You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64700Visninger
AA

10. Edward And Tommo.

"Vi dyrker altså ikke SM!" Jeg kunne høre Zayn grine igennem telefonen, Perrie og jeg var på vej ud til hendes tante og se de søde små hundehvalpe. Drengende havde noget øvning til deres turne og under deres pause havde Harry åbenbart sagt noget med at han havde hørt Louis og Jeg...Have sex og at det lød som om at vi havde SM! Louis og jeg havde ikke haft sex! Vi havde været tæt på en gang, men det endte med at Louis begyndte at kilde mig og.....Vi besluttede os for at vente, til efter jeg havde mødt hans familie. Når men Zayn havde så ringet til Perries telefon, for at spørger mig, mens at resten af drengende grinende i baggrunden.

"Jeg tror på dig Jackie!" Jeg kiggede over på Perrie, som rystede på hovedet, hun kunne igennem en telefon vide at hendes kæreste løg...Det er ret blæret. "Nej, du gør ej! Men det burde du....Hvorfor spørger du egentlig mig? Du er sammen med Louis"

"Han er ikke lige til stede"

"Hvor er han henne?"

"øhhm......Han er på toilettet!" Perrie rystede på hovedet igen, hvilket fik mig til at grine "Åbenbart ikke..." Mumlede jeg for mig selv. Zayn grinte lidt over min mumlen og rømmede sig "Tror du ikke på mig?" Jeg skulle til at svare men idet jeg åbnede min mund, kørte vi ind på det jeg gik udfra var Perries tantes grund. Det var en åben grund, med et par indhegninger ved siden af hinanden som indholde nogle hunde, mest hvalpe men også det jeg gik udfra var hvalpenes mor. Midt på grunden var et lille rødt murstenshus, som så rimeligt nyt ud.

I tænker nok at det er dyre-mishandling, at have hunde sådan hegnet ind på den måde, men de havde alt hvad de havde brug for. Indhegningerne sad op af et hus, hvilket gjorde at hundene sagtens kunne gå ind, hvis de havde lyst til det. Og der var masser af plads i indhegningerne.

"Her Perrie, snak med din kæreste!" Jeg rakte hende telefonen, mens jeg var igang med at åbne døren, jeg var i trance over hvor søde hundende var, så jeg var ligeglad med at Perrie kun lige havde stoppet bilen og dårligt nok havde slukket den.

Da Perrie tog sin telefon hoppede jeg ud, med mit blik fastlåst på indhegningen hvilket var ret dumt. Uden at se hvad der ramte mig, blev jeg skubbet baglæns ned mod jorderen, mens jeg udgav et skrig. "Jackie?!" Jeg kunne høre Perries dør åbne sig. Jeg åbnede langsomt mine øjne, det var en refleks jeg havde anskaffet mig som barn, hver gang jeg fik ideen om at smerte ville ramme mig, så lukkede jeg mine øjne.

Jeg fik øje på en kæmpe schæferhund som stod og snusede til min fod, hvordan havde jeg ikke kunne have set den? Jeg satte mig op og kaldte den hen til mig, jeg havde ingen frygt for hunde, katte og andre husdyr, hvilket måske var lidt dumt. Perrie udgav et grin da hun fik øje på mig, hun tog telefonen op til hendes ører "Jeg tror at hun er okay, hun blev bare lige overfaldet af Busta" Jeg gætter på at Busta, var navnet på den hund jeg sad og nussede. 

"Det er min tantes mest elskede hund" Jeg tror at Zayn havde spurgt hvem det var, hvilket var forståeligt nok fordi det var bare et navn, det kunne jo være hvem som helst. "Ja, vi ses. Jeg elsker osse dig" Mere sagde Perrie ikke før hun lagde på og gav mig sin fulde opmærksomhed.

"Vil du have en hånd?" Hun sendte mig et drillende blik, jeg nikkede inden at jeg forsigtigt puffede hunden væk fra mig og tog derefter Perries hånd, som hun holdte ud imod mig. Da jeg kom på benene børste jeg mig grundigt af "At du gider! Dit tøj bliver beskidt lige så snart, at vi går ind i den første indhegning" Jeg kiggede op på Perrie og trak på skuldrene "Du har en pointe."

"Perrie!" Begge vores blikke fandt vejen over imod huset, hvor en lille lyshåret kvinde som nok var i tredverne kom gående i et stærkt tempo, over imod os med sine arme slået ud til hver sin side. Perrie brød ud i et kæmpe smil og gik hende i møde "Tante Gale" Glæden i Perries stemme fortalte mig, at det ikke bare var en af de tanter man bare havde uden rigtigt at bryde sig om dem, Gale som hun nok hed....Betød meget for Perrie...Tror jeg, man kan altså ikke vide alt bare ud fra to ord.

Mens Perrie blev omfavnet, stod jeg en smule akavet i baggrunden, med et kæmpe smil på læben, jeg elskede sådan nogle ting. Altså familie-reunions, jeg synes altid at man fik sådan en varm følelse i kroppen, som om at man blev overskyllet med glæde og kærlighed.

"Tante Gale, det her er min veninde Jackie......Jackie, det er min tante Gale" Lyden af Perries stemme fangede min opmærksomhed og tog mig tilbage til den virkelig verden, jeg fjernede hurtigt det store creepy smil fra mine læber og erstattede det med et mindre smil, som var lidt mere imødekommende. Jeg trådte to skridt frem imod Perrie og Gale, for at tilbyde min hånd som en hilsen, hvilket Gale tog glædeligt imod "Hyggeligt at møde dig" Jeg gentog hendes ord, inden jeg slap hendes hånd.

Perrie klappede begejstret sine hænder sammen, mens hun lavede et lille hop "Skal vi så få set nogle hundehvalpe?" Jeg havde for at være ærligtalt glemt alt om hundehvalpene, så da hun mindede mig om det blev jeg selv helt begejstret. Jeg nikkede spændt og fulgte utålmodigt efter en grinende Gale, som havde et hastigt gå tempo igang over imod indhegningende. 

Gale gik rundt om indhegningerne og over til det lille hus bag indhegningerne, hvor hun fandt en nøgle frem og så let som ingenting låste hun døren op, Gale holdte døren for os, mens vi gik ind. Et overloard af nuttedhed! Der var fire forskellige indhegninger indenfor, jeg gik udfra at det var her indhegningernes anden side var. Når men inde i tre af indhegningerne var der en masse små hundehvalpe!

"De der er 3 uger, de der er 5 uger og de der er 7 uger" Gale pegede på burene i den række følge de stod i, dem der var tættest på døren var de mindste. "Hvor er de bare nusser!" Udbrød Perrie med en helt lys stemme, som gav mig kuldegysninger, men jeg var totalt enig med hende.

"Det her er nok det sødeste, jeg nogensinde har set!" Gale grinte lidt af min erklæring, mens at Perrie nikkede sig enig. "Må vi gerne gå ind til dem?" Perrie havde nærmest julelys i øjnene, bare ved efterspørgslen.....Jeg vil ikke spille hellig, det havde jeg sikkert også selv.

"Selvfølgelig! Hvilke vil I ind til?" Uden at svare tog Perrie min hånd og hev mig over til bur nummer 2, det med dem på 5 uger. Jeg må sige at jeg var enig i hendes valg, dem på 3 uger var måske lige små nok. Perrie åbnede hurtigt lågen og skubbede mig ind, før hun selv trådte ind og lukkede lågen efter os.

Vi blev med det samme budt velkommen, af alle de søde små hvalpe der var i indearealet, Jeg bukkede mig hurtigt ned og samlede en af hvalpene op. Jeg holdte den i min favn mens at jeg nussede dens lille hoved, den prøvede at kravle op af mit kraveben for at komme op og snuse til mit ansigt. Jeg grinte da jeg lod den gøre det, fordi den slikkede mig på kinden. Jeg kiggede over på Perrie som havde sat sig ned på en bænk, der stod inde i indhegningen med 3 hvalpe på sit skød.

Jeg slog mig hurtigt ned ved hendes side, med min lille hvalp på mit skød "Hey! Lad os sende Louis en snapchat" Perrie tog sin mobil frem og satte en af sine hvalpe over til min, så jeg sad med to. Hun pegede sin telefon over imod mig "Hej Lou! Se hvad jeg har købt til Jackie! Er de ikke søde?" 

 

**** 

"Nu er vi desværre nødt til at gå! Ellers så kommer Jackie forsent på arbejde" Sagde Perrie trist, det skal lige siges at det var hundende hun snakkede til. Vi havde siddet en time inde hos dem og vi havde knyttet os til alle 7 hvalpe, de var bare så søde, jeg kunne slet ikke have det!

Perrie lukkede lågen ind til indhegningen efter mig, vi havde begge et overdrevet trist ansigtsudtryk, ikke fordi det var jorderens undergang, men man blev altså trist af at forlade sådan nogle søde små hundehvalpe. "Jeg kan godt komme forsent" Perrie grinte lidt over mit forsøg, inden at hun rystede på hovedet "Vi vil ikke have at du bliver fyret babe."

Gale som havde forladt os for noget tid siden, kom gående ind i huset med sin ene hånd godt fast omkring en lidt større hundehvalps halsbånd. Det så ud som om at den trak ret meget i Gale, som om at det var den der gik tur med Gale istedet for omvendt. "Hvor har i været henne?" Spurgte jeg idet Gale lukkede døren efter sig, og slap hunden fri.

Perrie og Jeg satte os ned på hug, idet den kom løbende hen imod os "Jeg har været ude og fange ham her.....Han stikker hele tiden af. Det er nok fordi den keder sig, eftersom at det er den sidste tilbage fra sit kuld" Forklarede Gale. Hunden stoppede lige foran os og satte sig ned, mens den ventede på at vi skulle klappe den "Snedig lille fyr" Grinede Perrie og lænede sig frem for at klappe den.

"Har den været alene i lang tid?"

"Nej, kun nogle dage.....Der har været mange og kigge på ham, men han er virkelig hypper, så de trækker altid i land, fordi de fleste er børnefamilier hvor en af forældrene selv har haft en, men så ser de ham og så vil de hellere have en anden slags hund"

"Hvor synd, han virker rigtig dejlig"

"Det er du desværre, en af få der synes Jackie"

"Virkelig? Jeg kender ellers mange, som ville elske at have en hund som ham"

"Du må da gerne tage ham med og se om du kan afsætte ham" Gales tilbud var virkelig dumt, fordi selvfølgelig ville jeg sige ja! Så havde jeg en hund, indtil jeg fik afsat ham. Hvad ville Louis have mig til at sige, i det her tilfælde? Efter snapchattet havde han ringet og fået mig til at love, at jeg ikke ville købe en hund. Men i princippet, så brød jeg ikke løftet! Jeg hjalp bare en hund og Perries tante.

"Har du da meget besvær med ham?" Gale nikkede utroligt langsomt. "Jeg er ret desperat efter at komme af med ham, han ødelægger sin indhegning og det koster ret meget at reparerer den hele tiden.......Personen som vil have ham, må få ham gratis! Bare de tilbyder ham et godt hjem..Så desperat er jeg" Jeg var så solgt! Jeg var nødt til at finde et hjem til ham, jeg havde virkelig ondt af ham.

"Altså hvis du er frisk på det, så kan jeg godt prøve at finde et hjem til ham" Gales øjne strålede nærmest af glæde. Hun sendte mig et kæmpe taknemligt smil "Jeg skal nok give dig noget hundemad og hans papir med!" Og med de ord havde Gale forladt os.

"Louis flipper!" Sagde Perrie og sendte mig et glad blik, jeg trak på skuldrene "Jeg lovede ham, at jeg ikke ville få mig en hund! Jeg sagde intet om at jeg ikke ville hjælpe din tante og denne flotte fyr" Perrie grinte lidt af mit fantastiske argument. 

"Skal vi gå ud til bilen?" Jeg nikkede stille, inden at jeg rejste mig og bukkede mig derefter ned, for at samle hunden op i min favn. Den var en del større end de andre, men det var stadig en lille hvalp, den var måske 8-10 uger.

Den begyndte med det samme at slikke mig på halsen og på kæben, hvilket kildede ret meget så jeg begyndte at grine. "Arwh! Den elsker dig allerede!" Perrie holdte døren for mig og smækkede den efter os.

Gale stod allerede ovre ved Perries bil, igang med at læsse en stor pose ind "Bruger du min bil som skraldespand?" Spurgte Perrie drillende, Gale grine og rystede på hovedet "Det er noget hundemad, vitaminer, lidt legetøj og hans papir."

"Tusind tak Jackie! Jeg kan ikke takke dig nok!"

"Du skal ikke takke mig, jeg takker dig! Jo længere tid det tager at finde et hjem til ham, jo mindre tid skal jeg være alene når min kæreste tager på turne"

"Hey! Bare glem mig!" Perrie lavede sine arme i kryds, for at spille fornærmet. "Jeg har da ikke glemt dig, jeg regner bare ikke med at du vil sove hos mig hver dag og du har jo heller ikke tid til det" Jeg elskede hvor tæt jeg var blevet med Perrie, på så kort tid, hun var virkelig fantastisk og jeg var stolt af at kunne kalde hende min veninde. 

"Jeg godtager din undskyldning! Kun fordi du tigger om det! Og jeg vil måske udnytte det skjulte tilbud, om at crashe hos dig."

 

**** 

"Jackie?" Jeg fjernede blikket fra den computerskærm, som jeg sad og stirrede på, jeg burde egentlig lave noget papirarbejde, men jeg var gået ret meget i stå. Jeg kiggede over imod døren hvor Zachary stod og kiggede afventende på mig. Det er måske en vigtig ting at fortælle, at han er et af børnene på klubben, han er 13 år gammel eller noget i den stil, men jeg er dårlig til alder afgørelse så....Men han var ikke ældre end 13!

"Zachary?"

"Bare Zac!"

"Fint nok...Zac! Hvad kan jeg gøre for dig?"

"Må jeg gerne joine? Der er intet at lave!" Jeg nikkede stille, hvilket fik ham til at sætte sig på stolen som stod for enden af skriveborderet. "Det er ikke fordi at der sker mere herinde. Hvorfor sætter du ikke gang i et eller andet?" Jeg prøvede at lyde så entusiastisk som muligt, men så igen...Jeg lød som en pædofil! Hvordan lyder en pædofil egentlig?

Zac kiggede på mig med et hævet øjenbryn "Dem jeg plejer at hænge ud med, sidder og snakker om sex og kvinder....Det kan godt være at jeg er meget moden af min alder, men det er ret upassende at snakke om her og jeg aner ikke hvad jeg skulle sætte igang" Når ja! Zac er en af de yngre, som går sammen med de "store" og så spiller han lidt sej en gang imellem. 

"Det lyder fornuftigt nok, men har du ikke nogle lektier som du skal have lavet? Eller noget som du gerne vil lave?" Zac rystede bare på hovedet, inden at han lænede sig tilbage i stolen med sine fingre flettet sammen om hans nakke "Hvad laver sådan nogle som dig?" Det var en underlig måde at formulere sig på, og for at være ærlig så forstod jeg ikke hvad han mente.

"Sådan nogle som mig?" 

"Ja, kvindelige voksne!" Jeg har aldre følt mig ældre, han kunne ligeså godt have spurgt mig, om han skulle følge mig tilbage til plejehjemmet. Jeg trak på skuldrene "Det er meget forskelligt Zac....Jeg ved ikke, hvad du vil have mig til at sige. Hvad kan sådan nogle små drenge, som dig godt lide at lave?" Jeg drillede ham en smule hvilket gjorde mig fortjent til et dræberblik, fordi det var præcis det jeg modtog.

"For det første: Jeg er elleve og et halvt! For det andet: Jeg er unik, så jeg ved ikke hvad andre på min alder laver! For det tredje: Er det rigtigt, at du er kærester med Louis Tomlinson?" Sneaky bastard! Det var sikkert kun derfor han var kommet herind, for at spørger om det! 

Jeg rystede på hovedet "Undskyld, undskyld! Den fejl vil jeg ikke lave igen! Men nej, jeg er ikke kærester med Louis Tomlinson, hvorfor spørger du?" Cover: Louis er min ven, som jeg mødte igennem min bedste veninde aka Perrie Edwards, som er kærester med Zayn Malik, som er Louis Tomlinsons bedste ven........Var det ikke noget i den stil? Jeg havde virkelig dårlig hukommelse!

"Jeg genkendte dig, i et af sladderbladene"

"Og dem læser du, så mange af fordi?"

"Jeg har intet andet at lave, mens Curtis prøver at overtale kiosk-ejeren til at sælge ham en pakke smøger."

Jeg forstod virkelig ikke, hvorfor begavede børn som Zac, ville hænge ud med Curtis! Han var en stor idiot, som bare var ude på at spille sej, mens han rodede de andre ud i alt muligt. "Hvorfor hænger du ud med Curtis?" Jeg fortrød med det samme mit spørgsmål, jeg burde ikke bagtale ham sådan, foran hans ven og især ikke når mit job på en måde var at tage mig af Curtis. "Fordi han er min ven nok" Svarede Zac flabet, jeg sukkede over hans svar og rystede lidt på hovedet "No shit! Jeg mener bare: Hvorfor hænger du ud sammen med ham, når alt han gør for dig, er at rode dig ud i ballade" Zacs blik fandt hurtigt gulvet, mens hans ansigtsudtryk fortalte mig at der var mere til det. 

Zac forblev tavs, så jeg gik ud fra at han ikke ville snakke om det, hvilket gjorde mig lidt nysgerrig omkring det, men det var nok bedst hvis jeg holdte min mund lukket og regnede med at han ville komme til mig, hvis han ville snakke. "Hey" Jeg prøvede desperat at fange hans blik, men det var noget af en kamp, heldigvis for mig var det en kamp jeg vandt, fordi Zac kiggede langsomt op på mig. "Det er ikke for at dømme jeres venskab eller noget, det er bare ment på den måde: At du skal passe på dig selv" Zac nikkede forstående og brød lidt efter lidt ud i et smil igen.

"Jackie, din telefon ringer!" Zac nikkede over imod min telefon, som lå ved siden af computerskærmen. Jeg vendte hurtigt mit blik over imod den, den lå rigtig nok og bussede. Jeg trykkede hurtigt "Besvar" Og holdte den op til mit øre.

"Jackie.....Du lytter aldrig!" Hvorfor begyndte alle mennesker, der snakkede til mig, deres sætning med mit navn? Det var lidt underligt! Når men Louis lød opgivende, jeg lytter altså hele tiden! "Hey Babe! Jeg lytter altid til det du siger" Jeg havde lige glemt at Zac sad ca en meter fra mig og lyttede med, altså han kunne ikke høre Louis´ del men min fulgte han nysgerrigt med i.

"Hvorfor har du så adopteret en hund?" Jeg gætter på at Zayn er sladderhanken! Perrie skulle bare passe Edward, et par timer mens jeg var på arbejde og nu var vi opdaget....Og misforstået! Jeg havde jo ikke adopteret Edward, jeg skulle bare finde et hjem til ham.

"Det har jeg heller ikke?" Louis udgav et hånligt grin. Okay! Fordi det var jo slet ikke barnligt! Det pissede mig lidt af, at han ikke stolede på mig, men så igen....Han troede at han havde taget mig i en løgn! "Det er sjovt, fordi Zayn siger noget andet" Jeg havde ret! Zayn havde sikkert ikke engang spurgt Perrie, han gik bare ud fra det og fortalte det så videre til Louis, thanks Zayn!

"Hvis du stoler mere på Zayn, end på mig......Så gør det! Jeg kan bare ikke se, hvordan vi skulle kunne have et forhold til at fungere, hvis du ikke stoler på mig og istedet for at du spørger mig omkring det, bare går ud fra noget din ven har fortalt dig! Jeg synes at du skal ringe til Perrie, og snakke med hende om det!" Sagde jeg hårdt. Jeg lagde hurtigt på og smed telefonen på borderet, for derefter at skjule mit ansigt i mine hænder.

"Er du okay?" Zacs spørgsmål kom meget bag på mig, fordi jeg ærligtalt havde glemt hans tilstedeværelse, jeg nikkede stille og løftede mit ansigt fra mine hænder. Jeg sendte ham et træt smil "Lad mig give dig et råd: Lad vær med at forelsk dig.....Alt for meget" Jeg ville ikke lyde som en af de der pessimistiske katte-damer, som levede lykkeligt til sine dages ende med 80 katte og ingen menneske venner.

"Jeg vil prøve at lade vær, men imellem os to....Det var Louis Tomlinson ikke?" Jeg nikkede stille, Zacs blide tone fik mig bare til at indrømme det, jeg ved godt at jeg ikke burde men jeg er ikke en særlig god skuespiller eller pædagog for den sags skyld, men jeg er ikke uddannet, så hvad regner de med?  "Det er ret blæret, men hvorfor sagde du så at i ikke var?"

"For at undgå hate.....Louis hader at hans berømmelse går ud over dem han elsker, så for at få så lidt af det som muligt, har vi kun en flirt"

"Fordi jeg har tænkt mig, at sende dig så meget hate! Jeg har allerede lavet en hadeside på facebook, og jeg har startet flere Trends, om hvor meget jeg hader hvor langt dit hår er og den måde dine blå øjne kigger på en" Jeg grinede lidt over Zacs joke, he was a good kid! Selvom det var mit job at passe på ham, så opmuntrede han mig......Som sagt jeg var ikke uddannet.  

 

"Jeg har godt set det.....Tak Zac!" Jeg sendte ham et taknemligt smil, som han gengældte. "Nårh...Skal vi gå ud og finde noget at lave?" Jeg kiggede afventende på Zac, som bare begyndte at nikke inden at han rejste sig. Jeg gjorde kunsten efter og sammen gik vi ind til de andre, som sad inde i opholds-rummet.  

"Hey drenge! Hvad laver i?" Spurgte jeg om, mens jeg kiggede rundt på den store drengegruppe som sad rundt om borderet og snakkede om et eller andet. Zac havde allerede slået sig ned, ved siden af Curtis, no surprise...Idet mindste er Curtis bedre end Rex....Forklaring kommer senere.

"Snakker om musik"

"Hvilken slags musik?"

"Rap"

"Nice, nogle yndlings rappere?" Jeg satte mig imellem Ty og Big J, hvilket var to af jokerne, som bare var søde. "Nej, jeg er faktisk mere til Opera og klassisk" Jeg kiggede med store øjne over på Otis, som sad overfor mig "Det er da også...Ret fedt" Jeg havde aldrig regnet med at jeg skulle høre ham sige det, men hver sin smag right? De begyndte allesammen at grine, hvilket fortalte mig at han lige havde taget pis på mig "Du er for nem Jackie!" Grinede Ty og klappede mig på ryggen.

"Kaldte du mig lige billig?"

"Måske"

"Du ved ingenting om mit kærlighedsliv, så du kan ikke dømme mig, på den måde" Jeg vidste godt at det kun var for sjovt, men man skulle jo også selv bringe noget ind i joken.

"Jackie jeg elsker dig! Vil du gifte dig med mig?" Spurgte Ryan spontant, mens han holdte sine hænder dramatisk over imod mig for at tage min hånd, men han sad 3 mennesker væk fra mig, så han kunne ligesom ikke nå mig. "Du sagde de store ord! Selvfølgelig Ryan!" Sagde jeg med den sygeste blondine accent.

"Du er lige blevet forlovet Ryan! Tillykke! Men helt uden pis, hvad for noget musik lytter du til Jackie?" Spurgte Otis, jeg tænkte mig lidt om...For at være ærlig: Så hørte jeg for det meste bare det der var i radioen, uden at vide hvad sangen eller sangeren hed.

"Øhm....Alt muligt: Jason Derülo, Usher, Rihanna, JLS osv"

"Det er ret racistisk at du sidder kun og nævner sorte kunstnere! Er det fordi at vi allesammen er sorte?"

"Otis det er ikke fedt, at du laver sjov med det der! Og desuden: Zac er fra Spanien og Ty er kun mulat! Så du skal ikke sidde og kalde min forlovede for racist!" Jokede Ryan, hvilket fik os alle til at grine. "Otis hvis det hjælper, så kan jeg også godt lide The Script" Min kommentar fik drengende til at grine igen og Ryan begyndte at klappe.

"Jackie?" Jeg drejede hovedet og fik øje på C, jeg anede ikke hvad C stod for...Men det var hvad han blev kaldt! Når men bag ham stod Louis, hvilket jeg ikke forstod noget af. "Ja?" Der var helt stille ved borderet, mens at jeg ventede på C´s svar, de andre var åbenbart også nysgerrige. "Der er en white boy, der spørger efter dig....Han siger at hans navn er Louis.....Han sagde noget med at han ville snakke med dig, det var vist vigtigt! Vil du snakke med ham? Eller skal jeg sige at du har travlt? Eller ikke er her?"

"Jeg står lige her!" Sagde Louis fornærmet, C vendte sig om og kiggede lidt på ham, før han vendte sig om imod mig igen. "Han er vist ret hurtig" Sagde C sarkastisk mens han slog sin pegefinger ind i sin tændinger, for at vise at han mente: Mentalt. "Nej, det er fint nok C" C nikkede forstående over mit svar og forsvandt, måden C var kommet ind for at meddele Louis´ ankomst på, fik mig til at føle mig som om at jeg var en eller anden mafia-bitch. 

Jeg rejste mig fra min plads og skulle til at forlade drengende "Jeg vidste ikke at det var: Tag-Din-Verdensberømte-Kæreste-Med-På-Arbejde-Dag idag! Så havde jeg taget Megan Fox med" Jokede Zac, de andre begyndte at grine mens at Louis kiggede neutralt på mig "Hvad blev der af dækhistorien?" Spurgte han stille, for at det kun var mig der skulle høre det, men drengende havde gode øre.

"Bare rolig Tomlinson! Vi ville ikke kunne sælge informationerne til nogle blade, de ville ikke tro på os! Vi har jo løget siden vi kunne snakke, så der er ingen der stoler på det vi siger" Sagde Zac stolt, han var sød men på en dum måde. "Siden at vi har det på plads.....Så vil jeg gå ud og snakke med min kæreste" Jeg nåede kun at tage et skridt, før Ryan stoppede mig med hans ord "What about us? What about everything we have been through!" Havde han lige citeret High school musical? Og ikke som i en sang, men på en talemåde?

"Citerede du lige High school musical?" Jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn, Ryan nikkede "Du kan ikke bare forlade mig på den måde, vi har næsten været forlovet i 5 minutter!" Jeg rystede på hovedet af ham, inden at jeg tog Louis med ind på kontoret. 

Jeg lukkede døren efter os og tog en dyb indånding "Undskyld Jackie, jeg skulle have lyttet til dig istedet for at tro alt muligt, men jeg blev bare fustreret over at du ødelagde mine planer! Og at du ikke fortalte mig om....Edward, tror jeg Perrie kaldte den? Men selvfølgelig så stoler jeg på dig!" Hans undskyldning var sød, så da jeg vendte mig om imod ham havde jeg det største smil på læben.

"Jeg elsker dig" Mine ord fik Louis´ triste blik, forvandlet til et stort smil, som matchede mit! "Jeg elsker osse dig" Han trådte et skridt frem imod mig og lagde sine arme om min lænd, for at hive mig ind til sig. "Jeg undskylder osse for at jeg overreagerede. Lad os ikke skændes igen!" Louis placerede et lille kys på min kind "Aftale!" Han kyssede mig drillende på min mundvig og hev sig lidt væk fra mig, men ikke for langt væk, så jeg stadig stod i hans favn. 

Han lænede sig frem og skulle til at kyssede mig midt på munden, men en tanke ramte mig:....Hvilke planer?...Hvilke planer var det jeg havde ødelagt? Jeg drejede mit hoved så han ramte min kind, han trak sig forvirret tilbage og kiggede spørgende på mig "Hvilke planer var det, jeg havde ødelagt?" Louis fik et smørret smil på læben, inden at han hurtigt fangede mine læber. 

I starten nægtede jeg at kysse med, i protest over at han ikke svarede mig, men mine bløde knæ og sommerfugle i maven overtalte mig til at give efter. Lige da jeg havde givet efter for hans kys trak han sig væk, han var virkelig flabet og drillende "Ikke nogen, du har ikke ødelagt dem alligevel."

"Louis, fortæl mig hvad det er!"

"Det er en overraskelse!"

"Louis!"

"Nej"

"Jeg ringer til Zayn og resten af drengende, og siger at du er til SM! Hvis ikke at du fortæller mig det!" Louis rynkede forvirret sin pande, jeg grinte bare lidt inden at jeg kiggede afventende på ham "De tror allerede at vi dyrker hed SM, på grund af noget Harry har sagt" Louis så endnu mere forvirret ud, men rystede så på hovedet "Så gør det" Jeg lavede mit bedste hundehvalpe-blik og gjorde min underlæbe stor, ved at lade den hænge.

Louis ignorerede det bare og sendte mig et ligeglad smil, jeg slog ham på armen og trådte fornærmet et skridt tilbage "Av! Jeg er ret sikker på, at det betegnes som kærestevold!"

"Det kan det kun være hvis man er kærester, vi har kun en flirt!"

"Okay fint!.....Ligesiden at Jackson var forbi dit hus, med sin hund og jeg så hvor forelsket du var i den...Har jeg på en måde planlagt at købe en hund til dig, inden at jeg tog afsted! Så du ikke skulle være alene, mens jeg var væk....Og her i morges var jeg ude og købe en" OMG OMG OMG OMG! Jeg sprang ind i hans favn igen, med mine arme om halsen på ham "LOUIS! DU ER DEN BEDSTE KÆRESTE NOGENSINDE! TAKTAKTAKTAK" Jeg voldtog nærmest hans kind med kys, mens han bare grinte og lagde sine arme om ryggen på mig.

Louis strammede grebet om min ryg "Du skal ikke takke mig....Jeg vil gøre alt for min pige" At blive kaldt: "Min pige" af Louis....Gav mig den bedste følelse indeni! Selvom vi var kærester og havde udvekslet de store ord.....Så kom det som et chok og kildede i maven, at han kaldte mig det, det føltes bare så rigtigt og godt.

"HVIS I HAR SEX, SÅ LÅS LIGE DØREN!" Var der en af drengende, som råbte igennem døren...Hvilket fik både mig og Louis til at grine. Det første jeg gjorde da vi begge var stoppet med at grine, var at presse mine læber mod hans og for at drille ham, trak jeg mig hurtigt væk igen, hvilket fik ham til at sukke irriteret og sende mig et trist blik.

Jeg rev mig fri fra hans greb og tog hans hånd, for at flette vores fingre sammen "Hvilken race er han? Hun?" Jeg vidste intet og jeg ville vide alt, før jeg mødte min lille nye skat. "Det er en han! Du har faktisk mødt ham!" Ville han give mig Edward?! Det ville være perfekt! Men så var jeg forvirret, hvorfor var han så flippet ud tidligere over at jeg havde taget Edward med mig så? Måske skulle jeg lade vær med at overtænke det!

"Er det Edward?"

"Nej"

"Er du sikker på, at jeg har mødt ham?"

"Ja, jeg var sammen med dig, da du mødte ham!"

"omg....Det er den lille triste hund, der blev mobbet af de andre!" 

"Du er ret god til gættelege, men han blev ikke mobbet....Han er en hund"

     ****

"Du er godt klar over at Jeg dør....Jeg kan ikke klare al den nuttedhed" Louis grinte lidt over min kommentar, idet vi trådte ind i hans lejlighed...Sammen! Jeg havde prøvet at fortælle ham, at hvis vi havde en flirt var det måske ikke så godt at være sammen offentligt hele tiden, men han havde bare sagt at.....Selv hvis man kun havde en flirt, så var man nødt til at hænge ud og sådan, bare uden at være "kæreste"-agtig. Hvilket han jo havde ret i, men alligevel........Vi var sammen hele tiden og det ville folk jo nok ligge mærke til, og tolke forkert også selvom det var rigtigt. Gav det mening?

Noget jeg fandt rigtig sjovt var at jeg ikke havde set nogle paparazzier, mens jeg havde været sammen med Louis og kun meget få fans, som havde kigget underligt på mig, men ellers havde de ikke sagt noget. Louis sagde at de(Ham og drengende) var trænet i branchen, så de kendte tricks og vidste hvordan man narrede dem.......Mere ville han ikke sige, bare for at drille mig.

"Jeg kan godt levere ham tilbage"

"NEJ! Jeg har ikke engang set ham endnu"

"Det skal du da heller ikke, hvis du dør af det"

"Skal jeg slå dig igen!"

"Nej?"

"Så skal du ikke tage min baby fra mig"

"Jeg troede at jeg var din baby"

"Det er du også Lou! Men han er vores baby!" Louis grinte over mit argument, men smilede sig enig.....Hvis man kan det? Vi trådte ind i stuen, hvor Perrie sad med lille Hatchi på sit skød, som jeg havde mødt tidligere idag og han var bare så nusser! Sammen med Niall, som sad og spiste en sandwich mens de så TV.

"Hey! Hvor er de andre?" Mit spørgsmål fik Perrie til at grine, inden hun sukkede "Jeg væddede med Liam, Zayn og Harry om: de kunne gøre Edward træt eller ej.......Så de tog Edward og forlod Niall, Hatchi og jeg for lidt over en time siden" God fornøjelse! Hunden var ved at hoppe ud igennem Perries bils LUKKEDE vindue, på vej hjem fra Gale, fordi den havde så meget energi.

Jeg drejede langsomt mit ansigt over imod Louis "Hvor er han?" Spurgte jeg sukkersødt, Louis sukkede og satte kurs op af trappen, så jeg gik udfra at han hentede ham. Jeg slog mig ned ved siden af Perrie og lod Hatchi snuse til min hånd, inden at jeg kløede ham bag øret. 

"FINT PERRIE! DU VINDER!" Råbte en udmattet Harry udefra gangen, kort efter kom Edward hoppende ind i stuen...Fuld af energi! Niall, Perrie og Jeg begyndte alle tre at grine, jeg kaldte på Edward samtidig med at jeg klappede på mit skød, der gik ikke mange sekunder før en glad lille schæferhund lå på mit skød.

Jeg tog hans hoved i min ene hånd mens jeg kløede ham bag øret med min anden hånd. Liam, Zayn og Harry trådte ind i stuen, med irriterede blikke og dovne bevægelser "Ryk jer fra sofaen!" Beordrede Harry udmattet og pegede på sofaen, ingen af os rykkede os, ikke engang bare den mindste smule. Liam havde tænkt hurtigt og havde kastet sig i den anden sofa. Han lå med strakte ben og arme, nok for at fylde sofaen ud så han ikke behøvede at dele....Klogt træk!  

"Baby....Må jeg ikke godt sidde der?" Spurgte Zayn med hundehvalpe øjne Perrie, hun trak drillende på skuldrene "Please! Så giver jeg dig massage, når vi kommer hjem!" Perrie grinte lidt over Zayns forsøg på at forhandle sig til pladsen, men hun rejste sig da så det virkede åbenbart? Zayn gav hende et kys på kinden, inden at han lod sig falde hårdt ned ved siden af mig. Perrie satte sig ned på gulvet, imellem Zayns ben. 

Harry kiggede skiftevis på Niall og jeg "Jeg giver jer massage senere?" Prøvede han med en pivet stemme, der fik Edward til at gø. "Hvad med nej?! Han er ret dårlig til massage!" Niall sagde det sidste til mig, eller han drejede i hvert fald sit ansigt over imod mig og kiggede på mig, imens han sagde det. "Nej, jeg er ej! Jeg er fantastisk til massage! Det sagde Taylor selv til mig!" Zayn begyndte at grine, hvilket fik alle udentagen Liam(Som lå med sit ansigt ned i sofaen) til at kigge på ham. "Jeg tror måske mere at det er Hazza Styles, der dyrker SM!" Fik Zayn fremstammet igennem et grin. 

"Jack" Jeg kiggede over imod trappen, hvor Louis stod med den lille Golden retriever-hvalp i sin favn. Jeg satte Edward ned på gulvet og rejste mig hurtigt op, hvilket fik Harry til nærmest at flyve over til min plads. Jeg gik over til Louis og aede forsigtig den lille hund, uden at udveksle nogle ord gav Louis mig hunden, så jeg stod med den. Den var så nuttet, at jeg havde lyst til at tude! 

"Hvad vil I kalde jeres lille baby?" Spurgte Perrie interesseret, Jeg kiggede spørgende på Louis som fik det der irriterende smørret smil på læben "Siden at i døbte Edward....Edward efter Harry, så-" Perrie og Jeg afbrød begge to Louis på samme tid med et "Hvad?" Louis så helt uvidende ud, mens at Perrie og jeg begyndte at grine "Vi opkaldte ham efter mig! Men siden at det ville være underligt at kalde ham Perrie eller Edwards, så nøjes vi bare med Edward!" Forklarede Perrie storsmilende over Louis´ fail. 

"Jeg stemmer for Tomlinson!" Louis rakte sin hånd op, jeg rystede lidt på hovedet "Vi kalder ham ikke Tomlinson!" Det ville være ret underligt, hvis vi kaldte en hund Tomlinson......"Det ville osse være lidt underligt, at opkalde en hund efter en flirt" Harrys argument var ret godt, jeg pegede over på Harry for at vise Louis at jeg var enig. 

"Jeg stemmer for Styles!" Sagde Harry mens han sendte Louis og jeg et charmerende smil, Louis rystede på hovedet over hvor latterligt det var "Fordi det ville være helt normalt, hvis man opkaldte sin hund efter sin flirts bedste ven!" 

"Hvis det er det, så stemmer jeg for: James!" Sagde Niall hurtigt, Liam mumlede noget ned i sofaen som lød som "Hørt!" Eller "Osse mig!"  

"Hvad med at vi kalder ham: Tommo?" Jeg kunne bedre lide Louis´ andet forslag end nogle af de andre, jeg nikkede hurtigt hvilket fik de andre til at udbryde nogle uenige kommentar. "Jeg stemmer imod Tommo!" Sagde Harry fastbesluttet, Niall nikkede sig enig med Harry. "Drenge der er noget som I har overset..............................Det er Jackies og min hund, ikke jeres!" Det var ret sødt at de var så involveret og interesseret i hvad Tommos navn skulle være! Selvom det var bestemt nu: Tommo.

"Som Gudfar har jeg vel noget, at skulle sige!" 

"Harry, det er en hund!"

"Og? Det er ligesom at have en baby.....Så Lou, hvis du ikke har glemt vores lille SMS-aftale, efter at Jackie og dig havde haft SM-sex....Hvor i at vi aftalte at jeg skulle være gudfar" Hvad? Havde Louis sagt at vi havde haft sex! Louis sukkede opgivende "Harry....Vi havde ikke sex der! Og du spurgte om Jackie allerede var gravid, og så skrev du ´Helle´ for at være gudfar" Et par latter blev sluppet fri, Harry trak  på skuldrene "Jeg er stadig...Mini-Harrys gudfar"

Jeg rømmede mig fordi der var vist behov, for at få et par ting slået fast "For det første: Louis og Jeg har ikke haft sex! Og slet ikke SM! For det andet: Hans navn er Tommo! Og For det tredje: Lad dog Harry være Tommos gudfar, hvis det betyder så meget for ham" Harry sendte mig et kæmpe taknemligt smil, som fik ham til at ligne en lille nuttet skoledreng......STOP! 

"Jeg får helt selv lyst til at adoptere en hund" Udbrød Harry og rykkede på sig, så han sad med ryggen op af Niall og benene op på Zayn.

"Jeg har en hund, du gerne må adoptere!"

"Lysten forsvandt ligeså hurtigt, som den dukkede op, jeg skal ikke have en hund med ADHD." 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hej Alle dejlige læsere! Jeg vil bare lige takke jer, for at læse med, like, sætte den på favorit og ikke mindst kommentere ;) Det betyder rigtigt meget! Og Hvis i har lyst må i meget gerne skrive, hvad I synes om historien :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...