt muligt. Jeg kan godt lide din søster, hun er rigtig sød" Jeg havde ikke tænkt mig at fortælle ham hvad vi skrev om, fordi for det første: så havde Lottie bedt mig om ikke at fortælle tingende videre til Louis, for det andet: Jeg tror at Louis ville blive lidt foravet om de ting vi har skrevet om og for det tredje: Det er girl-talk og han er en fyr!

"Hun kan virkelig også godt lide dig, men hvad mener du med: alt muligt?"

"Jeg elsker dig Lou og jeg ville gerne fortælle dig det, men det er pigesnak og det er ikke noget man siger videre" Jeg kunne høre Louis sukke i den anden ende, hvilket fik et sejrrisk smil frem på mine læber. Jeg vidste nemlig at han ville lade den ligge, for en gangs skyld var jeg mest stædig.

"Forstået.......Jack, der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig, men jeg ved ikke helt hvordan du vil tage det" Jeg fik en kæmpe klump i halsen, mit hjerte begyndte at slå rigtigt hårdt samtidig med at jeg blev ret svimmel, så jeg blev nødt til at sætte mig ned på jorderen.

Jeg var virkelig nervøs for hvad det kan være, for helt ærligt.....Louis har dummet sig en gang, så det kunne godt være at han havde gjort det igen. Alle begår fejl, men hvis man begår den samme to gange så er man dummere end dum........STOP JACKIE! Lad nu vær med at tro alt muligt, før han overhovedet er kommet igang med at forklare noget.

"Sig det, så finder vi ud af det" Jeg lød ikke helt panisk, jeg var faktisk ret overrasket over hvor normal jeg lød. "Her igår sad jeg og stalkede Briannas V-blog og hendes twitter. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så fremstår hun ret meget som en famehunter. Jeg har læst utallige af hendes tweet og det virker som om at hun udnytter din pludselige berømmelse, for hun har skrevet rigtig meget om dig og endda også lidt om Perrie.........Men intet om Richard og Natalia, det synes jeg bare er lidt underligt" Var det bare det? For helvede Louis! Jeg var ved at dø af hjertestop!

Jeg havde dog aldrig regnet med at det var noget min lillesøster ville gøre, men hvis hun var så vild med Austin Mahone som hun har givet udtryk for, så forstår jeg måske godt en lille smule at hun udnytter det hun kan for at få hans opmærksomhed.

"Louis, min lillesøster er helt vild med Austin Mahone.....Jeg tror bare at hun måske bruger berømmelsen til at få hans opmærksomhed" Det passede da, gjorde det ikke? Det var i hvert fald mit bud på hvorfor hun gjorde det, Brianna var da ikke en famehunter var hun? Hvis en af mine søskende var en famehunter, så ville jeg tro at det var Natalia! Men måske kender jeg ikke Brianna så godt, som jeg tror?

"Det kan godt være, men jeg synes stadig at du skal tjekke det ud"

"Det skal jeg nok, hvis det gør dig glad. Har du forresten fået snakket med Harry?" Der var meget stille efter jeg havde stilede mit spørgsmål, og jeg vidste at det betød: ´Nej!´.

"Louis?"

"Jack?" Sagde han og gjorde nar af min tone, jeg sukkede "Hvorfor har du ikke fået snakket med Harry?" Jeg hadede det faktum at jeg var kommet imellem dem, det var det sidste jeg ville og alligevel var det dét første jeg havde formået at gøre. "Jeg har ikke noget at snakke med ham om" Svarede Louis ligeglad.

Jeg vidste godt at det kun var en facade, han var alt andet end ligeglad! Harry var hans bedste ven og det at de ikke snakkede sammen var rigtigt hårdt for ham, det var det sikkert også for Harry. Derfor forstod jeg ikke hvorfor de begge ikke bare droppede deres stolthed og snakkede om det, så det kunne blive godt igen. Jeg havde ondt af Liam, Niall og Zayn, for hvis jeg kender Louis og Harry så godt som jeg troede jeg gjorde, så er de begge ret barnlige i sådan nogle situationer og derfor meget svære at arbejde sammen med.  

"Louis.......Han er din bedsteven, du må da tilgive ham på et eller andet tidspunkt! Og desuden: Det var jo mig, der valgte at holde det hemmeligt! Det er mig du burde være sur på, hvorfor har du egentlig tilgivet mig? Det burde være mig du ignorerede!"

"Det er nemlig fordi at han er min bedsteven, at jeg ikke kan tilgive ham, han burde have sagt det til mig med det samme! Jeg burde betyde nok for ham, til at han med det samme ville fortælle mig det" Jeg kunne godt forstå hvor han kom fra med sin mening, men jeg synes stadig at de burde snakke sammen.

"Jeg kan godt forstå dig, men jeg synes stadig at du er dum fordi du ikke sætte dig ned, sammen med ham og høre hvad han har at sige" Louis forblev stille, mens at man kunne høre nogen i baggrunden "Jack" Sagde han lidt efter.

"Ja?" Han grinte lidt over mit spørgende `Ja´ jeg forstod ikke hvorfor, men lad dog drengen have det lidt sjovt! "Jack, det var ikke fordi jeg kaldte på dig. Liam kom bare ind på værelset og spurgte hvem jeg snakkede med" Jeg fik en lille ide, måske en dum ide men den kunne hjælpe Louis og Harrys venskab tilbage til normalt.

"Hvem er ellers i rummet?"

"Kun Liam og jeg"

"Sæt mig lige på højtaler!" Krævede jeg kommanderende, Louis grinte lidt og gjorde som jeg sagde "Sådan"

"Hej Liam!"

"Hej Jackie!" Hilste Liam med en venlig begejstring i stemmen, han var altid så sød. "Liam, vil du ikke sige til Louis at han er en idiot? Fordi han ikke bare sluger sin stolthed og snakker ud med Harry" Jeg kunne høre det jeg gik udfra var Louis, der sukkede mens at Liam grinte "Du er en idiot Louis!"

"Tak Liam"

"Det var så lidt! Jeg har forresten et spørgsmål, som jeg gerne vil stille dig Jackie!" Et spørgsmål? Underligt........Men fair nok! "Fyr løs" Jeg havde ingen ide om hvad han ville spørger mig om, men jeg tror ikke at jeg ville dø over spørgsmålet.

"Har dig og Louis stadig pause?" Der blev helt stille i den anden ende, mens at man før kunne høre forskellige ubeskrivelige baggrundslyde var der fuldstændigt stille. Vi havde ikke rigtigt snakket om det, men jeg gik udfra at pausen var forbi? "Det tror jeg ikke......Altså vi har ikke rigtigt snakket om det, så jeg ved ikke hvad Louis siger til det. Men jeg ville sige at pausen var forbi"

"Det er nok historiens korteste pause, men jeg er glad for at den er forbi! Du gør min bror meget glad" Jeg kunne mærke at jeg rødmede en lille smule og jeg blev lidt genert, jeg ved ikke hvorfor men det blev jeg bare.

"Jacks! Det er din tur til at trække et navn! Så lig på og få din røv herind!" Råbte Richard højt igennem vinduet ind til spisestuen. "Jeg bliver nødt til at smutte, det var hyggeligt at snakke med jer drenge" Mere sagde jeg ikke før jeg lagde på og lagde min telefon ned i min bukselomme.

Jeg skyndte mig ind til de andre, som sad ved spisborderet med deres ret foran dem. Retterne var alle gemt under et låg, af en eller anden form. Jeg satte mig ned Imellem Cece og Perrie, den eneste plads der var tom men alligevel havde en ret foran sig.

"Tak, fordi du ville gøre os selskab! Træk et navn!" Beordrede Richard ivrigt, jeg gjorde som han sagde og trak et navn op af skålen, som stod midt på borderet. Jeg foldede sedlen ud og læste højt "Rich....Værsgo!" Jeg løftede min tallerken op og rakte den til Richard, som tog imod den og stillede den foran sig.

Rich trak også en seddel op af skålen "Natalia!" Sagde han drillende og rakte hende en dækket skål. Nat kiggede lidt på skålen, efter at hun havde sat den foran sig inden at hun også trak et navn "Perrie."

Vi fik byttet de sidste retter og fjernede lågene, nogle virkelige underlige/klamme retter kom til syne. Foran mig stod en lasagne lignende ting, jeg kiggede spørgende over på Perrie og rømmede mig "Perrie? Hvad er det her?" Perrie begyndte at grine "Det vil du ikke vide!" Ad! Ad! Ad! AD! AD ad ad ad! Jeg anede ikke hvad det var, men det var ad alligevel.

Jeg kiggede over på Perries tallerken, der lå en stak papir som var blevet gennemblødte, det var bare underligt.....Jeg kiggede over på Natalias skål, der var en form for noget gul væske og nogle sorte/hvide klumper i.

"Kan I ikke lige gennemgå, hvad der er på de forskellige tallerkener?" Spurgte Brianna, som stod med sit kamera, hende og Cece havde spist noget spagetti mens vi lavede de forskellige retter.

"Jo! Perrie sidder med en stak papir, som er blevet dyppet i multijuice" Forklarede Nat, det var bedre end den ret Rich skulle spise. "Lækkert!" Sagde Perrie sarkastisk og skubbede lidt til papirene med sin gaffel.

"Jackie....Du sidder med en lasagne, hvor der i hvert lag er noget forskelligt! I det nederste er der jogurt, så er der oksekød, så er der toastbrød og til sidst er der pålægschokolade" Jeg tager mine ord i mig....FUCK HVOR KLAMT! Jeg tror at jeg kommer til at kaste op.....

"Du skal virkelig ikke brokke dig over dine papir, mit er 20 gange mere klamt end dit!.......Rich, dit måltid består af: Pasta med tandpasta, jordbær, syltetøj og sovs" Jeg sendte ham et drillende smil, mens han skar en grimasse.

"Så behøver jeg ikke, at børste tænder idag! Nårh anyways.....Natalia, jeg havde håbet på at du ville få mit måltid! For jeg kender jo din kærlighed til Oreos!"

"Hvad har det her, med Oreos at gøre?" Spurgte Natalia uforstående, Richard grinende en smule "Jeg er glad for at du spørger! Din aftensmad består af maste Oreos, druknet i solsikkeolie" Okay.......Det ville jeg mindst have, solsikkeolie er så klamt og klistrende.

Natalia sagde ingenting, hun lukkede bare sine øjne og tog en dyb indånding, før hun åbnede dem igen og kiggede op i loftet med et pissed ansigtsudtryk.

"Okay så........I siger til hvis I vil have spanden! I begynder bare når I er klar, husk nu at den der først er færdig med at spise: bestemmer hvem der skal udfordrer hvem i aften" På grund af indre konflikter imellem Rich og Bri havde vi ikke haft udfordringer tidligere, så vi ville kun have det til festen i Collins-huset senere.

Jeg samlede mit bestik op og begyndte at skærer lidt i min mad, jeg tog en bid af lasagnen og tykkede det rigtigt hurtigt, for ikke at smage for meget på det før jeg slugte det. Det smagte af bæ......For at sige det lidt pænt!

Jeg kunne virkeligt ikke få mig selv til at tage en bid mere, så jeg skar den ud i en masse bider. Da det var gjort lagde jeg min kniv og holdte mig for næsen, inden jeg begyndte at skovle ´maden´ ind i min mund. Det var en fornærmelse for alt det andet mad, hvis man kaldte det jeg spiste mad.....Ad!

"Jacks går til den!" Grinte Brianna, både Bri og Rich var blevet meget gladere men de snakkede stadig ikke rigtigt sammen. Jeg var nysgerrig, men jeg ville heller ikke træde nogle over fødderne.

Jeg tykkede hurtigt det sidste stykke og slap min næse, for til sidst at sluge maden. Jeg begyndte at kunne smage eftersmagen, så jeg viftede ivrigt luft ind i min mund i håb om at det ville fjerne smagen! Det gjorde det dog ikke.........

Jeg sprang nærmest op fra stolen og løb over til vindueskammen, hvor en vandkande stod.....Altså sådan en man vander blomster med. Jeg samlede den op og i løbet af få sekunder, stod jeg og drak indholdet af vandkanden.

Jeg kunne høre de andre grine, mens jeg sank vandet og satte vandkanden ned. Jeg vendte mig om og de kiggede allesammen på mig "Skulle du vandes?" Spurgte Cece helt seriøst, jeg nikkede sarkastisk "Ja da!.......Lad vær med at dømme mig, hvis I skulle spise det der ko-lort, så ville I have gjort det samme!" Jeg observere hurtigt at jeg var først færdig med at spise, så jeg bestemte hvem der skulle udfordrer hvem.

"Jeg vandt! Så jeg bestemmer at: Jeg udfordre Perrie, Perrie udfordre Rich, Rich udfordre Nat, som udfordre mig."

 

****   

Hvad fuck skal jeg udfordre Perrie til? Jeg vil ikke være ond imod hende, men det skal være en smule pinligt! I just got a great idea!

Jeg traskede hen mod Perrie, som stod og snakkede med Rich. Alle kommer altid godt ud af det med Rich! Hvilket bare var fedt! "Perry! Perrie! Per! Rie!" Råbte jeg og faldt pladask på røven lige foran hende og min bror.

Jeg havde måske fået en lilllllle smule at drikke! Det synes folk i hvert fald, flere af menneskerne som jeg havde snakket med, havde kommenteret at jeg svajede lidt fra side til side, når jeg stod stille og så mumlede jeg en smule. Okay jeg er lidt fuld!

"Jackie er du okay?" Spurgte Perrie bekymret og rakte mig en hånd, jeg grinte og tog imod den. Men da hun skulle trække mig op, havde jeg lidt problemer med at fordele vægten og røg derfor ind i Richard! Som heldigvis greb mig "Hey. Jacks måske har du fået lidt for meget at drikke! Vil du have noget vand?" Jeg rystede på hovedet over hans spørgsmål, det var da det dummeste nogensinde der var kommet ud af munden på den taber! Han var blevet en rigtigt partykiller!

Huset var fuld af mennesker, som jeg kendte.....En lille smule, det var bare alle de unge mine søskende kendte. Rachel var her også et sted, jeg havde ikke fået snakket ordenligt med hende, fordi hun havde travlt med at stikke tungen ned i halsen på......En emo.

"Jeg har din udfordring!"

"Fedt! Hvad er det?" 

"Hvorfor er du ikke fuld?"

"Jeg er en smule beruset, men jeg er ikke fuld endnu" Perrie stod med en kop i sin ene hånd, jeg kiggede lidt på den før jeg skubbede den op til hendes mund og fik hende til at drikke resten af indholdet. Det er virkelig kedeligt at være den eneste fulde til en fest!

"Jeg laver en drink til dig!" Perrie og Rich begyndte begge at grine, jeg vendte mig om og skulle til at gå, men jeg havde fuldstændigt glemt at fortælle om udfordringen.

Jeg vendte mig om imod dem igen "Du skal få min lillesøster til at optage dig..........Mens du snakker om dit sexliv med Zayn! Du må gerne pakke det ind, så det ikke lyder så frastødende.....Men du skal komme med nogle hentydninger!" Jeg sendte hende et kæmpe smil og gik derefter igennem menneske mængden, for at komme ud i køkkenet.

"Jaquelin!" Jeg kiggede til siden og fik øje på Will aka Harrys ven! Jeg har altid hadet den fyr! Dumme irreterende Will! "Will!" Sagde jeg og kopirede hans tone, han kom gående over imod mig.

Han hev mig ind i et kram "Hvor er det godt at se dig, du ser godt ud!" Awwh! Søde Will! Jeg har altid godt kunne lide den fyr! "I lige måde!" Råbte jeg nærmest, da endnu en alt for høj techno-sang overdøvede huset.

Han stod bare lidt og kiggede på mig, med et smil på læben. Creeper.....Jeg gengældte hans smil og forsatte min kurs over imod køleskabet, hvor Cece stod og snakkede med nogle sports-fyrer.....Min Bedstemor, mine damer og herre!

"Ce...ce" Råbte jeg stille og fik hendes opmærksomhed, hun viftede med hendes hånd for at signalere at jeg skulle komme derover. Jeg kluntede det over og fik elevatorblikket af begge fyre, da jeg stoppede foran Cece.

"Partyjuice?" Sagde jeg med en babystemme og fik med det samme et glas, der var halvt fyldt. "Må jeg få noget mere spurt i?" Jeg ville ikke blive ædru i den nærmeste fremtid. "Du er vist lidt hardcore, babe" Jeg havde det som om at jeg kastede op i min mund, at blive kaldt babe af sådan en ung, flot, sikkert arrogant idiot er ikke noget som jeg særlig godt kan lide......Åbenbart.

Jeg ignorerede ham imens at Cece hældte noget brunligt væske i min drink, jeg lænede mig frem og gav hende et kys på kinden "Thanks, darling!" Cece grinte lidt over min opførelse "Opfør dig nu ordenlig.........Og hvis du skal være Louis utro, så husk kondom!" Jeg tog en stor tår af min drink og rakte tunge af hende "Som om jeg finder nogle fyr, der er nær så dejlig som Louis! Og hvis jeg nu gjorde......Så ville det ikke være det værd.....Louis er meget veludrustet og lad mig bare sige......At det ikke går stille af sig!" Jeg blinkede til hende og vendte mig op for at gå.

Jeg var ved at være ret træt af det lorte musik, så jeg valgte at gå ud i haven for at få lidt luft. Jeg satte mig ned i vores gamle sofagynge og tog endnu en tår af min drink.

"Har du noget imod, hvis jeg sætter mig?" Jeg grinte lidt over stemmen, som jeg trods min korttidshukommelse godt kunne huske fra før. "Slet ikke, Will" Svarede jeg uden at rykke mig ud af stedet.

Han slog sig ned ved siden af mig og lagde sin arm rundt om mine skuldre "Har du det sjovt?" Jeg trak lidt på skuldrene, for at være ærlig......Så var det meget deprimerende at være hjemme og det var endnu mere deprimerende at være til fest i Cheshire med Will. Sidste gang jeg så Will, var lige inden at Harry knuste mit hjerte.....Eller ikke lige inden, men det var samme aften og jeg havde ikke gode minder fra den aften.

"Hvad med dig?"

"Det er vel en fin nok fest, jeg savner bare gamle dage hvor: Dig, Mig, Rachel og Harry fyrede den af sammen.....Vi havde det altid sjovt og vi havde altid gang i noget der var halvt ulovligt" Jeg smilede lidt ved tanken, det var gode tider! Og jeg savnede det også, men det var lang tid siden og vi var alle fire voksne nu, med hver vores liv.

"Det var gode tider.......Will, må jeg gerne spørger dig om noget?" Jeg havde brug for svar på noget og Will var vist den perfekte at spørger, lige i denne her situation. "Selvfølgelig Jackie, du kan spørger mig om alt!"

"Hvordan opførte Harry sig, dagen efter at vi slog op?" Jeg tømte min drink og stillede glasset i græsset, ved siden af sofagyngen. "Jeg burde under omstændighederne, nok ikke fortælle dig det her...........Men efter du havde forladt Tobys fest, var Harry slet ikke sig selv. Han græd ikke.......Eller det kan godt være at han gjorde det når han var alene, det ved jeg selvfølgelig ikke. Men han var virkelig knust, det var som om at han var en helt anden person, han var meget stille og han smilede næsten ikke. Han var virkelig deprimerende at være sammen med, men det var jo forståeligt nok..................Jeg skal lige tænke 2 sekunder, vent lige...........Ej, jeg havde helt glemt aftenen efter du tog afsted! Der græd han........Første og sidste gang jeg så det! Han var virkelig nede og jeg forslog ham, at han skulle ringe, skrive eller opsøge dig.......Jeg vidste ikke at du var taget afsted på det tidspunkt! Men han var meget afvisende og nægtede det hele, efter noget tid blev han træt af mine foreslag og brød sammen...........Han sagde alt muligt med at han elskede dig og at det var det bedste han kunne gøre, fordi at det var din drøm og du havde altid støttet ham, så det var hans tur at støtte dig selvom det ville være på afstand."

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, det var meget overvældende selvom jeg godt vidste at Harry havde fortrudt noget af det.

"JACKS!" Jeg rullede med øjnene af min søsters stemme, jeg magtede hende ikke! Jeg havde på en måde bare ladet mit had til hende forsvinde, men efter det Will lige havde fortalt mig, var jeg nødt til at anstrenge mig for ikke at smække hende en på kassen. Nat og Bri kom gående over imod mig, Brianna med sit kamera og Nat med et stort glas med noget orange i det.

"Din udfordring er at drikke denne her!" Sagde Nat og rakte med glasset, jeg tog imod det og håbede at hun ville gå med det samme. "Fint nok, farvel!" Sagde jeg irriteret i håb om hun ville fatte en hentydning. "Jeg skal se dig drikke det!" Selvfølgelig! Jeg tog drikken op til min næse og lugtede den, de havde sikkert blandet det stærkeste af det stærkeste alkohol for at få mig til at knække mig.

Jeg drak alt indholdet i en tår, for at slippe for hende men hun begyndte bare at grine imponeret "Wow! Det havde jeg ikke regnet med, at du ville gøre! Hvordan smagte den?" Jeg rullede med øjnene "Kan du ikke være ligeglad? Skrid nu bare Nat!" Svarede jeg hårdt, hun så helt forbavset ud over min tone.

"Hvorfor er du sådan en bitch lige nu?"

"Jeg er ikke en bitch, jeg forstår bare ærligtalt ikke hvorfor du bliver herud, når du er tydeligt uønsket!"

"Det er vist den tid på måneden" Jokede hun, hvilket bare pissede mig mere af "Hvorfor forstår du ikke, at vi ikke gider have dit selskab? Vi sad lige og snakkede, og vi gider ikke spilde vores tid på at lade som om at vi bryder os om dig!" Vrissede jeg og rejste mig op.

Nat sendte mig et virkelig bitched blik, men jeg ignorerede det og sendte hende et sarkastisk smil "Hvad har jeg gjort dig?" Spurgte hun og spillede offeret, jeg sukkede irriteret "Godt spørgsmål.......Du fik min kæreste til at slå op med mig, for at jeg ville tage til Afrika!" Jeg tog min hånd op til min pande, for at genoverveje om jeg virkelig skulle tage denne her diskussion op nu, når jeg var fuld? Men da jeg gjorde det kunne jeg hverken mærke min pande eller min hånd, hvad havde min krop gang i? 

-----------------------------------------------------------------------------

Hey Guys! Et styks langt kapitel, der sker dog ikke så meget ;) Min computer har været på computer-værkstedet, eller hvad man nu kalder det :D Så I må undskylde vente tiden, men der er squ sket lidt siden sidste kapitel! Der er lige pludselig utrolig mange, der har sat denne historie på deres favoritliste, liket og kommateret! Det betyder så meget, tusind tak! <3 I er de bedste ;D        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...