You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64651Visninger
AA

13. Just shut up and kiss me!

Været sammen med en anden, hvad mente han med det? Ej, okay! Så dum var jeg ikke, han havde haft sex med en anden! Vi var ikke engang nået til det punkt endnu, hvilket måtte betyde at hun betød mere for ham end jeg gjorde! Alt vi havde var ødelagt, han var gået længere med en eller anden luder! Hvilket fik mig til at føle mig som en trøstepræmie, hvilket jeg ikke var interesseret i at være. Jeg kunne ikke være sammen med Louis mere, jeg var godt klar over at jeg også havde en del af skylden ovre på min banehalvdel! Men vi kunne ikke blive sammen.....Den måde han havde såret mig på og den måde jeg havde såret ham på....Det gik bare ikke!

Plus at jeg ikke ville være sammen med ham mere, han knuste mit hjerte på præcis samme måde som Harry havde. Jeg tror vist at det er på tide, at lade One Direction drengende være i fred.......Noget jeg skulle have gjort for lang tid siden. 

Louis rakte tøvende ud efter min hånd, men jeg trak den hurtig til mig. Jeg blev bare ved med at stirre ud i luften, mens at Louis sad ved siden af mig og prøvede at få min opmærksomhed. "Jack.....Jeg var fuld og hun var bare en tilfældig pige fra en bar! Hun betyder intet for mig, det er dig jeg elsker!" Prøvede han stille og tog min hånd, denne her gang hev jeg den ikke til mig, selvom det var fristende. Det gjorde ondt at høre Louis så trist, det var en af grundende til at jeg ikke ville se på ham, hans stemme var helt trist....Så måtte hans øjne være meget mere.

Jeg havde allermest lyst til at lade som ingenting og bare nyde de sidste dage sammen med Louis, men jeg kunne ikke! Utroskab var en af de ting, som var blevet uacceptabelt efter det med Harry!....Måske var alt det her bare skuespil, fordi at han havde det ligesom Harry havde haft det? Det med at han intet følte for mig.....Men Harry havde jo nærmest lige fortalt mig at han ikke mente det, og at han kun sagde det fordi at han ville have at jo tog til Afrika, for at følge min drøm. Jeg var forvirret.

Men en ting som jeg var sikker på, var at jeg var ved at bryde det løfte som jeg havde afgivet tidligere....Det med ikke at jeg ikke ville græde mere. Tårene sad parat til at falde, når som helst....Hvilket jeg ikke ville have dem til. Jeg ville ikke græde mere og jeg ville ikke græde foran flere mennesker.

"Jack...Vil du ikke nok være sød, at kigge på mig?" Spurgte han med en skrøbelig stemme, mens at hans frie hånd forsigtigt tog fat om min hage og langsomt drejede mit ansigt over imod ham. Hans smukke øjne var helt blanke og triste, hvilket gjorde det hele værre! Ja, han havde såret mig sindsygt meget, ved at være sammen med en anden! Men at se ham så trist gjorde det hele meget værre.

Den første tårer faldt ned af min kind, men Louis tørrede den hurtigt væk "Please don't cry Darling" Hviskede Louis og kyssede min kind, der hvor han lige havde tørrede en tåre væk. Hans læber på min kind føltes så fantastisk og rigtigt, jeg ville bare være sammen med ham! Men de læber han lige havde kysset mig med, de havde sikkert været overalt på en eller anden bimbo....Og hans hænder...De havde været med til at rive tøjet af den samme bimbo! Ligemeget hvor meget jeg elskede Louis, så kunne jeg ikke!

Jeg fik kvalme over bare at tænke på at kysse ham, det gik ikke! Jeg kunne ikke! Jeg hev min hånd til mig "Undskyld, men jeg kan ikke" Jeg rejste mig fra sengen og gik over imod døren.

"Jackie, vær sød ikke at gør det her" Jeg stoppede op og drejede om, så jeg kiggede på Louis, som nu stod op. Hans kinder var dækket af tåre, hvilket hurtigt fik fordoblet mine, jeg kunne virkelig ikke lide at se ham græde. Jeg rystede på hovedet "Louis, for helvede! Jeg vil ikke græde mere! Jeg kan ikke græde mere!" Jeg vendte om og nærmest løb ud af det mens at jeg kunne høre Louis råbe efter mig "Jackie, lad os nu tale om det!" Hans stemme var præget af det faktum, at han græd.

Jeg løb nærmest ned af trappen, noget inde i mig ville bare væk fra Louis! Jeg ville væk fra lejligheden! Jeg ville væk! Niall, Zayn, Harry og Liam kiggede allesammen forvirrede op imod mig, jeg ignorerede det bare og blev ved med at gå/Løbe. Men jeg nåede ikke helt ned af trappen, før jeg mærkede Louis´ arm rundt om min mave og lidt efter blev jeg løftet op og båret op af trappen igen. 

"Slip mig Louis!"

"Nej, Jackie! Vi skal snakke om det her, som normale voksne mennesker!" Hans stemme lød irriteret, men jeg var pisse ligeglad! Han skulle fandme ikke bestemme hvad jeg skulle! Og hvorfor fattede han ikke at jeg ikke ville snakke med ham, at jeg bare ville væk fra ham.

"Louis, sæt hende dog ned!" Sagde Zayn forvirret over hvad der skete, men Louis ignorerede ham bare og hev mig ind i hans værelse, hvor han satte mig ned. Det første jeg gjorde var at prøve på at flugte igen, men Louis tog fat om mit håndled "Slip mig!" Skreg jeg, jeg græd stadig men nu var jeg mest af alt bare vred. Hvem fanden troede han, han var? Selvfølgelig var han Louis Tomlinson fra verdens kendte One Direction! Men det gav ham ikke ret, til at opføre sig sådan. 

"Jackie, lad os nu snakke om det" Prøvede Louis fustreret, jeg rystede bestemt på hovedet "Jeg har ikke noget at sige til det, og ikke for noget....Men jeg har ikke brug for at høre, hvor god hun var!" Snerrede jeg. Louis slap min hånd og trådte tættere på mig, så der ikke engang var en meter afstand imellem os. Han kørte noget af mit hår om bag mit øre og kiggede ned på mig "Det ville jeg aldrig gøre imod dig Jackie" Jeg nægtede at kigge op på ham, hvilket fik ham til at tage fat om min hage og løfte mit ansigt op imod ham, så jeg var tvunget til at kigge på ham.

Hans blik var fuld af fortrydelse "Jackie, det var aldrig min mening at såre dig på den måde" Han lod sine hænder føre mit ansigt frem imod hans, og lidt efter ramte hans læber mine. Alt føltes som det plejede, men alligevel var alt forandret. Den mindre fyrværkeri-forestilling i min mave var der stadig, men det var som om at der var en kvalme over det, som om at alt det Louis gjorde nu......Det havde han gjort med en eller anden slut.

Jeg stoppede med at kysse med og lagde mine hænder på hans brystkasse, for at skubbe ham væk, hvilket både var svært og gjorde fucking ondt! Han tog mine hænder i sine og lagde sine pande i mod min, inden at jeg fik skubbet ham væk.

"Jackie...Du har ingen anelse om hvor meget jeg elsker dig, og det faktum at jeg har såret dig....Det gør så ondt, jeg er virkelig ked af det og jeg vil gøre alt som står i min magt, for at få dig til at tilgive mig" Jeg var så forvirret! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så gjorde hvad jeg altid gjorde: Jeg flygtede.

Jeg trådte et skridt baglæns, hvilket fik Louis til at slippe mine hænder "Jeg kan ikke tilgive dig Louis! Du gjorde præcis det samme som Harry gjorde......De to eneste fyre som jeg har elsket....De har begge været mig utro og du aner ikke hvor ondt det gør" Sagde jeg med gråd i stemmen, jeg tørrede mine kinder og vendte om på hælene, for derefter at forlade værelset.

Jeg gik med hurtige skridt ned af trappen, hvilket fik drengendes opmærksomhed fordi at Edward løb mig gøende i møde. Jeg havde ikke tid eller overskud til at tage ham og Tommo med, jeg havde brug for at være helt alene og desuden så ville de bare minde mig om Louis.

"Jackie, hvad sker der?" Spurgte Niall bekymret, jeg rystede bare på hovedet fordi jeg vidste at hvis jeg åbnede min mund, så ville tårende der var sat på standby falde på ny og det ville jeg ikke have skete offentligt....Eller foran dem.

"Jack..." Louis bedene stemme blandet med gråd og klynk, fik mig til at stoppe for enden af trappen og vende mig om. Han kom gående ned af trappen med langsomme skridt "Vær sød ikke at forlade mig" Selvom han var et stykke væk fra mig, så kunne jeg se hans kinder var mærket af tårer. Jeg pressede mine læber så hårdt sammen, som jeg kunne for ikke at lade et hulk undslippe.

"Hvad er det, der sker?" Spurgte Liam nu! De havde allesammen deres øjne på Louis og jeg, Louis kiggede hurtigt over på Liam "Love makes you do stupid things" Svarede han uden videre og stoppede lige foran mig. Jeg rystede på hovedet "Du kan ikke give skylden fra dig, på den måde!" Jeg var vred, såret, forvirret, trist og knust! Jeg elskede Louis over alt på jorderen, men samtidig så hadede jeg ham, for at sætte mig i denne her situation!

"Jeg forstår ingenting" Sagde Harry stille og vendte sit blik ned på Tommo, som lå i hans favn. Louis sukkede irriteret mens at han kiggede op i loftet, inden at han vendte sit blik mod Harry "Hvad med at du så bare, blander dig fuldstændig udenom? Fordi det rager dig ikke, en fucking skid! Det her er imellem Jackie og jeg! Det kan godt være at du tror at du er hovedpersonen i Jackies liv, men det er du ikke længere...Fucking spade" Snerrede Louis, mens at han bare mumlede det sidste.

Liam, Zayn og Niall så virkelig chokeret og uvidende ud, Harry så pissed ud men jeg håbede virkeligt at han ville lade den ligge. Det irriterede mig at Louis skulle flippe sådan ud på Harry, over noget som lå i fortiden....Selvom det på en måde ikke gjorde og...Forvirret er jeg. "Lad vær med at spille hellig Louis!" Vrissede jeg surt, hvilket fik Louis til kigge mig direkte i øjnene, med et blik mere giftigt end en kobras bid. Han pegede på Harry, uden at fjerne blikket fra mig "Det er alt sammen hans skyld! Hvis han...Som min bedste ven, bare havde fortalt mig det, før jeg var faldet så meget for dig, så var det ikke sket! Og så havde jeg ikke mistet dig!" Jeg så et lille glimt af sorg, da han nævnte det med at han havde mistet mig.

Jeg rystede på hovedet "Nej Louis.....Du mistede mig, fordi at du gjorde det dummeste du kunne gøre....Du knuste mit hjerte...Og oven i det, så skyder du skylden fra dig....Det er lavt" Jeg vendte mig om og satte kurs ud mod elevatoren.    

Men før jeg nåede helt over til elevatoren, blev jeg skubbet hårdt op af vægen af Louis, som holdte mig oppe af væggen ved at holde sine hænder på mine skulder, i et fast greb. Vreden i hans øjne samt hans handlinger skræmte mig, jeg havde aldrig set denne her side af ham og jeg brød mig ikke om den. "Louis Slip mig!" Jeg blev ved med at gentage den sætning og for hver gang jeg sagde den, jo højere og mere irriteret sagde jeg det. Mens at jeg ignorerede det faktum, at Louis stod igang med at sige noget til mig, jeg gav det ingen opmærksomhed, jeg blev bare ved med at råbe ham i hovedet, at han skulle slippe mig. 

"LOUIS! SLIP MIG NU FOR HELVEDE! JEG FUCKING HADER DIG, KAN DU IKKE BARE LADE MIG VÆ-" Jeg stoppede med at råbe og skrige, da Louis slog sin hånd ind i vægen ved siden af mit hoved "Lyt nu forfanden!" Råbte han bestemt. Jeg kunne fornemme Zayn og Liams tilstedeværelse for enden af gangen, de ville sikkert ikke blande sig men alligevel ville de sikre sig at vi ikke slog hinanden ihjel.

"Du sagde før: At jeg mistede dig for-" Jeg var skræmt over Louis´ opførelse, men jeg vidste at han kun gjorde det af frustration, han ville aldrig nogensinde skade mig eller såre mig med vilje. Så jeg afbrød ham "Jeg ved hvad jeg sagde" Der var ingen spor, af nogen som helst følelser i min stemme. "Jeg kan ikke miste dig, af de grunde......Jeg godtager det ikke, du kan ikke forlade mig af de grunde..........Jeg kan ikke leve med at det er grundende, til at du forlader mig" Louis´ stemme var gået fra at være hård og bestemt, til lille og bedene.

"Louis....Jeg har brug for at tænke"

"Hvorfor kan du ikke tænke her?" 

"Fordi jeg har brug for, at komme væk fra dig" Louis slap mig og kiggede rundt i rummet, for at tænke sig om "Så gå ind i stuen...Eller op på mit værelse, jeg holder mig væk fra dig!" Prøvede han desperat, jeg rystede på hovedet "Lad mig nu bare gå Louis" Han rystede på hovedet og kiggede på mig med et panisk blik "Nej, for så er chancen for at du kommer tilbage, meget mindre."

Uden at sige noget trådte jeg væk fra væggen og Louis, for at gå over imod elevatoren men Louis tog fat i mit håndled og hev mig tilbage, for derefter at gå ind foran elevatoren og dermed spærre vejen. "Kæft hvor er du barnlig Louis!" Sagde jeg træt, jeg magtede det ikke længere! Jeg ville bare væk fra alt det her drama, men det kunne jeg ikke.

"Bare kald mig barnlig, jeg er ligeglad.........Du kan kalde mig hvad du vil! Så længe at du ikke går" Louis kiggede på mig, med et sårbart blik fuld af selvhad. Jeg sukkede opgivende "Jeg gider ikke kæmpe mere, men jeg har brug for at komme væk fra dig" Den sætning må alligevel have gjort ret ondt.

Jeg åbnede døren ud til køkkenet og gik over til vinduet, for at tænke på noget andet. Den fyr som jeg elskede så fucking højt.....Han havde været sammen med en anden pige...Som sikkert var meget pænere, sødere, smukkere, klogere, sjovere, dejligere og meget bedre end mig.

Et hulk forlod mine læber, jeg dækkede mit ansigt med mine hænder og lidt efter blev nogle arme slået om mig bagfra, hvilket gav mig et chok.........Jeg anede ikke hvem det var, men jeg vidste at det ikke var Louis eller Harry, for Louis havde en blå lang ærmet trøje på, mens at Harry havde en hvid t-shirt på, personen havde en grå trøje på, med ærmerne smørret en smule op. Hans arme havde ikke nogen tatoveringer....Så det kunne heller ikke være Zayn.

Mit gæt var at det var Niall, jeg kunne ikke se den anden side af hans arme så det kunne sagtens være Liam, men mit gæt var Niall. "Shhhh! Det er okay Jackie" Hans irske accent afslørede ham, det var Niall og jeg var virkelig taknemlig for ham lige nu.

 

****

 

Jeg havde lige modtaget en besked fra Rich, om at han og begge mine søstre var hjemme hos mig nu, godt at de havde en ekstra nøgle fordi jeg ville ikke kunne komme og lukke dem ind. Eftersom at jeg stadig var hos Louis og Harry, jeg havde fortalt Niall det hele og han var virkelig sød, han fik mig slet ikke til at føle mig skyldig på nogen måde, fordi at han var så forstående.

Han havde endda fået mig til at tro på at der ikke var noget galt med mig, at Louis kun gjorde det fordi at han var fuld. Niall var virkelig fantastisk at snakke med, men jeg ville stadig gerne hjem. Niall og jeg sad på gulvet ude i køkkenet, jeg havde mit hoved på hans skulder mens at hans arm var rundt om mig, vi sad bare og snakkede stille og roligt om alt mulig underligt.

Det var dog ved at være sent, jeg tror at klokken snart var et om natten. "Tusind tak for alt Niall, det var virkelig sødt af dig at opmuntre mig, på den måde. Men jeg vil smutte hjem ad" Jeg placerede et lille kys på Nialls kind og rejste mig op. "Det var da så lidt....Hvorfor bliver du ikke bare og sover? Det er ret sent" Spurgte Niall sødt og kom på benene.

Jeg lagde mit hoved på skrå og sendte ham et lille smil "Niall, jeg har brug for at komme hjem....Jeg håber at du forstår" Niall nikkede som i at han forstod. Inden at han hev mig ind i et kram "Hvis Louis slår mig ihjel, for at lade dig gå....Så betaler du for min begravelse" Lige meget hvor meget jeg hadede når folk snakkede om døden, så havde Niall lige været der for mig...Selvom han ikke kendte mig sindsyg godt, så jeg kunne ikke have noget imod det. "Fair nok! Om jeg så skal sælge min krop" Sagde jeg idet han slap mig, han rynkede sine bryn "Du kan osse bare stjæle nogle af Louis´ ting og sælge dem, på Ebay" Jeg grinte lidt over hans forslag, men nikkede så sarkastisk inden at jeg forlod køkkenet.

Edward overfalde mig nærmest, jeg bukkede mig ned og kyssede ham i panden inden at jeg rejste mig igen, jeg gik over til elevatoren hvor der hang en seddel

#Please don't go#

Jeg hev den af døren og klistrede den på væggen i stedet, eftersom at klisterbåndet stadig virkede. Jeg trykkede på knappen og ventede på elevatoren, men Edward begyndte at gø og larme ved at løbe rundt om mig "Shhhh... Edward" Ikke at jeg regnede med at han ville lytte til min bøn, men bare for at prøve det. Jeg samlede ham op og gik over til køkkendøren, som jeg åbnede og gik ind af. Niall sendte mig et forvirret blik "Jeg spærre lige Edward inde her, fordi han larmer lidt og han klokken er altså mange så..." Niall nikkede forstående. Jeg sparkede forsigtigt til en tennisbold der lå på gulvet, hvilket fik Edward til at fare efter den, mens at jeg skyndte mig ud.

Jeg kunne høre at han hurtigt var ovre ved døren, fordi han begyndte at kradse op af den mens han gøende. Jeg trådte ind i elevatoren, som var kommet og trykkede ned. Idet dørene begyndte at lukke, kunne jeg se Louis stå for enden af gangen. Jeg sendte ham et lille smil, men han så bare virkelig såret ud over mit valg, før han gik med hurtige skridt ned i mod elevatoren, men den nåede at lukke.  

Da jeg kom ud på gaden fangede den kølige regn mig uforberedt, det var ikke fordi at det regnede meget...Men det regnede og det var koldt, og sådan nogle som mig, de glemmer jo altid at tage sin jakke med, heldigvis havde jeg en tyk striktrøje på. Jeg lagde mine arme i kryds og satte mit tempo op.

Mine kinder var helt hævet og de var sikkert også helt røde fra at græde så meget, plus at min mascara måtte sidde i min pande, men jeg var ret ligeglad. Jeg havde seriøst grædt så meget, her på det sidste at jeg ikke havde flere tårer tilbage, hvilket måske var meget godt, for så var der ikke flere der så mig græde. Jeg ved ikke hvorfor at jeg havde så meget imod, folk så mig græde...Jeg synes vel bare at man fremstod svag og opmærksomhedskrævende, som om at man ville have folk til at have ondt af en.

"Jackie!" Jeg stoppede og vente mig om, Louis kom løbende over imod mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller gøre! Så jeg blev bare stående helt stille, mens at jeg stirrede på ham...Som en eller anden retarderet stalker! "Vil du ikke nok snakke med mig? Om hvad du føler? Og tænker? Jeg er virkelig på bar bund, og jeg kan ikke miste dig...Ikke på grund af det" Hans kinder var præcis som jeg regnede med mine var, røde og hævede.

Jeg ville heller ikke miste ham, men han havde virkelig såret mig og jeg var træt af at skændes...Eller hvad man ville kalde det her "Louis, jeg har brug for at tænke over det. Men du mister mig ikke Louis, jeg vil altid være der for dig....Ligemeget om det skal være som en ven elle-" Louis afbrød mig, ved at ligge sine hænder på mine kinder og presse sine læber mod mine. Jeg lukkede mine øjne og kyssede med, kysset var som en fortryllelse der var blevet kastet af Louis, som fik min krop til at føles som en gang gele.

Men lige da alt føltes som glemt og ligegyldigt, kom tvivlen frem igen.......Jeg ved godt at det lyder egoistisk og selvglad, men ideen om at hun sikkert var sødere, smukkere, sjovere og bedre end mig, den ondt! Hun var sikkert meget bedre for Louis! Det var de tanker der fik mig til at skubbe Louis væk, han kiggede på mig med et uforstående blik.

"Hvad er det du tænker? Jeg ved at der er mere til det, end det som jeg har gjort" Louis sendte mig et håbefuldt blik, jeg rystede på hovedet og begyndte at gå endnu en gang. Jeg kunne ikke fortælle ham det, for så ville han tro at jeg var alt for usikker på mig selv og måske endda også latterlig!

Louis fulgte efter mig, mens at han blev ved med at råbe ting som "Jackie....Please tal med mig! Jeg elsker dig!" Efter mig. Det var først da vi stod på min vej, at jeg stoppede op fordi at Louis tog fat i min arm, så jeg vende mig om imod ham. Han var helt gennemblødt ligesom jeg, jeg tog en dyb indånding og først der indså jeg hvor meget jeg fryste. Jeg begyndte at ryste og skælve "Jeg kan ikke bare glemme det! Jeg ved ikke hvem hun er! Hvordan hun ser ud eller hvordan hun er! I princippet, så kunne hun være den perfekte pige for dig! Hun kunne være din soulmate! Og her står du, og prøver at få mig til at tilgive dig!" Sagde jeg og prøvede at virke hård, men det er svært når ens tænder klamre sammen, fordi at man fryser så meget.

Louis fik et smil på læben, hvilket jeg fandt helt vild flabet "Hun var forfærdelig billig kælling, fra en bar! Hun var hverken sød, smuk, sjov eller tiltrækkende! Hun var der bare.......Jackie du forstår det slet ikke! Det er dig, jeg elsker! O-" Jeg afbrød ham, for lige meget hvor sødt det var så sagde han det kun, for at jeg skulle få det bedre "Men hvad nu hvis hun var din soulmate?"

"Det er hun ikke"

"Hvordan kan du være så sikker?"

"Fordi at min soulmate, står lige foran mig og kigger på mig, med sine store smukke blå øjne" Hans blik fortalte mig, at han mente det! Han mente det hele! Jeg elskede ham! Ligemeget hvad, så var jeg nødt til at tilgive ham! Jeg elskede ham! Jeg placerede min ene hånd om hans nakke, for at hive ham ned imod mig og lidt efter mødtes vores læber i et kys, som gemte på så mange forskellige følelser! Hvilket gjorde at jeg virkelig havde lyst til at give mig selv 101% til Louis.

Jeg hev mig væk fra Louis, da jeg bemærkede at han også rystede, jeg lagde min hånd på hans arm "Louis, du er hel kold! Kom, lad os tage hjem til mig" Jeg tog hans hånd og flettede vores fingre sammen. Louis udgav et kort grin "Siger du! Du ryster jo!" Sammen løb vi resten af vejen op til mit hus. 

Da vi kom ind i udestuen, slap jeg Louis´ hånd og vendte mig om imod ham, for at presse mine læber imod hans for sidste gang og for at hentyde hvad jeg havde i tankerne. Louis forstod min hentydning, for i det næste øjeblik samlede han mig op, som en brud uden at hans læber forlod mine. Han gik den imod hoveddøren og fik med lukket øjne åbnet den, efter lidt fumlen.

Man kunne høre nogle dybe vejrtrækninger komme inde fra stuen, hvilket betød at mine søskende sov. Louis stoppede op foran trappen og trak sig væk fra kysset "Hvad er det?" Spurgte han nysgerrig, jeg udgav et kort fnis "Mine søskende der ligger og bobler" Louis rynkede sine bryn "Okay, men-" Jeg afbrød ham, for jeg havde ikke tålmodighed til at vente mere. "Louis, hold nu bare din kæft og kys mig!" Louis grinte af min kommentar "Som du befaler" Sagde han, inden at hans læber ramte mine. Louis satte kurs op imod mit soveværelse og gik en vild nat i møde, det var meget bedre end jeg nogensinde havde forstillet mig, hvilket Louis sikkert også synes for jeg havde givet ham noget at huske mig på.     

 

****

"Skal vi vække dem?"

"Nej, de er alt for søde!"

"Det ser ud som om, at de har haft noget af en nat" Jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede over imod døren, ind til mit værelse, hvor Rich, Nat og Bri stod. De havde alle tre et smørret smil klistret på munden, hvilket var irriterende. Jeg satte mig langsomt op, taknemligt over at jeg tog noget undertøj på....Efter nattens begivenheder. "Jamen godmorgen Jaquelin! Har du sover godt? Eller var det en hård nat?" Spurgte Richard drillende, hvilket fik mine søstre til at grine. Jeg gned mig i øjet "Hvad med at lukke røven?" Louis strakte sig og satte sig op, han kyssede mig på skulderen og sendte de andre et smil "Godmorgen.....Ved I hvad klokken er?" Spurgte han med sin over sexede morgenstemme.

"Den er lidt i 12" Svarede Brianna og sendte mig et hemmelighedsfuldt blik, jeg sukkede "Hvad nu?" I stedet for at svare, kastede hun et blad i hovedet på mig. Jeg sendte hende dræberøjne før jeg samlede bladet op, og kiggede på forsiden hvor der var et billede af Louis og jeg ude i regnen. Overskriften var:

#Louis Tomlinson from One Direction: Crying on the sidewalk# 

Louis lagde sine arme rundt om mig og hvilede sit hoved på min skulder, mens jeg bladrede frem til siden. Idet jeg slog op på siden, hev Louis bladet ud af mine hænder og begyndte at læse for sig selv.

Han udgav et grin "Her står alt muligt, med at jeg er vild med dig....Men dig og Harry har lige fundet sammen igen, efter 3 års adskillelse...Så du er meget forvirret! Og så noget med at Perrie er din bedste veninde, som er skyld i at Du og Harry har fundet sammen igen......Og jeg græd åbenbart, fordi at du lige har afvist mig" Louis lukkede bladet og kastede det ned i fodenden af sengen, for derefter at placere et lille kys på min kind.

"Ved han godt det, med dig og Harry?" Spurgte Natalia chokeret, jeg nikkede og skulle til at sige noget, men Louis kom mig i forkøbet "Ja! Jackie fortalte mig det" Svarede han hånene, jeg vidste godt at de ikke kunne lide hinanden, efter deres små sammenstød, men det kom alligevel lidt uventet.

Brianna satte sig nede i fodenden af sengen "I er ikke nøgne vel?" Hun kiggede på os med et løftet øjenbryn, Louis og jeg rystede begge på hovedet. "Godt! Når...Nu når det er slået fast! Hvornår skal jeg møde mine nevøer?" Spurgte hun stort smilende. "Nevøer? Hvad? Har I adopteret nogle af børnene nede fra Afrika?" Spurgte Rich med uforstående.

Louis rystede grinende på hovedet "Nej, vi har bare adopteret to hunde" To? Betød det at han ikke havde noget imod at jeg beholdte Edward?! Jeg sendte ham et kæmpe smil, hvilket fik ham til at nikke "Ja, Edward er også en del af vores lille fucked up tilværelse" Jeg drejede mig hurtigt i sengen og omfavnede ham i et taknemligt kram.

"Så du gik imod mit råd?" Spurgte Rich beskyldende, dog kun for sjovt. Louis trak på skuldrene, mens at han lagde sine arme om mig "Jeg kunne ikke bare lade hende være helt alene, når nu jeg tager på tour!" Forsvarede han, Rich sukkede "Fair nok! Men hvis du kommer hjem til 40 hunde, så sig ikke at jeg ikke advarede dig."

Jeg kunne godt lide ideen om at Louis, spurgte min bror til råds! Det var et godt tegn, på at de kunne lide hinanden. Jeg slap Louis og sendte ham endnu et smil, hvilket han gengældte inden at hans blik faldt ned på min hals. Han kørte forsigtigt en finger køre henover samme sted, bare på sin egen hals inden at han kiggede over på Rich "Øhm....Jeg tror ikke at din søsters samlermani er så slem!" Rich udgav et grin "Du skal seriøst se hendes værelse i Cheshire."

"Hvad er der sket med din hals?" Spurgte Louis lidt efter, jeg sukkede og satte mig ordenligt "Der var en lille episode på mit arbejde i forgårs, som involverede i at en af de unge tog kvælertag på et af de andre børn, og derefter mig fordi jeg prøvede at stoppe det" Forklarede jeg stille og neutralt, fordi jeg var kommet over det! Han gik der jo heller ikke mere, så han kunne ikke gøre mig noget. "Du kan da ikke arbejde, sådan et sted" Udbrød Natalia, Louis nikkede over imod hende som om at han var enig "Jeg er ikke meget for det, men jeg giver din søster ret" Det er sjovt hvordan Louis og Rich nærmest var venner, og Louis kunne også godt lide Brianna men Natalia kunne han ikke lide! Hvilket var forståeligt nok, fordi hun var ret speciel.

"Ham der gjorde det går der jo ikke mere, så det sker jo ikke igen" Prøvede jeg, men Louis godtog det ikke "Jeg kan sagtens skaffe dig et job! Hvad vil du være?" Spurgte han hjælpsomt, jeg rystede på hovedet "Jeg har et job, ellers tak! Og ligemeget hvad i siger, så siger jeg ikke op"

"The Queen has spoken!" Sagde Rich i en meget dyb stemme, hvilket fik os alle til at grine mens at Louis knugede mig ind til sig.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Drama Drama Drama Drama Drama Drama Drama Drama Drama Dramaaaaaaaaaaaa! Men et nyt langt kapitel blev det til! Hvis ikke i kan lide drama, så bare rolig de kommende kapitler bliver ikke ligeså dramatiske! Hvis du godt kan, så bare vent min ven! Men i så fald Jackie tilgav Louis! Og De havde sex lige efter at han havde været hende utro....Den pige har en underlig tankegang ;) Just kidding, I love Jackie! Når men hvad synes I om kapitlet? Det er ikke lige blevet rettet for stavefejl, så bær over med mig eller skriv hvis det er ;) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...