You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65451Visninger
AA

8. They know about us....

Jeg stod nede i Harry og Louis´ køkken iført ikke alt for meget tøj (Meget korte shorts og BH) ikke fordi vi havde gjort det men fordi at Louis havde gemt min taske mens jeg sov og jeg ville ikke vække ham for at finde ud af hvor den var. Jeg var modvilligt igang med at lave morgenmad til Louis, eller det var ikke modvilligt fordi jeg kunne godt lide at lave mad men jeg skulle jo brokke mig en smule. 

Jeg stod igang med at lave scrambled eggs, da min telefon som lå på køkkenborderet begyndte at ringe samlede jeg den hurtigt op og kiggede på displayet, selvfølgelig var det Nat! Jeg skulle til at trykke afvis da en tanke slog mig: Hun burde ikke få den tilfredsstillelse ved at vide at hun sårede mig. Jeg trykkede besvar og tog den op til øret "Hallo?" Jeg prøvede at lyde så neutral som muligt og det virkede faktisk! "Jacks......Undskyld.......Jeg er virkelig ked af at jeg beskyldte dig for alt det der" Hun lød virkelig trist, hvilket gav et stik i min mave, jeg hadede når folk som jeg holdte af var triste......Det gjorde helt ondt på mig. 

"Det er fint nok Nat, men du burde vide bedre.......Du er min søster, du kender mig og ved at jeg aldrig ville udnytte nogle på den måde"

"Jeg ved det godt! Jeg var bare stadig sur over det  Rich sagde til mig, så jeg lod det gå ud over dig hvilket slet ikke var fair på nogen måde! Og så da Brianna fortalte mig om at Louis og Harry kendte hinanden fik jeg et lille bitch-flip.....Men hvordan er det at se Harry hver dag?" Det her var den Nat, som jeg havde savnet så meget!  Sød og omsorgsfuld, en som jeg kunne snakke med. 

"For at være ærlig er det underligt, han plejede at være den vigtigste person i mit liv og nu snakker vi næsten ikke sammen....Fordi at han knuste mit hjerte" Jeg prøvede at lyde så neutral som mulig og det gik faktisk rigtig godt, indtil den sidste del der kunne man vist godt høre nogle skjulte følelser. "Nuurh....Skal jeg komme til London og smadre ham?" Jeg udgav et lille fnis og sukkede så "Selvom han var mig utro og knuste mig fuldstændig....Så fortjener han det ikke......Det var jo ikke hans skyld, han ville bare ikke et forhold som jeg var totalt besat af og så vidste han ikke hvordan han skulle ende det, fordi han ville jo knuse mit hjerte ligemeget hvad" Sandheden gør nogengange ondt, men det der gjorde ondt her var nok at indse at det var rigtigt, efter alt den tid der var gået var det først gået op for mig nu at Harry ikke var et dårligt menneske....Hans følelser var bare ikke ligeså stærke som mine. 

"Han er stadig en douchebag"

"Nej, han var bare tro imod sig selv og sine følelser"

"Du er alt for godt et menneske" Hendes ord fik mig til at smile en smule, det var rigtig sødt sagt! Det var det eneste som jeg virkelig gerne ville være, mens andre ville have den perfekte talje eller et pænt ansigt, jeg var ligeglad om jeg lignede frankenstein, bare jeg var et godt menneske og jeg kunne se mig selv i spejlet uden at tænke på at jeg var et forfærdeligt menneske. "Tak Nat! Men jeg siger jo bare sandheden: Harry knuste mit hjerte men det var nok det bedste der kunne ske....Fordi jeg fulgte min drøm og fik nogle fantastiske Livsoplevelser" Jeg burde på en eller anden måde takke ham? "Det er godt at du ser lyst på det, men jeg hader ham stadig på dine vejene! Jeg bliver nødt til at smutter søs, vi ses! Love yah!" Jeg grinte lidt over hendes "Harry"-Hate, før jeg tog mig sammen og svarede "Vi ses, Elsker osse dig!" Jeg tog mobilen væk fra mit ører og lagde på, før jeg smed telefonen ned på køkkenbordet.

Jeg tog panden op fra komfuret og hældte æggende over på en stor tallerken, som stod ved siden af det allerede færdige bacon, jeg tog de to tallerkener og vendte mig om imod den bakke som stod på det køkkenbord ovre imod køkkenet, jeg satte tallerkenerne på bakken og kiggede op fra borderet. Jeg frøs ved synet af Harry, der stod og kiggede på mig med et forvirret blik. 

Der gik noget tid med at vi bare stod og kiggede på hinanden før jeg endelig fik taget mig sammen, til at sige noget "Godmorgen Harry! Har du sovet godt?" Hvis jeg ignorerede det faktum at jeg lige havde stået og snakket om ham, med min søster, så var muligheden for at han havde hørt det mindre! Faktisk ikke, men det håbede jeg. "Vi bliver nødt til at snakke" Var det eneste han sagde, hvilket fik min øjenbryn til at flygte op i panden på mig "Om hvad?" Bare lad som ingenting! "Var det Natalia du lige snakkede med?" Slet ikke en åbenlyst hentydning, jeg sukkede stille "Ja det var det! Men Harry, vi to har intet at snakke om" Jeg pegede på ham og jeg, da jeg sagde "Vi to" For at fortælle ham at det var os to og ikke mig og Nat jeg mente. 

"Så bare lyt mens jeg fortæller dig noget" Harry kom længere over imod mig men stoppede på den anden side af køkkenbordet, lige over for mig. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forberede mig selv på det Harry havde at sige, fordi jeg havde ingen anelse om hvad han ville sige. "Harry, du behøver ikke at sige noget som helst....Øhm...Jeg forventer ikk-" "Jeg løg, Jeg elskede dig" Hvad? Jeg havde i alt den tid trøstet mig selv med at han i det mindste var ærlig overfor sig selv og mig til sidst! Men nu kommer han og siger at han løg....Hvad skal jeg sige til det? Hvad skal jeg bruge det til?

"Jackie? Hørte du hvad jeg lige sagde?" Harrys blide blik var låst fast på mig, han prøvede at fange mine øjne, men jeg kunne ikke kigge på ham lige nu, så mit blik lå på mine hænder "Ja, jeg hørte dig" Hviskede jeg nærmest. Jeg følte den største ubehag ved at stå her og høre op Harry, jeg havde lyst til at flygte fra denne her lille scene, men jeg havde flygtet fra vores break-up og det virkede som om at det her var flugtens bagslag. "Jackie....Nogle gange fortryder jeg virkelig meget den måde tingende end-" Jeg afbrød ham, fordi jeg ville ikke høre det! Det må være det gamle sår Kofi snakkede om! "Harry, det hører til fortiden......Jeg er sammen med Louis nu og jeg elsker ham virkelig.....Kan vi ikke bare lade den ende der?" Jeg tog den bakken som var fyldt med forskelligt mad og drikkelse op og satte kurs over imod døren.

Jeg stoppede i dørkamen da Harry sagde noget, som jeg slet ikke var forberedt på at høre fra ham "Det sværeste jeg nogensinde skulle gøre var at komme over dig, og nu når jeg ser på dig er jeg i tvivl om jeg overhovedet er ovre dig" Hans tone var oprindelig og trist, mit hjerte gjorde helt ondt over hans ord, han kunne ikke sige det der til mig.....Jeg rømmede mig samtidig med at jeg rystede på hovedet "Harry, lad vær med det der" Min stemme var bedene, Harry vendte sig først om nu og kiggede på mig med et falsk smil "Med hvad?" Han kiggede uforstående på mig, jeg kunne mærke at der sad en klump i min hals så jeg rømmede mig endnu en gang for at ignorere den "Med at få mig til at tro, at tingende kan blive som de før var" Jeg skulle have lyttet til Kofi, fordi jeg havde det virkeligt som om at jeg var gået tilbage til Harry-tiden og dermed revet et gammelt sår op.

Jeg løb nærmest ned af gangen mens jeg desperat sørgede for at tingende på bakken ikke faldt af, udfordringen blev først seriøs da jeg kom til trappen nede i stuen, jeg gik med hurtige skridt op af den. Da jeg endelig stod på toppen af trappen, gik jeg 5 skridt og stod så foran Louis´ dør. Jeg trådte et skridt tilbage og løftede så mit ben for at træde håndtaget ned eftersom jeg ikke havde nogle hænder til rådighed.

Da jeg trådte ind på værelset lukkede jeg døren med min fod, mit blik var låst på Louis som lå og sov på maven tværs over sengen, han havde godt nok udnyttet at jeg var stået op. Jeg gik over til sengen og stilede bakken på hans sengebord, før jeg trådte op i sengen. 

Jeg trådte over ham med et ben, så jeg havde et ben på hver side af ham, jeg satte mig ned på hans numse og lagde mig derefter helt ned på maven oven på hans ryg, mens mine hænder begyndte at nusse ham i håret. 

"Skat? Du skal op nu" Hviskede jeg stille ind i hans øre, inden at jeg kyssede ham på siden af halsen, Louis udgav et træt klynk før han strakte sine arme op over hovedet på ham selv. "Jeg har lavet morgenmad til dig" Jeg lagde mine arme i et kryds over hans skulder så mine hænder mødtes om hans nakke "Hvad er klokken?" Mumlede han stille ned mod puden, jeg nappede ham blidt i øreflippen for at vække ham ordenligt "Den er lidt over 10" Sagde jeg mens jeg skævede over til digitaluret på natborderet i den anden side, det var faktisk rigtigt! Mit gæt var rigtig tæt på, for en gangs skyld! "Eller faktisk er den kvart i 10" Indrømmede jeg stille og satte mig op.

Jeg begyndte at slå ham lidt i ryggen "Loubou, du skal op!" Sagde jeg og skruede lidt meget op for volumen, Louis tog fat om mine ben og rullede om på siden så jeg faldt ned og ramte madrassen. Louis vendte sig helt om imod mig "Loubou?" Han sendte mig et spørgende blik, jeg nikkede stolt mens jeg kiggede direkte ind i hans smukke øjne "Det er dit nye kælenavn!" Han rystede kort på hovedet af mig før han lænede sig frem og plantede et kort kys på mine læber. "Jaby, det er dit nye kælenavn så" Jeg grinte lidt over hvor grimt det var "Hvor er det kikset!" Jeg sendte ham et stort smil, Louis trak på skuldrene og lagde sin ene arm rundt om min hofte, for derefter at hive mig ind til sig "Det er jo det der er meningen" Han kyssede mig endnu en gang, de der små kys var onde! De fik min mave til at kilde og fik resten af min krop til at føles fantastisk, i sådan....2 sekunder!

"Stop med at dril mig!" Sagde jeg og prøvede at spille sur, da han skulle til at kysse mig for tredje "Jeg driller dig ikke, jeg vil bare ikke kysse sig ordenlig når jeg ikke har børstet tænder" Jeg lagde min hånd om hans nakke og lænede mig ind imod ham, for at give ham et rigtigt kys som fik min krop til at vibrere at nydelse, det lød forkert! Men det var jo sådan det føltes.

Louis udviklede kysset til et snav mens han langsomt fik mig lænet tilbage på ryggen, med ham liggende halvt over mig "Louis?" Mumlede jeg imod hans læber, han hævede sig en smule fra mig så han kiggede direkte ned i mine blå øjne "Er der noget galt?" Han kiggede bekymret på mig. 

Jeg sendte ham et drillende smil "Jeg tænkte bare på noget.....Tror du ikke at det er ved at være på tide?" Jeg sendte ham et blik, som fik ham til at forstå hvad jeg mente, Louis sendte mig et stort smil før han lænede sig ned imod mig og placerede et lille perfekt kys på mine læber "Er du sikker? Jeg vil ikke have at du føler dig presset" Han var virkelig en fantastisk fyr! Og det gav mig bare endnu mere dårlig samvittighed over det med Harry, jeg havde det næsten som om at jeg havde været Louis utro med Harry, efter vores lille snak i køkkenet. "Det gør jeg ikke, jeg vil gerne....Og jeg er klar Louis."  

 

***

Harrys synsvinkel

Jeg tror seriøst at jeg vil være mærket for livet........Jeg havde siddet nede i stuen, med mine cornflakes med mælk og set Tv..........Da jeg pludselig hørte det jeg gik udfra var min ex-kæreste.......Der skreg min roomies navn.....Ad! Jeg får helt kuldegysninger af at tænke på det! Når men jeg havde flygtet ned til vores stylist Lou Teasdale, bedre kendt som baby Luxs mor! Som boede lige nedenunder os "Hahahaha! Hvor er du sød Harry! Du plejer ellers ikke at blive skræmt væk så let?" Lou sendte mig et drillende smil, jeg ignorerede hende bare mens jeg foresatte med at spise min morgenmad og fulgte med i Family-guy. 

"De skal være velkommende til at have så meget sex som de har lyst til, bare jeg ikke behøver at ligge øre til det" Mumlede jeg og tog endnu en skefuld ind i min mund, Lou aede mig stille på ryggen "Er du okay søde? Du virker helt mut, er du slet ikke glad for at Louis har fundet en der gør ham glad?" Jo! Jeg er super glad på Louis´ vejene, men hvorfor skulle det lige være Jackie? Hun er jo min! Eller hun var min, men derfor betyder det ikke at det er okay at Louis er sammen med hende! Jeg har ikke engang været sammen med hende på den måde.

Ej, hvor jeg hadede Natalia! Det var alt sammen hendes skyld at Jackies og mit forhold gik i stykker! Hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg handlet helt anderledes. Jackie og min lille snak ude i køkkenet, havde fået mig til at indse at jeg savnede hende.....Ikke som ven eller kæreste, men bare i det hele taget! Jeg savnede hendes klodsedhed, hendes dårlige humør og fantastiske latter! Jeg var nødt til at slutte fred med hende, jeg havde brug for hende i mit liv.

"Øhm....Jojo...Jeg har bare sovet dårlig og så er deres stønne lyde og skrig ikke lige den ting som jeg allerhelst vil lytte til" Lou grinte kort men nikkede så forstående "Men er hun ellers sød, Louis´ kæreste?" Jeg nikkede kort, jeg ville lyve hvis jeg sagde nej og jeg ville lyde for glad, hvis jeg begyndte at snakke om hende, så et lille nik var fantastisk.  

Min mobil begyndte at vibrere i min lomme, så jeg fandt den hurtigt frem og så at jeg havde fået en ny besked: 

Fra: Louis

Til: Harry

Dude, hvor er du henne?

Han må seriøst være døv eller noget i den stil, hvis han virkelig troede at jeg ville blive under deres SM-lyde....Ej, det var kun for sjovt, jeg aner ikke om Jackie og Louis er til SM og for at være ærlig så vil jeg heller ikke vide det, jeg kan virkelig bare ikke forstille mig at de var til sådan noget............FORKERT BILLEDE I HOVEDET! GÅ VÆK! KLAMT! Jeg trykkede på besvar og begyndte at skrive:

Jeg er taget imod Kina.....Det eneste sted på jorderen, hvor man ikke kan høre jer have sex ;) 

Jeg trykkede send og sendte Lou et smil, eftersom at hun havde siddet og læst med hvilket jeg slet ikke havde noget imod, sådan var vores venskab bare. "Hvor er Lux?" Jeg havde egentlig ikke tænkt over det før nu, Lou fugtig gjorde sine læber før hun svarede "Hun er med sin far ude og handle, vi får gæster i aften.....Mine svigerforældre" Forklarede hun, Lou kunne godt lide sine svigerforældre, men de havde altid tusind gode råd om børneopdragelse osv.

"Hvorfor har du ikke inviteret mig?" Jeg spillede fornærmet, Lou sendte mig et stort smil "Du må gerne komme! Virkelig gerne!" Hendes øjne lyste nærmest af begejstring, jeg rystede på hovedet da jeg kom i tanke om at jeg en gang før havde sagt ja til at komme til Lous familie-middag....Lad os bare sige at det gør jeg aldrig igen "Jeg har desværre planer..........Vi holder selv en lille middag.....Bare drengende og deres kærester!" Løg jeg, Lou kunne godt se igennem min løgn men hun lænede sig bare tilbage i sofaen "Du behøver ikke at lyve, jeg forstår dig godt." 

En ny sms blev modtaget, fra Louis selvfølgelig: 

Haha! Meget sjovt! Håber du kan føle min sarkasme :D  Jeg skal snakke med dig, det er vigtigt!

Den eneste rigtige måde at svare på sådan en besked, er den måde jeg gør det på:

Er hun allerede gravid? Du arbejder hurtigt Tomlinson! Helle for at være gudfar, jeg skrev helle først! ;) Husk det nu!

Jeg trykkede send før jeg fik tænkt hans besked igennem først, måske havde Jackie fortalt ham om vores gamle forhold? Eller vores snak i køkkenet? Det ville være så............Rigtigt men alligevel forkert! For hvem skulle egentlig fortælle Louis om vores forhold? Hans bedste ven? Eller hans kæreste? Telefonen som jeg snart havde siddet med i hånden i noget tid, begyndte at vibrere igen, så jeg trykkede ind på beskeden: 

Hvorfor kan du ikke bare svare som normale mennesker? Og spørger om alt er okay eller noget? Hvornår kommer du tilbage? 

Jeg rejste mig fra sofaen mens jeg puttede mobilen tilbage i min lomme, inden jeg samlede skålen op "Jeg smutter, tusind tak for at jeg måtte crashe, det reddede virkeligt mit liv" Lou grinte lidt og sendte mig så et smil "Du er velkommen når som helst, osse under middagen" Jeg sendte hende bare et smørret smil, mens jeg gik over til elevatoren og trykkede på knappen.

 

Jeg trådte ind i lejligheden med et inderligt håb om at de ikke var gået igang igen, fordi de troede at jeg ikke ville komme tilbage før senere. "Louis?" Råbte jeg ud i lejligheden, i håb om at han ville svare i ført noget ordenligt tøj "Harry?" Louis dukkede op i døren ud til køkkenet, med det største smil på læben og iført en t-shirt og joggingbukser "Hvor er Jackie?" Spurgte jeg imens jeg studerede hans vilde bollehår, det stod til alle retninger i verden.

"Vi har slået op" Hans ansigtsudtryk blev alvorlig, hvilket fortalte mig at hun havde fortalt ham om "Os"! Stakkels Jackie, once again her heart broke! "Det er jeg virkelig ked af at høre Louis, men måske var det for det beds-" Jeg stoppede mig selv da Louis fik et smørret smil på læben, hvilket fortalte mig at det var for sjovt "Hun er taget hjem........Hun havde vist en aftale med en af hendes mange fætre" Han fik det til at lyde som om at Jackie havde 1000, men hun havde jo kun 5 eller noget i den stil. 

"Når okay....Hvad var det du ville snakke med mig om?" Jeg gik over imod Louis og maste mig forbi ham, for at komme ud i køkkenet "Jackie og jeg snakkede lidt frem og tilbage" Fuck, han konfrontere mig nu! "Før eller efter at i havde sex?" Louis grinte af min neutrale tone, han skulle bare vide hvad der foregik inde i mit hoved lige nu!

Jeg gik over til vasken og stillede min skål i den, før jeg vendte mig om imod Louis hvilket fik ham til at foresætte "Meget sjovt Haz! Når men.....Siden at vi kun har noget der minder om en uge tilbage i London, før vi tager på tour.....Så tænkte jeg på at jeg gerne vil bruge så meget tid som muligt, sammen med Jackie....Så hvis du ikke har noget imod det selvfølgelig, så flytter jeg ind hos hende resten af tiden før vi tager afsted" Hans ord tog mig meget uforberedt, jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere! På en måde ville jeg ikke have at han gjorde det, men så igen hvis jeg havde noget imod det ville jeg forhindre min bedste ven i at være glad! What to do?

"Er du ikke bange for at i presser for meget ind i forholdet, for tidligt? I har jo ikke kendt hinanden i særlig lang tid, og i er allerede kærester og har udvekslet de store ord!" Harry Edward Styles! Det der sagde du ikke lige, du kan ikke bare prøve at skabe splid på den måde! Det er forkert på så mange måder! "Det er sjovt du siger det, fordi sådan har jeg selv tænkt......Men det føles bare så rigtigt" Louis´ blik sagde alt det jeg behøvede at vide, han var fuldstændig faldet for hende......Men så igen hvad havde jeg regnet med? Jeg var selv faldet for Jackie, hun var bare sådan en pige som fyre falder for.............Det værste af det hele var at jeg var nødt til at minde mig selv om hele tiden, at jeg ikke skulle falde for hende igen, fordi jeg vidste at der var stor chance for at det ville ske især nu....Når det var gået op for mig hvor meget jeg savnede hende. 

 

 

****

Jackies Synsvinkel

Jackson og hans søde lille gravhund var kommet for at besøge mig og bare hænge ud. Vi inde i min stue og snakkede, vi sad begge to i sofaen mens at Samson som hans hund hed, lå på mit skød mens jeg kælede den. 

"Hvor gammel er han?" Jackson sukkede stille over mit spørgsmål, nok fordi jeg havde spurgt ind til hans hund de sidste 10 minutter. "Han er omkring et år" Svarede han med et smil på læben, han elskede tydeligvis sin hund rigtig højt men han var vist ikke vant til at hans familie var så besatte af den, jeg elskede bare virkelig dyr! Men jeg ville ikke have noget, fordi så endte det bare med at jeg havde 20 hunde! Fordi jeg var virkelig dårlige til at.....Holde det inde for en fornuftigt grænse. 

"Så har du haft en lille baby i et år, uden at fortælle mig noget" Jeg spillede fornærmet mens jeg kyssede Samson på toppen af sit hoved, Jackson rystede på hovedet af mig "Han er ikke helt ligesom en baby......Han kan godt selv spise, sove osv." Han rakte sin hånd over til Samson og kløede ham bag øret. "Jeg vil osse have en hund! Den er ikke ligeså krævende som en baby men alligevel så kan man putte med den, snakke med den, elske den og Meget mere!" Jeg sad og kom med argumenter for at jeg skulle købe en hund, men jeg havde ikke rigtig råd til at have en hund.....Og som sagt før, så ville jeg ende med 20 hunde....

"Det er rigtigt nok, derfor synes jeg osse at det er modigt af Rich at blive sammen med Zoe" Hvad? Hvem er Zoe? Og hvorfor er det modigt at blive sammen med hende? Er det hans kæreste? Har han en kæreste? "Hvem er Zoe? Og hvorfor er det modigt at blive sammen med hende?" Jackson så helt forkert ud i hovedet, da min uvidenhed gik op for ham.

"Um....Zoe er hans læge! Hun......Øhm....Hun er bare ved at være gammel, så hun forslår sine patienter at skifte læge allerede nu! Men Rich bliver hos hende, fordi hun har været hans læge siden han var helt lille!" Løg han, Jacksons historie var ellers meget overbevisende, hvis ikke han havde sagt de få "Øhm Um"er så havde jeg troet på ham! Men Richards læge hed Dr. Wallence.....Han havde osse været min læge da jeg var lille, men eftersom at jeg havde forladt Cheshire, så havde jeg osse skiftet læge.

"Jackson lad vær med at lyve for mig og fortæl mig hvem Zoe er!" Jeg sendte ham et strengt blik, hvilket fik ham til at tøve "Jeg lyver ikke! Det er rigtigt nok, din bror har et stort hjerte!" Han kiggede mig i øjnene for at virke overbevisende, men han kiggede hurtigt væk, fordi han ikke kunne lyve på den måde "Richards læge hedder Dr. Wallence" Jackson begyndte at nikke ivrigt "Ja! Dr. Zoe Wallence!" Kæft hvor var han dum, Dr. Wallence er en gammel mand, med alt for store Harry Potter briller! "Dr. Wallence er så en mand.....Fortæl mig det nu Jackson!" Jeg rakte over og placerede min hånd om halvdelen af hans arm, fordi den var ret stor! Jeg nev ham hvilket fik ham til at sende mig dræberøjne "Fint! Zoe er hans kæreste igennem 2 år.....Som han har gjort gravid!" WHAT! Jeg skulle være faster, moster eller tante! OMG! 

"Mener du det?" 

"Ja, men du har ikke hørt det fra mig"

"Nejnej...Hvor langt henne er hun?"

"Aner det ikke!"

"Spurgte du ikke om det?"

"Det var jo ikke Rich der fortalte mig det" 

"Hvem var det så?"

"Dustin" Jackson kiggede på mig, med et blik der sagde :´Hvem ville ellers vide det?´ "Der var vist noget med at Rich ville fortælle dig det, da ham og dine søstre var her" Jeg vidste godt at det ikke passede, Dustin og Rich havde altid gang i et eller andet rygte eller prank, for at se hvor langt det kørte i denne her familie og det værste var...At jeg ikke havde tænkt mig at stoppe det "Men det gjorde han desværre ikke.....Måske ringer han til mig og fortæller det der?" 

 

****

Louis var kommet over lidt efter Jacksons og min snak om Rich og Zoes graviditet, jeg havde efter noget tid fortalt ham at det var en spøg og han kunne godt se mine argumenter for at det ikke passede, så derfor troede han på mig. Louis og Jackson sad og snakkede ind i stuen, fordi jeg havde smidt Louis ud af mit køkken efter at han næsten ødelagde min macaroni and cheese, ved at hælde ekstra mælk i. 

Jeg var ved at være færdig med at lave aftensmad, så da min telefon begyndte at ringe fik jeg Jackson og Louis til at tage skålende osv ind i spisestuen.

"Hallo?" Det var ukendt nummer, så jeg vidste ikke hvem det var " Har jeg æren af at snakke med Jaquelin Collins?" Det var en mandestemme der spurgte, men den lød ikke bekendt så det var nok ikke nogen som jeg kendte "Ja og hvem har jeg så æren af at snakke med?" Jeg kopirede hans talemåde lidt, det var meget sjældent at nogle kaldte det en ære at snakke med mig. "Mit navn er Martin Smith, jeg ringer fra et af Englands førende blade...Jeg ringer for at få din udtalelse om billedet" Billedet? Hvilket Billede? "Undskyld mig? Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er du snakker om" Jeg lød ret fortabt, men det var jeg osse så det gik. 

"Har du ikke set billedet?" Han lød helt overrasket, jeg stod og var helt fortabt "Nej, jeg har ingen anelse om hvad det er for et billede du snakker om" Jeg gik ind til drengende som sad og ventede på mig i spisestuen.

"Har du ikke set det billede Perrie Edwards har postet på twitter? Det forstiller Louis Tomlinson som står i starten af en bowlingbane med dig over skulderen...Perrie havde skrevet som tekst til det : Lad vær med at vædde med din kæreste, medmindre at du er 100% sikker på at vinde" Han ventede vist på en reaktion, men jeg vidste ikke helt hvad han ville have mig til at sige....Fordi det var først gået op for mig nu, at Perrie sådan havde "Afsløret" vores forhold for pressen og fans, jeg vidste ikke helt om det var en god ting eller dårlig ting?

"Nej, det mindes jeg ikke! Men jeg bliver nødt til at smutte nu, farvel!" Jeg lagde på og vendte for første gang, siden at jeg var kommet ind i rummet mit blik imod Louis "Æøhm.....Så øhm...Perrie har åbenbart postet et billede af os to fra igår på twitter, hvor hun så osse har skrevet en lille besked...Som ikke kan misforstås, så nu er vores forhold offentligt" Jeg havde virkelig blandet følelser omkring det, det var vel fint nok! Men nu ville verden vide hvem jeg var....Og det var jeg ikke sindsygt interesseret i, hvis jeg skal være helt ærlig.

"Så det var derfor at Zayn skrev en besked til mig tidligere, hvor der stod Undskyld og sådan noget! Perrie vidste vist ikke at vi ikke var gået offentligt omkring det......Men altså det ville jo komme frem før eller siden...Er du okay med det?" Han kiggede afventende på mig, jeg nikkede stille "Det tror jeg da, jeg ved ikke helt hvordan det kommer til at påvirke mig." 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...