You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65457Visninger
AA

25. I'm just helping a mate.

Zayns synsvinkel

"So what?! I'm still a rockstar! And I don't need you! You're just a Cheshire-bitch and I don't want you!" Jeg sad ved en bardisk, på en eller anden klam og lugtende karaokebar. Hvor jeg sad og var vidne til, at Louis gjorde sig selv helt og adeles til grin. Liam var taget ned og træne, Harry og Niall var ude og spise, så jeg var tvunget til at babysitte the Tommo! Mens han drak sig bankelam. 

Louis havde gang i et lille remix, af Pinks Rockstar-sang.Og med Remix, mente jeg at han var igang med at ødelægge den. Louis var kommet ind på Nialls og mit værelse, for at tage Niall med på bar, men Niall var der sjovt nok ikke. Og siden at Louis allerede var ret stiv, kunne jeg ikke lade ham tage afsted selv. 

Så jeg var tvunget til at tilbringe tid, med min bedsteven som jeg ikke var på god kant med lige for tiden. Siden han havde fortalt mig og drengende sandheden, om hans sidespring havde jeg ikke rigtig haft nogen respekt for ham. For det var gået op for mig, hvor dårligt han egentlig behandlede Jackie, og hun er en skide dejlig pige!

Alle elskede Jackie, især Perrie! Perrie har fortalt mig at hun elsker hvordan hun ikke er "Perrie fra Little Mix" men bare "Perrie Edwards fra South Shields" Når hun hænger ud med Jackie. Hvilket betyder meget for hende, da berømmelsen nogen gange bliver for meget. 

Men selvom jeg havde mistet meget respekt for Louis, så var han stadig min bedsteven og jeg ville gøre alt for ham. Så hvis han kom i problemer i aften, ville jeg selvfølgelig komme ham til undsætning, men først efter jeg var færdig med at fryde mig over hvor meget til grin han var ligenu. 

"Undskyld mig, men er du ikke Zayn Malik?"

"Nej" Svarede jeg pigen, uden at fjerne blikket fra Louis. Hun lagde sin hånd op på min skulder på en forførrende måde "Arj jo du er! Hvad laver du her?" Spurgte hun mens hun satte sig på stolen ved siden af mig, hvilket fik mig til at give hende elevatorblikket før jeg rejste mig op og satte mig i en tom bås, lige ved scenen. 

Det var ikke for at være ond mod hende, jeg ville bare ikke starte flere rygter om at jeg havde været Perrie utro. Bare fordi jeg var venlig imod slutty piger, som flirtede med mig. Ikke for at være selvglad, eller noget!!

Louis´ sang stoppede, hvilket fik Louis til at kigge forvirret rundt indtil han fik øje på mig. Han hoppede ned fra scenen, og gled i det han ramte gulvet, men han rejste sig igen i løbet af sekunder, før han slog sig ned overfor mig. 

"Zaaaaaaaaaaaaaynie! Hvad så!" 

"Hej igen, Louis" 

"Vil du have en drink? Jeg giiii'r!" Louis var meget oppe og kører, hvilket vil sige at han var meget fuld. Jeg rystede stille på hovedet "Nej, det er fint nok. Hvad sker der imellem dig og Jackie?" Noget siger mig, at det kom meget bag på Louis at jeg vidste de havde problemer....Sig mig, havde han allerede glemt hvad han stod og sang før?

Hans blik var helt chokeret, før han ændrede det til vrede "Hun er en fucking snerpet bitch! Og jeg gider hende ikke mere! Jeg er ligeglad med at hun har dumpet mig, det er ærligtalt det bedste der er sket for mig i rigtig lang tid!?" Løgner. 

"Hvis det passer, hvorfor havde du så behov for at drikke dig stiv?" 

"Fordi så glemmer jeg hvor sur, hun gør mig!"

"Louis?" Han kiggede afventende på mig, jeg rystede på hovedet af ham og fandt mine smøger frem. Jeg tog en enkel op af pakken og satte den imellem mine læber, før jeg rækkede ned i min jakkelomme efter min lighter. Jeg fik hurtigt tændt smøgen og lagde derefter lighter på borderet, ved siden af den halv tomme pakke smøger.

"Hvad?" Sagde Louis for at gøre mig opmærksom på ham igen, efter jeg havde ignoreret hans blik i noget tid. Jeg tog et langt hiv af min smøg og pustede langsomt røgen ud "Det er jo noget bullshit, det med at du drikker for at glemme hvor sur du er på hende! Du drikker fordi det gør det mere acceptabelt, at du har mistet den pige som højst sandsynligt var the one"

Jeg kunne se på ham at jeg havde ramt en nerve, men det var kun godt! For han skulle til at tage sig sammen, hvis han ville være sammen med Jackie. For en pige som hende vil ikke vente for evigt, bare fordi han ikke kan få styr på sit lort. 

Jeg tog endnu et hiv af min smøg, mens jeg skimte rummet. Jeg stoppede en ung kvindelig bartender, idet hun passerede vores bord og jeg bestilte 2 øl.

"Hvad ved du om det? Du ved ingenting om Jacks og mit forhold!" 

"Jack? Hendes navn er Jaquelin, hendes venner kalder hende Jackie og dem der er virkelig tætte med hende, har deres egne søde kælenavne til hende. Men eftersom du er Ex-kæresten, så har du mistet din ret til at have dit eget specielle kælenavn til hende. Hvordan føles det, Louis? Hvordan føles det at vide, at du måske aldrig kommer til at se Jackie igen? Holde dine arme om hende? Vågne op ved siden af hende? Kigge ind i hende smukke blå øjne og kysse hende?" Jeg stoppede for at takke bartenderen, der stillede en øl hver foran mig og Louis. 

Louis rystede overvældet på hovedet og rejste sig fra borderet, med retning imod døren. Jeg rejste mig også op, for jeg ville være sikker på at han forstod hvad jeg sagde "Du dummede dig, Louis! Du dummede dig virkeligt! Og det eneste gode, der kommer ud af det her: Er at Jackie endelig har en chance, for at finde en fyr der forstår at behandle hende godt!" Jeg tog et sidste hiv af min smøg og smed den på gulvet, hvor jeg efterfølgende trådte på den. 

Louis stoppede med at gå, han stod næsten helt henne ved udgangen. De få mennesker der rent faktisk var på denne klamme bar, sendte mig og Louis nogle underlige blikke, men jeg ignorerede dem, hvis de ikke kunne klarer at folk skabte en scene kunne de bare kigge væk. 

"En som Harry, eller.....Hvad er det nu, hendes lækre nabo hedder?" Louis var så pisse jaloux på både Harry og Jackies nabo, men han ville ikke indrømme det. Perrie havde fortalt mig at Jackie havde hængt rigtig meget ud med hendes nabo, som var model! Jeg vidste at Louis stolede på Jackie, men det var alligevel ikke noget som skulle nævnes. 

Jeg kunne selv på afstand se at Louis knyttede sine hænder, han var vred! Eller ikke vred, han var nærmere rasende. Han vendte sig om imod mig, og kom gående ned imod mig med aggressive skridt. Jeg sendte ham et smørret smil, hvilket bare pissede ham mere af.

"Din fucking idiot! Du skulle forstille at være min ven!?!!" Råbte han vredt da han var 2 meter fra mig, ligefør han fyrrede sin knyttede næve ind i min kind. Jeg faldt tilbage og ramte gulvet med et bomb, min kind pumpede af smerte mens Louis løb sin vej før han kunne blive smidt ud. Udsmideren og en af de mandelige bartender kom mig til undsætning, og hjalp mig på benene igen. 

"Er du okay?" Jeg nikkede og tog mig til kinden, udsmideren og bartenderen tilbød mig alt muligt forskelligt hjælp, de ville tilkalde politiet, hente noget is til min kind, osv...Men jeg afslog det hele.

Da udsmideren og bartenderen havde forladt mig, havde de udvekslet et par ord på russisk før de forsvandt ind i et af baglokalerne. Jeg satte mig på min plads fra før, med øllen foran mig. Jeg tog Louis' øl op til min kind, for at afkøle det en smule mens jeg tog en tår af min egen.

Jeg vil helt klart sige, at denne aften er vellykket! Louis havde fået noget til eftertanke og med min hjælp, ville han løse sine problemer med Jackie, for jeg tror ærligtalt ikke på at de to kan leve uden hinanden. Ja, Louis slog mig! Ja, det gør ondt! Men smerten er ikke noget som kan sammenlignes, med smerten Louis ville føle hvis han skulle undvære Jackie i hans liv. Det ville forhåbelig gå op for ham nu, når han var ude på egen hånd. 

 

****

"Zayn!? Din kind!?!" Skreg Liza idet jeg trådte ind i omklædningsrummet, hvor drengende var ved at få sat hår og blive sminket af Lou Teasdale. Jeg var sen på den som sædvanligt, men jeg havde en god grund, jeg havde fundet på et navn til Missionen! "Get-Louis&Jacie-Back-Together" cool ikke?  

"Liza!? Dit hår!?!" Skreg jeg tilbage drillende, der var ikke noget galt med hende hår, det var bare for at løfte stemningen og sænke seriøstieten. Liza fandt det dog ikke særlig sjovt "Hvad er der sket? Lou, kan du dække det til? Hvis ikke, så aflyser vi interviewet!" Hun skød det ene spørgsmål ud efter det andet, og derefter en konstatering, kan hun ikke se at det er ligmeget?

Lou kom over imod mig, med blikket rettet imod min kind, hun tog fat med hendes mikro hånd om min kæbe og studerede min kind intenst. Hun slap min kind og nikkede "Jeg tror godt, jeg kan redde det. Men han kommer til at have meget make-up på" Jeg rullede med øjnene, make-up! Tsk...

"Det er fint nok!" Konstaterede Liza, inden hun tog sin telefon op til øret og forlod rummet i en hast. Hvem skulle hun nu snakke med? "Hvad er der sket, Mate?" Spurgte Liam bekymret, ingen af drengende havde set mig efter Louis' og min baroplevelse, så de var ligeså udvidende omkring det som Liza. Undtagen Niall, men det er en helt anden historie. 

Louis sad i en sofa længst væk fra døren, med blikket i sin mobil. Jeg vidste at han var opmærksom på samtalen og hvad der skete, men han lod som ingenting hvilket jeg godt kunne forstå.

"Ikke noget" 

"Mate"

"Lad det ligge, Liam" Liam var sikkert overrasket over min tone, for han lod det efterfølgende ligge. Eller det troede jeg i hvert fald, indtil han vendte sig imod Louis "Er det derfor, din hånd er hævet?" Spurgte han irettesættende, Louis ignorerede ham og forsatte med at tappe løs på sin telefon. 

"Hvis I to har nogle problemer som vil påvirke bandet, så har vi en ret til at vide det!" Liam hævede sin stemme, men det var nok fordi han var nervøs for hvad vores drama ville betyde for bandet. Men hey! Det gav mig lige en lille ide!  

"Jeg forlader bandet" Sagde jeg som var det ingenting, en masse gisp kunne høres i rummet. Louis kiggede endelig op fra sin telefon "Zay-" Han stoppede sig selv, som om han prøvede at sige noget som han ikke kunne. 

"Det mener du ikke! Zayn, det her er din drøm! Det er vores drøm! Du kan ikke bare forlade den!" Bønfalde Harry mig, mens han kom gående over til mig. Hans bliv var det mest ødelagte blik, jeg nogensinde har set og det knuste ærligtalt mit hjerte en smule. 

"Zayn, hvis det er på grund af det som skete igår....Så skal du vide at jeg er virkelig ked af det, og jeg fortryder det jeg gjorde! Jeg håber du vil tilgive mig, vær sød og blive i bandet, jeg vil gøre hvad som helst!" Sagde Louis stille. 

"Så du er villig til at kæmpe, for at jeg bliver i bandet?" Louis rynkede sin pande over mit spørgsmål, men begyndte lidt efter at nikke "Jaa, hvis det vil få dig til at blive?" Mumlede han en smule usikkert. 

Jeg fnyste kort "Som om jeg nogensinde ville forlade jer tabere!" Liam, Harry og Louis kiggede uforstående på mig, jeg havde fortalt Niall alt om min plan så han var helt urørt af det hele. Harry slog mig på skulderen, han sendte mig et blik der fortalte mig at han ikke fandt det her sjovt "Jeg hader dig, nogle gange!" 

"Nej, du gør ej! Du elsker mig altid, Styles!" Harry sendte mig hans signatur smil, hvilket fik hans smilehuler frem. "You wish, Malik" Svarede han flabet igen, før han slog sig ned på en af stolene foran spejlet, så Lou kunne rette på hans hår. 

"Så det var en joke? Eller hvad?" Spurgte Liam forvirret, jeg rystede på hovedet "Jeg prøver at give Louis, en åbenbaring" Liam så helt forkert ud i hovedet, han forstod det åbenbart ikke overhovedet. 

"Jackie og Louis har slået op" Udbrød Niall ud af ingenting, selvom jeg ikke havde fokus på Harry kunne jeg se at det gav et ryk i ham. Jeg vidste godt at Jackie betød meget for ham, selvom deres eneste tilknytning til hinanden var at de var ex-kærester, og så at Louis og Jackie datede. 

"Hvad? Hvornår? Hvorfor? Og hvorfor har du ikke fortalt mig det? Er du okay?" Spurgte Liam hjælpsomt, med et strejf af bekymring. Louis stilede sig op, så han stod med sit ansigt rettet imod Liam og Jeg. 

"Det ligemeget, Li. Zayn, jeg forstår ikke hvad du vil have mig til at sige? Eller forstå?" Jeg havde tydeligvis regnet med alt for meget, jeg havde ærlig talt regnet med at Louis var mand nok til at indse hans bommert. 

"Jeg har ikke tænkt mig, at skærer det ud i pap. Hvis du ikke selv kan regne det ud nu, så fanger du den nok aldrig" Jeg slog mig ned på den anden sminkestol der var, ved siden af Harrys.

"Vil du have mig til at kæmpe for Jack...Jaquelin? Eller hvad er det du siger?" Jeg kunne bogstaveligtalt hører smerten i Louis´ stemme, ved at sige hende rigtige navn.   

Jeg sendte ham et skævt smil igennem spejlet, mens jeg nikkede kort. Han så forvirret ud "Men hvorfor? Hvad med alt det du sagde til mig igår? Med at hun fortjente bedre? Mente du det slet ikke?"

"Jo, jeg mente næsten det hele. Men jeg har aldrig set dig så glad, som du er når du er sammen med hende. Og jeg har set den måde hun kigger på dig, hendes blik lyser nærmest af kærlighed. Det I har, er udfra hvad jeg kan se: Ægte....... Og det er ikke hver dag, man finder det. Selvom du kan behandle hende rigtig dårligt, så elsker hun dig og du elsker hende! Så du må bare se at tage dig sammen, lad vær med at være et røvhul! Og bliv den prins, som hun altid har drømt om, istedet for bare at være den fyr hun er forelsket i"

"Hvorfor så dyb, Zayn?" Spurgte Harry drillende, mens Lou fyldte hans hår med forskellige produkter. Jeg trak på skuldrene "Nogle skal jo være det, så I 4 idioter ikke bliver ved med at begå jeres livs fejltagelser!"

"Du har fuldstændig ret" Mumlede Louis, mens han løftede sit blik fra gulvet, hvor det havde fundet tilflugt. "Hvad har du tænkt dig at gøre?" Spurgte Niall stille, Louis kiggede over på ham, med et smil på læben. 

"Jeg har tænkt mig, at kæmpe for hende!" 

"That's my Tommo!" Udbrød jeg stolt, ikke kun over ham! Men også over mine evner, til at overtale ham. "Jeg bliver nødt til at se hende!" Louis sprang over imod døren og farrede afsted, mens døren smækkede bag ham.  

"Hvordan gør du det?" Jeg fik øjenkontakt med Liam igennem spejlet, han havde et undrende udtryk klistret på ansigtet. Jeg trak på skulderene "Magic?" Han rystede grinende på hovedet. 

Lidt efter gik døren op igen, Louis stak sit hoved ind og kiggede på mig, med et taknemligt blik "Hey Zayn, du må undskylde det hele" Jeg sendte ham et smil og nikkede en enkel gang "Det er fint nok, det er glemt, bro" 

"Og Tak, fo-"

"Go get her back!" Louis sendte mig et kæmpe smil, før han nikkede forstående og stak af igen. "Han er godt klar over, at vi er i Rusland ikke?" Jeg fnyste over Lou's spørgsmål. 

"Det finder han vel ud af, når Preston stopper ham ved udgangen" Vi begyndte allesammen at grine. Louis Tomlinson forstår at lave rav i den. 

 

****

 

Jackies synsvinkel

"Er du okay?" Sean nikkede som svar på mit spørgsmål, så jeg hjalp ham hurtigt op og sammen gik vi op til min dør. Sean havde lige løftet mig over hegnet, så vi blev fri for at mase os igennem paparazzierne, han havde efterfølgende selv sprunget over og havde mødt min græsplæne. Han burde være meget taknemlig, for at jeg lufter mine hunde flere gange dagligt, så han ikke fik andet end græs-pletter på sin trøje. 

Det var blevet sen aften, men der stod stadig nogle paparazzier ude foran min have. Men det var ikke nær så mange, som tidligere. Idet vi trådte ind i udestuen, blev vi ramt af en stærk lugt af parfume og jeg var ret sikker på det var pige-parfume. 

Jeg udvekslede blikke med Sean, som så underlig ud i hovedet "Perrie plejer da ikke at bruge, så meget parfume?" Jeg nikkede mig enig i hans konstatering, måske havde hun fået en ny parfume som hun var helt vild med? Måske havde Jackson en pige med hjem! "Måske har Jackson pigebesøg!" 

Sean fik helt store øjne, inden han begyndte at grine "Hahahahahahaha! Jackson have en pige med hjem.....Til dig! Den var go', Jackie!" Jeg forstod ikke hvorfor det var så sjovt, jeg trak bare på skuldrene. 

"Hvorfor er det, så svært at tro på?"

"Han respekterer dig, bare alt for meget! Til overhovedet at inviterer en pige hjem til dig, før han har fået på skrift at det er iorden med dig" Forklarede min grinende nabo, som om at det var latterligt at han skulle fortælle mig det. Men jeg anede ærligtalt ikke at Jackson havde så meget respekt for mig, jeg troede bare at vores fætter/kusine-forhold var rigtig godt og vi forstod hinanden, det gør vi måske også men han har åbenbart meget respekt for mig, det er ret underligt at tænke på.

Nogle sorte stiletter fangede min opmærksomhed, de stod lige ude foran hoveddøren og ventede på deres ejer, jeg vidste at det ikke var Perries for hendes fødder er virkelig smalle, så hun får sine stilletter speciel lavet. Og de her var ikke det der ligende den samme kvalitet. 

"Hvordan forklarer du så dem der?" Spurgte jeg og pegede på skoende, Sean stoppede med at grine og fik store øjne. Han fnyste kort og gik over til døren, for derefter at åbne den "Only one way, to find out" Han gjorde tegn til at jeg skulle gå ind først.

Jeg var overrasket over at jeg ikke blev budt velkommen, af de 3 dejlige larmende hunde. Jeg smed mine sko og trådte ind i huset. "Hallo? Er der nogle hjemme?" Jeg fik intet svar, men jeg kunne hører nogle snakke inde i stuen. Min nysgerrighed var på sit højeste, idet jeg med stille skridt bevægede mig ind mod stuen, med Sean efter mig. 

Jeg stoppede op i den brede dørkam, mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, det kunne simpelhen ikke være rigtigt. "Eleanor?" Var det virkelig hende? Please sig, det ikke er hende!

Den lille procent chance for at det ikke var hende, forsvandt da hun vendte sit ansigt om imod mig og sendte mig et smil. "Hej Jackie!" Jeg rynkede min bryn, jeg forstod ikke hvad hun lavede her og jeg forstod slet ikke hvorfor hun smilede, og snakkede til mig med en venlig tone. 

"Hvad laver du her?" Det var ikke min mening at lyde så fjendtlig, men Eleanor og jeg kunne ikke lide hinanden, og hun var jo på en måde skyld i at mig og Louis ikke var sammen mere. Bare tanken om det, gav mig kvalme og jeg følte mig pludselig meget svimmel.

"Jeg er kommet for at snakke med dig" Jeg kiggede med store øjne over på Jackson, som nikkede anderkende til mig. Jeg åbnede min mund og lukkede den et par gange, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til hende. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende, men samtidig var jeg ivrig efter at vide, hvad hun havde at sige. 

Jeg stod bare og stirrede på Eleanor i noget tid, stemningen i rummet blev mere og mere akavet for hvert sekund der gik. "Okay, hvad vil du snakke med mig om?" Fik jeg endelig spurgt efter noget tid, Eleanor sendte mig et kæmpe smil, mens hun med hånden gjorde tegn til at jeg skulle slå mig ned i min sofa.

"Jeg står fint"

"Jacki-" 

"Det er fint nok, Jackson....Jeg forstår hende godt, sidste gang vi sås opførte jeg mig som en bitch, og det er også grunden til at jeg er her" Jeg så nok mere forbavset ud, end jeg burde men det kom virkeligt uventet. Jeg ved ikke lige hvad jeg havde regnet med, at hun ville sige men jeg havde ikke regnet med det her.

Eleanor fjernede sit blik fra Jackson, for at møde mit blik "Jackie, jeg er så ked af hvordan jeg opførte mig sidst! Jeg ved ikke lige hvad der skete i mit hoved, jeg havde drukket ret meget vin fordi jeg synes at det var akavet, og så begyndte jeg at savne Louis, hvilket fik mig til at hade dig" Jeg forstod hende vel på et punkt, men samtidig var det også virkeligt latterligt. 

"Og det er selvfølgelig ingen undskyldning, men jeg har bare haft så dårlig samvittighed siden da! Og det blev kun værre da jeg så dig i fjernsynet" Eleanor rejste sig fra sofaen og kom gående over imod mig. 

Hun stoppede op da hun stod lige foran mig "Du må virkelig undskylde min opførelse, Jackie. Jeg ved godt at du sikkert synes det er underligt at jeg er her, men jeg havde bare brug for at undskylde overfor dig. Du kan sikkert ikke bruge min undskyldning til noget, men du skal vide at Louis ikke lagde noget i de beskeder" Hvad mente hun med det? Og hvordan vidste hun det? 

"Hvad mener du?"

"Louis skrev til mig, fordi han manglede en halskæde som han havde fået af sin morfar. Og eftersom at han førhen tilbragte meget tid hos mig, tænkte han at jeg måske havde den. Det var derfor at jeg havde ringet til ham, fordi jeg ville hører hvor jeg skulle sende hans ting hen........Og så bad han mig om at være sød imod dig, til Danielles middagsting. Det var alt, samtalen varede 5 minutter højest" Jeg havde virkelig dummet mig, med hensyn til Louis og jeg. Jeg havde forventet at han havde noget igang med Eleanor, men det havde han ikke! Jeg ved ikke om det var en god ting, eller dårlig ting. For vi sagde begge to nogle ting, som ikke ligefrem var søde og kærlige. Men de var meget ærlige, jeg havde i hvert fald følt at de var ærlige med hensyn til hvordan jeg følte mig som et beard. Og Louis følte sig åbenbart som en babysitter, når han var sammen med mig, hvad er det for et forhold vi har?! Eller havde* Måske er det bedst, at vi ikke er sammen.

Jeg ved ikke hvorfor jeg bare købte alt Eleanor sagde, hun virkede bare så oprindelig og ærlig. Jeg ved ikke om det var hendes blik, ellers hendes tone der gjorde det, men jeg troede på hende. 

"Jeg tilgiver dig, Eleanor. Jeg sagde også nogle ting, der ikke var så søde, til dig, den aften. Så jeg siger også undskyld" Før jeg fik set mig om, havde Eleanor taget mig ind i en tæt omfavnelse. Ikke fordi jeg havde noget imod at kramme hende, men det var bare en tand underligt, men det stoppede mig ikke fra at ligge mine arme om hende. Hvis der var nogle som havde sagt til mig, at Eleanor og jeg ville stå og kramme i min stue, lige efter Danielles middag ville jeg grine dem op i ansigtet og tænke på hvor dumme de var.

"Jackie?" Eleanor og jeg slap hinanden, jeg vendte mig om imod stemmen og fik øje på Zac. Jeg sendte ham et spørgende smil "Jeg er klar til at snakke med dig" Foresatte han. 

Han havde nægtet at snakke med mig, ligesiden den dag hvor jeg fandt ham siddende ude i regnen. Men han havde boet hos mig lige siden, så jeg bad ham om at sige til når han var klar til at snakke om det. Og det var han vidst nu, det er da utroligt som den ene konflikt dukker op, efter den anden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...