You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65444Visninger
AA

6. I Remember.....

Jackies synsvinkel:

Det var blevet mandag og jeg var på vej over til ungdomsklubben, på min første dag der. Igår havde jeg brugt det meste af min dag på at tage mig af Louis, eftersom at han havde det virkelig dårligt.....Party-juice-tømmermænd er de slemmeste. Brianna og Richard var taget tilbage til Cheshire, jeg forstod ikke hvorfor at Richard stadig boede i Cheshire! Han havde godt nok sin egen lejlighed, men han var ikke flyttet særligt langt...2 gader! Nat var igang med at finde en lejlighed i Cheshire, hun var flyttet hjem til vores forældre og nu ledte hun efter sit eget sted, var jeg den eneste der synes at Cheshire var død sygt? London er meget mere min stil! 

Harry havde kimet Louis ned igår, jeg ved ikke helt hvorfor men han blev ved med at finde nye undskyldninger for at forstyrre, så vidste han ikke hvordan opvaskemaskinen virkede eller hvor toiletpapiret stod, Louis havde til sidst sagt til Harry at han selv måtte finde ud af det. Louis havde derefter slukket sin telefon og så havde vi puttet mens vi havde set en film, han var så dejlig.

Jeg stoppede med at gå da jeg nåede til et forfaldent gult mellem rækkehus, der hang et stort skilt på det hvor der stod ´Friheden´ Jeg gik ind af der hvor der manglede en havelåge, ude i forhaven stod 4 drenge og spillede seje med alt for stort tøj og store jakker. "Hey Babe! Skal du med hjem?" Spurgte den største af dem, han kiggede overlegende på mig med et blik der sagde ´Du hører ikke hjemme her´, jeg rømmede mig stille "Hej, Jeg hedder Jackie! Jeg er ny her" Jeg vinkede forsigtigt til dem og sendte dem et smil, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på det han havde sagt, så det var vel en måde at ignorere det på. "Nigga! She just turned you down!" Sagde den anden største, den største var nok omkring 16 mens at de andre var 13 og 12.

Den største kom gående over imod mig, han stoppede under en meter fra mig så han stod ubehageligt tæt på, men jeg lod som ingenting, hvis man viste at man var utilpas så var spillet ude! Et citat fra Kofi! Jeg savnede den citat-talende idiot. "Come on Baby! Du ved jo godt, at du vil" Han gav mig elevatorblikket og sendte mig derefter et slesk smil. Jeg rystede på hovedet "Det var hyggeligt at møde jer, men jeg skal på arbejde" Jeg trådte et skridt bagud og satte kurs overimod døren, men de 3 andre spærrede trappen op mod døren for mig, det var virkelig en klam fornemmelse der kørte rundt i min krop, hvad ville der ske nu? Men heldigvis for mig, blev de 3 små skubbet til side "Curtis, Lil´T, J-Wen og Jay det der gider vi ikke her!" En kvinde med kort brunt hår, neutralt tøj, hun var nok i 40´erne sendte dem skiftevis strenge blikke, før hun landede sit blik på mig "Du må være Jackie!" Hun sendte mig et smil og kom gående ned til mig.

Hun rakte sin hånd frem imod mig, jeg tog imod den samtidig med jeg nikkede og sendte hende et taknemligt smil "Du må være Gwen?" Det lød mere som et spørgsmål end en konklusion, men hun nikkede så det var vist et godt tegn. Jeg slap hendes hånd "Lad os gå indenfor og snakke" Gwen pegede ind mod bygningen, inden at hun begyndte at gå derind imod, jeg fulgte ivrigt efter. Jeg havde på fornemmelsen at det ville blive et udfordrende arbejde, men så igen: Hvis der ikke var en udfordring, hvad var pointen så? Kofi igen.

 

****************

Klokken var ved at være 17, jeg havde lige fået fri så jeg stod og ventede på at Louis ville komme og hente mig, som han havde lovet. Det havde været en fin nok start, det med de fire drenge havde været ubehageligt! Men efter at jeg havde fået en snak med Gwen, hvor hun fortalte mig hvordan tingende hang sammen og gav mig nogle gode råd, havde hun vist mig rundt indefor, der havde faktisk været mange børn og unge, de havde alle sammen store personligheder, men allermest virkede det som om at de prøvede at overgå hinanden med hvem der var den sejeste og turde sige flest ting til de voksne, men af en eller anden grund havde de allesammen respekt for Gwen! Så der var ikke sket særlig meget mere end det.

En af de ting som jeg synes var underligt, var at Gwen havde givet mig en peberspray, en lille tazor og en nødtelefon! Jeg havde bare grint lidt da hun havde givet mig det, men hun havde så forklaret mig at det var til selvforsvar, jeg spurgte hende om hun og alle de andre der arbejdede der osse gik rundt med sådan nogle ting, hun havde blot rystet på hovedet og fortalt at det er kun de nye der fik de ting, fordi børnene har ingen respekt overfor de nye og kan finde på hvad som helst.

Louis´ bil kom til syne og den stoppede lige foran mig, jeg åbnede hurtigt døren og hoppede ind "Hej Babe!" Louis lænede sig overimod mig og plantede et lille kys på min kind, jeg sendte ham et smil "Hej Mus!" Jeg spændte min sikkerhedssele i det han startede bilen. "Hvordan var din første dag?" Louis satte farten op, mens han holdte sine øjne på vejen.

"Overvældende, men på en god måde! Og Jeg har fået 3 gaver" Jeg hev min taske op på mit skød og åbnede den, mens jeg kunne høre Louis grine lidt "Det lyder godt!" Hvad mon han siger når han ser hvad mine ´gaver´ er? Jeg hev tazoren op og rakte den over imod ham, bare rolig! Man skal først tænde den og alt muligt før den virker! Han kiggede hurtigt men vendte så sit blik tilbage imod vejen, før han kiggede chokeret tilbage på tazoren "Er det hvad jeg tror det er?" Han virkede helt skræmt, hvilket nok var forståeligt nok når man tænker på at hans kæreste sidder og rækker en tazor over imod ham.

Jeg nikkede "Jeg har osse en peberspray og nødtelefon! Men min chef sagde noget med at Tazoren, ikke var så kraftig, det er alligevel ret overdramatisk at hun gav mig den" Louis grinte lidt over min forklaring "I det mindste passer de på min pige" Nuurh! Jeg lagde tazoren tilbage i tasken. 

"Going back to the corner, where I first saw you. Gonna camp in my sleeping bag, I'm not gonna move!" Min mobil begyndte at ringe, jeg fiskede den hurtigt op af min taske inden at sangen nåede længere "Hallo?" Jeg sendte Louis et smil, mens jeg ventede på at personen i telefonen sagde noget "Hej Kidoo! Hvordan har min datter det?" Et underlig følelse gik igennem min krop, det er nok den følelse de fleste kalder Savn! Jeg havde ikke set min far i over 3 år! Og så da jeg endelig havde muligheden var han på forretningsrejse, jeg forstod bare ikke hvorfor min mor så var med?

"Daddy!" Skreg jeg nærmest, Louis grinte lidt af mig, hvilket var forståeligt nok "Det tager jeg som ´Godt´!" Grinede min far, jeg rømmede mig "Jeg har det fantastisk! Hvad med dig og Mor? Hvornår kommer i hjem?" Jeg var fars pige og før i tiden var jeg rigtig afhængig af ham, men det er jeg vokset en smule fra...Eller jeg kunne ikke rigtig være afhængig af ham da jeg var i afrika og han var i Cheshire, men hvem ved? Måske kommer det tilbage? "Vi har det osse godt! Øhm....Om en måned cirka" EN HEL MÅNED! Jeg udgav et trist suk "Så når du ikke engang at møde min Louis" Jeg havde ikke fortalt ham om Louis, fordi jeg havde ikke rigtigt fået snakket ordenligt med ham, men nu havde jeg muligheden "´Min Louis´! Du har ikke engang været hjemme i en uge og du har allerede en ´Louis´, men hvorfor når jeg ikke at møde ham? Skal han da noget?" Sagde han drillende.

"Hvad kan jeg sige? Jeg arbejder hurtigt, men han er sanger så han skal på turne om 2 uger! Hvilket jeg synes er sygt nederent, fordi så skal jeg være helt alene i London!" Jeg kiggede på Louis med en trist mine, hvilket bare fik ham til at ryste på hovedet med et lille smil "Så du har rigtig fundet dig en musiker, jeg glæder mig til at møde ham! Men så må du invitere din fætter Jackson over, hans kæreste bor jo i London! Men Kidoo, jeg bliver nødt til at smutte! Det var godt at snakke med dig, vi ses snart! Jeg elsker dig og glæder mig til at se dig" Min far lød pludselig lidt stresset, jeg rømmede mig hurtigt "Helt iorden, Vi ses far! Jeg elsker osse dig" Jeg tog mobilen væk fra mit øre og lagde på.

"Min far glæder sig til at møde dig" Jeg sendte Louis et drillende blik, han rystede på hovedet af mig "Jeg elsker din familie! De er så originale, der er ikke nogen andre som dem!" Det sagde han sikkert kun fordi han ikke ville fornærme min underlige familie, det værste var at mine forældre var dem der var mest normale i "Collins-Franklin"-familien. "Mine forældre er slet ikke i samme liga, som dem du har mødt" Jeg satte mig til at kigge ud af vinduet, mens jeg lyttede lidt til den sang som kørte i radioen, selvom den var rigtig lav.

"Er det ment på en god måde eller dårlig måde?" Søde Søde Søde Louis, undskyld! Men jeg kan ikke lade vær! "Lad mig sige det sådan her, mine snobbede men elskede farmor og farfar møder festglade YOLO-Swagger Cece og min afdøde bedstefar David, som jeg ikke har tænkt mig at beskrive! En blanding af dem giver mine forældre.....God fornøjelse" Sangen som spillede var stille og rolig, den var ret sød! Vent lige! Det var Louis der sang!

Jeg vendte mig om imod Louis og fastholde mit blik på ham mens jeg skruede op "And maybe that's the reason That you talk, in your sleep! And all those conversations,  Are the secrets that I keep! Though it makes no sense to me" Han hævede sine øjenbryn uden at kigge på mig "Det er en god sang!" Sagde han neutralt. "Det er sjovt nok osse din!" Han vendte hurtigt sit ansigt over imod mig "Hvordan vidste du det?" Han kiggede igen ud på vejen.

"Jeg kan faktisk godt genkende min kærestes stemme"  

"Hvad synes du om sangen?"

"Jeg synes at den er rigtig sød, men nu har jeg ikke hørt den hele, så jeg kan ikke rigtig udtale mig om den" Jeg lukkede min taske, mens Louis kørte ind på en parkeringsplads bag et kæmpe lejligheds kompleks. "´Du kan ikke rigtig udtale dig om den´" Sagde han drillende i en lys stemme, jeg slog ham på armen "Hey, man må ikke slå en der kører bil!" Skreg han nærmest, jeg rystede på hovedet af ham "Du har slukket bilen smarte!" Jeg klikkede min sele op og åbnede døren før jeg hoppede ud med min taske på armen. Det var første gang jeg var hjemme hos Louis, han havde pralet med at han ville lave mad til mig og alt muligt, men han kunne jo ikke lave mad så det skulle nok blive interessant.

Louis kom over til mig og tog min hånd, hvorefter han flettede vores fingre sammen "Ready?" Til hvad? Jeg kiggede spørgende på ham, men han ignorerede det bare og hev mig hen imod bagindgangen indtil bygningen. Han åbnede hurtigt den store sorte dør og holdte den imens jeg gik ind, for derefter at følge efter.

Han hev mig med ind igennem en kæmpe, flot, moderne, antik lobby, han vinkede hurtigt til en ung mand der sad bag en skranke og holdte øje med hvem der kom ind. Louis stoppede foran en stor elevator og trykkede på knappen, med det samme åbnede dørene ind til elevatoren.

Han hev mig med sig derind og trykkede på 4 sal "Du må ikke dømme mit hjem, okay?" Han kiggede på mig, med at blik fuld af kærlighed og varme, jeg sendte ham et smil "Jeg lover at jeg ikke vil dømme dit hjem, medmindre at du gemmer døde mennesker og børn i dine skabe" Jokede jeg, Louis så helt bange ud mens dørene lukkede "Hvordan ved du det?!" Han slap min hånd og gik baglæns over til et af hjørnerne i den firkantede elevator, med et bange ansigtsudtryk.

Jeg grinte bare lidt og rystede på hovedet af ham, han sendte mig et smil "Det eneste døde du finder i lejligheden er inde på Harrys værelse....Når han ikke har gjort rent i en uges tid! Mens at de eneste børn der er i lejligheden er nok Lux, som er vores stylist Lou´s datter" Han sagde det med Harrys værelse så sarkastisk, som muligt hvilket fik mig til at tvivle på det "Jeg havde ellers mere troet at det var dig, som rodede" Louis kiggede ned i gulvet med et skyldigt udtryk i hovedet "Kun nogle gange" Sagde han stille.

Jeg grinte og gik over til ham, jeg lagde mine arme om nakken på ham hvilket fik ham til at hæve sit hoved så vi stod og kiggede hinanden i øjnene, der var en sød tavshed over elevatoren.....Men den brød Louis! "Hey Jack! Du kan godt forstå Afrikaans right?" Han kiggede afventende på mig, hans øjne lyste nærmest...Man skulle tro at han lige havde fået en million.....Dumt eksempel han havde jo flere af dem!

Jeg nikkede stille "En smule, hvorfor?" Louis hev sin telefon op af sine blå cowboybukser "Jeg har fået en besked, som jeg gerne vil have dig til at oversætte for mig" Han låste sin telefon op. Hvem kender han, som skriver Afrikaans til ham? Dumt spørgsmål...Han har jo nok sydafrikanske fans!

Jeg slap ham og tog imod hans telefon, da han rakte den hen imod mig "#Ek is lief vir jou#"  Nuurh hvor sødt, der var en fan der havde skrevet ´Jeg elsker dig´ til ham! "Hvad betyder det?" Han kiggede genert på mig, jeg rømmede mig og sendte ham et smil "Jeg elsker dig" Jeg rakte ham, hans telefon som han hurtigt tog imod "Nuurh hvor er du sød, Jeg elsker osse dig" En bølge af glæde skyllede ind over mig, jeg sendte ham et kæmpe smil, vi snakker om så stort et smil at jeg var bekymret for om mine kinder ville flække "Louis! Hvor er du kikset på en sød måde!" Jeg lagde endnu en gang mine arme rundt om hans nakke, inden at jeg pressede min læber mod hans og idet jeg gjorde det mærkede jeg fyrværkeri....Kæft hvor jeg elskede den spade alligevel!

*Ding* Jeg slap Louis og kiggede ud af elevatoren, den stoppede direkte inde i en lejlighed "Kom" Louis tog endnu engang min hånd og hev mig med ind i lejligheden. Vi befandt os i en kæmpe entre lignede gang, der var rigtig stor men hyggelig med blomster og malerier, der var 3 forskellige døre ind til andre rum plus en lille gang. 2 af dørene var til venstre mens at den sidste dør var til højre, gangen var for enden af rummet. 

Louis hev mig med ind af døren til højre, vi endte ude i et kæmpe køkken som nok kunne indholde 50 mennesker, men lige nu indholde det kun 3 mennesker: Louis, Jeg og Harry, som stod og var igang med at lave noget mad! Det var stort, åbent og lyst, istedet for et lille vindue ud mod gaden var hele væggen et kæmpe vindue! Det var virkelig et drømme køkken, hvis altså man var kok, jeg følte mig helt velsignet over at stå i rummet. Det skal dog lige siges at det osse var deres spisestue.

"Hej Jackie! Har du haft en god dag?" Harry sendte mig et stort smil og tog et fad ud af ovnen, jeg gengældte hans smil så godt som muligt "Hej Harry, ja min dag har været fantastisk! Takkede være din roomie! Hvad med dig, har du haft en god dag?" Jeg ved ikke hvorfor jeg fortalte ham det med Louis, nok lidt for at tværer det i hans ansigt....Siden hvornår er jeg blevet sådan et ondt menneske?

Louis grinte mens han slap min hånd og lagde i stedet sin arm om min lænd, Harry rynkede sine øjenbryn "Det lyder dirty! Men jeg har haft en fin nok dag, selvom jeg ikke rigtig har lavet noget efter vi fik fri" Louis fugtig gjorde sine læber "Det er ikke dirty! Jeg fortalte hende bare at jeg elskede hende" Harry flashede et forbavset blik, men ændrede det så til et anspændt smil "Jamen, det er jo godt!" Sarkasmen i hans stemme, fik Louis til at stramme sit greb om mig "Hvad er der med dig Haz?" Louis lød helt fremmed for mig, hans stemme var hård og irriteret.

Harry rystede på hovedet "Ingenting, jeg synes måske godt at du kunne have fortalt mig det først" What? Det lød som om at Harry og Louis var kærester eller noget.......! "Det har jo intet med dig at gøre" Jeg kiggede op på Louis, hans blik var helt surt...Hvad skete der lige her? "Nej, du har ret! Min bedste ven får en kæreste, han bruger alt sin tid sammen med hende! Han fortæller hende at han elsker hende! Uden at inkludere nogle af sine venner, ikke engang hans bedste ven! Tak for lort Lou" Harry smed hårdt fadet som han havde taget ud af ovnen, ned i køkkenborderet.

"Du er virkelig lat....." Louis stoppede med at snakke, da jeg vred mig ud af hans greb og gik over imod døren som førte ud af køkkenet. "Jack?" Jeg stoppede op og vendte mig om imod Louis, jeg sendte ham et afventende blik som fik ham til at forsætte "Hvor skal du hen?" Underligt nok så havde jeg mine blanke øjeblikke, hvor jeg slet ikke tænkte over tingende! Jeg var bare gået væk fra dem, fordi at jeg hadede når folk skændes "Jeg gider ikke være skylden til at i skændes, så jeg tager hjem! Så i kan snakke om jeres problemer" Jeg sendte Louis et smil, før jeg vendte rundt igen og skulle til at forsætte.

"Nej, vent lige Jack!" Louis lød helt lumsk, hvilket underede mig en smule. Jeg vendte mig om endnu en gang "Jeg smutter....Så kan du og Harry spise det mad som Harry har lavet...Mens i lærer hinanden at kende! I har faktisk meget tilfælles" Harry fik et smørret grin på læben, FUCK.MIT.LIV! Mig alene med Harry fucking Styles! Hvad gør jeg?

Før jeg kunne nå og protestere var Louis henne ved mig og placerede et let kys på min kind "Vær sød ved hende!" Sagde han hurtigt inden at han maste sig forbi mig og forsatte hen imod elevatoren. Jeg så dørene gå op inden at Louis trådte ind i den og forlod mig med et lille vink.

Jeg vendte mig hurtigt om imod Harry, som var trådt over på den anden side af køkkenborderet som han nu stod lænet op af. "Det her skal nok blive sjovt" Han sendte mig et hemmelighedsfuldt smil, en urolighed kørte igennem min krop....Han ville så meget fælde mig.

"Jeg har faktisk noget, som jeg gerne vil vise dig" Harry fastholde vores øjenkontakt mens han langsomt trak sin telefon op af sin lomme. "Jeg har lige skiftet baggrund, jeg tror faktisk at du ville synes rigtig godt om den" Han holdte den hen imod mig, jeg tog nogle enkle skridt tættere på så jeg kunne se hvad han snakkede om. Jeg stivnede ved synet af et billede, der var omkring 3 år gammelt! Det var et billede af mig der kyssede Harry på kinden, mens han lavede et hjerte med hans hænder.

Hvad gør jeg? Benægt! Benægt! OG Endnu en gang benægt! "Ej, hvor sødt! Er det din kæreste?" Jeg kørte mit blik fra mobilen og op på Harry, som så forbavset ud over mit spørgsmål "Jackie, Lad nu vær med det der!" Han lagde sin mobil ned i lommen igen, samtidig med at han sendte mig et fornærmet blik "Lad vær med hvad?" Jeg hadede at lyve men jeg havde ikke rigtigt andet valg. "Tror du seriøst, at jeg tror på at du har glemt det?" Harry sendte mig et blik fuld af irritation.

Jeg løftede et øjenbryn "Glemt hvad? At jeg skulle takke dig for noget? Du er virkelig en kompliceret fyr!" Harry så helt forkert ud i hovedet, det så ud som om at han ikke fattede hvad jeg stod og sagde! "Fint, leg den leg! Jeg er ligeglad! Den eneste jeg tænker på er Louis, han er helt væk i dig og du er kun sammen med ham for at hævne dig på mig" Han kiggede på mig, med et blik fuld af afsky!

Jeg rystede på hovedet "Du har alt for store tanker om dig selv" Jeg vendte mig om for at forlade ham, jeg ved ikke helt hvorfor men det virkede som det rigtige at gøre "Jeg har flere, det ville være rigtig ærgerligt hvis et af dem ved et uheld endte på Louis´ telefon" Jeg kunne nærmest høre hans frydende smil, jeg rystede på hovedet "Hvad vil du have?" Jeg vendte mig ikke engang om, han var en....Dum Cheshire-lover! "Du skal indrømme at du husker det" Det kunne jeg godt gøre, det var bare den tilfredsstillelse han ville få af det som fik mig til at tøve.

"Fint Harry! Jeg husker det! Er du glad nu?" Jeg drejede hurtigt rundt, for at se hans ansigtsudtryk, han rystede på hovedet "Hvorfor gør du det her imod Louis? Han har intet gjort!" Harry kiggede på mig med et blik der var hårdt og dømmende, jeg kiggede op imod loftet for at finde på et spydigt svar....Men så igen jeg var ikke et lille barn "Harry, tro det eller ej: Jeg er faktisk kommet videre! Jeg anede ikke at Louis og dig var venner.....Det er vel bare held i uheld!" Harry så forbavset ud over mit svar men jeg ignorerede det bare og gik over imod udgangen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...