You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65443Visninger
AA

35. Dont make assumptions.

Jackies synsvinkel

"Hvis du er kommet for at fryde dig, over mit ubehag så må du gerne gå igen!" Mumlede jeg utydeligt fra under min dyne, jeg havde det skidt og jeg havde ikke lyst til at høre på Louis, hvis han bare skulle prale med hvor godt han havde det idag. 

Tommo lå i min favn og puttede med mig, det var den slags kærlighed jeg havde lyst til idag. "Hold nu op, Jack! Jeg har taget morgenmad med til dig, og hovedpinepiller" Det lød ret godt, men jeg havde ikke overskud til at løfte dynen, for jeg lå så godt og jeg var helt udmattet.

"Gider du eventuelt løfte dynen?" Jeg vidste jeg ikke skulle have spurgt om det, for Louis begyndte at grine af mig, jeg følte mig så ynkelig og klam, og Louis nød hver sekund af det. "Selvfølgelig! Alt for min ynkelige tømmermands-ramte kæreste" Jeg hørte nogle forskellige lyde, som om der blev rykket rundt på nogle ting, før dynen blev hevet væk fra mit ansigt.

"Hey du! Jeg havde næsten glemt hvordan du så ud" Jeg fnyste af hans dumme joke og lagde mine arme oven på dynen. "Jeg er så smadret, Lou.....Please lad mig aldrig drikke så meget igen, nogensinde" Louis satte sig på sengen, han sendte mig et kærligt blik, mens han aede min kind. 

"Du drak ret mange shots" Jeg kunne ikke huske særligt meget fra igår, men jeg havde det vist fucking grineren. Jeg nikkede mens jeg skar en grimasse, bare tanken om alkohol gav mig kvalme. Louis rystede på hovedet af mig, og rakte mig derefter et glas vand og nogle piller.

Jeg skyndte mig at sluge pillerne, jeg tog en stor tår af vandet og satte det på senge-borderet "Men jeg havde en fest....Havde jeg ikke?" 

"Det kan man vist roligt sige, du var dog ikke den eneste! Niall, Zayn, Liam og Harry var også godt med i legen. Harry begyndte at knække sig helt vildt, han falde faktisk i søvn med hovedet nede i toilettet, men Brianna og Jeg fik lagt ham i seng. Liam derimod....Han er blevet ret gode venner med dine forældre, han sad og snakkede med dem om alt mulig underligt i over en time, og han var sikkert blevet ved meget længere, hvis ikke Brianna og Jeg havde stoppet ham." Jeg må ærligt indrømme at det frydet mig, at høre om de andres bommerter, for hvor stive var de lige? 

"Hvad sidder du og smiler for? Zayn, Niall og dig var meget værre! Efter du havde fået snakket ud med Natalia, og I alle fem havde slået lejr ude på gangen, for at spise cheesecake og flødeskum. Besluttede du, Zayn og Niall at I skulle lave en konkurrence, om hvem der kunne hoppe i flest senge. Så I rendte rundt klokken lort om morgnen og vækkede fremmede mennesker, for at spørger om I måtte komme ind og hoppe I deres senge.....Underligt nok var der rigtig mange der sagde ja, og I fik nogle fremmede unge mennesker til at spille fodbold med jer, på hotelgangen...Der skete seriøst så mange underlige ting, men til sidst fik Brianna og jeg lagt jer alle i seng....Heldigvis" Jeg kunne godt mærke på Louis, at det havde været noget af en opgave at holde styr på os alle, men det havde til sidst lykkes ham. 

Vent lige! Havde jeg fået snakket ud med Natalia? Og hvem vandt vores hop-i-fremmedemenneskers-senge-konkurrence? Jeg fik vist lige lidt samvittigheds tømmermænd, og med god grund! Jeg havde opført mig som en klovn, men jeg fortrød det underligt nok ikke, for jeg følte virkelig at jeg havde haft det sjovt, selvom jeg ikke havde mange minder fra igår, så føltes det som om at det havde været en konge aften. 

"Ved du hvem der vandt vores konkurrence?" Louis kiggede på mig med et blik der sagde: "Seriøst?" Jeg forstod ham godt, det havde været en dum leg men jeg ville gerne vide om jeg skulle være stolt, eller om jeg skulle regne at få noget i hovedet med at jeg var dårlig, af Niall eller Zayn fordi en af dem havde vundet. 

"I gik sammen ind alle stederne, så jeg går udfra at det blev uafgjort" Fedt nok!

"Men angående det med Natalia? Hvad skete der?"

Louis tog en dyb indånding "Jeg prøvede at tale dig fra det, fordi du var meget fuld. Men alle de andre synes det var en super ide, så I allesammen gik samlet ind til din søster og så snakkede I åbenbart ud. Jeg fik ikke det hele med fordi jeg lige skulle snakke med Brianna, men da jeg kom ind på værelset, snakkede I noget om at I savnede hinanden og noget med en cheesecake klokken 2 om natten og så krammede I, og var okay" Jeg kunne ikke huske noget af det, selv når Louis fortalte mig hvad der var sket, var det stadig helt sort. Men jeg var meget lettet over at vide vi var okay, jeg havde savnet Natalia, selvom hun til tider kunne være en psyko-bitch.

Jeg ville ønske jeg vidste mere om hvad vi hver især havde sagt, men på en måde var jeg også ret ligeglad, hvis vi var okay, så var den ikke længere end det! Der var stadig nogle små ting, men alt i alt var det vel en god ting.

"Fair nok, det er vel meget godt, et eller andet sted" Louis nikkede uden at sige noget, han var sikkert rigtig glad for at han trods alt havde været ædru, så han kunne huske alt det her, og så minde os om hvor dumme vi havde været.

"Er du sulten?"

"Jeg er så sulten, jeg kunne æde en helt ko" Louis tog en bakke, som havde stået på senge-borderet og stillede foran mig. Jeg forstod slet ikke, hvordan jeg kunne have overset den før? Det var en ret stor bakke, det var æg, bacon, cocktailpølser og juice. Jeg elskede Louis, så meget højere lige nu!

"Altså jeg har ikke taget en ko med, men jeg håber det her kan spises?" Om det kan! Jeg havde tænkt mig at spise det hele, hver en krumme og jeg vil ikke have det dårligt med mig selv efterfølgende, jeg havde fortjent det.

"Tror mig: Det kan det! Ved du om Zac har spist?" Selvom mine forældre havde taget sig af Zac, mens jeg havde været ude og feste som en normal ung pige, så måtte jeg sikre mig at Zac havde spist og var okay. Louis nikkede "Han sad nede ved buffeten, sammen med dine forældre og co. Han så ud til at have det sjovt" Det gjorde mig meget mere rolig, at vide han ikke følte sig malplaceret og utilpas. 

Jeg sendte Louis et taknemligt smil, og samlede gaflen op, for at få noget og spise. Aldrig i mit liv havde bacon smagt så godt, Louis sad bare og studerede mig mens jeg skovlede ind, jeg måtte have set meget attraktiv ud, eller noget.

Da det begyndte at banke på, var Louis hurtig til at rejse sig "Jeg skal nok tjekke hvem det er" Det var nok bare Zac, der havde glemt sin nøgle eller noget. Jeg protesterede ikke det mindste, jeg havde ikke tænkt mig at rejse mig, ligemeget hvad.

Jeg kunne høre Louis grine ude fra døren, hvilket vækkede min nysgerrighed, bare ikke nok til at rejse mig, for Louis ville jo nok komme ind om lidt og fortælle mig hvem det var. Det behøvede han dog ikke, for Niall kom lidt efter tumlende ind på værelset, med sin kæmpe dyne om sig. "Hej Jackie" Mumlede han dovent, inden han slog sig ned i sengen ved siden af mig.

"Hey du" Jeg havde ikke regnet med at se Niall, men det var da meget hyggeligt at han var kommet forbi. Louis sendte mig et skævt smil, mens han kløede sig i nakken "Niall er her, fordi hans værelse stinker af bræk, s-"

"På grund af Harry!" Afbrød Niall ham med en sur mine, jeg forstod ham godt, for det lød ret klamt, især når man ikke selv havde det særligt godt, så er lugten af bræk det sidste man har brug for. Louis sukkede "Ja, på grund af Harry! Så jeg tænkte at Niall kunne komme herover, for jeg har også nogle ting som jeg skal nå, så kan I underholde hinanden, mens jeg er væk" Det lød lidt som om Louis havde fundet en babysitter til mig, hvilket jeg nok burde være lidt fornærmet over, men jeg var alt for træt og desuden så var Niall sød. 

"Okay, men skynd dig tilbage" Louis nikkede forsikrende, inden han placerede et kys i min pande "Det skal jeg nok! I må hygge jer, imellem tiden. Vi ses senere!" 

"Hejhej" Niall vinkede dovent til Louis, mens Louis forlod værelset. Jeg vendte mig imod Niall, som lå med lukkede øjne "Jeg troede I havde fri idag"

"Okay" Jeg havde forventet et svar der gav lidt mere mening, men Niall var tydeligvis helt smadret efter igår, så han lyttede ikke rigtigt efter. En ide til hvordan jeg kunne vække ham, dukkede op i mit hoved. Jeg tog et stykke bacon og holde op foran hans mund, Tommo kiggede på baconen som om det var farligt, hvilket det nok også var hvis man fik for meget. 

Niall åbnede sine øjne og fik øje på baconen, han kiggede intenst på den i et stykke tid, før hans blik røg over på mig, hvorefter han sendte mig et dræberblik "Tror du jeg er en hund?" Han lød meget fornærmet, men jeg vidste det bare var for sjovt, da han tog baconen og begyndte at spise den. 

"Jeg troede Louis havde fri idag?" 

"Hvor skulle jeg vide det fra? Er jeg måske hans personligeassistent?.....Men ja, han har fri idag, medmindre det er noget som lige er dukket op" Svarede Niall og tog en cocktailpølse fra min tallerken, der var vidst nogen der var lidt morgensure.

"Tror du ikke det har noget, med jeres specielle date i aften at gøre?" Det kunne faktisk godt være! Louis havde inviteret mig ud på en date, han ville fejre at vi var startet på en frisk og at vi trods alt stadig var sammen, det var rigtig sødt og jeg var ret spændt, men det var lidt dårligt planlagt, eftersom jeg havde mange onde tømmermænd. 

 

****

 

Jeg ved ikke hvordan vi var gået fra at se en film, til at lege gæt og grimasser, men det var der vi var endt og det var ret sjovt. Det var faktisk ikke helt gæt og grimasser, men på en måde....Eller overhovedet ikke. Vi....Zac, Niall og jeg legede en leg, hvor man hver især havde en person, og så skulle de andre gætte hvem det var, ved at stille spørgsmål men det måtte kun være spørgsmål man kunne svare ja eller nej til. Og hvis man virkelig ikke kunne gætte det, så kunne man få en ledetråd.

Min nuværende person var Chris Rock, hvilket de andre bare ikke kunne gætte, de troede det var det var en politiker, fordi de havde spurgt om det var en vigtig person, og til det havde jeg svaret ja. Han var vigtig inden for komik, skuespil og han var nok ret vigtig for hans familie. 

"Er det en dame?" Spurgte Niall frustreret, jeg rystede på hovedet med et selvtilfreds smil på læben, både Niall og Zacs personer var blevet gættet, så der var kun min tilbage og det havde jeg det ret godt med, for vi havde leget denne leg i noget tid og mine personer blev altid først gættet.

Zac og Niall troede de var smarte ved at stille nogle meget konkrete spørgsmål, såsom: "Er din person skaldet?" For hvis de fik et ja, kunne de udelukke både kvinder og mænd med hår på hovedet. Men det virkede til at Niall var gået back to basic.

"Er din person meget kendt?" Jeg nikkede til Zac, hvorefter han sukkede opgivende og kiggede hjælpeløst på Niall, som om han havde svaret. "Og det er en politikker?" Jeg rystede på hovedet, hvilket fik Niall til at se forkert ud i hovedet, som om jeg havde fornærmet ham.

"Du snyder!" 

"Nej! Du spurgte om det var en vigtig person, så sagde jeg: ja! Han er vigtig i hans fag, og nok også for hans familie" Niall sendte mig et dræberblik for firs-tusinde gang, han synes det var snyd men det var det ikke! Han kunne have spurgt om han var vigtig inden for politik, så havde jeg sagt: nej.

"Okay så.....Er han sanger?" Jeg rystede på hovedet, hvilket fik dem begge til at sukke opgivende.

"Skuespiller?" Jeg nikkede og grinte let over de smil de udvekslede, sammen med high five. "Er han ung?" Altså han var ikke helt ung, men han var jo heller ikke gammel? Jeg vidste ikke helt om Niall ville kalde ham gammel, men det ville jeg ikke.

"Altså han er ikke helt ung, men jeg ville ikke kalde ham gammel" 

"Er det Chris Rock?" Hvordan i helvede vidste han det? Jeg fulgte Zacs blik, som hvilede på et sladderblad, der var slået op på en side, hvor der var et stort billede af Chris Rock, måske skulle jeg lade vær med at kigge efter inspiration i rummet næste gang. 

Jeg nikkede besejret, jeg skulle til at sige noget men Niall kom mig i forkøbet "Endelig! Kan vi lege en anden leg nu?" Glæden ved legen var forsvundet en smule, de første par runder havde været overdrevet sjove, men vores begejstring forsvandt mere for hver runde.

"Skal vi ikke lave noget...Ikke spille et spil, men lave noget? Måske noget der involverer at forlade sengen?" Zac sagde det på en måde, der fik os til at lyde som om vi havde et problem med at forlade sengen.

Det havde vi vel på en måde også, for ingen af os havde rejst sig de sidste mange timer. Men Zac var ikke hellig! Han havde selv siddet i fodenden på sengen, i noget tid. Så bare fordi han foreslog at lave noget andet, betød det ikke at han var mindre doven end os.

Niall og Jeg udvekslede blikke, ingen af os virkede særlig begejstret for ideen om at forlade sengen, men alligevel lød det som en god ide, altså at få lidt luft. Jeg sukkede "Okay, men jeg gider ikke skifte tøj eller tage make up på" Zac trak på skuldrene, som tegn på at det ikke gjorde ham noget.

"Heller ikke mig!" Udbrød Niall med en pigestemme, for at drille mig lidt. Jeg sendte ham et fornærmet blik og rejste mig fra sengen. "Vi kan gå en tur med hundende?" Edward kom løbende ind på værelset, han blev helt hyper ved at det nævnt. Han hoppede rundt og logrede med halen, Niall kiggede på ham med et opgivende blik "Vi har vel ikke noget valg nu, har vi?" Han rejste sig fra sengen og strakte sine arme op henover sit hoved, mens han udgav et højt gab.

"Nej, ikke rigtig, ven"

"Har du en hue, jakke, solbriller eller noget i den stil, jeg må låne? Jeg gider ikke gå op og hente noget på mit eget værelse, men jeg gider heller ikke blive genkendt" Jeg forstod ham godt, for hvis han blev genkendt ville han blive omringet af fans, fotografer og så videre, og når man har tømmermænd er det noget af det sidste man vil. Jeg gad heller ikke have han blev genkendt, for så ville fansene også ligge mærke til mig i mit sjuskede stadie, og det havde jeg ikke overskud til. 

I løbet af små 10 minutter var vi kommet ud af døren, Niall havde lånt en grim ruskinds jakke, som tilhørte min bror men han havde meget belejligt glemt den. Den var alt for stor til Niall, så han så utrolig dum ud i den, men han virkede lavere, så den hjalp vidst. Zac havde fundet nogle kæmpe solbriller, som Niall glædeligt havde taget på, sammen med en grim polkaprikket hat, som Sean havde købt til Zac som en hadegave.

Niall lignede noget der var løgn, men han lignede mest af alt bare en af de der fyre, der har sin helt egen stil og som er meget opmærksomhedskrævende, men de fik ingen opmærksomhed, for vi var i New York og der var tusindevis af dem rundt omkring på gaden.

Niall insisteret på at jeg også skulle have en form, for forklædning på, så jeg havde lånt Briannas briller, der var ikke noget styrke i dem, så det var perfekt. Jeg forstod ikke selv hvorfor man ville gå med briller uden styrke, når man ikke havde brug for briller, men det har vel noget med ens stil at gøre? Well.

"Jeg synes jeg ser godt ud!" Jeg grinte lidt af Nialls indrømmelse, han var vidst stadig lidt fuld. "Det er fordi du ikke kan se dig selv" Jeg tog en bid af min hotdog, som Niall havde fået mig overtalt til at købe. Faktisk havde han bare spurgt om jeg ville have en, og så havde han købt en til mig og en til sig selv, Zac havde bare skåret en grimasse, som om vi var klamme. 

Niall sendte mig et surt blik, men smilede derefter til sin hotdog og tog en bid. Niall havde tilbudt at gå med Tommo, hvilket var ret sødt, men jeg var godt klar over at han kun havde tilbudt det, så han havde en undskyldning og kunne give Tommo skylden for ikke at ville gå særligt langt. 

Jeg sagde dog ikke noget til det, for jeg havde selv taget Samson af samme grund, heldigvis for mig havde Zac med glæde taget Edward. Derfor gav det også ret god mening, at det var Niall og Jeg der sad og spiste på en bænk, mens Zac spillede bold med Edward nogle meter fra os. Der var ikke overdrevet mange mennesker i parken, så jeg kunne stadig holde lidt øje med Zac og Edward, just in case at der skete noget. 

"Såååå...Hvordan går det med dig og Louis?" Det var rigtig sødt af Niall at spørger, især for hvis der var nogle problemer, så ville det hjælpe at snakke med ham. Nialls ærlige og uskyldige personlighed, gjorde at han var meget nem og snakke med, jeg kendte ham ikke overdrevet godt men jeg var begyndt at betragte ham som en af mine venner, og jeg stolede virkelig på ham. 

"Det går overraskende godt....Louis er fantastisk" Niall nikkede langsomt, mens han havde et fjoget smil på læben. "Det er godt! Har du snakket med Harry siden.....You know....Du afviste ham?" Det virkede som om Niall var lidt usikker på, om det var okay for ham at spørger om. Selvom mit venskab med Niall ikke var i nærheden af at være ligeså tæt som Harrys eller Louis' venskab med ham, så følte jeg godt jeg kunne være ærlig omkring hele situationen.   

"Jeg snakkede kort med ham da vi var i byen, men det var ikke noget særligt." 

"Før eller efter du hjalp ham med at score?" Jeg havde på en måde lidt glemt den del af det, eller jeg kunne godt huske det men jeg havde ikke tænkt på det siden det skete. "Før" Harry havde bedt mig om at gå, da jeg var kommet over til hans bord, den aften vi var i byen. Jeg havde ikke taget det til mig, for vi var begge meget fulde og det kunne ligeså godt være fordi han var igang med at score hende pigen. Det håbede jeg ihvertfald var grunden, for selvom jeg havde valgt Louis, så var Harry min ven og jeg ville ikke miste vores venskab over det her, jeg håbede bare han havde det på samme måde.  

"Hvad sagde du?" 

"Jeg spurgte om de hyggede, så bad Harry mig om at gå. Så jeg gik op i baren med hans pige, og vi drak noget body tequila" Niall rystede på hovedet af mig, med et smil på læben "Dig og dine body tequila!" 

"Jeg drikker kun tequila, når jeg er meget fuld. For jeg hader smagen!" 

"Well...Du kunne have narret mig! Men helt seriøst, næste gang vi er i byen, så skal du være min wingman, ikke Harrys" Jeg grinte lidt over hans kommentar, for jeg var verdens dårligste wingman, eller det tror jeg ihvertfald jeg er. Jeg har aldrig rigtigt prøvet at hjælpe nogen på den måde, udover min veninde Rachel da vi gik i skole sammen. Det plejede da ikke at gå særligt godt, for jeg hang mest op af Harry når vi var stive, så det var lidt underligt når hende der lige stod og snavede sin kæreste, kom op til drengende og begyndte at fortælle om sin veninde. 

Jeg tror ikke at jeg havde noget med Harrys held at gøre, for hende pigen var allerede helt vild med ham, jeg foreslog bare noget, som Niall så fortalte mig tidligere idag rent faktisk kom til at ske. Jeg havde ikke lyst til at vide sådan nogle ting om Harry, så jeg havde følt mig lidt utilpas da Niall havde fortalt mig om det, men samtidig var jeg glad på Harrys vejene, eller hvad man nu siger.

"Altså hvis det er du leder efter en kæreste, eller noget i den retning, så kan jeg godt skaffe dig en date!" Niall kiggede på mig, som om jeg var dum, hvilket vi sikkert kom frem til, han havde ret i om lidt. "Jackie...Jeg kan godt selv skaffe en date. Jeg er bare virkelig dårlig til at snakke med piger, det er det der er mit problem. Hvad fuck skal jeg snakke med dem om?" 

"Det kan godt være det er lidt svært at se, men øhm...." Jeg pegede på mig selv, mens jeg sukkede fornærmet, jeg vidste godt mit lange mørke hår, var meget misledende men jeg var trods alt en pige. Tak for det Niall! 

"Det er noget andet! Du har en kæreste, og du er herre nem at snakke med" 

"Alle er nemme at snakke med, hvis du er ligeglad" 

"Hvad mener du?"

"Hvis du bare er ligeglad, med hvad folk tænker, så slapper du automatisk mere af og så snakker du bare, og på den måde finder du ud af om du klinger med folk eller ej. For så prøver du ikke at imponere nogen, du er bare dig selv og så er der ikke nogen der får et forkert indtryk af dig" Niall kiggede op mod himlen, mens han nikkede forstående, som om han lige skulle have et øjeblik til at løbe hele mit råd igennem.

"Louis fortalte mig godt om Kofi, og hans citater" Jeg var ærligtalt lidt fornærmet over Niall, troede jeg havde stjålet mit gode råd fra Kofi, og det kunne ses på det blik jeg sendte Niall. Jeg havde altså også mine øjeblikke, hvor jeg havde nogen kloge ting at sige, men hvem får credit for dem? Kofi åbenbart! 

"Det der kom fra mig! Det er ikke stjålet fra Kofi, som du tror. Jeg ved godt mine råd, ikke er ligeså gode som hans, men jeg kan godt give gode råd alligevel."

Niall begyndte at grine af mig, han prøvede dog så høfligt som det er, at skjule det for mig, ved at vende ansigtet den anden vej. "Undskyld Jackie! Det var ikke ment på den måde, Louis har bare fortalt rigtig meget om Kofi. Men jeg tror på dig, når du siger det er dit råd og det er et godt råd, tak for det" Han lagde sin hånd på min skulder og vendte langsomt sit ansigt over imod mig igen, som om han lige skulle grine færdigt. 

"Det ser ikke ud, som om Zac har noget problem, med at snakke med piger" Niall nikkede over imod der, hvor Zac og Edward før havde spillet bold. Jeg fulgte hans blik og fik øje på 2 piger, som nok var på samme alder som Zac, de stod ihvertfald og snakkede med ham, som om de var mens Edward blev nusset af den ene. 

Jeg følte pludselig en trang til at afbryde deres snak, for Zac var ikke gammel nok til at snakke med piger endnu! Men samtidig var jeg glad på hans vejene, for de kunne jo ligeså godt bare være interesseret i at være venner med ham. Det var en lidt blandet følelse jeg havde i maven, omkring den scene der udspillede sig foran mig. Jeg ville ikke have han blev såret, men samtidig ville jeg ikke være en overbeskyttende "mor", jeg valgte at lade Zac være. Han havde godt af at snakke med nogle jævnaldrene piger, så længe han ikke voksede op for hurtigt, så kunne jeg godt se igennem fingre med det her. 

 

****

"Jeg får helt kvalme af at kigge på dig" Nialls udtalelse ødelagde totalt mit øjeblik og min selvtillid, for den sags skyld. Jeg sendte ham et fornærmet blik "Tak for det, Niall!" Niall grinede og tog en tår af sin sodavand, mens han rystede på hovedet af mig. "Jeg mente det ikke på den måde! Du ser rigtig godt ud, Jackie. Jeg føler mig bare endnu klammere, når du lige pludselig ikke ligner en hjemløs sammen med mig mere."

Jeg fnyste af ham "Jeg er ked af, Louis ikke har efterladt dig en kjole, til jeres date i aften" Da vi var kommet tilbage til værelset, lå der en kjole og ventede på mig, sammen med en seddel, hvor der stod: #Wear this tonight#

Det var en meget enkel gestus, men jeg var så rørt over det, for det faktum at han havde brugt tid på at finde en kjole til mig, betød rigtig meget. Kjolen var meget smuk, Louis havde god stil! Kjolen var stropløs, og havde en meget lys pink farve, den var meget enkel men alligevel utrolig smuk. Når jeg snurrede rundt, løftede den nederste del af kjolen, hvilket jeg var meget imponeret over. 

Jeg drejede langsomt rundt, for at studere kjolen endnu mere, end jeg allerede havde gjort. Hvis ikke Niall havde stået i dørkammen, havde jeg snurredet hurtigt, men Niall havde ikke behov for at se mit undertøj, så jeg undlod at gøre det. 

"Er det ikke også strengt af ham?!" Jokede Niall og spillede fornærmet, jeg var helt opslugt af kjolen, så jeg ignorerede Nialls spørgsmål. "Men han har sikkert kun købt den til dig, så du ikke dukker op i joggingbukser til jeres date" Selvom jeg havde haft en doven dag, så ville jeg ligemeget hvad have skiftet tøj, jeg magtede dog ikke at tage et bad. 

"Hvor doven tror du lige jeg er?" Niall bed sig i læben og kiggede uskyldigt op i loftet, hvor var han streng! Det var rigtig fedt, at Niall havde tilbragt hele dagen med mig og Zac. Jeg følte at vi var blevet en del tættere, selvom vi kun havde tilbragt en dag sammen.

Jeg skulle lige til at sige noget flabet til ham, men jeg lod vær da Zac begyndte at råbe "Du har lige modtaget en sms fra Louis" 

"Hvad står der?" Jeg havde ikke nogen hemmeligheder for Zac, han havde på en måde overtaget min mobil, så jeg var sikker på at jeg altid kunne få fat på ham. Bare indtil vi kom hjem til London, så ville jeg købe en mobil til ham, så han havde sin egen, den måtte dog ikke være alt for dyr. 

"Du skal møde ham nede i hotellobbyen, når du er klar!"

Niall spurgte mig mimende, om jeg var klar, jeg nikkede og sendte ham et stort smil "Er du sikker på, du er okay med at hænge ud med Zac?" 

"Selvfølgelig, Zac er cool. Vi skal bare chille, med nogen playstation spil og noget klamt slik" Jeg sendte Niall et taknemligt blik inden jeg gav ham et kram.

Efter jeg havde taget afsked med dem begge, stod jeg i elevatoren på vej ned til Louis, jeg havde sommerfugle i maven og jeg var på en måde ret nervøs. Selvom jeg var pænt smadret, så glædede jeg mig til at tilbringe denne aften med Louis. 

Da elevatordøren åbnede og jeg var nede, fik jeg hurtigt øje på Louis, han var iført en hvid skjorte og en sort habitjakke med ærmerne smurt op, samt mørke jeans og converse. Han stod med sin telefon i hånden, og den havde hans fulde opmærksomhed, så han lagde ikke mærke til mig.

Det var først da jeg var et par meter fra ham, at han fik øje på mig, han gav mig elevatorblikket og brød ud i et kæmpe smil. Han lagde hurtigt sin telefon væk og trådte frem imod mig "Du ser fantastisk ud, Jack" Hviskede han mig i øret, før han placerede et kys på min kind. 

"I lige måde, Tomlinson!" Jeg følte mig smigret over hans reaktion, men det var også som om det gav mig lidt ekstra selvtillid. "Hahah tak, Collins!" Louis rystede på hovedet af mig, med et grin på læben. 

"Så hvad er planen? Og hvorfor er vi shinet, så meget op?" 

Louis tog min hånd uden at svare på mit spørgsmål, han trak mig med sig da han begyndte at gå, ned af den samme gang, hvor opholdstuen mig og Harry havde delt et kys i lå. Han gik forbi opholdstuen og foresatte ned af gangen, han stoppede først da vi stod foran den sidste dør på gangen. 

Han sendte mig et fjoget smil "Luk øjnene" Jeg hævede mit ene øjenbryn, mente han det? Han ville sikkert lade mig gå ind i en dør, eller spænde ben for mig. "Mener du det?" 

"Ja!" Jeg vidste ikke helt om jeg skulle lade ham pranke mig, eller om jeg skulle holde fast i min nej-hat. Jeg tog en dyb indånding og lukkede tøvende min øjne, lidt efter kunne jeg mærke Louis' krop bag min og hans hænder foran mine øjne. 

"Stoler du på mig?" 

"Nej!" Han grinte over mit hurtige svar, men kommenterede ikke på det, hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg kunne høre døren gå op og lidt efter førte Louis mig ind i rummet, der duftede ret sødt inde i rummet og jeg blev pludselig ret nysgerrig efter at se hvad der var derinde. 

"Hold dine øjne lukkede!" Jeg kunne mærke hans hænder blive fjernet fra mit ansigt, han placerede dem istedet ved mine hofter. Pludselig startede noget musik og lidt efter begyndte en sang, som jeg kendte ret godt "you are the one, who makes it worth waking up in the morning" Jeg elskede Jason Derulo, det havde jeg gjort siden jeg for første gang havde hørt en af hans sange. Jeg havde endda fået Louis overtalt til at ændre, hans ringetone til en Jason Derulo sang, hvilket faktisk havde krævet en masse overtalelse. 

Jeg kunne mærke Louis læne sig frem, før han begyndte at hviske mig i øret "Du må gerne åbne dine øjne" Jeg gjorde som han sagde, det første mine øjne opfangede var selveste Jason Derulo!! Jeg troede bare det havde været et anlæg, eller noget i den stil, men nejnej Jason Derulo stod 4 meter fra mig og sang live. Hvis det her var sket, da jeg var 16, var jeg flippet helt ud over at stå foran mit teenageidol. Misforstå mig nu ikke, det er en ære at møde ham, men jeg ville ikke fangirle over det, på samme måde som jeg ville som 16årig.

Det var først efter 30 sekunder, at jeg lagde mærke til hvor smukt rummet var pyntet. Der stod et lille bord i midten af rummet, der var dækket op til 2 personer, rummet var fyldt med hvide og pinke blomster, samt stearinlys og lyskæder. Jason Derulo som stadig var i fuld gang med at synge Fallen, blinkede venligt til mig, han stod på en lille scene/podie-ting, med et rødt scenetæppe bag sig. Ovre ved borderet stod en tjener, med et smil på læben og en flaske vin i hånden.

"Kan du lide det?" Louis virkede nervøs for min mening, jeg vendte mig om imod ham og lagde mine arme om hans nakke "Jeg elsker det" Det var så smukt, og det faktum at han havde planlagt alt dette for min skyld, det betød rigtig meget. Alt i dette rom var perfekt, lige fra blomsterne der matchede min kjole til tjenerens smil, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige til alt dette, for jeg havde ikke forventet Louis ville gå så langt for at glæde mig. 

Jeg knugede mig selv tæt ind til hans krop, han pressede mig endnu længere ind til sig "Det er jeg glad for at høre" Hviskede han stille ind mod mit øre, hvilket fik sommerfuglene i min mave til at gå endnu mere amok. 

Jeg skabte lidt afstand mellem Louis og Jeg, så jeg kunne sikre mig at det rent faktisk var ægte og ikke bare noget jeg forstillede mig, mens jeg blev stående i Louis' favn. "Lad os få noget at spise" Udbrød Louis fnysende, da jeg havde været stille i noget tid.

Han førte mig over til borderet, hvor han trak stolen ud så jeg kunne sætte mig, han kørte virkelig gentleman-stilen her til aften. Idet han selv fik sat sig, begyndte tjeneren at skænke vin op til os begge "Godaften, Mit navn er Max og jeg vil være jeres tjener her til aften. Hvis I har de mindste spørgsmål eller efterspøgelser, så føl jer endelig velkommen til at spørger mig" Vi takkede ham i kor, hvilket fik os begge til at grine.

Jeg havde et kæmpe smil limet fast på læben og lige meget hvor hårdt jeg prøvede på at skrue lidt ned for det, så virkede det ikke. Jeg var helt nervøs for at mine kinder ville sprække, så stort var det. Heldigvis så det ud som om at det glædede Louis, at mit smil var så stort.

Jason Derulo begyndte at synge en anden kærlighedssang, mens Louis hævede sit glas, som tegn på at vi skulle skåle. "Lad os skåle, for en ny begyndelse i vores forhold. Som betyder at vi ikke glemmer de ting, vi har været igennem, men værdsætter det fordi det var været med til at gøre vores forhold stærkerer" Jeg lod mit glas møde hans, mens jeg holde den intime øjenkontakt "Skål" Louis' søde ord og endnu sødere gestus, gav mig indtrykket af at jeg altid kunne regne med ham, jeg bed mig i læben inden jeg tog en tår af vinen.

Louis' blik fortalte mig, at han ville gøre hvad som helst for mig, og jeg havde det på præcis samme måde, der var ikke noget som jeg ikke ville gøre for Louis, han betød alt for mig og jeg var så glad, for at vi trods alt vi havde været igennem stadig var sammen. 

"Jeg elsker dig" Louis grinte akavet over min indrømmelse, han lagde sin hånd oven på min der lå på borderet. "Jeg elsker også dig, Jack" Den måde han sagde det på, fik gåsehuden frem på mine arme og mine knæ føltes helt bløde, så det var meget godt jeg sad ned. Selvom han havde sagt de ord så mange gange før, så var det som om de betød noget andet, som om at han mente dem på et dybere niveau og det fik mit hjerte til at gå amok. 

Tjeneren Max havde serveret det lækreste mad for os, mens Jason Derulo havde sunget de sødeste sange for os. Louis og jeg havde fået snakket om alt det, som et normalt par ville snakke om på en date, plus nogle små underlige samtaler men det var jo os. Louis havde fortalt mig om alle hans koncerter, hvordan de hver især havde været unikke og uforglemmelige, hvilken der havde været hans yndlings og hvor meget han elskede hans arbejde. 

Jeg elskede at lytte til ham, mens han snakkede om det, for hans øjne lyste helt op og smilet på hans læbe var fortryllende at være vidne til, man kunne godt mærke han brændte for det og det gjorde mig så stolt, at vide han havde opfyldt hans drøm. 

Louis stoppede med at snakke da jeg lod et grin undslippe min læbe, han sendte mig et spørgende blik hvilket fik ham til at virke helt usikker "Undskyld, det er bare så fantastisk at lytte til dig, mens du snakker om det du elsker allermest, du udlever din drøm. Man kan både se og høre at det betyder alt for dig, og det får mig bare til at indse hvor heldig jeg er. Det lyder dumt, men...Nej det ligemeget" Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det jeg ville, for jeg følte at jeg satte mig selv i en sårbar situation og jeg ville ikke have han gjorde grin af mig. 

"Jack...Intet du siger til mig, er dumt eller ligemeget. Du kan fortælle mig alt, det håber jeg du ved" 

Jeg nikkede mig enig med ham, men det gjorde det ikke mindre pinligt, jeg tog en dyb indånding og kiggede ned i borderet mens jeg kunne mærke mine kinder blive meget varme "Jeg har det som om, du er hvad jeg har ventet på hele mit liv. Som om du er det, som jeg har savnet og så endelig har fundet."

Jeg kiggede tøvende op på Louis, jeg kunne se at mine ord havde fanget ham uforberedt og da han så endelig skulle til at sige noget, blev han afbrudt af selveste Jason Derulo. "Sødeste Jackie, jeg har en sidste sang, jeg vil synge for dig" Det var det første Jason havde sagt hele aftenen, så jeg sendte ham et smil og vendte mig, så jeg sad med siden til ryglænet på stolen og fronten mod scenen. 

Jeg ville nyde den sidste sang ekstra meget, så havde Louis også lidt tid til at tænke over det jeg havde sagt, og så kunne han finde ud af hvordan han ville reagerer.

"105 is the number that comes to my head, When I think of all the years I wanna be with you" Jeg havde ikke hørt denne sang før, men der var noget ved den, der virkede sødere end de andre han havde spillet hertil aften. Jeg lukkede mine øjne og lyttede opmærksomt til teksten.

Da han kom til omkvædet fik jeg en klump i halsen, selvfølgelig virker den sødere end de andre han har spillet! Det er jo en sang, om at blive forlovet og gift. Mon Jason havde skrevet den til nogen speciel? Jeg kunne godt lide tanken om at de mest dybe kærlighedssange var skrevet til nogen, og det ikke var var noget sangskriveren havde fundet på.

Jeg åbnede mine øjne og opdagede at Louis stod foran mig, han rakte sin hånd frem imod mig, som tegn til jeg skulle tage den. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde, det var først da jeg havde rejst mig, at jeg kom i tanke om at jeg ikke kunne danse. "Jeg kan ikke danse, Louis" Indrømmede jeg mens jeg var en smule pinligt berørt, Louis rystede på hovedet af mig "Fair nok, lad os så bare nyde sangen sammen."

Louis stillede sig bag mig, med sine arme om mig, hans mund var lige ved mit øre, vi stod tæt sammen, men det var først da han begyndte at synge lavt med på sangen, at det gik op for mig hvor tæt vi egentlig stod. Jeg kunne mærke hårene i min nakke rejse sig, sammen med det løb koldt ned af ryggen på mig, men på en god måde, jeg elskede følelsen.

"Wake up every morning, with you in my bed That's precisely what I plan to do, yearh" Da sangen sluttede var jeg endnu gladere end før, jeg skulle til at takke for den fantastiske underholdning, men Louis afbrød min handling før den overhovedet var sket. 

"Jack" Jeg vendte mig om imod ham, da han slap mig og tog et skridt væk fra mig, han så meget utilpas ud hvilket gjorde mig nervøs, af en eller anden uforklarlig grund.

Han fugtige gjorde sine læber og tog en dyb indånding "Jeg elsker dig, helt ubeskriveligt højt" Den måde han sagde det på fortalte mig, at han havde mere at sige, men jeg udnyttede hans pause til at udtrykke mine følelser "Jeg elsker også dig, Louis"

Han bed sig i læben mens han kiggede ned i jorderen, med et skævt smil "Jeg føler virkelig at elsker, er et sølle ord, når jeg skal beskrive hvor meget du betyder for mig. Og det er sindsygt skræmmende, for der er ikke mange mennesker hvor jeg vil sige at jeg elsker dem, for det er et stort ord. Men når det kommer til dig, er det ikke nok at bruge det til at beskrive min følelser. Du er den person jeg vil vågne op ved siden af, resten af mit liv. Du er min bedste ven, den person jeg ved jeg altid kan regne med, du er mit livs kærlighed, min soulmate, mit et og alt, jeg elsker dig så fucking meget" 

"Jeg har altid troet at være i One Direction, var det vigtigste i mit liv og det er også utroligt vigtigt for mig, men nogle ting er vigtigere.....Såsom kærlighed. Jeg er utrolig heldig, jeg arbejder med det jeg elsker, men det betyder ikke noget, hvis ikke jeg har min drømmepige ved min side." 

"Så jeg håber du vil hjælpe mig med at opfylde min drøm, gøre mig til den lykkeligste mand på jorden og gifte dig med mig?" Louis satte sit ene knæ i gulvet, så han sad i frier-stilling, han tog en æske frem fra sin inderlomme og åbnede den, før han holde den op imod mig, så jeg kunne se den smukkeste ring, jeg i mit liv havde set. 

Jeg kunne se på Louis at han var meget nervøs, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, jeg var så overvældet af hans ord, min hjerne kunne ikke forme så meget som et enkelt ord.

 

****

Louis' Synsvinkel

*Flashback* 

"Hvad kigger vi efter?" Spurgte Zayn mens han studerede de forskellige montrer, der var fyldt med diverse smykker. "En gave til Jack" Zayn hævede sine øjenbryn, i overraskelse over min indrømmelse, jeg forstod ham godt, for det var kun et par dage siden, vi havde fundet sammen igen. 

"Okaaaay.....Hvad er vi ude i? Et par billige øreringe?" Jeg fnyste over hans spørgsmål, for jeg var ret sikker på at der ikke var noget, i denne butik som var billigt. "Jeg tænker mere på en ring" 

"Altså en ring uden en diamant, som ikke har nogen dybere mening end at du vil give hende en gave?" Zayn lød helt bekymret for at jeg ville bekræfte hans frygt, hvilket egentlig var fair nok, for det lød meget forkert at jeg ville købe en ring til hende, men.....Det var jo også meningen. 

"Jeg tænker en forlovelsesring!" 

"Louis!" Den måde Zayn havde sagt mit navn på, fik det til at lyde som om jeg havde gjort noget meget forkert. Jeg kiggede uforstående på ham, jeg vidste godt hvad han ville sige, men det her var mit valg og jeg blev nødt til at gøre det, der føltes rigtigt. "Er du sikker på det er en god ide?" Zayn lød bekymret, det var der dog ingen grund til, jeg vidste at Jackie var den, som jeg skulle tilbringe resten af mit liv med, eller det håbede jeg i hvert fald. 

Jeg havde aldrig i mit liv haft så stærke følelser for nogen, som jeg havde for Jackie, hun var sådan en fantastisk person og jeg ville være så heldig, hvis hun gik med til at tilbringe resten af sit liv med mig. Alene tanken om en fremtid med Jack, gjorde mig helt ubeskrivelig spændt og lykkelig, jeg blev mere og mere overbevist om at det var det rigtige valg. 

"Jeg er ikke et sekund i tvivl, om det er det rigtige valg. Når jeg forestiller mig selv gammel, er det med Jacks smukke rynkede ansigt ved min side. Og jeg kan ikke fortælle dig, hvor lykkelig det gør mig. Med hende ved min side, ved jeg at jeg ikke vil komme galt afsted, for hun vil altid være der til at banke noget fornuft ind i hovedet på mig."

Zayn sendte mig et skævt smil, mens han lagde sin hånd på min skulder "Jeg er glad på dine vejene, men I har lige fundet sammen igen. Så hvis du har tænkt dig at gøre det her, så vær sikker på hun er den rette og du ikke frier til hende, for at I forbliver sammen" Han fik det til at lyde som om jeg ville gøre det, fordi jeg var bange for Jack ville forlade mig, det var overhovedet ikke tilfældet. 

"Jeg har tænkt mig at fri til hende, ikke fordi jeg er bange for hun forlader mig, hvis jeg ikke gør det. Men fordi jeg ved hun er den rette for mig, selvom vi ikke har været sammen ligeså lang tid som du og Perrie, og selvom vi har haft vores pauser, skænderier, drama og så videre, Så ved jeg hun er den rette. Fordi jeg frier til hende, vil vores forhold ikke pludselig blive perfekt, det ved jeg godt! Og det har jeg ikke noget imod, for uden vores kriser og drama, ville vi kede os. Jeg frier til Jackie, fordi det er min måde at vise hende, hvor meget hun betyder for mig, og fordi tanken om at være 'bundet' til hende, giver mig det sygeste kick" Zayn grinte lidt, men nikkede så anderkende før han slap min skulder og lagde sin hånd ned på montren. 

"Hvad med den der?" Han pegede på en ring, med en stor hvid diamant og to rækker af små diamanter hele vejen rundt om. Det var en smuk ring, inden tvivl der, men det var ringen ved siden af der stjal min opmærksomhed, diamanten på den forstillede en lille blomst, den var ikke ligeså overdrevet som den anden. 

"Skal jeg tage nogle af ringene ud, så I bedre kan se dem?" Spurgte en medarbejderne der arbejde i butikken, jeg følte mig ret underdressed, da det gik op for mig at han var på arbejde iført jakkesæt, og jeg havde en t-shirt og hullede jeans på. Jeg nikkede "Ja tak, må jeg gerne se blomster-ringen?" 

Manden tog ringen ud af montren og rakte den til mig, ligeså snart jeg fik ringen i hånden, kunne jeg mærke at ringen jeg stod med var den rette. "Hvis det er stilen du går efter, så kan jeg foreslå a-" Jeg afbrød ham, for der var ingen grund til at spilde hverken hans eller min tid "Det her er ringen" Manden sendte mig et smil, så jeg vidste han ikke var fornærmet over mit mangel på maner. 

"Udemærket, et fantastisk valg! Ringen er fra en nyere kollektion, så den ligger i den høje ende af prisskalaen, plus den er berømt for dens simple men unikke design, der er ingen ring som den, hvilket gør den endnu mere eftersøgt" Det var meget høfligt af ham, at stå og fortælle alle de facts om ringen, men hvis jeg skulle være helt ærlig, var jeg ret ligeglad, jeg valgte ikke ringen fordi den var dyr, berømt eller eftersøgt. Jeg valgte den fordi den var perfekt for Jack, og jeg var sikker på hun ville elske den. 

"Jeg tager den!" 

 

****

 

Jack ville elske at jeg gjorde det på den traditionelle måde, hun ville synes det var sødt og ikke den mindste smule nørdet. Alligevel tøvede jeg. Zayn havde foreslået at jeg skulle spørger Jacks far om lov til at gifte mig med hende, fordi de var jo ret tætte og det ville betyde rigtig meget for Jack, især nu når hun vidste at han ikke havde særlig lang tid igen. 

På en måde synes jeg det virkede lidt for gammeldags, men med nærmere eftertanke kunne jeg godt lide ideen. For jeg ville gerne have at Peter Collins vidste, at jeg ville tage mig godt af hans datter, selv efter han ikke var her mere.

Jeg tog mig sammen og bankede på døren, jeg var nervøs, ikke så meget for at stille spørgsmålet, men for hans reaktion. Hvad nu hvis han ville prøve, at tale mig fra det? Eller ikke ville have hans datter giftede sig med mig? 

Der var under 10 timer til mit planlagte frieri, så måske troede han det bare var noget, som jeg lige havde fundet på her til morgen. Jeg var så opslugt af mine nervøse tanker, at jeg slet ikke havde lagt mærke til døren var blevet åbnet. 

"Louis! Hvad laver du her?" Jeg kiggede op fra gulvet, hvor mit blik var endt og fik øjenkontakt med Zac. Jeg havde ikke regnet med at se ham, men jeg var faktisk ret glad for at han var der, det tog toppen af min nervøsitet og det gav mig en ny ide. Jeg burde jo egentlig også bede Zac om hans velsignelse, for han var jo blevet adopteret af Jackie, så det ville påvirke hans liv ret meget. 

"Zac, my man! Jeg er kommet for at snakke med Peter, og dig" Zac rynkede sine bryn men åbnede døren en smule mere, så jeg kunne komme ind. 

Jeg fulgte efter ham ind i stuen, hvor Karen og Peter sad, jeg kunne se på ludo-spillepladen på sofaborderet, at jeg havde forstyrret dem midt i et spil. De smilede begge stort til mig, da jeg trådte ind i stuen og stillede mig på den anden side af borderet. 

"Hej Louis, hvor er det godt at se dig!" Udbrød Karen og rejste sig for at give mig et kram, Peter blev siddende, mens han grinede rystede på hovedet af sin kone. "I lige måde" Jeg placerede et høfligt tantekys på Karens kind, inden hun slap mig og satte sig igen. 

"Louis vil gerne snakke med os" Forklarede Zac med et stadig rynket øjenbryn, mens han slog sig ned ved siden af Peter. Hvilket fik dem alle 3 til at kigge spørgende op på mig, det gav min nervøsitet et kickstart, så den var tilbage. Jeg sank den klump, jeg havde i halsen og tog en dyb indånding. 

"Jaaaaaaaa......." Min tøvende tone, fik det til at lyde som om jeg var usikker, så jeg måtte til at tage mig sammen "Jeg elsker jeres datter!" Ja okay, det var ikke meget bedre, det kom ud alt for hurtigt og højt! Tag dig nu sammen Louis!! 

"Well thanks, Lou" Jeg ved ikke om det var Zacs falske dybe stemme, eller det var det faktum, at det var ham der takkede, efter jeg havde erklæret min kærlighed til Karens og Peters datter, men det fik os alle til at grine og mig til at slappe lidt af.

"Jeg vil gerne gifte mig med Jackie" Fik jeg hurtigt fremstammet, ligeså snart jeg var færdig med at grine, de andre holde op med at grine og begyndte at udveksle blikke. "Jeg ved godt det kommer ud af ingenting, og jeg ved også godt at vi ikke har været sammen særlig længe. Men jeg elsker Jackie højere end noget andet, og jeg vil gøre alt der står i min magt, for at gøre hende så lykkelig som mulig resten af mit liv"

Efter lidt stilhed kiggede Peter over på mig, jeg kunne ikke læse hans blik, så jeg vidste ikke hvordan han havde det i forhold til det jeg lige havde sagt. "Louis....Hvad gør Jackie for dig, som gør at du vil tilbringe resten af dit liv med hende? For lad os være ærlige, I er unge.....Så resten af jeres liv, det er lang tid"

"Jackie har lært mig så meget, som har været med til at gøre mig til et bedre menneske. Og jeg stræber efter at blive endnu bedre, for kun på den måde ved jeg, at jeg har større chance for at være god nok til Jackie. Selvom vi ikke har kendt hinanden særlig lang tid, så har hun haft en kæmpe indflydelse på mit liv og hver gang jeg tilbringer tid sammen med hende, så finder jeg flere grunde til at elske hende. Jeg ved godt at resten af vores liv, er rigtig lang tid men tanken om alle de år tilbragt i Jackies selskab........Den fylder mig med glæde. Jeg ved godt det ikke alt sammen kommer til at være dans på roser, men hun er det værd" Jeg følte at jeg havde fået sagt alt det jeg skulle, og nu ventede jeg bare på en reaktion, som jeg håbede ville være positiv. 

Peter brød ud i en høj latter, jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle tyde det, for grinte han af mig? Eller grinte han noget andet. 

Efter vi andre havde siddet i stilhed og lyttet til Peters latter i noget tid, stoppede han endelig med at grine, han kiggede på mig med et kæmpe smil "Det betyder virkelig meget for mig, at du kommer og fortæller mig det før du spørger Jackie. Det har jeg stor respekt for, når det så er sagt.......Så ville intet gøre mig mere glad, end at nå og se et af mine børn blive gift. Det faktum det er Jackie, og det er med ham, som jeg ved hun elsker rigtig højt, det gør det kun endnu bedre. Du har min fulde velsignelse!" Peter rejste sig og kom over imod mig, at høre ham sige disse ord, det betød rigtig meget og hvis Jackie sagde ja til at blive min kone, så ville jeg sørger for brylluppet blev holdt så Peter kunne deltage....

Peter gjorde tegn til at give mig et kram, så jeg åbnede mine arme og lod ham kramme mig "Velkommen til familien! Jeg tror du vil passe perfekt ind, men vær på vagt overfor Franklin-siden af familien, de er syge i hovedet!" Jokede han og slap mig.

Jeg fnyste mens jeg lod Karen hive mig ind i endnu et kram, mens hun sendte Peter et strengt blik "Hey du! De er ikke så slemme, som min mand påstår" Peter skar en grimasse og nikkede til mig, bag Karens ryg. 

Da jeg slap Karen, lagde jeg mærke til Zac stadig sad i sofaen, han så ret usikker ud, som om han troede det ville betyde at han ikke kunne bo hos Jackie mere. "Hey Zac, hvad siger du til det? Tror du, at du ville kunne holde ud at bo sammen med mig? I et større hus måske?"

Zac brød ud i et stort smil "Selvfølgelig, Louis. Du er meget sjovere at spille playstation med end Jackie" 

"Er du sikker? For det er okay, hvis du siger nej. Jeg er godt nok Jackies kæreste, men du er hendes søn, ligemeget hvad, så kommer du først. Hvis du ikke bryder dig om ideen, så lader jeg vær med at fri til hende" Selvom ideen skræmte mig, så var det sådan det var, Jackie betød alt for mig, men Zac kom stadig først, for han var hendes søn, selvom det lød underligt at sige. 

Zac rejste sig og holde sin knyttede næve op imod mig, som tegn til jeg skulle slå min ind i hans "Jeg er sikker! Jeg kan desuden heller ikke klare alle, de her sindssyge mennesker alene, jeg har brug for en mere der ikke er helt væk" Jeg kiggede lidt på hans hånd, mens jeg kunne høre Karen og Peter grine bag mig. 

"Zac, jeg er næsten din stedfar......Du kan godt give mig et kram!" Zac rullede med øjnene, mens han tøvende åbnede sine arme "Fair nok....Men no homo."

Efter jeg havde forladt Karen, Peter og Zac med deres alle tres velsignelser, var jeg gået nedenunder for at gøre klar til i aften. Jeg havde insisteret på at gøre det meste selv, for jeg ville have det til at være så personligt som muligt, men jeg var ikke kreativt anlagt, så jeg havde tilkaldt hjælp i form af Brianna Collins. 

Jeg vidste hun var en rigtig piget pige, så hun havde styr på sådan nogle ting, og det havde hun da også i den grad, hun havde taget den fulde styring over hvordan pynten skulle være. Så jeg havde masser af tid til at planlægge resten af planen med Mr Jason Derulo! 

"Så den sidste sang skal være: Marry me?" Jeg nikkede ivrigt og sendte både ham og hans kæreste et smil. Jeg var ret stolt over min ide om at få Jason Derulo til at optræde for os, for Jackie havde været kæmpe fan af ham som teenager, og man kommer sig aldrig helt over sin teenage-besættelse. 

Min første ide til hvordan jeg ville fri til Jackie, involverede et mindre faldskærmsudspring og nogle store bogstaver på en mark, men Zayn havde overbevist mig om at det var en dårlig ide, for jeg vidste jo ikke om Jackie ville nægte at springe, og det ville være ret underligt at skulle fri til hende mens jeg var hægtet fast til en anden mand, for man måtte jo ikke springe alene hvis ikke man var uddannet idet. 

Min anden ide involverede en One Direction-koncert, eller et andet kæmpe arrangement, hvor jeg ville få hende op foran en masse mennesker og derefter spørger hende, men Zayn havde også fået mig fra den ide, for han mente at det var for offentligt, hvis nu hun ville sige nej. 

Min tredje ide var dog blevet godkendt, og var nu så småt igang. "Jeg må indrømme at jeg er en smule jaloux, det hele ser så perfekt ud! Hun er en meget heldig pige" Jordin studerede rummet nøje, med et kæmpe smil på læben. "Det er sødt af dig at sige, men det er nu mig der er den heldige" 

"Så må vi bare håbe hun siger ja!" Jeg nikkede mig enig i Jasons konstatering, hvis hun ikke sagde ja, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde slet ikke lyst til at tænke på det, for ideen om det var ret skræmmende.

Jeg tog en dyb indånding og rejste mig op, det var ved at være tid til at gøre mig klar, det faktum at inden længe ville jeg enten have en forlovet eller et knust hjerte gjorde mig nervøs. Jeg tog en dyb indånding og tog midlertidig afsked med Jason og Jordin, for at skifte tøj. 

"How are you feeling, love?" Jeg sendte Lou et smil og lukkede døren ind til rummet, som i aftens anledning skulle fungerer som min garderobe. Alt skulle være perfekt, så jeg skulle selvfølgelige også se godt ud, derfor var Lou den eneste som kunne hjælpe mig.

"Jeg er en smule nervøs, men på en god måde" Lou gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig, i stolen foran det spejl hun havde sat op. Jeg nåede dårligt nok at sætte mig til rette, før hendes hænder var i kontakt med mit hår "Det er kun normalt, hvis ikke du var nervøs ville jeg være bekymret."

Mens Lou gik i krig med mit hår, fandt jeg min telefon frem, jeg havde været meget forsigtig med at fortælle folk om mit frieri, ikke fordi jeg ikke stolede på folk, men fordi det skulle være en overraskelse. Jeg havde fortalt det til Zayn og Lou, jeg ville rigtigt have fortalt det til resten af drengende, men så skete alt det med Jack og Harry, så jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det, uden det ville lyde som om jeg kun gjorde det for at vise Harry at Jack var min.

Jeg havde heller ikke fortalt min familie om det, men det var fordi jeg vidste de elskede Jack næsten ligeså højt som jeg gjorde, og jeg ville ikke skuffe dem eller give dem for høje forventninger. En af grundene til jeg havde været så hemmelighedsfuld omkring det, var også, at jeg gerne ville se folks reaktion når vi fortalte dem at vi skulle giftes. 

Jeg besluttede mig for at dele min nervøsitet med min followers på twitter, så jeg postede et tweet om at jeg var nervøs og jeg forhåbelig havde gode nyheder at dele med dem senere, min twitter gik amok med det samme, efter jeg havde postet det. 

Jeg nåede ikke engang at ligge min telefon væk, før min mor ringede mig op, jeg tøvede lidt men tog den så "Hey Mor!"

"Hvad har du nu gang i?" Min mor tilbragte alt for meget tid på twitter, så hvad havde jeg egentlig regnet med? Selvfølgelig ville hun ringe til mig, ligeså snart hun så mit tweet. "Kan jeg ringe til dig imorgen? Jeg har ikke tid til at snakke lige nu" 

"Nej, du må ikke ringe til mig imorgen! Du må fortælle mig hvad du laver, og det kan kun gå for langsomt!" 

"Jeg frier til Jacki-" Jeg stoppede mig selv og tog telefonen væk fra mit øre, da hun begyndte at skrige, jeg fik øjenkontakt med Lou i spejlet, hun sendte mig et velvidende smil. Jeg satte min telefon på højtaler, så hun kunne høre hvor slemt det var, hun nåede dog ikke at være vidne til meget skrigeri før Lottie overtog telefonen. 

"SKAL DIG OG JACKIE GIFTES?!" Jeg tog det som en god ting, at de skreg og råbte, hvilket jeg var glad for, men jeg fortrød lidt at have fortalt dem det, for hvis Jack sagde nej nu, ville de blive endnu mere knuste end jeg. 

"Hvis hun siger: Ja! Når jeg spørger hende, så ja!" 

"OMG OMG OMG OMG! MOR, DU MÅ IKKE TWEETE DET ENDNU!" Jeg tog mig til panden og sukkede højlydt, hvis jeg kunne regne med at der var nogen der ville ødelægge overraskelsen så var det helt klart min mor. Jeg kunne se Lou bed sig i læben, for at holde et grin inde, mens vi lyttede til Lottie og min mor diskutere. 

"Dit hår er færdigt, så nu skal du bare skifte" Jeg sendte hende et taknemligt smil, mens jeg rakte hende min telefon, som hun med et spørgende blik tog imod. "Snak lige med dem, mens jeg skifter. Jeg kan ikke lige overskue det.....Men de må ikke tweete noget!" Lou gjorde honnør og begyndte at kommunikere med min familie, mens jeg begyndte at smide tøjet. 

Da jeg var fuldt påklædt igen, poserede jeg lidt i spejlet for at tjekke tøjet ud, jeg så ret godt ud. Hvad mon Jack laver lige nu? Jeg tog mig selv i at smile alt for stort, ved tanken om Jack. Jeg håbede virkelig hun kunne lide kjolen, jeg havde set kjolen i et butiksvindue, for nogle dage siden og jeg vidste at hun ville være endnu smukkere end hun allerede var, i den. 

"Louis min skat, det er ved at være tid!" Lou sendte mig et støttende smil, jeg var klar til at bede Jack om at tilbringe resten af sit liv med mig! Tanken om det fik mit energi niveau helt i top, jeg gav Lou et kys på kinden mens jeg takkede hende, for hendes hjælp og løb med lange skridt ud mod hotellobbyen.

Det var først da jeg stod og kiggede på elevatoren spændt efter at se hende, at det gik op for mig at jeg havde glemt at skrive til hende, at hun skulle møde mig her. Jeg skyndte mig at skrive til hende, at hun skulle møde mig her når hun var klar. 

Jeg mærkede efter på inderlommen i min jakke, at jeg havde husket ringen, den var jo noget af det vigtigste, hvis jeg havde glemt den, havde jeg virkelig dummet mig. Heldigvis for mig, var den der, jeg åndede lettet op. 

Jeg kiggede ned på min telefon igen, da jeg modtog en besked fra Jack, eller Zac som jeg vidste havde skrevet beskeden da jeg åbnede den. Han havde bare skrevet et simpelt held og lykke, efterfulgt af hans navn og en glad smiley. 

Jeg gik ud af beskeden og blev fanget af mit baggrundsbillede, det var af Zac, Jack, hundene og jeg. Det var fra den aften hvor Zac, var helt besat af den selfie-stick som jeg havde købt til ham. Jeg havde gemt alle de billeder han havde taget, selvom han havde taget flere hundrede, for der var noget specielt ved dem alle og de betød rigtig meget for mig. 

Jeg havde endda postede et af billederne på instagram, med en caption hvor der stod: Family. Fansene var gået helt amok over billedet, det var mit hidtil mest likede billede, hvilket jeg kun var glad for.  For det betød virkelig meget for mig, at de kunne lide Jack. 

Jeg kiggede op fra min telefon, da jeg kunne mærke en ny tilstedeværelse tæt på, jeg var helt målløs da jeg fik øje på Jack, jeg studerede hende fra top til tå, hun var min definition af perfekt. Jeg lagde hurtigt min telefon væk, for jeg ville ikke spilde et sekund mere på den, når jeg var i selskab med Jack. Hun så virkelig fantastisk ud, og det fortalte jeg hende selvfølgelig. 

Efter jeg havde ført hende over til lokalet, hvor frieriet ville finde sted, bad jeg hende om at lukke øjnene, hvilket hun efter lidt overtalelse gik med til. Hendes ansigt da hun fik lokalet af se, samt Jason Derulo at høre, gjorde hele besværet værd, det gav et sæt i min mave. Jeg var så heldig at jeg havde fundet Jack, selv hvis hun sagde nej til mit frieri, så ville jeg ikke fortryde noget.

Da vi havde fået sat os ned og var begyndt at spise, havde Jack spurgt ind til alt fra mine koncerter til fasene. Hun havde lyttet opmærksomt til alt det der var kommet ud af munden på mig, hvilket fik mig til at tænke på vores fremtid sammen. Hvis hun sagde ja, så ville vi tilbringe mange aftener rundt om middagsbordet, med at snakke om alt muligt kedeligt, men det ville være okay, for hvis bare det var i Jacks selskab, så ville jeg være ligeglad om hun snakkede om fucking sten, eller noget andet kedeligt. 

Jeg sendte Jackie et uforstående blik, da hun brød ud i latter efter jeg havde fortalt, hvordan mikrofonerne var designet. 

"Undskyld, det er bare så fantastisk at lytte til dig, mens du snakker om det du elsker allermest, du udlever din drøm. Man kan både se og høre at det betyder alt for dig, og det får mig bare til at indse hvor heldig jeg er. Det lyder dumt, men...Nej det ligemeget" Jeg hadede det faktum at hun stoppede sig selv, midt i en sætning, for jeg ville gerne høre hvad hun havde at sige, jeg ville vide alt om hende, hvad hun tænkte og hvad hun følte. 

"Jack...Intet du siger til mig, er dumt eller ligemeget. Du kan fortælle mig alt, det håber jeg du ved" Jeg ville aldrig dømme Jack, jeg ville lave sjov med hende og drille hende lidt, hvis hun sagde noget dumt, men jeg ville aldrig dømme hende på noget hun sagde. Medmindre hun sagde at hun havde dræbt nogen, eller nød at se folk lide, hvorfor har jeg sådan en tanke, på mit livs vigtigste aften? 

Jeg pressede mine læber hårdt sammen, for at holde et grin inde, for hun var overdrevet kær at se på, når hun var genert "Jeg har det som om, du er hvad jeg har ventet på hele mit liv. Som om du er det, som jeg har savnet og så endelig har fundet." Hendes ord var ramte mig mildest talt uforberedt, for jeg havde regnet med noget sødt, men ikke så sødt som det her. 

Og det var underligt hvor perfekt, det hun havde sagt, passede til hvordan jeg havde det i forhold til hende. Al min nervøsitet forsvandt, jeg frygtede ikke hendes svar mere, nu var jeg bare spændt på at spørger hende, men det kunne jeg ikke vise hende, for så ville kun gætte det med det samme.

Jeg prøvede at samle nogle ord til et en sætning, inden i mit hoved, men det lykkes mig ikke, heldigvis for mig var det tid til den sidste sang. Hvilket betød at jeg inden længe ville planlægge min fremtid, så var spørgsmålet bare om det var med Jack eller uden. Fuck hvor jeg håbede det var med.

Jeg rejste mig, for at bede Jack om at danse med mig, hvilket hun virkede lidt usikker ved, for den tøvende måde hun tog min hånd på, fortalte mig at hun gerne ville, men.....

"Jeg kan ikke danse, Louis" Hun virkede som om det var det pinligste i hele verden, hvilket var ret kært men sådan skulle hun jo ikke have det. "Fair nok, lad os så bare nyde sangen sammen" Jeg stillede mig bag hende, med mine arme om hende. 

Jeg begyndte stille at synge med på sangen, hun skulle bare vide hvor fantastisk jeg synes hun var, og hvor meget hun betød for mig. Jeg strammede mit greb om hende, jeg havde aldrig nogensinde lyst til at slippe hende, men det blev jeg nødt til på et eller andet tidspunkt. Jeg håbede bare det kun var midlertidig, for bare tanken om at miste Jack for good, det gjorde så ondt over det hele, at jeg ville springe ud foran en lastbil, for at tage noget af smerten. 

Da sangen sluttede var min nervøsitet tilbage, for nu var det nu og det skræmte mig fra vid og sans. "Jack" Jeg sagde hendes navn og slap hende, før jeg kunne nå at stikke halen imellem benene, min nervøsitet blev fordoblet, da hun vendte sig imod mig. 

Jeg fugtige gjorde mine læber og håbede at de ord jeg havde skrevet ned, for en sikkerheds skyld ville dukke op, men mit sind var helt blankt. Jeg måtte bare tale lige fra hjertet og håbe hun kunne lide det.

Jeg tog en dyb indånding "Jeg elsker dig, helt ubeskriveligt højt" Det var det første jeg kom på at sige, det lød så dumt og uforberedt, jeg havde så meget at sige, men jeg kunne ikke oversætte det til Engelsk, så hun kunne forstå det.

"Jeg elsker også dig, Louis" Jeg bed mig i læben, for at gemme et smil og kiggede ned i jorderen, hun var så breathtaking at jeg blev nødt til at kigge væk, ellers ville jeg ikke kunne sige andet, end hvor meget hun betød for mig, for jeg kunne ikke tænke på andet, når hun kiggede på mig med hendes smukke blå øjne.

"Jeg føler virkelig at elsker, er et sølle ord, når jeg skal beskrive hvor meget du betyder for mig. Og det er sindsygt skræmmende, for der er ikke mange mennesker hvor jeg vil sige at jeg elsker dem, for det er et stort ord. Men når det kommer til dig, er det ikke nok at bruge det til at beskrive min følelser. Du er den person jeg vil vågne op ved siden af, resten af mit liv. Du er min bedste ven, den person jeg ved jeg altid kan regne med, du er mit livs kærlighed, min soulmate, mit et og alt, jeg elsker dig så fucking meget."

Jeg talte direkte fra hjertet, men det var så svært at få det ordenligt formuleret og det skulle være perfekt, ellers ville det ikke føles rigtigt. Jeg havde brug for at hun forstod, hvor meget hun betød for mig og at mit største ønske var at tilbringe resten af mit liv med hende, ved min side.

"Jeg har altid troet at være i One Direction, var det vigtigste i mit liv og det er også utroligt vigtigt for mig, men nogle ting er vigtigere.....Såsom kærlighed. Jeg er utrolig heldig, jeg arbejder med det jeg elsker, men det betyder ikke noget, hvis ikke jeg har min drømmepige ved min side." 

Jacks ansigt var ulæseligt, hun så meget overrasket ud, men jeg kunne ikke se på hende, om det var på en god eller dårlig måde. Jeg bad mentalt Gud om lidt hjælp, så jeg ville kunne klare mig, hvis jeg fik et nej.

"Så jeg håber du vil hjælpe mig med at opfylde min drøm, gøre mig til den lykkeligste mand på jorden og gifte dig med mig?" Jeg satte mig ned i frier-stilling, jeg gjorde det så stille og roligt som muligt, for jeg ville ikke vise hende, hvor nervøs jeg var. Jeg fandt æsken med ringen frem fra min inderlomme, jeg åbnede den derefter og holde den frem imod hende, så hun kunne se ringen.

Jack åbnede sin mund en smule, men lukkede den derefter igen, og sådan blev hun ved et par gange. Hendes underlæbe rystede en smule, som om hun var bange, hvilket var som at få en mavepuster. Tøvede hun fordi hun ikke turde at afvise mig? Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, tanken om at rejse mig op, var ubehagelig for jeg var ikke interesseret i det udfald. Men samtidig var jeg for stolt til at tigge hende, om at gifte sig med mig. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre, jeg havde fået alles forventninger helt op og nu var jeg nødt til at skyde, dem ned ig- "Ja" Jeg var så optaget af mine tanker, at jeg ikke var sikker på om jeg havde hørt rigtigt.

"Undskyld hvad?" Jeg kiggede spørgende op på Jack, som nu stod med det største smil på læben, hvilket fik mig helt op og flyve. Hun nikkede med hænderne op foran sine kinder "Ja, jeg vil gerne gifte mig med dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...