You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64654Visninger
AA

14. Maybe it's a good thing.

Richards synsvinkel

Jeg anede virkelig ikke hvad Louis havde gjort imod Jackie, men det havde ændret hende....Ikke på en "Hun bliver aldrig nogensinde den samme!"-måde, men mere at hun virkede underlig og fraværende. Klokken var 7 om morgnen, på en Lørdag! Min lillesøster elskede sin søvn meget højt, så at hun rendte rundt nede i sin kælder, igang med at rydde op og gøre rent, det var underligt. Fordi hun gjorde kun rent og sådan nogle ting, når der virkelig trængte til det eller hvis hun var fustreret!

Edward sad ved døren ned til kælderen og ventede på at hun skulle komme op derfra, den hund rendte hende i røven som en eller anden vagthund. Men det var meget sødt, Tommo var bare en klodset dumrian...På en sød måde! Man skulle bare virkelig tro at den hund var på stoffer eller noget, fordi den gik altid i sin egen verden og så kunne den pludselig finde på at jagte noget usynligt......Den var ret random.

Louis sov vist nok stadig, for ham havde jeg ikke set ligesom Nat og Bri de var ikke til at få op af deres senge, før klokken 12.....Medmindre at det var hverdag. Selvom jeg virkelig godt kunne lide Louis, så frygtede jeg at han havde  såret Jacks meget dybt. Min far havde ringet til mig og sagt noget med at Jacks var trist, hvilket gjorde ham bekymret fordi at Jacks plejede at være den gladest af os. Så han spurgte om jeg ikke ville snakke med hendes kæreste eller hende, for at finde ud af hvad der foregik. Men istedet for det, hoppede jeg og pigerne på et tog med kurs imod London, og her var vi 2 dage efter.......Det lød som om at det havde taget 2 dage at komme frem! Så langt væk var Cheshire heller ikke!

Når men Jacks havde jo ikke været hjemme da vi ankom, så vi havde fundet nøglen under dørmåtten og havde låst os selv ind. Næste morgen fandt vi så Jacks og Louis sammen, i hendes seng........Med ikke alt for meget tøj på, hvad mon de har lavet? Ej......Lige meget hvor meget jeg nyder, at drille Jacks og Louis, så vil jeg ikke vide de ting om min lillesøster! I mit hoved var hun jomfru lige indtil den dag, hun får sit første barn og hun er blevet gravid på samme måde som jomfru Maria! Så hun vil leve hele sit liv som jomfru og være helt uskyldig og artig!

Emneskift! Jacks virkede trist, men alligevel glad? Hun var en smule kompliceret og svær at læse, jeg håbede at hun var okay.......For jeg kunne ikke lide tanken om at min søster skulle fake sin lykke, hun havde brug for en Cheshire-weekend! Til at muntre sig op. For selvom hun ikke havde været i England længe, så virkede det som om at hun havde brug for at komme væk.

Jeg åbnede døren ned til kælderen med min albue, hvilket var en smule svært men jeg gjorde det! Fordi at jeg har talent. Jeg har mange talenter! Og åbne døre med sine albuer, er åbenbart et af dem. Edward løb hurtigt ind af døren og ned af trapperne, jeg fulgte efter ham og satte mig ned på et af de nederste trappetrin, jeg stilede de to kopper fyldt med te ved siden af mig. Jacks sad på knæ og sorterede nogle ting, fra en af de mange fyldte kasser hun havde.

"Godmorgen Jacks, jeg har taget noget te med til dig!" Et af de mange ting, jeg havde lært om Jacks igennem de mange år hvor vi har boet sammen er: Urte-te er en af hendes svagheder! Især om morgnen. "Godmorgen Rich, tak skal du have" Hun sendte mig et smil, men blev sidene. "Når....Har du så tænkt dig, at fortælle mig hvad der er galt?" Spurgte jeg forsigtigt og tog min te op, for at tage en tår.

Jacks ignorerede mit spørgsmål og forsatte med at sortere i tingende, mens hendes blik lå på gulvet så hun sorterede i blinde. "Jacks?...Jackie? Jaquelin? Collins? Coll? JC?" Jeg prøvede at få hendes opmærksomhed, ved at kalde på hendes med en masse forskellige kaldenavne og det virkede da. "Hvad?!" Spurgte hun irriteret, jeg rømmede mig stille "Hvad skete der imellem dig og Louis?" Det var som om at mit spørgsmål, sårede hende.....Fordi hendes blik blev helt skrøbeligt og såret, hvilket gjorde helt ondt at se........Fordi hun var min lillesøster og hun fortjente ikke at der skete noget dårligt, hun havde altid været sød og god mod alle....I Hvert fald meget mere end os andre! Så hvis Karma insisterede, så skulle hun have alt godt i verden.

"Ikke noget, hvorfor tror du det?"

"Fordi du har opført dig underligt, du prøver at lade som ingenting.......Men der er sket noget, er der ikke?" Hun nikkede stille og kiggede ned i jorderen igen, jeg klappede stille på trinnet ved siden af mig som tegn på at hun skulle kommer herover. Jeg tog hendes te kop op, mens jeg ventede på at hun ville komme herover. Hun rejste sig tøvende op og slog sig ned, ved siden af mig. Jeg rakte hende teen og tog endnu en tår af min egen.

"Hvad er der så galt?" Spurgte jeg stille og slog forsigtigt min skulder ind i hendes, hun tog en tår af sin te og sank det langsomt, før hun rømmede sig "Jeg er bare så forvirret.....Trist, sur, ynkelig, skuffet, såret og indebrændt"

"Why?" Spurgte jeg uroligt, Jacks satte teen ned på gulvet og lagde armene om sig selv "Louis var mig utro" Hviskede hun nærmest. Hendes sætning kom meget bag på mig! Louis havde været hende utro?! Men det kunne han da ikke, han var jo fuldstændig forgabt i hende! Jeg havde op til flere gange været nødt til at give ham et puf i siden, fordi at han stirrede på hende med et helt forelsket blik! Hvordan kunne han havde været hende utro! De var jo så lykkelige sammen, de elskede hinanden så højt?

Det gjorde mig faktisk ret sur, at han bare havde udnyttet hende på den måde! Hvem fuck troede han egentlig at han var?! Jeg knyttede min hånd, hvilket Jacks så for hun lagde sin hånd støttende på min arm "Mus, jeg har tilgivet ham" Hvad? Bare sådan der? Det beviste virkeligt hvor stort et hjerte Jacks havde, hun var godt klar over at man begik fejl, men sådan var det fordi vi var alle mennesker!

"Hvorfor?" Det fløj bare ud af mig, men det røg i god jord hos Jacks "Fordi jeg elsker ham og jeg vil ikke miste ham, ligesom jeg mistede Harry" Hvad? Ligemeget hvor fantastisk min søster var, så var hun altså en tand for naiv! Hun troede sikkert ikke at hun fortjente bedre, end en mand der var hende utro når han fik chancen.

"Ikke alle mænd er sådan, du kan finde en der er meget bedre! En der fortjener dig" Prøvede jeg, Jacks rystede lidt på hovedet "Louis er det bedste der er sket for mig, han begik en fejl fordi jeg begik en fejl ved at holde min fortid med Harry hemmelig" Jeg kunne se smerten i hendes øjne, hvilket fortalte mig at hun ikke havde tilgivet Louis fuldstændig, det gjorde mig en smule lettet, hun kunne jo ikke bare vende det blinde øje til.

"Hvorfor holder du alle dine følelser for dig selv?" Hun virkede overrasket over mit spørgsmål, inden at hun trak på skulderene "Jeg har bare svært ved at tale om det, og jeg føler ikke rigtigt at jeg har nogle som jeg...." Jeg afbrød hende, for jeg vidste hvor hun ville hen med det "Du ved at du altid kan ringe til mig, men hvis du ikke vil det....Hvorfor begynder du så ikke at svømme igen? Det gjorde du altid, i de gamle dage når du var fustreret!" Jacks så ud til at finde mit forslag interessant "Det er faktisk ikke en dårlig ide."

"Totalt emneskift! Har du fået snakket med Nat?" Hun så helt forkert ud i hovedet, hvilket jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle tolke. "Ved du det med Harry og Nat?" Hvad? Har de været sammen?! "Har de været sammen?!" Råbte jeg nærmest. Jeg var så fucking træt af Natalia, mens at vi andre levede efter mottoet: Elsk din næste! Så levede hun efter: Elsk mig selv! Hun var den ældste, men hun var fandme ikke mere moden end en fem årig. "Hvad? Nej, det tror jeg ikke! Det var Natalia, der fik Harry til at være mig utro....Fordi hun ville have mig til at tage til Afrika" Forklarede hun.  

 

 

****

 

Jackies synsvinkel

Nyheden om Natalias indflydelse på Harrys og mit break-up, var ikke noget som Rich tog godt. Han flippede mildest talt ud, men jeg fik ham til at lade vær med at sige noget til Nat. Jeg magtede ikke de der "Collins"-skænderier lige nu, jeg ville bare nyde mine sidste dage med Louis. Rich har altid haft en underlig trang til at beskytte mig, lige siden da vi var helt små! Jeg kan huske i nogle af de helt små klasser, havde Cindy Wolson fortalt alle mine klassekammerater at jeg havde stjålet hendes yndlings barbie, hvilket jeg ikke havde så da Rich så var trist jeg var over det. Så vendte han situationen, så det virkede om som at Cindy havde stjålet min barbie, jeg ved ikke hvordan han gjorde det, men han fik alle til at tro på det. 

I aften skulle mine søskende være alene hjemme hos mig og babysitte hunde, hvilket gjorde mig lidt urolig for hvad nu hvis Rich konfronterede Nat......En af grundende til at jeg ikke selv gjorde det, var fordi at Nat ville gøre alt for at få folks sympati.....Hun havde før i tiden sultet sig selv og cuttet, der var også et tidspunkt hvor hun prøvede at tage en overdosis af sovepiller.........Heldigvis skete det imens jeg var i Afrika, så jeg var ikke vidne til det....Jeg tror ærlig talt ikke at jeg ville kunne klare at se min søster i sådan en tilstand.

Louis, resten af drengende, og de andre der skulle med på tour holdte en afskedsmiddag i aften. Louis havde inviterede mig med som sin date, hans familie kom så jeg var ret nervøs men jeg ville bare være mig selv og prøve at skabe et godt førstehåndsindtryk. Men jeg var nervøs!

Jeg havde lige været i bad og siden at jeg var lang tid om at beslutte mig, for hvad jeg skulle have på og sådan noget. Så var jeg begyndt at kigge mit tøj igennem, jeg blev altid stresset i sådan nogle situationer, så jeg havde bedt Bri om at komme op og hjælpe mig om 20 minutter, for jeg ville først prøve selv at finde noget.

Min computer som stod på min seng begyndte at udgive en underlig lyd, hvilket betød at der var nogle der ringede til mig på skype. Jeg havde fundet min computer frem for et par dage siden, jeg havde både deaktiveret min facebook og twitter, for derefter at åbne nogle nye. Jeg fik hurtigt mange followers fordi at der nu gik rygter om at jeg havde været med Louis og Harry i Ghana.....Det var lidt underligt. Jeg havde jo ikke været ude og rejse med drengende! Da jeg havde fortalt det til Louis havde han forklaret mig....At det var fordi de havde tweetet om at de var i Ghana, det var åbenbart sådan de undgik paparazzier. Deres manegement havde taget nogle billeder af nogle der lignede drengende, ude i lufthaven og så var de blevet postet. Det var derfor der næsten ingen paparazzier og fans var i starten af Louis´ og mit forhold! Drengende lod nemlig som om at de var ude og rejse, hvilket fik fansne og pressen til at tro at de rigtige drenge bare var nogle gode look-a-likes.

Jeg gik over min seng og satte mig foran computeren, jeg trykkede besvar med det samme da jeg så at det var Kofi! "Heeeeey kofi! Hvor er det godt at se dig, jeg savner dig så meget! Hvordan går det?" Hans billede nåede lige at dukke op på min skærm, før jeg afhørte ham. Han grinte bare lidt "Jackie hej! Det er også godt at se dig, selvom jeg ikke rigtig ser dig sådan i virkeligheden.........Fordi du er i England, mens at jeg er i Togo! Men jeg savner også dit klodsede jeg" Det var virkelig godt at snakke med Kofi, det var alt for lang tid siden! Okay....Det var næsten en måned siden....eller..? Vi siger bare at det næsten var en måned siden, plus/minus.

"Kommer du ikke snart og besøger mig?" Jeg sendte ham et hundehvalpe blik, hvilket fik ham til at grine "Hver ting til sin tid......Jeg forlader faktisk Togo om 1 måned" HVAD!? Kofi havde aldrig været ude af Togo...I hvert fald ikke af hvad jeg ved af! "Hvorfor? Hvor skal du hen?" Jeg sad kun iført mit håndklæde foran cammet, men det gik først op for mig da Brianna kom ind i rummet. Hun kiggede spørgende på mig, jeg mimede til hende at jeg lige var igang med noget, hun gik bare over til mit skab og begyndte at rode i det.

"Jeg skal til New York! Jeg er jo ved at uddanne mig til læge, og de har nogle gode uddannelses muligher derover....Så om 5 år kommer jeg tilbage til Togo" Kofis drøm var at blive læge og så åbne sin egen læge praksis, et sted hvor folk havde brug for læge hjælp men ikke havde råd til det. Det var meget modigt af ham, at gå efter det på den måde. "Det lyder helt vildt fedt! Jeg kommer og besøger dig!" Sagde jeg entusiastisk. Brianna rømmede sig hvilket fik mig til at kigge over på hende "Hvad?" Spurgte jeg forvirret, Hun sendte mig et smil "Nat, Rich og jeg har faktisk snakket om at tage til New York, for at besøge mor og far! Rich snakkede med Louis om det igår, de fandt ud af at Louis er i New York om 2 måneder cirka....Så det ville være rigtig god timing" Men min far sagde sgu da til mig, lige da jeg var kommet hjem...At de ville være hjemme om en måned? Jeg var forvirret....

"Men er de ikke kommet hjem der?"

"Nej, de skal være der flere måneder, fordi der er nogle som har dummet sig på fars arbejde og han er så tvunget til at ordne det"

"Okay, det lyder som en plan! Vi ses om 2 måneder Kofi!" Jeg rettede mit blik mod computer skærmen og udgav et fnis da jeg så at Kofi sad og lavede thumps-up, en ting Kofi ikke gør tit og det er virkelig heller ikke hans stil. "Det gør vi! Men Jackie, jeg smutter nu! Du ved hvor meget det koster at bruge internettet her" Jeg nikkede forstående "Vi ses Kofi!"

"Jackie! Inden at jeg går: Er du okay?" Jeg rynkede mine bryn, hvorfor var det alle spurgte mig om det idag? Det var virkeligt underligt! Det var som om at de allesammen havde snakket sammen, og havde derefter aftalt at spørger mig! Jeg nikkede stille "Ja? Hvorfor dag?" Kofi hævede sine øjenbryn, som om at jeg lige havde fortalt ham nogen som chokerede ham helt vildt. "Vi har gået op og ned af hinanden i 3 år, jeg kan nærmest mærke på mig selv når der er noget galt med dig"

"Louis var mig utro" Udbrød jeg uden at tænke over det, Kofi begyndte at ryste på hovedet mens han kiggede til siden. "Det er jeg ked af at høre Jackie, hvordan klare du bruddet?" Han kiggede på mig med et intenst blik, jeg kløede mig kort i panden.

"Du har ikke slået op med ham?"

"Ikke rigtigt nej" Han begyndte endnu engang at ryste på hovedet "Lad ikke frygten, for at være alene, gøre så du finder dig i noget som du ikke fortjener.......Jackie, kan du huske hvad jeg sagde til dig, for lang tid siden? Det med at den rigtige person for dig, er den der vil gøre alt for at gøre dig lykkelig.........Om det så betyder at han vil forlade dig?" Jeg nikkede stille, ikke helt klar over hvor han ville hen med det.

"Hvorfor er du stadig sammen med Louis?"

"Fordi han nærmest tiggede mig, om tilgivelse............Jeg kunne mærke på ham at han virkelig fortrød det"

"Den eneste grund til at han fortryder det, er at han ville miste dig! Og han ved at du er det bedste, der nogensinde har ramt ham. Han fortryder jo ikke at han havde sex med en anden.........Hvis han gjorde det så havde han ikke gennemført det, for under selve sex-delen var der masser af tid hvor han kunne have stoppet det......Men det gjorde han så ikke"

"Men han fortalte mig det lige efter, det må da tælle for noget?" Jeg kunne godt se hvad Kofi mente og han havde jo fuldstændig ret, men jeg ville ikke miste Louis...."Jeg er ked af at sige det her, men den eneste grund til at han sagde det, var nok så du hørte det fra ham, istedet for fra sladderbladende eller en fremmed kvinde som pludselig dukker op med et barn på armen" Det gjorde virkelig ondt at høre på, men jeg havde brug for at høre det, ligemeget hvor forvirret det gjorde mig, så fik det mig til at tænke over det igen og se mere realistisk på tingende, hvilket kun var godt. 

 

****

Jeg havde virkelig brug for at snakke med Louis, fordi som jeg altid gjorde havde jeg overanalyseret det hele og nu var jeg mere end forvirret, end jeg troede var muligt. Jeg var på vej over til stedet, hvor middagen skulle afholdes hvilket vist var et festlokale. Hvilket betød at der kom mange mennesker, så jeg behøvede ikke bekymrer mig over hvis det blev akavet imellem Louis´ familie og jeg, altså hvis de ikke kunne lide mig eller noget.  

Men et nyt problem var dukket op i mit hoved, Harrys familie! De kom jo også i aften! Og hvad ville de ikke tænke om mig? Når jeg nu var sprunget på Harrys bedste ven?.....Det skulle nok blive en interessant aften.....Ingen tvivl om det.

Jeg drejede ned af en sidegade og ankom endelig til lokalet, det lå meget........Skjult? Jeg ville ikke have fundet det, hvis Louis ikke havde givet mig meget præcise vejledninger. Det var nok en god ide, at holde det sådan et sted, så fans og sådan noget ikke crashede middagen.

Paul drengendes bodyguard stod udenforan, da han så mig sendte han mig et smil "Hej Jaquelin" Jeg gengældte smilet og mumlede et tak da han holdte døren for mig "Hey Paul, du ved godt at du bare kan kalde mig Jackie ikke?" Han nikkede grinende "Det skal jeg huske" Jeg gik ind mens at jeg udgav et lille fnis over hans udtalelse, det var ikke første gang jeg hørte ham sige det, for jeg havde efterhånden sagt til ham et par gange at han bare kunne kalde mig Jackie, men af en eller anden grund lod han vær.

Jeg kiggede hurtigt rundt i rummet, jeg befandt mig i en stor sal med en masse op-dækkede border og der var også en masse mennesker rundt omkring i salen. Jeg nåede ikke engang at lede efter Louis, før et par hænder dækkede for mit syn "Gæt hvem!" Sagde Louis med en meget lys stemme, jeg lagde mine hænder oven på hans "En fyr som mister evnen til at lave børn, hvis han smadre min make-up" Brianna og Jeg havde brugt laaaaaaaaaang tid på at ligge min make-up, så den så fed ud. Den var meget enkel, bare noget mascara med noget eyeliner på mit øjenlåg, hvilket lød meget.....Simpelt at ligge, men når man har stress og ens hunde løber rundt i rummet man sidder i og gøer for livet løs, så er det ikke så simpelt.

Brianna havde prøvet at lave nogle krøller i mit hår, men hun var ingen stylist og hun var ikke professional med et glattejern. Så det var bare blevet nogle bølger, hvilket overraskende kom til at se ret godt ud, efter vi havde tilsat et par hår produkter eller 20. Jeg havde en sort kjole på, som gik til knæende samt nogle flade sorte gladiatorsko, som jeg havde lånt af Brianna. Plus min yndlings hjerte halskæde, som jeg havde fået af............Jeg kan ikke huske hvor jeg havde den fra, jeg kunne bare huske at det var en gave.   

"Aggressiv! I like it" Sagde han drillende og fjernede sine hænder, han blinkede til mig og gav mig et kort kys på munden, da jeg vendte mig om imod ham. "Du er lidt nasty, Tomlinson" Han trak på skuldrene og tog min hånd, for derefter at hive mig med sig over imod en gruppe mennesker "Jeg har nogle, du skal møde" Mere sagde han ikke, før han stoppede op og prikkede en mand på skulderen.

"Jackie, det her er min stedfar Mark Tomlinson, Mark, det er min smukke kæreste Jackie Collins" Præsenterede Louis stolt, Mark sendte mig et smil og rækkede derefter sin hånd frem imod mig, jeg tog imod den og gav den et tryk "Så du er Jackie! Louis har fortalt mig så meget om dig, det er en fornøjelse endelig at møde dig" Sagde Mark drillende og slap min hånd.

Jeg skulle til at svare på hans udtalelse, men selvfølgelig skulle den flabede nar som tilfældigvis også går under betegnelsen: Min elskede kæreste komme mig i forkøbet. "Gud har jeg da ej! Jeg har kun nævnt hende kort, men så udspurgte i mi-" Jeg lagde min hånd op foran Louis´ mund og sendte Mark et smil "Fornøjelsen er på min side Mark! Det er godt endelig, at møde noget af Louis´familie" Jeg fjernede min hånd fra Louis´mund, da det på en eller anden underlig måde lykkes ham at bide mig i fingeren. "Av for helvede! Louis, din gris!" Udbrød jeg og tørrede min hånd af i hans røde skjorte.

Mark rystede grinende på hovedet, Louis sendte mig bare et smørret smil og kyssede mig i panden, før han vendte sig mod Mark "Ved du hvor Lottie, Fizzy og tvillingerne er?" Spurgte Louis og lød helt moden. Mark nikkede og pegede til højre, jeg vendte hovedet og fik øje på en kvinde med langt brunt hår, som stod sammen med en mand og 4 små piger........Eller små....Der var 2 små og så 2 der var......11-15 cirka.

Louis tog min hånd igen og trak mig over imod dem. "Mor, Dan, Lottie, Fizzy, Daisy og Phoebe......Det her er Jackie, min kæreste" Begyndte Louis, før vi dårligt nok var stoppet op. Han slap min hånd da vi stod foran dem og lagde istedet en hånd på min lænd "Jackie, det er min mor Johannah bedre kendt som Jay! Hendes forlovede Dan og mine søstre Lottie, Fizzy, Daisy og Phoebe" Han pegede på menneskerne i den rækkefølge, som han sagde deres navne i.

De mumlede allesammen et Hej og sendte mig et smil, undtagen Johannah! Hun trådte frem imod mig og hev mig ind i et kram "Hej Jackie! Hvor er det godt at møde dig! Du er jo meget smukkere i virkeligheden, end på det billede Louis sendte os! Det troede jeg ikke var muligt" Grinede hun og slap mig, jeg udgav et akavet grin.......Han havde sendt et billede af mig? Louis, din noob!

Jeg sendte hende et smil og skulle til at sige noget, men Louis kom mig i forkøbet....Igen! "Tsk.....Jeg har ikke sendt noget billede! Tsk....Hvorfor ville du sige sådan noget?....Sådan en løgn" Louis gjorde det meget tydeligt, at han rent faktisk havde sendt et billede ved at sætte: Tsk ind i hans sætning.

Johannah rystede bare smilende på hovedet af sin søn, Louis kyssede mig på kinden "Men I må have os undskyldt, jeg vil ikke lade min pige tørste" Louis lod sin hånd køre hen af min lænd og ende ved min hofte, så hans arm lå rundt om min ryg eller lænd.....Eller hvad du nu vil kalde det.

"Mark er min mors ex-mand og mine søstres far, de blev skilt her for nogle år siden og Dan er min mors nye fyr....Eller forlovede" Forklarede Louis stille, mens vi gik op mod den lille bar, jeg nikkede forstående.

Louis stillede sig op af baren med sit ansigt vendt mod mig "Hvad vil du have, Darling?" Jeg smilede lidt ved hans kælenavn, mens jeg begyndte at tænke.......Hvad fuck ville jeg egentlig have? "Jeg ved det ikke....Jeg er ligeglad" Svarede jeg stille, Louis sendte mig et drillende smil mens han nikkede sarkastisk "Nogle har svært ved at beslutte sig!" Sagde han drillende og vendte sig derefter mod bartenderen.

Han skulle bare vide! Han skulle bare vide!......Jeg har stadig ikke besluttet mig, om vores forhold Louis! Du skulle bare vide hvor svært jeg havde, ved at beslutte mig. "Værsgo!" Jeg kom ud af min trance, da den mandelige bartender satte 2 drinks foran Louis og jeg. Louis skubbede den ene hen til mig, mens jeg sendte ham et spørgende blik "Rom og Cola" Svarede han synsk.....Han kunne læse mig, hvilket var lidt skræmmende.

"Jackie?" Jeg kiggede til siden og fik øje på Gemma! Harrys søster! "Gemma!" Udbrød jeg overrasket og trådte over imod hende, for at give hende et kram. Da vi slap hinanden sendte hun mig et smil og kiggede forbi mig "Hej Louis" Louis sendte hende et hurtigt smil og forlod os så, da nogle kaldte på ham.

"Så du er sammen med Louis nu! Er det ikke underligt? Når du var så tæt med Harry?" Jeg havde altid betragtet Gemma, som min ven! I gamle dage, hvis Harry ikke var hjemme eller skulle noget, så plejede Gemma at spørger mig om jeg ville hænge ud med hende eller om jeg ville med ud og shoppe, vi har altid snakket godt sammen. 

Jeg nikkede "Jo, meget!" Jeg havde ikke lige den største trang, til at stå der og bladre løst om den nuværende situation. "Men hvordan går det med dig, Gemma?" Jeg sendte hende et kæmpe smil, lidt falsk men altså det var faktisk et lidt ømt område.......Det med Harry og Louis......Louis havde ignoreret Harry, siden han fandt ud af at Harry og jeg var ex-kærester. Hvilket måske ikke var det mest modne, han kunne gøre i sådan en situation, Men Harry var ikke lige frem bedre......Han havde undgået Louis fulgt ud, hver gang de sådan..........Stødte ind i hinanden så ville Louis rulle med øjnene og prøve at komme væk fra Harry, mens at Harry ville finde sin telefon frem og lagde som om at nogen ringede til ham. Det lyder bare som om at jeg ved alt, men de her ting er det Perrie har fortalt mig, som hun har hørt fra Zayn.

Drengende vidste stadig intet om min fortid med Harry, og det var ikke fordi at det var tystys...........Det var bare Louis´ ego, som var blevet såret da jeg fortalte ham det........Så han havde ikke den største trang til at fortælle det videre, mens at Harry nok ikke turde eftersom ham og Louis ikke ligefrem var......BFF at the moment.

"Det går godt, jeg er ved at uddanne mig til læge!" 

"Virkelig? Det lyder helt vildt fedt, hvilken slags læge?" 

"Børnelæge" 

"Det lyder som dig, du har ikke ændret dig overhovedet!" Gemma havde altid haft en drøm om en stor familie, fordi hun elskede virkelig børn så det kom slet ikke som en overraskelse at hun ville være børnelæge. 

Gemma grinte lidt og kiggede rundt i rummet, hendes blik stoppede med at vandre på noget bag mig, jeg ville ikke vende mig om for at se hvad det var hun kiggede på, for det ville være lidt for åbenlyst. Hendes blik landede hurtigt på mig, men fandt så tilbage til det hun kiggede på før "Jackie......Min bror er en idiot for at gøre det, som han gjorde imod dig......Men når det er sagt, så elsker jeg min bror til døde og jeg kan se at han ikke er lykkelig.........Han savner dig" Gemmas ord fik sommerfuglende i min mave til vågne op og ikke nok med det, de gik helt amok derinde. Jeg tog mig selv i at smile, en smule for meget......Jeg burde slet ikke have det sådan omkring noget, der vedrørte Harry. Men det havde jeg altså, og jeg kunne åbenbart ikke løbe fra det.....

"Du savner osse ham, gør du ikke?" Jeg trak på skuldrene over Gemmas spørgsmål, for jeg ville ikke lyve mere men samtidig så ville jeg ikke begynde at dele mine følelser for Harry, til alle og enhver for jeg vidste jo ikke selv hvad de betød. Jeg var jo ikke forelsket i Harry, men jeg havde noget for ham.....Om det så var rigtige følelser, savn eller om det var fordi han var min første kærlighed, det vidste jeg ikke og det ville jeg nok ikke finde ud af lige nu og her.

"Det kan jeg se på dig at du gør, Jackie......Selvom hans handlinger var idiotiske, så var hans intentioner rigtige.......Måske burde I snakke sa-" Gemma stoppede da lyden at et stykke bestik der blev slået ind i et glas lød. 

Jeg vendte mig om og fik øje på Liza, der stod på en stol med et glas i den ene hånd og en kniv i den anden hånd. "Hej Allesammen! Velkommen til vores One Direction-Afskedsmiddag! Nu skal vi jo afsted på Mandag endnu engang, og som altid er vi alle meget spændte. Men vi er glade for at I alle er her sammen med os, for at nyde en af de sidste aftener sammen med os. Der er ikke så meget mere at sige til det........Men hvis vi går til bords nu, vil middagen om kort tid blive serveret" Liza trådte ned fra stolen, mens at folk begyndte at klappe.   

Gemma klappede dog ikke, hvilket fik mig til ikke at starte "Jeg kan ikke tage hende!" Sagde Gemma og samlede sin drink op, jeg grinte lidt og rakte ud efter min egen som bartenderen havde skubbet over imod mig. "Det er noget jeg kan relatere mig til, hvorfor kan du ikke lide hende?" Jeg tog en tår af min rom og cola. 

"Hun tror at hun kan forme drengende som hun vil, hun prøver at gøre dem til noget de ikke er. Og så.....Er hun bare en falsk kælling" Svarede Gemma koldt, jeg grinte lidt og nikkede mig enig. 

"Piger? Har I tænkt jer at belønne os, med jeres selvskab? Eller vil I stå der og se godt ud hele aftenen?" Spurgte Paul og satte sig ned, Jeg kiggede over imod de forskellige border og så at alle havde sat sig. 

Louis sad sammen med sin familie ved et af de store fyldte border, han sendte mig et undskyldene blik. Jeg sendte ham bare et skævt smil, inden at Gemma tog mig under armen "Vi skal åbenbart sidde sammen med Niall, Greg, Bobby og Harry....Perfekt for Jarry" Sagde Gemma drillende og hev mig med sig over imod et af de mindre border. 

"Gemma....Lad nu vær!" Det interne øjeblik var sødt, men alligevel upassende hvis Louis hørte om det. Som sagt var Jarry jo et sammenblanding af Harrys og mit navn, som han havde fundet på. 

Men historien bag, var at der var sådan en underlig sommerfestival i Cheshire, som er der hvert år. Når men altså.....Gemma var kærester med en der hed Alex, jeg var sammen med Harry og Harrys ven Will var sammen med sin kæreste til festivalen. Will og hans kæreste.......A-A-Agnes (Hun hed noget med A...Mere kan jeg ikke huske, hvilket er ligemeget for hun er en bitch! No Hate) gik rundt og blærede sig med, at de var bedre til at samarbejde og var det bedste par. Så på et tidspunkt fik Harry nok af at høre på det, så på en eller anden måde fik han dem udfordret til et spil kærestefodbold, hvilket er ganske normalt fodbold, bare hvor man er på samme hold som sin kæreste. Harry ville så absolut give vores hold et navn, så fandt han på Jarry og efter at vi havde vundet over Will og hans kæreste, fik Harry lidt for meget selvtillid og udfordrede Gemme og Alex....Som vi tabte til. 

"Med hvad?" Hun sendte mig et smørret smil, hun minder for meget om Harry. "Bare glem det" Sagde jeg stille da vi stoppede ved borderet. "Hej Jackie! Jeg går udfra at the Tomlinson er for mange, siden at du er her?" Konstaterede Niall med et stort smil, han sad ved siden af Harry og overfor ham sad en mand, som ligeså godt kunne være hans far. 

Jeg nikkede og skulle til at sige noget, men manden der sad overfor Niall kom mig i forkøbet "Niall James Horan! Jeg har ikke opdraget dig til at være så uhøflig! Især ikke overfor smukke unge kvinder, på din egen alder!" Jeg er seriøst aldrig i mit liv blevet kaldt smuk, så mange gange indenfor så kort tid. Det var ret underligt! Men jeg fandt ud af at manden var Nialls far......Ellers var han blevet opdraget af en fremmed mand....Random. 

Niall så helt overrasket og forvirret ud over udbruddet "Undskyld Far" Niall kørte sit blik fra sin far og op på mig "Undskyld Jackie.....Det er min far Bobby og det er min Storebror Greg" Han pegede først på manden overfor ham og derefter manden, som sad på den anden side af Harry. Jeg sendte dem skiftevis et smil, som de begge gengældte.

Niall brød ud i en høj latter inden at han lænede sig tilbage, han tog sig til maven mens han prøvede at stoppe med at grine. Mens at resten af borderet kiggede underligt på ham "Hahahaha! Undskyld......" Han tog en dyb indånding og sendte mig så et smil "Jackie er Louis´kæreste.......Undskyld, det er bare jeg var slet ikke forberedt på udbruddet før! Og sådan plejer min far ikke at være" Forklarede Niall mens at han kiggede rundt.

Gemma og jeg satte os ned, mig foran Harry og Gemma foran Greg. Jeg gjorde ligesom Gemma og satte min drink på borderet foran min plads. "Så I to er allerede begyndt at socialisere igen?" Spurgte Harry drillende med et hævet øjenbryn, Gemma nikkede "Bare fordi du taler langsomt, betyder det ikke at alt andet går langsomt" Svarede hun flabet igen og fik dermed gjort sig fortjent til nogle grin.

"Why so funny, sis?" Harry lagde hovedet på skrå og sendte hende et bedrevidene blik, Gemma tog en tår af sin drink før hun rømmede sig "Fordi jeg skulle charmere Jackie, så hun ville sidde sammen med os........For det kan du jo ikke finde ud af!"

"Burn!" Grinede Niall og viftede sin hånd, som om at han var blevet brændt. "Hvor er du moden" Sagde Harry Sarkastisk til Niall, som bare trak på skuldrene "Idet mindste er det ikke min søster, som charmere min ex" Han vidste det? Og ingen ved borderet virkede overraskede, så de vidste det måske også? How? Havde Harry fortalt dem det? Eller havde Louis? Det er ligemeget, just play it cool Jackie!  Det gik først op for mig lidt efter, at det var mig selv der havde fortalt Niall det.....Stupid-Jackie! 

Harry slog bare sin skulder ind i Nialls, mens at Gemma rømmede sig igen "Anyways.....Glæder I jer til Tour?"

 

****      

"Chokolade er bedst!"

"Nej Vanilje er bedst! Chokolade er godt, men Vanilje er bedre!" 

"Vanilje kan bare gå sin vej! For chokolade er bedst!"  

"Hvad med at chokoladen går sin vej? Den ved tydeligvis ikke hvornår, den er uønsket!" Harrys behov for at have ret var irriterende, men jeg må indrømme at jeg havde det ret sjovt mens vi diskuterede hvilken dessert-kage smag der var bedst. Harry synes at Vanilje var bedst og jeg synes chokoladen var bedst!

Jeg tog et stykke chokoladekage op på min gaffel og så barnlig som jeg er, kastede jeg det over imod Harry, så det ramte hans hvide skjorte lige ved ribbenene.

De andre ved borderet begyndte at grine, mens at Harry kiggede på mig med et vredt blik "Det der gjorde du bare ikke lige!" Sagde han med en hård tone, jeg trak på skuldrene "Chokoladekagen vidste ikke at den var uønsket, så den hoppede sin vej" At bruge Harrys egne ord imod ham, var virkelig fedt.

Harrys vrede blik blev hurtigt ændret, til et smørret smil og før jeg fik opfanget det havde Harry rejst sig op, for derefter at mase sin hånd ind mod min kind, hans hånd indholde et stort stykke vaniljekage, som nu var mast mod min kind.

Nialls grin overdøvede nu hele rummet, jeg sendte ham hurtigt et dræberblik før jeg slog Harrys hånd væk fra min kind, den var af en eller anden grund blevet på min kind for at tvære kagen ud. Jeg tog min rom og cola, som var blevet genopfyldt et par gange og kastede den lille sjat der var tilbage i hovedet på Harry.

Hvilket fik Niall til at grine endnu højere, det troede jeg ikke var muligt! Jeg kunne mærke nogle af de andre borderes blikke på mig, men jeg ignorerede dem fuldt ud.

"Det der gjorde du bare ikke!" Sagde Harry og pegede truende på mig, med sin pegefinger. Jeg sendte ham et flabet smil "Jo, det gjorde jeg faktisk!" Jeg havde det faktisk sjovt med Harry.....Altså sådan.....Virkelig sjovt! Jeg havde savnet den klovn!

"Det kommer du til at fortryde!"

"Det tror jeg så ikke at jeg gør"

Harry satte i løb rundt om borderet, jeg udgav et skrig da han stod helt henne ved mig. Han bukkede sig ned og smed mig over sin skulder, for derefter at rejse sig "HARRY! SÆT MIG NED!" Fik jeg fremstammet i en blanding af skrig og grin. 

Harry rystede på hovedet og begyndte at hoppe, dreje rundt og lave andre irriterende bevægelser. "HARRY!" Jeg fat om hans hoved og klamrede mig til det, jeg kunne høre flere forskellige folk grine af os, men jeg kunne ikke se dem fordi Harry hoppede rundt som en landsbytosse.

"Harry! Man kan se op under min kjole!" Mine ord fik Harry til at stoppe op, men istedet for at sætte mig ned faldt han bagover, med mig ovenpå sig.

Da Harry og jeg lå på gulvet, kiggede vi kun kort på hinanden før vi begge flækkede af grin. "Jeg har savnet dig, din klovn!" Hviskede jeg stille til ham, jeg burde egentlig ikke indrømme det eller sige det højt, men jeg følte bare behov for det.

Harry lod sin pegefinger finde vedhænget på min halskæde og føre det op imod sig "Jeg har også savnet dig, Jarry....Du har stadig mit hjerte" Mine øjenbryn fløj op i min pande......Hvad mente han med det? Jeg havde stadig hans hjerte? WTF? Jeg forstod nada! Hans hjert-.....Halskæden! Havde jeg fået den af ham? Det må jeg ærlig indrømme at jeg havde glemt. 

Jeg rejste mig op efter det gik op for mig, at jeg stadig lå på Harry og min kæreste nok var vidne til det her. Da jeg var kommet på benene tilbød jeg Harry en hånd, som han tog imod, selvom jeg ikke var stærk nok til at hive ham op. 

"Sikke en fin lille dessertbuffet, du er blevet til" Sagde Harry drillende, det var virkelig underligt sagt, men det var en typisk Harry kommentar. Jeg kiggede ned af mig selv og så hvordan chokoladen fra Harrys skjorte og vaniljen fra min kind havde efterladt nogle tydelige spor på både min kjole og Harrys skjorte. 

"Siger du! Du ligner en der har ligget og sovet i kagen.............Jeg vil gå ud og prøve at få det lidt væk" Jeg satte kurs over imod pige toilettet. 

Jeg stillede mig foran spejlet ude på toilettet og studerede min kjole, det var meget værre end jeg troede. "Årh...Gud!" Jeg havde kage over det hele, Louis måtte være så pinlig berørt over mig......Jeg burde have sagt nej, til at tage med, men så havde jeg ikke haft det så sjovt med Harry, Gemma, Niall, Greg og Bobby.........Men så havde savnet til Harry nok ikke været så stort, som det var nu.

Jeg fik øjenkontakt, med mig selv i spejlet og jeg tog mig selv i at smile lidt for stort. Hvorfor skulle jeg reagere på denne her måde? Det gjorde mig jo bare mere forvirret, hvorfor kunne tingende ikke bare være simple? Og hvad sker der for alt dramaet?

Jeg blev hevet ud af mine dyster tanker, da et snøft lød fra en af toiletbåsende. Jeg drejede rundt og gik over til den, hvor snøftet var kommet fra, uden at genoverveje det bankede jeg på. "Undskyld mig.....Men er du okay?" Hvem ville sidde og græde inde på et toilet, til det her arrangement? Dumt spørgsmål! Der var jo nok en forældre, kæreste, søster eller veninde der måske blev ramt af sorgen, ved at savne sin.....elskede person! Det var neutralt nok right?

"Jaja! Jeg har det fint!" Jeg kunne høre på den ukendte pige, at hun løg, fordi gråden i hendes stemme var meget tydelig. Jeg kunne også høre at det var en yngre pige, fordi hendes stemme var meget lys og uskyldig. "Det kan jeg jo høre at du ikke er, vil du ikke være sød at åbne?" Jeg hadede når folk var triste, eller græd......Hvilket var meget logisk, for folk græd mest når de var triste....

"Jeg vil gerne bare være alene, jeg lover at jeg er okay" Jeg burde respektere pigens ønske, men mit navn er Jackie Collins og jeg kan ikke forlade en grædende pige.

"Søde, jeg går ingen vejene før du åbner døren og flasher mig et smil" Jeg kunne høre hende udgive et trist suk. Lidt efter blev døren åbnet og der stod Louis´ søster Lottie....Tror jeg hun hed. Hun havde udtydelige mascaraspor på sine kinder, hvilket var tegn på at hun havde grædt og derefter tørt sine kinder med et stykke papir. Og hvis det og snøftet ikke var tegn nok på at hun græd, så var hendes røde øjne og hævede kinder.

"Lottie, hvad er der galt?" Hun ignorerede mit spørgsmål og kiggede ind i væggen, jeg lagde en hånd på hendes skulder og gik lidt ned i knæ for at prøve og fange hendes blik. "Jeg ved godt at du ikke kender mig ordenligt, men du kan godt stole på mig" Hendes blik bevægede sig langsomt op imod mit, da det endelig mødte mit var hendes fuld af tårer.

"Vil du ikke nok fortælle mig, hvad der er galt?" Hun rystede stille på hovedet og tog sine hænder op foran hendes ansigt, for derefter at bryde sammen i dem. Jeg skyndte mig og ligge mine arme om hende, og hive hende ind i min favn.

Vi stod sådan i noget tid, Lottie hulkede ind mod min skulder, så min kjole blev helt våd af tårer ved skulderen. Jeg aede hende stille på ryggen, mens jeg hviskede ting til hende som "Det skal nok gå. Det er okay. Bare kom ud med det."

Efter noget tid tog hun en dyb indånding og lænede sig væk fra mig, hun så ud til at være lidt mere rolig nu. Hun kiggede på mig med et trist blik "Tak Jackie.....Jeg har vist gjort din kjole helt gemnemblødt, undskyld" Jeg grinede lidt af hendes undskylding og tog mig til skulderen, for at mærke efter "Det skal du ikke undskylde for, det går nok! Jeg tror også at du har fået lidt kage på din kjole! Men er du okay? Vil du snakke om det?" Lottie tog endnu en dyb indånding, mens at hun gik over til håndvaskene og tog nogle servietter, for at tørre hendes kinder.

Hun satte sig derefter op på borderet, ved siden af håndvasken og sukkede så "Min bedste veninde har lige sendt mig en sms, hvor der stod at der er rygter om at min kæreste har været sammen med en anden" Jeg fik en klump i maven, jeg kunne sjovt nok relatere mig til hendes situation.......Selvom hendes kun var et rygte indtil videre.

"Og du tror på det?" Jeg satte mig op på borderet, på den anden side af håndvasken. Hun trak på skuldrene "Nej! Men bare tanken om at han kunne have været sammen med en anden, får mig til at føle mi-" Jeg overtog hendes sætning, for jeg vidste præcis hvordan hun havde det. "Holdt for nar, ikke god nok, latterlig, til side sat, ligegyldig, men mest af alt fuldstændig knust.........Du føler ikke at du er god nok, du føler at han måske var utro for at finde en der var bedre end dig........Og bare tanken om det giver dig lyst til at sætte dig ned, og tude........Fordi mens at du elsker ham med hele dit hjerte, så går han og leder efter en, som kan gøre ham mere lykkelig, hvilket får dig til at tænke det samme........Om der måske er en som kunne gøre ham mere lykkelig end dig" Jeg sendte hende et skævt smil, idet jeg sluttede.

Lottie kiggede på mig med sine store blanke øjne "Præcis! Jeg er virkelig glad, for at du forstår mig Jackie!" Lottie rækkede sin hånd over imod mig, jeg tog imod den og modtog det klem, hun afsendte. "Louis er virkelig heldig, at have sådan en sød kæreste som dig" Hun var virkelig moden af hendes alder......Ellers så havde jeg bare gættet forkert på hvor gammel hun var.

"Hvor er du sød, han er også heldig at have sådan en fantastisk søster som dig! Men vil du have et godt råd? Altså....I sammenhæng med din kæreste?" Lottie nikkede stille, inden at vi slap hinandens hænder. "Ring til ham, og snak med ham om det......Hvis han elsker dig, så vil han sikkert gerne have, at du fortæller ham hvordan du har det med rygterne."

Lottie hoppede ned af borderet, og tog sin mobil op af sin BH "Du har ret Jackie! Tusind tak for snakken, den hjalp virkelig meget! Må jeg ikke godt få dit nummer?" Lottie holdte sin telefon usikkert frem imod mig, jeg tog imod den og hoppede ned fra borderet.

Jeg tastede mit nummer ind og gav telefonen tilbage til Lottie, hun sendte mig et smil "Tak! Jeg vil gå ud og ringe til Martin!" Mere sagde hun ikke, før hun forlod rummet. Jeg gik ud fra at Martin var hendes kæreste?

"Jackie?" Jeg vendte mig om imod døren og fik øje på Louis, jeg hævede mit ene øjenbryn "Hvad laver du her ude? På pige-toilettet?" Spurgte jeg drillende, Louis havde et alvorligt ansigtsudtryk klistret på ansigtet. Men han fik et lille skævt smil, på læben over min kommentar.  

"Jeg leder efter dig" Det skæve smil, blev udskiftet med et fjoget et. Han trådte frem imod mig og lagde sine arme om min lænd, mens at han lagde sin pande mod min. Jeg kiggede ham i øjnene "Du har fundet mig" Han grinte kort og lænede sig så ned, for at kysse min hals.

"Louis, hvad laver du?" Spurgte jeg i trance, mens at Louis placerede kys rundt på hele min hals, jeg må ærligt indrømme at jeg nød det, selvom det virkede forkert. "Hvad lavede du med Harry?" Hans spørgsmål fik mig til at vågne fra min trance og skubbe ham væk. Han virkede forbavset over min handling, hvad mente han med det? Var han jaloux? Selvom hans jalousi før var sødt, så virkede den barnlig og dobbeltmoralsk nu, for det var ham der havde været sammen med en anden! Ikke mig!

"Er det derfor du kom herud?" Louis kiggede bare lidt på mig, før han nikkede ligeglad "På en måde.....Jeg forstår ikke hvorfor du snakker med ham, hygger med ham, griner med ham, rør ved ham og værst af alt flirter med ham. Når du ved hvor meget jeg hader det" What? Prøvede han at forbyde mig, at snakke med Harry? Hvor gamle var det nu vi var? 12? Og jeg flirtede IKKE med ham!

"Hvad er det du siger, Louis?" Spurgte jeg chokeret, over hvor den her samtale var på vej hen. "Jeg synes bare det er underligt, at istedet for at undgå Harry, så opsøger du ham nærmest. Man skulle nærmest tro, at du havde...." Louis stoppede sig selv, da det nok gik op for ham hvor åndsvag han var.

"At jeg havde hvad? Følelser for ham? Er det, det du prøver at sige?" Louis´ beskyldninger gjorde mig fucking vred, bare fordi han havde været sammen med en anden ville jeg fandme ikke synke ned på hans niveau.

Louis´ øjenbryn fløj op i hans pande "Så du har følelser for ham?!" Spurgte han beskyldende, jeg tog en dyb indånding for ellers vidste jeg at jeg ville springe i hovedet på ham. "Selvfølgelig har jeg følelser for ham! Men ikke på den måde du tror! Han er min første kærlighed, han vil altid betyde noget for mig! Men jeg er sammen med dig Louis! Så det betyder ikke noget" Vrissede jeg.

Der var nok en grund til at jeg ikke var sammen med Harry, hvis jeg virkelig ville være sammen med ham, så ville jeg være det, men jeg var sammen med Louis! Ikke Harry! "Det siger du nu! Men der kommer en dag, hvor du måske begynder at føle noget ekstra for Harry og du så giver efter for dine følelser!" Står han seriøst der og siger at jeg vil løbe ind i armende på Harry?!

"Det kommer aldrig til at ske!"

"Hvordan ved du det?!" 

"Fordi det ville jeg aldrig gøre!"

"Hvordan kan du være så sikker?"

"Fordi jeg ville aldrig nogensinde udsætte nogle, for den smerte! Jeg har haft 2 kærester siden børnehaven og begge mine kærester har været mig utro! Jeg ved bedre end nogen anden, hvor ondt det gør! Hvor knust man bliver når den man stoler fuldt ud på, svigter en på den værst tænkelige måde! Jeg ved hvordan det føltes, når nogle man elsker af hele sit hjerte.......Knuser det og dermed ødelægger det hele..." Jeg stoppede mig selv, da min stemme knækkede og jeg kunne mærke tårene forme sig, der var ikke nogen grund til at græde mere over Louis´ utroskab.......Jeg var nødt til at leve med det, uden at græde mere.

"Jackie....Undskyld, det var ikke min mening at beskylde dig fo-" Jeg afbrød Louis, for jeg kunne ikke mere lige nu. "Jeg ved det godt, Lou.......Men jeg har brug for en pause" Louis´ ansigts udtryk var fuld af fortrydelse og sorg "Jackie, nej.....Jeg ved godt at jeg har dummet mig meget, men det er kun fordi jeg elsker dig så meget!" Prøvede han og trådte frem imod mig, jeg rystede på hovedet "Undskyld Louis, men jeg kan ikke mere lige nu.....Jeg har brug for tid til at tænke" Jeg forlod Louis på toilettet, med et af de mest triste blikke jeg nogensinde har set.

Jeg gik over imod borderet, hvor Harry og de andre sad for at hente min taske. "Det hjalp ikke særlig meget!" Sagde Harry drillende og hentydede til kagen på kjolen. Jeg sendte ham et skævt smil "Hav en rigtig fed turne! Vi ses nok når I kommer hjem" Niall og Harry kiggede uforstående på mig, jeg vendte mig om imod Bobby og derefter Greg "Det var rigtigt hyggeligt at møde jer" Jeg gav hånd til dem begge, mens de mumlede "I lige måde." Jeg  kiggede derefter på Gemma "Det var fedt at se dig igen Gemma, vi må lige arrangere noget næste weekend, når jeg kommer til Cheshire"

"Tager du hjem nu?" Spurgte Niall forvirret, jeg nikkede "Jeg bliver nødt til at gå, jeg har nogle vigtige ting, jeg skal derhjemme" Løg jeg og samlede min taske op, jeg vinkede til dem mens jeg satte kurs over imod udgangen.

"Jackie!" Jeg stoppede op og vendte mig om da jeg kom til døren, ved lyden af mit navn der blev råbt højt igennem salen. Louis kom løbende over imod mig, de fleste folk fulgte ham med øjnene.

Han stoppede op lige foran mig, han lagde sine arme om mig og hev mig ind i et kram "Jeg elsker dig" Hviskede han stille, jeg lagde mine arme om hans ryg "Jeg elsker også dig, men det bliver godt med en pause........Så kan vi finde ud af hvad vi føler for hinanden og hvad vi vil" Louis trak mig længere ind til sig og kyssede mig i håret "Jeg kender allerede svaret på begge de ting, det er dig der har brug for at tænke over det...........Og selvom jeg ikke er for det, så respektere jeg dig nok til at acceptere dig"

"Tak, Louis"

"Du skal ikke takke mig, jeg gør det kun fordi jeg elsker dig" Jeg aede Louis stille på ryggen og slap ham, hvilket fik ham til at slippe mig. Jeg lænede mig frem og placerede et kys på hans kind "Hav en god tour!" Og mere sagde jeg ikke før jeg gik min vej.

--------------------------------------------------------------------------

Heejj Mennesker! Undskyld for ventetiden, jeg har haft nogle onde eksamener men jeg mangler kun en! Så jeg får skrevet lidt oftere nu! :D Det er et langt kapitel og jeg havde ikke lige overskud eller tid til at læse det igennem for stavefejl osv! Så skriv hvis der er noget hvor i tænker: "WTF?" 

Btw: Hvad synes I om at Jackie har bedt om en pause, i hendes og Louis´ forhold? Og Hvad mener I om hendes "episode" med Harry? Hvem af drengende kan I bedst lide Jackie sammen med? :D Kommentarer er velkommende! <3    

   

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...