You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65511Visninger
AA

22. It's going down.

"Der er desværre ikke rigtigt mere, vi kan gøre" Sagde Mack idet vi trådte ud af rummet, hvor vi lige havde snakket med Gwen, om problemet med Rex. "Jeg synes bare ikke, at det er godt nok. Vi er dem børnene stoler på og regner med, og så kan vi ikke engang være der for dem. Når de har brug for det" Der var gået 2 dage siden Jai havde fortalt mig alt det med Rex, og jeg havde fortalt det videre Mack. Som også mente at vi burde gøre noget, så vi var gået til Gwen og hun havde sagt, at vi intet kunne gøre! Fordi det ikke var sket, mens de var på klubben. 

Hvad fanden var det for noget, at sige?! Hun er jo fuldstændig skudt i hovedet, hende Gwen...Hun var virkelig en røvbanan! "Du har fuldstændig ret, Jackie. Siden at Gwen satte en kæp i hjulpet på os, må vi gå til andre metoder"

"Hvad har du i tankerne?" 

"Vi bliver nødt til at ringe, og snakke med deres forældre" Det var så underligt, at hører det som voksen! Jeg mener.....Da jeg var yngre og en lærer, eller noget i den stil ringede til mine forældre, var jeg bange for at få skæld ud. Men nu var jeg en af dem, der ringede hjem til forældrene, ville det betyde at jeg skulle skælde nogen ud?! Det ville virkelig ikke være min ting..

"Rør mig igen! Og jeg smadrer det fucking smørret smil af dit ansigt!?" Hørte vi en råbe inde fra opholds-rummet, Mack og jeg udvekslede blikke, før vi begge farrede derind. 

J-Wen stod helt op i ansigtet på Jacob, som ellers var en fyr der plejede at holde sig i baggrunden. "Hvad sker der her?" Spurgte Mack hurtigt, mens han skillede dem ad og stillede sig imellem dem. 

"Ikke noget, Jacob prøver bare at spille hård" Svarede J-Wen og bakkede lidt væk, mens hans blik forblev på Jacob. "Hvad med at du bare lukker røven, og lader mig være! Det er Rex og jer, der har gang i noget, ikke mig og jer! Få det dog, ind i dit fucking hoved!"

"Hvad med at du selv lukker røven?! OG du er ligeså meget med idet, som Rex!?" De her drenge ville blive ved, hvis ikke vi gjorde noget nu! "Mack, jeg tager Jacob med ud, så kan du snakke med J-Wen imens" Mack nikkede anerkende, så det var åbenbart en god ide.

"Kom Jacob" Jeg pegede over imod døren ud til, med et iskoldt blik rettet imod J-Wen satte Jacob, kurs over imod døren. Jeg fulgte hurtigt efter ham, ud af huset og over til en lille gammel ustabil bænk, som vi begge satte os på.

Jacob sad med krydsede arme og stirrede vredt ud i luften, mens jeg sad ved siden af og kiggede tomt ud i luften, mens jeg prøvede at komme på en måde, som jeg skulle håndterer det her på. "Jeg har ikke tænkt mig, at tage imod alt det lort, som du har tænkt dig at give mig" Sagde han pludselig, efter noget tid i stilhed. 

"Og hvilket lort er det, du snakker om?" 

"Skæld ud osv"

"Jeg har ikke tænkt mig at skælde dig ud" Jacob drejede sit ansigt over imod mig, mens han havde et forbavset blik klistret fast på sit ansigt. Han stirrede på mig, i noget tid mens han prøvede at læse mig, men jeg stirrede bare ud i luften.

"Har du ikke?"

"Nej, jeg prøver bare at forstå hvad der er sket, siden at I alle er uvenner lige for tiden" Jacob sukkede tungt, som om at han var træt af det spørgsmål eller noget i den stil. Det var bare lidt underligt, for jeg er ret sikker på at der ikke er mange der havde stillede det. Af frygt for svaret, eller konsekvenserne ved at kende svaret. 

"Deres drama med Rex, har ikke noget med mig at gøre, men det fatter idioten til J-wen ikke!" Jeg forstod ikke helt hvorfor det lige præcis var Jacob, som J-wen blandede ind i deres drama. Der måtte da være en eller anden grund, om den så var fuldt retarderet var vel op til J-Wen. "Hvorfor prøver han at blande dig, ind i det her drama?" 

"Fordi min mor er Rexs plejemor" Så Jacob var på en måde Rexs bror? Det gav mening, men alligevel fandt jeg det latterligt at J-Wen prøvede at udfordrer Jacob. Eller hvad det nu var han havde prøvet på! 

"Men derfor betyder det ikke, at jeg vil blandes ind i deres problemer! Jeg prøver bare at passe mig selv, så jeg kan komme lidt længere i livet end de fleste med min baggrund kommer. Jeg vil ikke ende ud i alt muligt, jeg vil gerne være en af de der enkle tilfælde, som rent faktisk opnår noget i livet! I stedet for at være en, der nasser på samfundet!" Det lød virkeligt som om at det var noget, han brændte for og derfor gjorde det mig meget vred at J-Wen nærmest prøvede at ødelægge det. 

Men taget i betragtning, af  at han sikkert ikke havde nogle ide, om at der var folk der ikke ville være fuldtids hustlere eller gangsters, så kunne jeg ikke holde det imod ham. Fordi det var det de fleste unge, i dette kvarter hørte på dag ind og dag ud mens de voksede op. De vidste ganske enkelt ikke bedre, hvilket var en skam.....For de drenge og piger, som jeg havde lært og kende mens jeg havde arbejdet her, var alle gode til et eller andet! Hvilket ville sige, at de alle kunne gå en lys fremtid i møde, hvis altså de besluttede sig for det! Men det ville de færreste af dem nok gøre, for det er svært at bryde den sociale arv.

"Det forstår jeg godt, Jacob. Det er en rigtig god holdning at have, jeg tror på dig" Jacob virkede helt forbavset over at hører mig sige det, altså jeg havde ikke ligefrem snakket meget med ham eller lært ham sådan rigtigt at kende. Men udfra det som han lige har fortalt mig, så virker det som det rigtige.

"Tak, Jackie. Selvom du ikke kender mig, så har til tiltro til mig og det har jeg aldrig prøvet før....Altså at nogle støtter min drøm, på den måde" Hans blik sagde det hele, hvis ikke hans mund havde gjort det....Han var taknemlig, på den mest uskyldige måde. 

"Men Jacob, selvom du helst vil blandes udenom det her, så bliver du nødt til at hjælpe mig" 

"Hvad mener du?" 

"Kan du fortælle mig, hvor Rex er?"

Jacob bed sig i læben, mens han rystede på hovedet "Jeg ville gerne hjælpe dig, men jeg ved det ikke. Han har haft kontakt med min mor, så hun ikke efterlyser ham men hverken min mor eller jeg har set ham i flere dage" Jeg følte mig så magtesløs, jeg vidste virkeligt ikke hvad jeg skulle gøre, for at sætte en stopper for det her.

"Jackie....Jeg gider ikke rigtigt at være her mere....Er det okay, hvis jeg tager hjem?"

"Det er op til dig, hvis du vil hjem så stopper jeg dig ikke. Men jeg vil råde dig, til at holde dig fra J-Wen"

 

****

"Cece, hverken Jackie eller jeg vil med til 50 cent koncert! Ja, jeg ved godt at vi nederen mennesker! Fordi vi ikke har råd! Cece, vi kender heller ikke et eneste nummer af 50 cent! Ja okay! Det er jo også rigtig sandsynligt, at han spiller den! Baby, As long as you love me og boyfriend......Nej, bare fordi jeg kunne nævne mere end en Justin Bieber-sang, betyder det ikke at jeg vil med til en Justin Bieber-koncert.....Fordi jeg er en voksen mand! Cece....Jeg skal ikke med til koncert, hvis du så gerne vil til koncert med nogle af dine børnebørn, så har du 6 andre du kan spørger....Ja, det er mit endelige svar. Beds-....Nej! Hvis jeg ikke vil med til Justin Bieber-Koncert, tror du så virkelig at jeg vil med til Cody Simpson? Farvel Cece!" Jackson lagde på og smed sin telefon på gulvet, ved siden af sig.

"Ivrig bedstemor alligevel" Grinede Sean og tog en tår af sin øl, vi sad alle tre på terrassen ud mod Seans baghave og hyggede med en øl hver. Vi havde alle 3 af forskellige årsager haft et par hårde dage! Kayla havde nærmest chikaneret Jackson, fordi hun mente at Samson også var hendes hund, selvom Jackson havde købt Samson før han mødte Kayla, hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg, at hun gjorde det som en form, for afmagt.

Sean derimod havde fundet ud af, at han skulle være onkel og en uge efter at han var blevet det, blev han storebror! Ja...Hans storesøster og hans mor var begge gravide, og det var ikke fordi det var forfærdeligt, det var bare underligt for ham.

Og min situation krævede nok ikke så meget forklaring, jeg stressede bare rundt på grund af mit arbejde og konflikten som var på spil, lige for tiden.

"Du skulle bare vide, mate" Jeg fnyste kort over Jacksons opgivende tone, Ceces opkald skyldes at hun havde hørt om Jacksons breakup. Og derfor havde hun nærmest gjort det til sin misson, at opmuntre ham, men indtil videre gik det ikke så godt! For Jackson var ikke så frisk på en shoppingtur, eller Desperate housewives-maraton, som Cece havde håbet på. Men det virkede ikke som om at Jackson gik rundt og var trist, så han havde vist ikke brug for det.

"Kun for at skifte emne, hvorfor inviterede du så ikke hende der Becca, Betty, Becky ud?" 

"Becky! Og fordi Jackson, vi var blevet ansat af hendes mand" 

"Ex-mand"

"De var ved at blive skilt, hvilket betyder at hun nok ikke er klar til at date" Det var lidt sødt at Jackson, sådan prøvede at hjælpe Sean med at scorer! Men samtidig var det også lidt underligt, at han ville lege ´the love doctor´! Når han ikke selv rigtigt havde haft held med det. 

"Hvis det er rigtigt, hvorfor gav hun dig så sit nummer?" 

"Det var et visit-kort! Hun er maler og hun vil gerne have, at jeg køber nogle af hendes malerier!" 

"Hvorfor gav hun så ikke sit visit-kort til mig? Eller nogle af de andre?" Spurgte Jackson med et hævet øjenbryn, Sean ignorerede spørgsmålet og kiggede den anden vej.

Jackson vendte sig om imod mig "Han har allerede gemt hendes nummer, i sin telefon" Sean sukkede opgivende over Jacksons indrømmelse, mens jeg bare grinte lidt over hvor latterligt det her var. Hvorfor ringede han ikke bare til hende?!

"Sean, hvis du ikke ringer til hende...Så gør jeg!" Bød jeg ind, jeg havde ikke lige overvejet hvordan jeg skulle få hende nummer! Eller hvad jeg skulle sige til hende, men det var også kun en tom trussel indtil videre.

"Du har ikke engang hendes nummer!" Udbrød Sean mens han begravede sit ansigt, i sine hænder. Jackson holde nøje øje med Sean, for at sikre sig at han ikke lagde mærke til, Jackson var igang med at række Seans telefon til mig.

Jeg tog imod den og låste den op, heldigvis for mig havde han ikke kode på. Jeg gik ind på kontakter og fandt den eneste kontakt, der hed noget med Becky. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til hende, men det holde mig ikke fra at ringe hende op. Jeg tog hans telefon op til øret, og ventede på hun tog den.  

"Men jeg skal nok tænke over det!" Forsatte Sean efter han var blevet træt af stilheden, imellem os, som han nok så som underlig, for der var altid en af os der snakkede.

Han kiggede over på mig, med et forvirret blik "Du har da ikke Ipho-...GIV MIG, MIN TELEFON!?" Skreg han nærmest og sprang op, inden at han prøvede at tage telefonen fra mig. Men jeg lænede mig bare tilbage og tog mine knæ op, så han ikke kunne nå telefonen, mens jeg grinede sammen med Jackson.

Sean skubbede mine ben til siden og lagde sit knæ op på dem, så han stod halvt inde over mig. "Giv mig den nu!" Jeg lagde min hånd på hans brystkasse, for at holde ham væk fra telefonen, men Sean er en del større og stærkere end mig, så han tog fat rundt om min hånd og skubbede den væk.

"Hallo?" Blev der endelig sagt, efter telefonen havde duttet 1000 gange! Jeg kiggede op på Sean med store øjne, hvilket fortalte ham at hun havde taget den, for han så helt panisk ud.

Han rev hurtigt telefonen ud af min hånd og tog den op til sit ører, mens han stadig stod halvt inde over mig "Becky? Ja, øhm...Mit navn er Sean, jeg arbejder for det flyttefirma som flyttede for dig tidligere idag. Du ga-....Orh okay! Det er jeg glad for. Jeg ringer fordi øhm...Jeg øhm....Tænkte på om du spiser, right?" Jeg slog mentalt mig selv i hovedet, hvordan kan han være så nervøs? Han ser brænd godt ud og han plejer at have mere selvtillid end nogen anden. 

"Det er jeg glad for at hører! Øhm...Kunne du måske eventuelt tænke dig, at spise mig?-JEG MENER MED MIG!?  Jeg mener kunne du tænke dig, at spise middag med mig? En dag? Jeg forstår godt, hvis du ikke har lyst for det kommer lidt ud af det blå og du er ved at blive skilt, og det var jo ikke fordi du ville spise middag med mig, at du gav mig dit visit-kort!" Jeg udvekslede blikke med Jackson, som rystede på hovedet af ham og kiggede ned i sin egen telefon.

"Var det? Så du vil gerne? Imorgen? Det lyder perfekt, okay. Så henter jeg dig klokken syv. Ja, vi ses" Sean lagde på og kiggede på mig, med et forvirret blik. "Hun sagde ja?" Det lød mere som et spørgsmål, end en konstatering men det var vel bare svært at forstå for ham. 

"Det er flot, Sean! Men kunne du måske eventuelt tænke dig, at fjerne dig fra mig?" Spurgte jeg drillende, mens jeg citerede hans nervøsitet ord. 

 

****

"Hvad er dit problem?!" Jeg kiggede forvirret over på Gwen, som så virkelig sur ud, eller sur var ikke beskrivende nok! Hun så rasende ud! Og mit gæt var, at det var min skyld. "Hvad mener du?" Spurgte jeg neutralt, jeg havde ikke tænkt mig at gå i forsvars position, for jeg anede ikke hvorfor hun var sur.

"Jacobs Mor har lige ringet" Okay? Havde hun hørt om skænderiet eller hvad? Det var lidt sent at reagere på det, for det skete for sådan 3 dage siden. "Hvad sagde hun?" Gwens blik blev endnu mørkere, da jeg stillede det spørgsmål. 

"Hvad hun sagde? Ikke rigtigt noget nyt...Nårh jo, Jacob er blevet overfaldet!" What?! Mente hun det der? "Ej, hvor forfærdeligt! Er han okay?" 

Hun kiggede bare på mig, i noget tid før hun sukkede "Nej, han er ikke okay. Han er lige blevet udskrevet fra hospitalet, men han har mærker og ar over det hele" Det var fuldstændig forfærdeligt at hører, men jeg forstod ikke hvad det havde med mig at gøre? Hvorfor var hun sur på mig?

"Jackie, det her er grunden til at vi ikke blander os i tingene, der foregår på gaden, eller derhjemme i deres fritid...Hvis du ikke havde stukket din næse i drengendes problemer, så havde de selv fundet ud af det. Men du skulle absolut gøre et stort nummer ud af det, så drengende troede at de havde gang i noget kæmpe stort, med ærer, omdømme osv" Hun mente det seriøst? Hun fik virkelig vendt det, til at være min skyld? Jeg måtte virkelig anstrenge mig, for ikke at flippe ud. For hvis jeg begyndte at råbe og skrige, ville det bare ende med at jeg begyndte at græde af frustration. 

"Jeg tager hjem til Jacobs familie, og undskylder på ´vores´ vejene. Jeg regner med at du og Mack holder skansen imens!" Jeg følte mig virkelig overfuset af hende og hendes beskyldninger, hun blev bare ved og ved med at det var min skyld. Måske kunne man godt ligge noget, af ansvaret over på mine skuldre, men jeg havde bare gjort det som jeg følte var det rigtige! Jeg synes ikke at jeg på noget tidspunkt, havde handlet forkert.

Inden at jeg fik set mig om var Gwen taget afsted, hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg gik ud af det baglokale, som jeg havde gået og ryddet op i den sidste time. Tommo sad og kiggede på mig, mens han logrede med halen, bare synet af ham gjorde mig helt glad igen. Jeg satte mig ned på knæ til ham og kyssede ham i panden "Hvor er du dejlig!" Mere sagde jeg ikke før jeg rejste mig igen og gik ind i opholdsstuen.

Jeg blev meget forbavset, da jeg så Rex! Han stod og skændes højlydt med Curtis og J-Wen, mens at Mack stod og prøvede på at ordne problemerne.

"Hvad vil du gøre ved det, Rex? Du er svag, ligesom Jacob! Du tuder sikkert ligeså meget, som han gjorde igår aftes!" Råbte Curtis flabet. Selvom han ikke sagde det ligeud, så havde han lige indrømmet at det var dem der havde overfaldet Jacob.

Jeg havde godt på fornemmelsen, at det var dem men jeg havde ladet tvivlen komme dem til gode, hvilket tydeligvis var en fejltagelse. Rex begyndte at grine falsk, mens han rystede på hovedet.

Han vendte hurtigt sit blik om imod Curtis igen, hvor han sendte ham det hårdeste blik nogensinde "Vil du se, hvad jeg har tænkt mig at gøre ved det?....Så se her!" Mere sagde han ikke før han strakte sin arm, i Curtis retning. 

Jeg stivnede af synet af hans hånd, for i hans hånd havde han en pistol og det var ikke ligefrem en lavet af plastik. 

Hvis Jacobs overfald var min skyld, var det her så også?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...