You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64661Visninger
AA

20. Missing someone, is the hearts way of telling you, that you still love them.

"Vi er der næsten!" Udbrød Perrie sejrrisk og hentydede til at GPS'en, sagde at der var 5 minutter kørsel tilbage. Det havde ikke været en lang tur, vi havde kun siddet i bilen 20 minutter, men Perrie var virkelig spændt på at nå frem, mens jeg nok mere var nervøs.....

Vi var på vej til Danielles middagsselskab og tanken om at skulle møde Eleanor var stadig meget skræmmende. Aftenen kunne få så mange forskellige dårlige udfald, at jeg havde overvejet at blive hjemme, men Perrie havde fået mig overtalt mig ved at sige: At Eleanor nok skulle være sød, men hvis hun ikke var, så ville det faktum at jeg blev hjemme nok blive set som et tegn på svaghed.......Jeg ved ikke hvorfor det ramte mig, men det gjorde det! Jeg ville gerne have at Eleanor skulle kunne lide mig, men samtidig så ville jeg ikke blive så besat af at få hende til at kunne lide mig, at jeg ville slikke hende i røven. 

Perrie havde flere gange prøvet at forsikrer mig om, at Eleanor var en sød pige....Men! Men, Men, Men.....Jeg kunne ikke regne med det, for jeg var den "Nye" pige! Som jeg havde påpeget før, så var det skrevet i sten at hun skulle hade mig!

"Fedt!" Svarede jeg og fakede en begejstret tone, Perrie rullede med øjnenede "Pull yourself together, Woman!" Hvis bare det var så simpelt! Da jeg havde fortalt Louis, om invitationen til Danielles middagsskab, havde han først virket rigtig støttende og han havde sagt alt muligt med "Det skal nok blive hyggeligt" og "Drik nu ikke for meget!" med en drillende tone. Men ligeså snart jeg havde fortalt ham at Eleanor også kom, var det som om at det ikke var sjovt mere! Han havde lydt helt akavet og havde sagt noget i stil med "Når okay. Øhm...I skal nok blive gode venner" Hans stemme var ikke overbevisende på det punkt. 

Hvad hvis det betød, at Louis vidste at hun ville være en bitch overfor mig?! Hvad hvis han vidste, at hun ville ignorer mig og rulle øjne hver gang jeg sagde noget! Jeg er virkelig dårlig til at håndtere sådan nogle ting, og jeg fik det helt dårligt bare ved tanken om det! Jeg måtte virkelig lade vær med at kører ting, så meget op!

"Er du okay, mus?" Jeg kiggede forsigtigt over på Perrie, før jeg nikkede til hende. Hun lagde en hånd på min skulder "Det bliver ikke så slemt, som du tror....Bare tag det stille og roligt. Og hvis der sker noget, så er jeg der for sig" Det hjalp faktisk lidt på nerverne, at vide hun ville være der for mig. 

Jeg sendte hende et taknemligt smil og klikkede min segle op, fordi vi sjovt nok var fremme. Jeg sprang ud af bilen og sammen gik vi op til hoveddøren, hvor vi bankede på.

I løbet af 0,5 havde Danielle åbnet døren, budt os velkommen, vist os rundt i huset og præsenteret os for 20 forskellige mennesker, som jeg ikke kunne huske et eneste navn på, men jeg er ret sikker på at ingen af dem hed Eleanor, så hun var vidst ikke kommet? 

Perrie og jeg stod inde i stuen, ved pejsen og kiggede på de billeder Danielle havde stående. Danielles søster stod og fortalte os om de forskellige billeder. Hun mindede virkelig meget om Danielle, både af udseende og personlighed. Jeg tror at hun hed Sarah, men det var kun et gæt og det kunne godt være at hun hed noget helt andet. 

"Det er fra Danis fødselsdag sidste år, vores forældre holde en stor familie-fest for at fejre hende. Det var rigtig hyggeligt, Liam overraskede hende ved at købe en bil til hende" Jeg studerede billedet, af Danielle og Liam sammen med en stor gruppe mennesker nøje, før jeg tog en tår af min champagne.

Rundt omkring i stuen sad/stod en masse folk, som havde gang i deres egne små samtaler. De fleste af dem var vidst nok dansere, det var det eneste som jeg havde fået fat i under præsentation tidligere.

"Eleanor!" Hørte jeg pludselig Danielle udbryde, ude fra gangen af. Mit hjerte sprang et slag over, jeg var virkelig nervøs og spændt på samme tid. Jeg anede ikke hvordan hun så ud, jeg havde flere gange været tæt på at google hende men jeg havde stået imod hver gang.

"Hej Dani! Hvor er det godt at se dig" Selvom jeg ikke burde så fulgte jeg med i deres samtale, jeg kunne ikke se Eleanor endnu, men hvis hendes ansigt var ligeså sukker-sødt, som hendes stemme så lignede hun sikkert en milion.

Danielle gik forbi dørkammen ind til stuen og over imod hoveddøren, hvor Eleanor nok stod. Jeg blev hevet tilbage til samtalen med Danielles søster, da Perrie gav mig en albue i siden. Jeg kiggede over på Danielles søster, som lagde sit hoved på skrå mens hun holdte øjenkontakt med mig "Jeg gætter på, at du er Louis´nye kæreste"

Jeg tog en dyb indånding "Er det så tydeligt?" Hun nikkede som svar til mit spørgsmål "Søde, du stivnede nærmest da Eleanors navn blev nævnt" Hun sendte mig et forstående blik, hvilket var virkelig sødt af hende. "Jeg er lidt nervøs, for at møde min kærestes ex" Sarah lagde en støttende hånd på min arm "Jeg forstår dig godt, da jeg skulle møde min kærestes ex-kone, var jeg et nervevrag men hun viste sig så også at være en bitch. Men i modsætning til hende, så er El virkelig sød, du har intet at være nervøs over."

"Eleanor, du kender alle!..........." Jeg gjorde alt for ikke at kigge derover, jeg ville ikke gøre Danielle opmærksom på mig, hvis nu hun havde glemt mig, for så ville alles opmærksomhed ligge på mig mens hun præsenterede mig for Eleanor. "Undtagen Jackie! Jackie Collins, Eleanor Calder" Præsenterede Danielle som om at det ikke var underligt, på nogen som helst måde.

Jeg lod langsomt mit blik bevæge sig henover stuen og lande på Danielle og en super køn pige, med langt brunt hår og et sødt smil, ved navn Eleanor! Selvom det var det indre der tæller, så forstod jeg godt Louis´ valg, hun var jo Gude smuk!

Jeg sendte hende et stort smil, for at virke venlig og til min store overraskelse gengældte hun det. "Hyggeligt at møde dig, Jackie! Jeg har hørt virkeligt meget om dig" Det underlige ved hendes ord, var at de ikke lød til at være sarkastiske! Mente hun dem?

"Hvor er du sød, I lige måde!" Det var slet ikke så slemt, som jeg havde regnet med! Hun virkede da meget sød, det kunne faktisk gå hen og blive en rigtig hyggelig aften! 

"Skal vi gå til bords?" 

****

"Okay, Dani. Nu har vi spist dessert, spyt så ud!" 

"Hvabehar?"

"Hvad er nyheden?"

"Hvem siger at jeg har en nyhed?"

"Du holder altid middags-selskab, når du har en stor nyhed"

Alles opmærksomhed lå på Danielle og hendes veninde, som hed Tamara, det havde Perrie fortalt mig. Danielle tog en dyb indånding "Jeg har en stor nyhed......Men det er ikke for at fortælle jer det, at jeg holder det her" Forklarede Danielle og tog en tår af sin hvidvin, inden at hun kiggede rundt på alle ved borderet.

"Liam og jeg har slået op" Det kom som et lyn, fra en klar himmel! Selvom jeg kun havde set dem sammen 1 gang, så synes jeg at de var som skabt for hinanden. De var begge to helt nede på jorderen, og de klædte bare hinanden så godt!

Jeg drejede mit ansigt over imod Perrie, som sad ved siden af mig, hendes blik var ligeså forbavset som mit. Der var helt stille ved borderet, det var som om at alle prøvede at finde på noget at sige, uden held.

"Det er jeg virkelig ked af at høre, søde. Hvordan klare du dig?" Spurgte en af Danielles danseveninder. Danielle sendte hende et oprindeligt smil "Jeg har det fint, for jeg ved at det er bedst sådan her....Ingen af os kunne holde det ud til sidst" Holde det ud? Det lød som om, at de hadede hinanden! Det havde jeg ikke fået indtryk af, tværtimod jeg havde forstået at de elskede hinanden rigtigt højt.

"Har du noget imod at uddybe?" Spurgte Danielles søster, som jeg havde fundet ud af hed Sarah! Så mit gæt tidligere var rigtigt. "Nej, selvfølgelig ikke. Det lød ret forkert....Det var bare for svært her til sidst, han har travlt med sin musik og jeg har travlt med min dans. Jeg elsker ham stadig, ubeskriveligt meget men vi har bare ikke tid til hinanden lige nu. Måske får vi det en gang i fremtiden, men det må tiden vise" Man kunne godt mærke på Danielle at det stadig var et frisk sår, selvom hun vidste at det var det bedste lige nu, så gjorde det stadig ondt at snakke om. Hvilket man ikke kunne sige noget til, for de havde jo været sammen i rigtig lang tid og alle break-ups er hårde. 

"If it's meant to be, It will be! Bare tænk positivt" Prøvede Tamara, en anden af dansepigerne fnyste hånende "Hvad er der positivt, ved at miste den man elsker?" 

"Tro mig, det at miste en fra One Direction.....Det er nærmest kun godt!" Udbrød Eleanor lidt for begejstret, ingen ved borderet sagde noget. Perrie og jeg udvekslede blikke, hendes øjenbryn sad ligeså højt oppe i panden som mine gjorde. 

Alle andre ved borderet kiggede akavet imellem Perrie, Dani, Eleanor og jeg. Eleanor kiggede lidt rundt for at få noget opbakning, eller en anden form for støtte men det virkede som om at hun stod alene på den her.

"Fordi man får mindre hate, man bliver fri for at fotograferne render en i røven, og man har det som om en kæmpe byrde er løftet af sine skuldre, fordi man behøver ikke hele tiden bekymrer sig for en person, der befinder sig på den anden side af jorderen"

"Hvis det var så slemt, hvorfor var du så sammen med Louis i flere år?" Spurgte Joe, Danielles bøsseven kækt om. "Fordi jeg elskede ham....Jeg elsker ham stadig! Men de er ikke besværet værd" 

"Hvad er det for noget, at sige?! Det er virkelig lavt af dig, at sidde og snakke sådan om din ex-kæreste! Har du ikke nogen selvrespekt? Jeg forstår sgu godt, hvorfor Louis ikke har noget til overs for dig. Og til din infomation, så er Zayn det værd" Udbrød Perrie bittert, Eleanor tog en dyb indånding. 

"Jeg mente det ikke sådan der! Zayn og de andre er sikkert i stand til at bevarer et modent forhold, men det var Louis bare ikke. Det var alt sammen fun and games, og det er fedt til en hvis grad...." Jeg havde godt nok ikke kendt Louis, ligeså lang tid som hende, men jeg havde fået et helt andet indtryk af ham....Han var helt anderledes med mig. Men mennesker ændrer sig, så det er ikke en stor ting.

"Jeg elsker hvordan du sidder og taler grimt, om Louis foran hans nye kæreste" Alt opmærksomhed blev rettet imod mig! Tak Joe! Tusind tak! Jeg tog en tår af min vin, som ikke var særlig god og sendte Joe et smil. Han lagde en hånd på min ryg og aede mig støttende, hvilket var lidt underligt, han gjorde det vel for at vise at han var på min side? Selvom jeg prøvede, at holde mig ude af denne her samtale? Joe og Jeg havde haft det rigtigt sjovt hele aftenen, jeg var rigtig glad for at jeg kom til at sidde ved siden af ham og ikke en eller anden overfladisk person.

"Du mener Harrys ex" Eleanors indre bitch, kom vist frem nu! Så kunne jeg da ligeså godt, finde min frem osse "Han mener vist pigen der boller din ex" Joe og nogle af de andre begyndte at grine, Eleanor åbnede sin mund og skulle til at sige noget men Danielle stoppede hende "Damer!" Udbrød hun irettesættende.

Eleanor fandt sin telefon frem og begyndte at pille ved den "Det kan godt være at du gør det, men du må da mangle et eller andet. Siden at Louis ringer og skriver til mig, at han savner mig" Sagde hun med et smørret smil på læben og vendte sin mobil om imod mig, så jeg kunne se Louis´ navn og datoen igår stå med småt under, som tegn på at de havde snakket i telefon.

Det gav mig en klump i halsen og følelsen af at blive stukket i ryggen dukkede op, hvordan kunne han gøre det imod mig? Efter alt det vi har været igennem sammen, så ringer han til sin ex og snakker med hende, og det værste af det hele var at det var den samme dag hvor han havde påstået "Ikke at have tid, til at snakke." Tak Louis! Det betyder virkeligt meget, at du røvrender mig på den måde!

Jeg følte mig virkelig udsat, jeg havde lyst til at rejse mig, og løbe min vej, men Eleanor skulle ikke tro at hun havde vundet, selvom hun havde....På en måde.

"Bitch please! Han ringede nok kun for at bede dig, om at komme videre med dig liv og lade vær med at kontakte ham mere" 

"JOE!" Udbrød Danielle bedende, hun ville virkelig godt have os til at stoppe denne her samtale. "Så Danielle, du er okay? Single and ready to mingle?" Sagde en af danserende og prøvede at hjælpe Danielle med at skifte emne.

"Ja, sådan da.." Jeg lukkede lidt af for samtalen, for jeg kunne mærke Eleanors blik brænde sig ind i min kind. Jeg drejede langsomt mit ansigt over imod hende og sendte hende et stort smil, det var svært for jeg havde det som om at hun havde givet mig en kæmpe lussing, med den der bekendtgørelse om Louis. Men jeg var nødt til at gøre det, for ellers ville jeg virke svag og det indtryk skulle Eleanor ikke have af mig.

 

****

Perrie og jeg lå i min kæmpe seng, på mit mørke værelse med Edward, Tommo, Samson og Hatchi liggene imellem os. "Sover du?" Jeg rystede på hovedet, med mit blik vendt imod loftet. "Nej" Svarede jeg kort, da det gik op for mig, at hun ikke kunne se min reaktion.

"Er du okay?"

"Det er jeg vel"

"Sååh.....Øhm...Eleanor har ændret sig"

"Det siger du ikke"

"Har du tænkt dig, at konfrontere Louis?" 

"Jeg ved det ikke helt, jeg ender sikkert med at gøre det"

"Okay, men hvis du gør det. Så lad vær med at ligge for meget i det, det kunne for alt i verden være en anden Louis, der havde ringet til hende. Men hvis det er din, så husk at det ligeså godt kunne være, om hun stadig havde hans yndlings sko stående hos sig....Eller noget i den stil"

"Du har sikkert ret"

"Sikkert? Jeg har helt sikkert ret" 

"Hvis du siger det"

"Jackie?"

"Ja?"

"Hvor er din fætter henne?"

"Han er ude med nogle af sine venner, de prøver at få ham til at glemme sin ex" Jacksons venner havde stortset hele ugen kimet ham ned, mens de prøvede at overtale ham til at tage med i byen, så han kunne glemme Kayla. Jackson havde været fornuftig nok til at starte med, fordi han mente ikke at det var det han havde brug for, men igår havde Jackson og jeg snakket lidt om det, Og det havde endt med at han havde sagt ja til at tage i byen med vennerne.

"Hvordan har de så tænkt sig, at det skal ske?" 

"Druk og Hor"

"Den bedste måde!" 

"Det er det sikkert" 

"Hvad mener du med det?"

"Jeg har aldrig prøvet det" 

"Hvorfor ikke?"

"Harry er den eneste, som jeg sådan ´skulle komme over´ og jeg var alt for ung, til at tage i byen og drikke mig sanseløs, for derefter at tage med en fremmed fyr hjem.......Og selv hvis jeg havde været ældre, ville jeg ikke have gjort det."

"Jeg mente også mest det med druk, jeg har aldrig selv været en af de piger, der bare tager med en fremmed hjem" Sagde Perrie mens hun gabte, jeg var også virkelig træt, ikke sove træt....Men sådan ´Jeg magter ikke at lave noget´-træt!

"Hvordan kom du egentlig over Harry?" Forsatte Perrie nysgerrigt, jeg trak på skuldrene "Jeg græd rigtigt meget, men så kom jeg til et punkt hvor jeg ikke kunne græde mere, fordi jeg var jo nede i Afrika for at gøre en forskel, og det sker jo ikke ved at man ligger i sin seng og græder. Så jeg stoppede med at græde og tog mig sammen, for at få udrettet noget"

"Det må have været rigtig hårdt...Hvordan er det imellem Harry og dig nu?"

"Jeg tror at vi er venner.....Eller rettelse: Jeg håber at vi er venner, for jeg savner ham virkelig. Men jeg tror bare at vi er bekendte, der har en fortid sammen"

"Hvis du savner ham, så meget. Er du så sikker, på at du skal være sammen med Louis?"

"Jeg savner ham ikke som en kæreste, jeg savner ham som en ven. Vi var jo venner længe før, vi blev kærester" Tanken om at miste Louis, fik mig til at gå lidt i forsvars position, men Perrie var en af mine bedste venner, og jeg vidste at hun ikke mente det på den måde, så jeg holde lidt igen.

"Nårh! På den måde.....Jeg savner Zayn" Sagde hun på babysprog, jeg tog en dyb indånding "Jeg savner også Louis, så ufattelig meget....Jeg forstår virkelig ikke, hvordan du har kunne holde det ud de andre gange"

"Ligemeget hvor trist det er, så vænner man sig til det. Zayn og Jeg er jo begge sangere, så vi forstår hvordan det er at være på tour og give koncerter hver dag. Hvor hårdt det kan være, så jeg ligger ikke ekstra idet når han skriver at han er for træt til at skype eller snakke. Men samtidig så tager vi os begge sammen, for at snakke sammen, for vi ved hvordan det er at gå derhjemme og savne hinanden" 

"Jeg har ikke lyst til at vænne mig til det, for det lyder virkelig hårdt....Jeg vil bare have Louis ved min side, for jeg savner alt ved ham! Hans duft, Hans stemme, Hans grin, Hans Personlighed, Hvordan hans arme følelse omkring mig, Hvordan han altid finder tid til at lytte til hvad jeg har at sige, Hvordan han er ligeglad hvor vi er henne, han er altid sig selv! Jeg savner ham bare så meget....Og der er kun gået en uge" 

"Lige et øjeblik!" Jeg rynkede mine bryn, hvad mente hun med det? Et skarpt lys blev tændt i rummet, jeg skulle til at bede hende om at slukke det da det gik op for mig, at det var hendes telefon.

Efter cirka et minut rakte hun mig sin telefon, jeg tog imod den og studerede lidt skærmen hvor der kørte et tegn som betød at den loadede. Jeg fik et chok da et skrig lød fra telefonen, jeg kiggede spørgende over på Perrie "Best of Louis Tomlinson" Forklarede hun, videre uddybning var ikke behøvet. Jeg vendte mit blik mod telefonen og så Louis´ansigt, hvilket fik mig til at smile helt vildt stort.

_________________________________________________________________________________________

Hey Guys! Undskyld ventetiden :'( Jeg har haft såååå travlt, og udover det har det været så svært at få Eleanor til at virke som en bitch, for i virkeligheden er hun jo noget af det sødeste<3 

Jeg ved godt at kapitlet er lidt nederent, især når man tager ventetiden i betragtning! Jeg skal nok tage mig sammen fremover, jeg har bare så travlt lige for tiden, så jeg har næsten ingen fritid og når jeg så har tid, har jeg ingen inspiration.....Don't worry, I'll fix it <3 

Btw Jeg har ikke rettet det igennem, så skriv lige hvis der er noget I ikke forstår! Lige en lille note "97" favorit-lister holy f***! Tusind tak, det betyder virkelig meget! I er de bedste <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...