You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64674Visninger
AA

19. Help is something, we all need.

Harrys synsvinkel:

Jeg var træt af at Louis var sur på mig, så jeg havde lagt en plan! Det var måske ikke en god plan, men det var en skudsikker plan! Den gik ud på at jeg ville spørger Louis om vi kunne snakke sammen, og hvis han sagde nej, ville jeg bare følge efter ham og irritere ham indtil han gik med til at tage snakken. 

Og hvis det ikke virkede så ville jeg gøre ham jaloux, ved at snakke med de andre om de ting som mig og Louis plejede at snakke om, lige foran Louis. Og gøre ting med de andre, som jeg plejede at gøre med Louis.

Hvis ingen af de ting virkede, så måtte jeg ringe til Jackie og tigge hende, om at snakke med Louis. For jeg var træt af ikke at kunne snakke med ham, han skulle vide hvor ked af det jeg var og hvor meget jeg fortrød at jeg ikke havde sagt det noget før. For jeg savnede min bedste ven, helt ubeskriveligt. 

"Hvad fedter du for?" Spurgte Zayn med et gab, da han kom gående ud i hotelsuitens stue. Han studerede lidt maden som jeg var igang med at tage af rulleborderet, som det var ankommet på og sætte det på sofaborderet. "Dumt spørgsmål.....Det er alt sammen Tomlinsons favorit retter" Konstaterede han og slog sig ned ved siden af Niall, som sad og så en eller anden film med Tom Cruise.

Klokken var godt nok ved at være 14, men jeg havde bestilt alle de morgenmader på room-service-menuen som jeg vidste Louis kunne lide. Niall og jeg havde været tidligt oppe, fordi vi havde et radiointerview, mens Liam, Louis og Zayn sov længe efter deres rejse hjem til England.

"Hvordan gik jeres tidlige interview?"

"Standard" Svarede Niall hurtigt, mens han var helt opslugt af filmen. Zayn kiggede spørgende på mig, for at få det bekræftet, jeg nikkede "Det gik fint, hvordan var det at være hjemme?" Zayn brød ud i et smil over mit spørgsmål.

"Fantastisk, det lyder underligt men jeg føler at Perrie bliver smukkere og smukkere for hver dag. Men jeg tror nu at Louis´ tur hjem, var lidt mere mindeværdi end min" Jokede han, jeg fugtig gjorde mine læber "Hvorfor?" 

"Prøv at spørger ham-.......Sorry, jeg glemmer det hele tiden......Skal vi ikke bare sige at Jackie og ham, havde den helt store afskedsscene" Sagde han med et glimt i øjet. Det forklarer hvorfor at radioværten havde spurgt om Louis var i et fast forhold, Niall og jeg havde bare udvekslet blikke før jeg svarede at den måtte Louis selv svare på.

"Er du egentlig okay, med at din ex-kæreste og din bedsteven er sammen?" Spurgte han lidt efter, jeg vil ikke sige at jeg sådan var den største shipper af deres forhold, men jeg var lidt ligeglad hvis bare Louis tilgav mig. 

"Sådan som tingene ser ud nu, er han jo ikke min bedsteven"

"Jeg kan ikke rigtigt sige at jeg synes han overreagere, for jeg ville nok reagere ligesom ham" Det havde jeg ikke lige regnet at få i hovedet, jeg vidste godt at jeg havde handlet forkert ved at holde det hemmeligt men Louis var ingen helgen selv! Han havde været Jackie utro, hvilket var det dummeste han nogensinde kunne have gjort. Hun havde sikkert følt sig virkelig dum og forrådt, men alligevel havde hun fundet sig idet hvilket jeg ikke forstod men det var hendes valg. Jeg kunne ikke styre hendes liv, jeg kunne ikke engang snakke med hende mere fordi det ville formindske mine chancer for at blive gode venner med Louis igen. 

Liam havde fortalt mig at det irriterede Louis at jeg snakkede med hans kæreste, istedet for at finde en til mig selv. Liam kom ikke løbende med alt sladderen, som det sikkert lød som men han var ligesom alle de andre trætte af vores uenigheder, så han fortalte mig det for at undgå flere knuder på tråden.

"Jeg synes at han overreagere!" Bød Niall ind mens hans øjne stadig var klistret til skærmen, jeg må sige at det føltes godt med en person på min side, selvom jeg ikke er meget for at folk vælger sider.

"Hvorfor synes du at han overreagere? Ville du måske ikke føle dig ligeså forrådt, hvis det var dig der var i hans situation?" Zayn var åbenbart meget nysgerrig omkring det her, jeg må ærligt indrømme at jeg selv også gerne ville høre hans argumenter.

"Det ville jeg sikkert, men Harry begik en fejl fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Og Louis så det som en undskyldning, for at drikke sig fuld og være sammen med en eller anden fremm-" Niall stoppede da nogle rømmede sig bag mig, jeg vendte mig hurtigt om og fik øje på Liam som stod med hånden foran munden, hvilket fortalte mig at det var ham der havde rømmede sig.

Mens Louis stod ved siden af ham, med et hævet øjenbryn og sine arme i kryds henover sin brystkasse. "I skal ikke stoppe for min skyld" Udbrød Louis med et snert af alvorlighed. 

"Louis, vi snakkede bare om hvad vi hver især ville gøre, hvis vi var i din situation" Forklarede Niall neutralt, mens at han for første gang fjernede blikket fra skærmen. Louis lagde hovedet på skrå "Fortæl mig endelig hvad jeg gør forkert, Nialler" Den måde Louis sagde Nialler på, udviste en masse irritation, men det var det eneste der gjorde det ved ham. For resten af Louis' krop var afslappet, selvom hans holdning virkede bedrevidene. 

Niall rettede sig op og kiggede over på Louis, med et blik der fortalte mig at han følte sig angrebet, men alligevel ville han tage kampen op. "Du har alt for meget ondt af dig selv, du gør dig selv til offeret og det er du ikke" Niall lagde hånene hovedet på skrå, mens han sendte Louis et overlejenede blik. 

"Er Harry da ofret?"

"Nej, der er ikke noget offer. Men den der er tættest på, at være offeret er: Jackie, du sårede hende virkeligt da du var sammen med en anden. Ja, hun havde dummet sig ved at holde hendes fortid med Harry hemmelig, men det er stadig langt fra okay, at tage hævn for en fejltagelse. Man ville aldrig gøre sådan noget, imod nogen som man virkelig elskede" Hvordan kunne han bare sidde og sige sådan noget? Jeg elskede virkelig Jackie, da jeg havde kysset hende den anden. Jeg vidste godt at det ikke var okay, men jeg gjorde det for Jackies skyld fordi jeg elskede hende. Det viste bare lidt hvor meget erfaring Niall havde, hvilket var: Ikke særlig meget.

Louis kørte fustreret sin hånd igennem sit hår "Jeg ved det godt" Hvad? Elskede han ikke Jackie?! Eller hvad var det han stod og sagde?! "Er du enig?" Spurgte Zayn forvirret, Louis nikkede stille "Så du elsker altså ikke Jackie? Eller hvad er det du siger?" Bød Liam uforstående ind.

Louis tog en dyb indånding "Jeg elsker hende mere end noget andet, men Niall har ret.....Hvis man virkelig elsker nogen, så er man ikke sammen med andre bag personens ryg" Jeg udvekslede blikke med de andre, undtagen Niall som sad med sit blik låst fast på Louis.

"Du var ikke sammen med en anden?" Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, men Niall sendte ham et spørgende blik, så det virkede alligevel som et spørgsmål. "Nej, det var jeg ikke"

"Hvad?!" Udbrød Zayn og drejede hele sin krop over imod Louis, som begyndte at rette på sit tøj. "Hvorfor sagde du det så til Jackie?" Overtog Liam, Louis kløede sig på sit ene øjelåg mens han kiggede på Zayn med det andet øje.

"Det er en lang histo-" Zayn afbrød ham vredt "Så begynd den fucking nu!?"

"Jeg var ret vred efter Jackie havde fortalt mig, om hende og Harry. Så jeg tog i byen alene........Jeg endte så med at tage hjem til en pige, som jeg havde kysset lidt med på en bar. Da vi så begyndte at smide tøjet, indså jeg hvad jeg havde gang i og stoppede det. Jeg tog så hjem og gik død i min seng, men da jeg vågnede kunne jeg ikke huske om vi havde haft sex.......For jeg havde det som om at jeg havde haft sex, men jeg kunne ingenting huske! Så jeg gik bare udfra det var hvad der skete, men som tiden gik kunne jeg huske mere og mere fra den episode"

"Ved Jackie det?" Spurgte Zayn koldt, det virkede som om at det virkelig oprørte ham, hvis man tolker det ud fra hans tone og opførelse. Louis rystede på hovedet, hvilket bare fik et nyt Zayn-spørgsmål på banen "Hvor lang tid har du vidst det?"

"Jeg har tvivlet på det siden vi forlod England, men jeg var først helt sikker på det......I forgårs"

"Douchebag!" Mere sagde Zayn ikke før han tog sin mobil frem, mens han rejste sig og forlod rummet. Louis trak ligeglad på skuldrene, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham, for han var en douchebag, men samtidig så forstod jeg godt at han ikke havde sagt det, for han var jo ikke helt sikker.

"Louis...Kan vi snakke?" Jeg kiggede håbefuldt på Louis, ud af min øjenkrog som til min overraskelse begyndte at nikke. "Hvorfor ikke? Vi kan ligeså godt, få det overstået" Jeg pegede spørgende over imod altanen, som svar nikkede han bare og fulgte efter mig derud.

Han lukkede døren så vi fik lidt privatliv, mens jeg satte mig på en af stolene "Lou....Du må virkelig undskylde alt det med Jackie! Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke fortalte dig det, da du præsenterede hende som din kæres-"

"Det er fint nok, jeg er ikke sur på dig mere"

"Er du ikke?"

"Nej! Jeg ved godt at du fortryder det, den eneste grund til at jeg ikke har tilgivet dig noget før, var fordi det var nemmere at være sur på dig, end at håndtere det rigtige problem" 

"Det rigtige problem?"

"Ja, det rigtige problem var: At jeg var bange for at Jack ville forlade mig for dig, I har historie.....Du var hendes første kærlighed, den er svær at slå" Louis gik over til hegnet og stilede sig med front ud imod horisonten.

Jeg havde ikke rigtigt tænkt på det, på den måde! Selvfølgelig følte Louis sig truet, det ville jeg selv have gjort! Hvis altså jeg var sammen med en af Louis´ exer, uden at vide det og så senere fandt ud af det. 

Men der var intet for ham, at bekymrer sig om! "Jarry" var et overstået emne, selvom det gjorde lidt ondt at indrømme så var det slut. Og det havde det været i nogle år! Både Jackie og jeg levede dybt forskellige liv, og selvom jeg savnede hende, så var det slut.......Jeg ville være heldig hvis vi kunne være venner, sådan rigtige venner....Som vi var før vi begyndte at date, for jeg savnede virkelig Jackies selskab, men jeg ville ikke stikke til Louis. Så jeg måtte respektere at vi ikke havde status overhovedet, for Louis var min bedste ven.

"Louis......Jeg er måske hendes første kærlighed, men jeg er hendes første kærlighed som knuste hendes hjerte......Den er nem at overgå, du skal bare elske hende og være ærlig overfor hende"  

"Så jeg burde ringe til hende og fortælle hende, sandheden om mit sidespring?" 

"Det var ikke helt det jeg mente, men det burde du"

"Hvad mente du så?"

"Istedet for at være ærlig overfor Jackie og fortælle hende at jeg syntes, hun skulle tage til Afrika. Valgte jeg at knuse hendes hjerte, fordi jeg var for stor en kujon, til at fortælle hende sandheden. Lad vær med at gentage min fejl, behandl hende godt og lad vær med at holde hemmeligheder for hende" I sidste ende handlede det om at de skulle være glade, så selvom det ikke ligefrem var en ønske situation, måtte jeg bide i det sure æble og gøre den rigtige ting, som var at hjælpe min bedste ven.

 

**** 

Jackies synsvinkel:

"Det er rigtigt sødt af Danielle, at invitere mig......Men tror du ikke at det ville blive en smule akavet, hvis jeg dukkede op til middagen?" Jeg gengældte en forbipasserende mands smil og lod Edward hive mig forbi parkens første springvand, mens Tommo hoppede fremad for at kunne følge med. 

Der var stille i den anden ende af linjen, før Perrie endnu engang prøvede at overtale mig "Jeg lover ikke, at det ikke kan blive akavet. Men husk på, at det er hvad man gør det til! Så hvis du tager med og bliver ved med at tænke på, hvor akavet det er......Så bliver det nemt meget akavet, men hvis du tager med og tænker: Hvor er det sjovt og spændende at møde Louis´ ex! Så skal det nok blive fedt!" Perries argument var skudsikkert, for hun havde fuldstændig ret! Det ville også bare være forkert, hvis jeg takkede nej tak til invitationen, på grund af at min kærestes ex kom. Når nu min ex er bedste venner med min nuværende kæreste, eller de har jo lidt problemer lige for tiden, men hvis jeg beviste overfor Louis at jeg godt kunne komme ud af det med hans ex, så ville han måske overveje at snakke med Harry.

"Du har ret, Perrie"

"Som sædvanlig!"

"Hvis du siger det!" 

"Det gør jeg! Men nu når vi er enige om at vi begge tager med til Danielles middag, skal jeg så bare skrive det til hende? Eller gør du det?"

"Du må gerne, hvis du er så opsat på det" Jeg var ærlig talt ret ligeglad, for det handlede om en lille bitte SMS og det var jo ikke fordi at den skulle indholde en roman, eller kostede en bondegård. 

"Okay, så gør jeg det da med det samme! Vi snakkes ved senere, søde!" 

"Det gør vi, mus!" Da vi sluttede opkaldet, lagde jeg min mobil ned i min bukselomme og gav hundende al min opmærksomhed. 

Det var virkelig sødt af Danielle at invitere mig, til det middagselskab hun holdte om en uge. Men jeg kunne alligevel ikke lade vær med at tænke på Eleanor, som Louis´ex hed. 

Da Danielle inviterede mig, havde hun helt afslappet fortalt mig at nogle af hendes danser-venner, hendes søster og Eleanor kom. Hun prøvede nok ikke på at gøre et stort nummer ud af det, ellers tænkte hun bare ikke over det.

Tanken om Eleanor skræmte mig, for hun havde den helt store fortid med Louis og der var bare den dumme regel med at Ex-kæresten skulle hade den nye-kæreste! Og sådan var det bare.

Hun var sikkert en rigtig sød pige, derfor var det trist at vi var tvunget til at hade hinanden, jeg ville dog ikke hade hende for sådan en person var jeg ikke, og jeg håbede at hun havde det på samme måde, selvom jeg ikke skulle regne med det.

"Jackie?" Jeg stoppede med at gå og vendte mig om, bag mig stod en svedig topløs Sean med sin Iphone i hånden. Det så ud som om at han slukkede musikken der kom ud igennem hans høretelefoner, for dem tog han efterfølende ud af hans ører og lagde ned i hans shorts forlomme.

"Hej Sean!"

"Hey Jackie! Jeg vidste ikke, at du gik tur med hundende her?" 

"Det plejer jeg heller ikke, men forandring fryder" Edward prøver desperat at få mig til at gå videre ved at hoppe fremad, men jeg hev ham stædigt tilbage. "Det er selvfølgelig rigtigt nok. Det ser ud som om at Edward ikke er helt glad, for at du snakker med mig"

Jeg grinte lidt over at han lagde mærke til det "Jeg tror ikke at han har noget imod vi snakker, jeg tror bare hellere at han vil løbe igennem parken end at stå og vente på vi bliver færdig" Sean nikkede forstående og bukkede sig ned, for at hilse på Tommo.

"Hvis det er, kan jeg godt løbe lidt med ham?"

"Virkelig? Tusind tak, Det er rigtig sødt af dig"

"Du behøver ikke at takke mig, jeg var alligevel ikke færdig med min løbetur. Skal vi mødes nede ved hovedindgangen?" Jeg nikkede og rakte ham Edwards snor, da han rejste sig op. Han tog imod den og sendte mig et smil "Så ses vi om 20 minutter, eller noget i den stil" Og med det satte han i løb, med Edward ved sin side.

"Så er det bare dig og mig Tommo!" Jeg begyndte langsomt at gå igen, med Tommo ved min side, som skulle have alle lugtende med. "Awh, sikke en sød hund du har! Hvad hedder den?" Spurgte en ung pige, som kom gående over imod mig.

Jeg stoppede op da hun stod lige foran mig "Tak! Den hedder Tommo" Pigen bukkede sig ned og rakte sin hånd frem imod Tommo, så han kunne lugte til den.

"Det er et lidt specielt navn! Medmindre at du er Directioner?" Hun kiggede spørgende op på mig, jeg sendte hende et varmt smil "Det kan man vel godt sige, hvad med dig?" Pigen nikkede ivrigt, mens hun aede Tommo.

"Jeg elsker de 5 drenge, med meget stor passion" 

"Det forstår jeg godt, de er rigtig dejlige! Har du en favorit?"

"Ja, jeg har et svagt punkt for Liam.....Hvad med dig?"

"Liam er rigtig sød, men min favorit er helt klart Louis" Hun skulle bare vide, at jeg skulle til middagselskab hos Liams kæreste, eller at jeg var Louis´kæreste......Så ville vi nok snakke om nogle lidt andre ting.

Jeg kunne virkelig godt lide at jeg stod og snakkede med en pige, som nok var omkring 13 år om One Direction, og hun var fuldstændig ligeglad med alderforskellen imellem os, ellers lod hun bare som om at hun var ligeglad.

"Jeg elsker at vi bare begynder at snakke om One Direction, uden overhovedet at udveksle navne eller noget! Mit navn er Bethany Johnson" Hun rakte høfligt sin hånd op imod mig, jeg tog imod den og grinte "Hyggeligt at møde dig, Bethany johnson! Jeg hedder Jackie Collins."

Da jeg slap hendes hånd, rejste hun sige med det samme og kiggede på mig med store øjne "Er du den Jackie Collins?" Jeg trak på skuldrene, for jeg vidste ikke om hun hentydede til mig? Eller om der var en kendt Jackie Collins, som jeg ikke kendte til.

"Det kommer an på hvilken Jackie Collins, du hentyder til?"

"Jaquelin Mariah Collins, fra Holmes Chapel! Også kendt som Louis William Tomlinsons kæreste?!" Det var lidt skræmmende at hun kendte hele mit navn, men det var endnu mere skræmmende at hun kunne det i hovedet og sagde det som om, at det var en person som hun vidste alt om.

Jeg nikkede stille "Det er mig.....Hvordan ved du hvad mit mellemnavn er?" Spurgte jeg undrende, Bethany begyndte at grine "Det er tydeligt, at du er ny i vores verden" Så tydeligt? Hun begyndte altså at gøre mig lidt urolig, på den mest ubehagelig måde.

"Vi: Directioners, vi er ret gode til at finde ud af ting. Vi har før leaked sange, som vi slet ikke kendte til, og vi har billeder af drengenes fødselsattester, scanningbilleder og det er kun toppen af isbjerget! Men lige med dit mellemnavn......Det har Brianna Collins fortalt os, hun er din søster ikke?" Nu var jeg virkelig skræmt! Jo mere hun snakkede, jo mere urolig blev jeg! 

Jeg rystede på hovedet "Nej, jeg kender hende ikke.......Jeg kom lige til at tænke på noget, hvad betyder et ´beard´? I Directioners verden?"

"Det er ligesom et dække......Hvis folk har kaldt dig et beard, er det fordi de shipper......Altså støtter Larry, Harry og Louis´forhold, fordi de tror at de er kærester. Og de tror derfor, at du er sammen med Louis for at dække over deres romance" Jeg kunne bedre lide denne forklaring, end den anden jeg havde fået. Men det betød ikke at jeg var blevet mere tryg, ved at stå her sammen med pigen, jeg ville stadig vildt gerne væk.

"Okay, tak for forklaringen! Det var hyggeligt at snakke med dig, jeg bliver nødt til at smutte nu.....Jeg skal mødes med en ven, lige om lidt" Jeg tog hurtigt afsked med Bethany og skyndte mig efter Sean, så jeg ikke ville være alene hvis jeg mødte endnu en skræmmende Directioner.

 

****

Jeg lagde min bog ned på tæppet, da Edward satte sig op og begyndte at gø, mens han kiggede over imod bagdøren, som førte ind til køkkenet. "Hvad er der med dig?" Jeg kløede ham bag øret, som jeg havde fundet ud af var hans svage punkt, men han stoppede dog ikke med at gø. 

Jeg satte mig op og kiggede rundt i haven, der var ikke så meget som en fugl herude, så han måtte gø af noget usynlig eller noget inde i huset. Jeg skulle til at rejse mig fuldstændig fra tæppet, da en lille gravhund kom løbende ud af døren "Samson?" Det lignede Jacksons hund, men jeg var ikke helt sikker.....For alle gravhunde ligner næsten hinanden!

Edward snusede lidt til gravhunden, da den kom helt over til os men det endte med et lille nys fra Edwards side, før han lagde sig ned igen. Han var tydeligvis ikke særlig interesseret i hunden, Tommo derimod lå på ryggen med poterne i vejret, mens han fulgte gravhunden intens med øjnene.

"Der var du!" Jeg kiggede op imod døren og fik øje på Jackson, han kom gående ned til mig og satte sig på tæppet overfor mig. "Hey....Hvad så? Misforstå mig nu ikke.....Men hvad laver du her?"

"Kayla har på en måde smidt mig ud....Så jeg tænkte at min overdejlige fantastiske godhjertet kusine, ville lade en hjemløs som mig bo under hendes tag.......Bare indtil jeg finder et andet alternativ"

"Selvfølgelig! Du er velkommen til at blive, så længe du vil! Hvorfor smed hun dig ud?"

"Vi kom op og skændes fordi hun fortæller alt til hendes mor, og hendes mor blander sig i alt, som hun får mulighed for at blande sig i. Det er jeg træt af og det fik Kayla af vide, men det blev hun sur over og sagde: At så længe jeg hater på hendes mor, er jeg ikke en del af hendes liv og så skred jeg" Jeg nikkede forstående og aede Samson.

"Det er jeg ked af Jackson, I skal nok finde ud af det"

"Ikke denne her gang, jeg har fået nok og hun har fået nok......Det er helt slut....Derfor har jeg taget alle mine ting med mig" Jeg tog hans hånd og gav den et støttende klem "Du skal nok finde en der er meget bedre for dig, end hende i løbet af 0,5! Og indtil da, så kan du betragte mit hjem som dit! Du får endda dit helt eget værelse........Du skal dog selv købe en seng, for det har jeg ikke råd til! Medmindre at du vil sove i en gæsteseng."

Jackson sendte mig et taknemligt smil "Tak Jackie, det betyder virkelig meget at jeg kan regne med dig. Btw: Jeg har en box-madras ude i bilen"

"Du behøver ikke at takke mig, hvad har man ellers familie til? Lad os få dig på plads, i dit nye hjem!"

"Nu når vi snakker om familie, hvad er der sket med dig og resten af Collins-flokken?" 

"For at gøre en lang historie kort: Cheshire-weekenden endte med, at de fik mig til at drikke en drink, som de havde blandet stoffer i, Uden at jeg vidste det. Og det er ikke helt ufarligt!" Jackson fik store øjne, hvilket gjorde at han fik hele det der "Forbavsede"-look til at kører.

"Jeg vidste godt at Nat var sindsyg, men jeg anede ikke at de andre var! Hold da kæft.....Vil du snakke om det?" Jeg rystede på hovedet mens jeg rejste mig op. "Skulle vi ikke pakke dine ting ud?"

"Nårh jo, men husk nu: At hvis du vil snakke, så er jeg har for dig!" Jeg rakte min hånd over imod ham, han tog imod den og lod mig med besvær hive sig op.

 

****

Jeg sad og spiste ben&Jerrys i min store seng, med min computer foran mig, Jackson var gået i bad. Vi havde fået alle hans ting ind på hans nye værelse, men den opgave havde været hård og lang, derfor havde vi ikke fået ham ordenlig på plads. Men det var en opgave vi gemte til imorgen, fordi vi var begge ret trætte, så vi ville bare se en film og æde noget slik.

Jeg sad på twitter og facebook, mens Jason Derülo spillede stille. Jeg har noget med Jason Derülo og det har jeg altid haft, jeg elsker ham! Han er så dejlig og det at han er sammen med Jordin Sparks var så sødt.......Jeg ved ikke hvorfor, det var det bare.

Min skype sagde en irriterende lyd, hvilket betød at jeg havde fået en ny besked fra Lottie. Jeg trykkede hurtigt ind på den, fordi jeg vidste at hun var i dårlig humør, så det ville være ondt bare og ignorere den indtil sidste sekund, som man nogen gange gør med venner. 

Hun havde lavet en skype-status med en græde smiley, derfor havde jeg spurgt hende om hun var okay. Vi havde derefter skrevet lidt frem og tilbage, hendes sidste svar var endnu en græde smiley, men den var nok mere for sjovt, fordi at jeg havde bedt hende om at tænke positivt og derefter sendt hende en dårlig vits. 

Jeg besluttede mig for at ringe hende op på skype, så det var hvad jeg gjorde! Og det varede kun 5 sekunder, før hun havde besvaret mit opkald. "Hey søde!" Jeg sendte hende et kæmpe smil, som hun gengældte med et lille hurtigt et "Hej Jackie" 

"Hvad er der galt?" Spurgte jeg og tog endnu en skefuld is, Lottie sukkede trist og trak på skuldrene "Jeg har bare en dårlig dag, tror jeg.....Alt går bare galt idag, og alle går mig bare på nerverne!" Jeg kendte de dage alt for godt, for mig startede de altid med at jeg måske havde været oppe og skændes med f.eks Nat! Og det ødelagde så mit humør, og så gik alt bare ned af bakke derfra.

"Awh det er jeg ked af at høre! Jeg ville byde dig på noget is, men der ville være nogle seriøse komplikationer, fordi du er så langt væk!" Jeg kunne se et lille smil prøvede på at bryde igennem, på Lotties ansigt men hun lod det ikke komme frem. 

"Det er okay"

"Næste gang vi ses køber jeg den største is, vi kan finde til dig!" Jeg tog endnu en skefuld is og samlede hurtigt kartonen op fra sengen, fordi Samson prøvede at spise noget af det. Lottie nikkede med et lille bitte smil på læben, jeg var vist gået igang med at opmuntre hende uden at vide det. 

"Aftale! Hvem er det?" Jeg kiggede ned på mit skød hvor Samson nu sad og kiggede efter is kartonen, jeg grinte og aede ham en enkel gang på hovedet "Det her er Samson, han er min fætters hund" Jeg synes ikke rigtigt, at jeg havde behov for at uddybe det yderligere. 

Edward som også var ivrigt interesseret i isen, sprang op i luften for at nå den hvilket fik mig til at løfte min arm, så han ikke havde en chance. Men det fik ham bare til at logre med halen og gø, mens han blev ved med at hoppe op efter isen.

"Edward!" Sagde jeg bestemt for at få ham til at stoppe med at gø, men det hjalp ikke rigtigt. Jeg hev ham med min tomme hånd, over i mit skød så han sad ved siden af Samson.

"Det ser ud som om at du har hænderne fulde!" Grinte Lottie let. Hey, hun grinte! Det betød at hun var i bedre humør, end før! "Edward er noget af en håndfuld, mens Tommo bare er en sød lille pelskugle! Som er ligeglad med ting som Is, han vil bare sove! Samson har jeg ikke helt fundet ud af endnu."

Jackson kom gående ind på værelset, i en "AC/DC" t-shirt og nogle slidte natbukser. Uden at sige noget slog han sig ned ved siden af mig, og tog is-kartonen ud af hånden på mig. "Lottie, det er min fætter Jackson......Han er lige flyttet ind i mit gæsteværelse, fordi han manglede et sted at bo! Jackson, det er Louis´ søster Lottie......Hun er i dårlig humør, så vi skal opmuntre hende."

Jackson nikkede forstående "Hej Lottie!" Lottie vinkede en smule akavet til ham, men det bed han ikke mærke i. For isen havde hans fulde opmærksomhed, hvilket måske var meget godt, så hundende ikke spiste det uden at vi lagde mærke til det.

"Hey! Har I forresten hørt det?" Udbrød Jackson begejstret og kiggede skiftevis på computerskærmen, hvor billedet af Lottie var og mig. Jeg udvekslede hurtigt blikke med Lottie, som også så forvirret ud.

"Nej, hvad?" Jeg fortrød straks at jeg lod spørgsmålet trille over mine læber, for der gik ikke engang et sekund før Jackson slog en kæmpe prut. Jeg skreg frastødt og gav ham et hårdt puf, hvilket gjorde at han faldt ud af sengen. 

"Hvor er du klam!" 

Han rejste sig hurtigt fra gulvet og sendte mig dræber øjne "Det kommer du til at fortryde! Med mindre at du siger undskyld nu!" Han havde vist stilede isen fra sig, for da han hoppede op i sengen var hans hænder tomme. "Du skræmmer mig, ikke rigti-" Mere nåede jeg ikke at sige, før han havde rejst sig igen.

Han tog fat i mit ene ben, så hundende fjernede sig fra mig og så begyndte Jackson at hive i det. Jeg tog hurtigt fat i senge kanten, fordi hele min krop nærmest blev løftet fra sengen "Slip mig, din psykopat!" Grinene jeg, hvilket bare fik ham til at hive hårdere.

"SÅ SIG: UNDSKYLD!"

"GU VIL JEG RØV!"

"SIG UNDSKYLD!"

"NEJ!"

"SIG DET!" 

"ALDRIG I MIT LIV!"

Vi var så opslugte af hver vores kamp, at vi havde glemt alt om Lottie! Det var først da hendes grin kom snigende ud af computerhøjtalerne, at vi stoppede det vi var i gang med og gav hende vores opmærksomhed. "Hey! Du griner!" Bekendt gjorde Jackson, Kaptajn åbenlys! Lottie sad bare nikkede mens hun pegede på os, hun var helt flad af grin. Man kunne vist meget enkelt sige, at vores mission var klaret!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...