You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64661Visninger
AA

9. Cover up.

"Nej, Louis"

"Jo, Jackie"

"Har jeg ikke noget at sige, i denne her sammenhænge?"

"Jo og det har du sagt, men jeg vælger bare at ignorere det"

"Louis! Du kan ikke ignorere mine ønsker og valg"

"Det ville jeg ikke behøve at gøre, hvis du bare sagde ja" Jeg sukkede opgivende, vi havde haft gang i denne her diskussion siden at vi trådte ud af Louis´ bil for en halv time siden. Vi havde været ude og handle, vi havde lige læsset tingende ind i bilen og vi var nu på vej over til det studiet, hvor de havde indspillet deres sange. Louis havde åbenbart glemt et eller andet derovre, så nu når vi var så tæt på, kunne vi lige så godt hente det.

Det regnede en lille smule men ellers var det bare ultra koldt, rigtig kedeligt London vejr men det var faktisk en god ting i dette her tilfælde, fordi ellers ville der være masser af folk på gaden og så ville jeg ikke have haft Louis for mig selv....Egoistisk much? 

"Betyder min lykke intet for dig?" Min højre hånd var forbundet med Louis´, vores fingre var flettet sammen, mens at min venstre hånd lå på mit hjerte mens jeg sendte Louis et trist ansigtsudtryk, for at demonstrere mine følelser for denne situation. "Den betyder alt for mig, men nu er det ikke fordi jeg tror at du bliver ulykkelig over det" Han havde ret, men jeg kunne bare ikke lide tanken om det "Det er rigtig nok, men jeg vil bare ikke have det" Louis grinte over mit argument, hvilket var forståeligt fordi jeg var så dårlig til at diskutere.

"Det er synd, fordi jeg gør det ligemeget hvad"

"Argh! Louis, din-din-din....Din kegle!" Han begyndte at grine over mit øge-navn, jeg var virkelig dårlig til at finde matchende ting at sige, jeg ved det godt. "Wow, det var da godt nok ondt sagt! Mind mig om at jeg ikke vil komme på tværs af dig" Hans sarkastiske tone var meget tydelig, jeg gav ham et lille puf med min skulder "Jeg kan faktisk være meget ond" Louis´blik fortalte mig at han havde svært, ved at tro på mig. 

"Virkelig? Hvad er det ondeste, du nogensinde har sagt til nogen?"

"Jeg vil ikke have, at du ændre dit syn på mig"  

"Det tvivler jeg stærkt på, at jeg kommer til" 

"Okay, men husk at jeg har advaret dig!....Da jeg var 11 år, havde jeg en virkelig smuk halskæde, som min far havde givet mig en dag vi var ude og købe Halloween-kostumer, den var blå med et charms der forstillede et hjert-"

"Jackie, kom nu videre!"

"Undskyld mig, jeg prøver bare at give dig forståelse for hvor højt elsket, smykket var! Når men....Nat var virkelig jaloux på min halskæde, så hun lånte den og kom til at ødelægge den...Jeg blev så dybt ulykkelig over tabet af mit elskede smykke og så blev jeg rigtig sur på Natalia fordi hun ikke ville sige undskyld........Så jeg sagde til hende: at jeg ikke forstod hvorfor hun overhovedet ville låne mit smykke, fordi når hun havde det på....Lignede hun en ko, der havde en al for lille lasso rundt om halsen" Jeg nåede lige at slutte min forklaring, inden at Louis brød ud i en høj latter. 

Min søster var ikke tyk og havde heller aldrig været det, hun var bare lidt små buttet da vi var børn og det var det eneste vi andre kunne bruge imod hende, mens at hun brugte alt mellem jord og himmel imod os.

"Du har ret Jack! Du er sgu ret badass!" Louis tog en dyb indånding for at stoppe sig selv fra at grine mere, men det virkede ikke rigtigt. "Lad vær med at grin af mig!" Jeg slog min hofte ind i hans og slap hans hånd, men han tog bare fat om min hofte "Undskyld babe! Det er bare så sødt" Han placerede et kys på min kind.

Jeg drejede mit hovedet lige tidsnok, til at se det jeg ikke måtte se.........En hundehvalpe-kennel-butik. Jeg drejede skarpt og før jeg vidste af det, stod jeg med begge hænder på vinduet, hvor man kunne kigge ind til 10 små hvalpe.

"Jack?" Louis´ stemme havde ingen virkning, jeg var i min egen lille nuttede verden "Jackie?" Louis tog min hånd ned fra vinduet og flettede vores fingre sammen, for at få respons. "Louis, prøv lige at se dem! De er så nuttede og små!" Jeg hev ham hen til mig, så han stod ved siden af mig, istedet for bag mig. "Det er normalt det hundehvalpe er" No shit Sherlock!

"Babe, prøv lige at se den der! Den kigger på mig!" Der var en lille Golden retriever-hvalp der sad ovre i hjørnet og så helt trist ud, mens de andre legede og sloges, det gik lige i hjertet, den så helt ensom ud. "Ja....Hvalpen kan se dig" Sagde Louis sarkastisk.

"Den vil have mig til at adoptere den!"  

"Hunde tænker ikke sådan"

"Det ved du ikke, er du måske en hund?"

"Nej, men jeg er ret sikker på at det eneste en hund tænker på er: Mad, leg, søvn og mad"

"Den er helt ensom!"

"Den er i et bur fuld af andre hvalpe"

"Ja, men du ved jo ikke om de mobber den og holder den udenfor"

"Jack, mobning findes ikke i hunde-verdenen" Louis prøvede at hive mig væk fra roden, men jeg veg ikke ud af stedet. "Den er helt alene i verden, ligesom jeg er ikke imorgen men næste mandag" Louis sukkede og det næste sekund var jeg blevet løftet op fra jorderen.

"Louis, jeg var ikke færdig!" Jeg tog fat i stoffet bag på hans jakke, Louis begyndte bare at gå "Jo, det tror jeg nu nok du er!" Jeg sukkede opgivende, det var måske meget godt at han tog mig væk fra vinduet, ellers havde jeg stået der resten af dagen og snakket om hvor meget jeg ville have en hund. Men jeg havde jo ikke råd til det, hvorfor var min fornuftigesans ikke tændt når jeg stod ovre ved hundene? 

"Louis du må indrømme, at den var sød" Louis stoppede med at gå og satte mig ned foran sig, han tog mit ansigt i sine hænder og lænede sig frem, for at plante et lille enkelt kys. "Den var så sød" Han tog min hånd og sammen begyndte vi at gå igen. 

Efter 5 minutters gå-gang var vi endelige fremme i studiet, vi gik ned af en lang kontor lignende gang, der var nogle få planter som stod op af væggene og så var der nogle sofaer placerede tilfældigt.

Lidt længere nede af gangen kom en dreng, fyr, mand? Han var på Louis´ alder! Når men...Han kom gående ud af et af de mange rum med trommestikker i sine hænder. Han trommede løs i luften men han stoppede da han vendte sig om imod os, han lod sine arme falde ned langs sine sider "Louis! Er det din kæreste?!" Trommefyrens ansigt strålede nærmest idet han spurgte, Louis nikkede stolt og gav min hånd et klem.

"Josh, det her er min kæreste Jackie! Jackie, det er Josh, han er One Directions trommeslager" Jeg vinkede stille til ham, han stirrede bare på mig med et kæmpe smil mens han kom gående ned imod os.

Han stoppede lige foran mig og rakte sin hånd over imod mig, hans blik var låst på mit hvilket var lidt ubehageligt, men jeg kunne ikke kigge væk fordi det ville uhøflig og det her var en af Louis´ venner, så jeg skulle gøre et godt indtryk. Jeg tog hans hånd og gav den et tryk, for derefter at give slip på den men Josh slap ikke min hånd "Hyggeligt at møde dig Josh!" Jeg rystede vores hænder, for at hentyde at jeg ville slippe den men hans greb løstnede sig ikke.

"Jeg havde ret....Jeg havde virkelig ret denne gang!" Josh slap endelig min hånd og kiggede over på Louis, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding, det var som om at jeg havde holdt vejret mens han havde stirredet på mig. "Ja, Josh det havde du" Louis sendte ham et smil.

Josh vendte sit blik over imod mig igen "Sorry Jackie! Det var ikke min mening, at virke stalker-agtig! Men jeg har gået rundt i så lang tid og drillet Louis, med hans nye pige og så var der rent faktisk en pige! Det tog lige 5 minutter for det at synke ind" Han sendte mig et undskyldende smil, jeg rystede på hovedet "Du skal ikke undskylde! Det er helt i orden."

"Josh, jeg tænkte på noget....Har du set en lille hvid pose ligge inde i studiet?" Spurgte Louis smilende, Josh kiggede op i loftet mens han kløede sig på kæben med sin baghånd, hvilket så virkeligt underligt ud eftersom at han havde en trommestik i hånden. Josh så ud til virkelig at tænke sig om, før han nikkede begejstret "Ja...Øhm...Den ligger inde møderummet....Paul fandt den og stillede den derind....De har vist gang i et møde" Josh pegede bagud, Louis takkede ham og hev mig med sig.

Louis stoppede foran dobledøren for enden af gangen, han bankede hårdt på og sendte mig et smil, mens vi ventede på at den blev åbnet. "Kom ind!" Blev der råbt indefra møderummet, det var ikke kun fordi Josh lige havde kaldt rummet det, at jeg vidste hvad det var for et rum, der var et meget pænt skinnende skilt på døren hvor det stod.

Louis svang hurtigt døren op og et rundt langt bord kom til syne, for enden af borderet var et smart-board og rundt om borderet sad en masse mennesker, inklusiv Harry, Liam, Niall og Zayn. Foran smart-boardet stod en kvinde i et fint sæt tøj. Hun hendes briller sad helt ude på hendes næsetip, hendes blonde hår var sat op i en stramhestehale, hun så ud til at være i 30erne. Hun sendte Louis et lettet blik "Louis! Jackie! Hvor er jeg glad for at i endelig dukkede op" Hvad? Var det her planlagt? Jeg kiggede spørgende over på Louis, som så mindst ligeså forvirret ud som mig.

"Hvad?" Niall rejste sig op og sendte Louis et falsk smil, inden at han rømmede sig "Lou, jeg glemte vist at fortælle jer at mødet var blevet rykket" Jeg forstod nada! De vidste åbenbart hvem jeg var, men jeg anede ikke hvem halvdelen af dem var og de havde åbenbart ventet på Louis og jeg. "Det er vist ikke det eneste, du glemte at fortælle mig" Mumlede Louis lavt nok til at ingen andre end jeg hørte det. Louis hev mig med sig over til to stole ved siden af hinanden der var tomme, han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig og det gjorde jeg så, jeg havde bare ikke lige lagt mærke til at jeg kom til at sidde imellem min nuværende kæreste og min ex....Akavet.

"Liza, hvad handler det her om?" 

"Har Niall ikke fortalt det?"

"Nej, det må han have glemt"

"Okay, men vi er her for at diskutere jeres forhold" Liza som kvinden åbenbart hed! Hendes svar kom meget bag på mig, hvorfor skulle vi diskutere vores forhold? Det var vel en privat sag imellem Louis og jeg? Når nej....Jeg havde lige et kort sekund glemt at Louis var verdens kendt og ikke nok med det, hans kærestestatus betød en hel del mere, end hos en normal kendis, fordi han havde så mange fans og alt det.

"Ikke for noget......Men det her er en af de ting, som jeg gerne selv vil bestemme over" Louis´ tone var en smule irriteret, men alligevel var den meget neutral så ingen blev fornærmet over den.

Jeg kom til at knalde mit ben op i borderet, fordi jeg fik et kæmpe chok da jeg mærkede Louis´ hånd på mit lår, alle inde i rummet undtagen Louis kiggede forvirret på mig "Undskyld."

"Det respektere vi Louis, men så skulle du ikke havde gået offentligt med det" Liza samlede en vand op fra borderet og skruede låget af den, Louis sukkede "Det gjorde jeg jo heller ikke! Det var Perrie der postede et billede af os"  Liza trak på sine skulder og førte flasken op til sine tynde læber, hvorefter hun tog en lang tår af den.

"Louis, Liza fremførte faktisk en sød ide" Prøvede Liam stille som sad overfor Louis, Louis fugtig gjorde sine læber "Det er sikkert en fin ide, men Jackies og mit forhold er.....Som sagt: Vores forhold, så jeg er ikke så interesseret i at høre den" Louis vendte sit blik op mod Liza, som lige havde sat vanden. "Ifølge flere millioner unge piger, så er du gift med dem....Så hvis du vil forhindre dem i at sende så meget hate til Jackie som muligt, så vil jeg råde dig til at lytte til min ide" Louis drejede sit ansigt, så hans blik mødte mit, hans var fuld af omsorg og kærlighed. "Når?" Spurgte Liza stille, Louis sukkede "Jeg lytter" Jeg vidste at han kun gjorde det for min skyld, hvilket var sødt men alligevel følte jeg lidt at vi sad overfor hans forældre, som ville bestemme over os.

"Okay. Vi får det til at se ud som om at Jackie er bedste veninder med Perrie, hun har så præsenteret sin veninde for sin kæreste og hans bedste venner. Så begynder der en lille flirt imellem en af vennerne og Jackie, du er så vennen Louis! Så i er ikke kærester endnu, i har bare en lille flirt kørende" Forklarede Liza som om at det var den mest spændende historie nogensinde. 

Jeg rakte langsomt og akavet min hånd op, eftersom at jeg ikke følte at jeg havde ret til at sige nogen, men eftersom at det handlede om mit liv gjorde jeg det alligevel, Liza pegede på mig og mumlede et: Ja, Jackie?

"Jeg kender jo stort-set ikke Perrie, og er det ikke lidt underligt at Louis bor hos mig, hvis vi bare har en lille flirt?" Louis pegede på mig, som om at han var enig i mine spørgsmål. "Nej, men vi arrangere en masse veninde-dates for dig og Perrie, såsom Shopping, biografture og hvad ellers piger på jeres alder laver. Louis har crashed hos sin ´Veninde´ et par dage, men han tager hjem i aften" Så Louis ville allerede forlade mig idag.....Det var jo ikke fair!

"Jeg kan ikke rigtig se hvordan det skulle ændre noget for fasene, om vi har en flirt eller er kærester?" Louis kiggede over på Liza for at se hendes reaktion, hun rømmede sig stille "Hvis i bare har en flirt er det ikke så alvorligt, men det at fasene har været med under jeres forholds rejse, betyder at de vil tage bedre imod Jackie" Louis nikkede forstående. 

"Okay, jeg hader at indrømme det men det er faktisk en god ide....Hvis det betyder mindre had og sådan....Så er jeg på, selvom jeg ikke kan lide at blande jer ind i mit forhold" Louis sad og vippede med hovedet mens han sagde det, jeg kunne virkelig ikke lide ideen om at udvikle et 2-personers forhold, til et 10 millioner-personers forhold....Men jeg vidste hvor ondt det gjorde på Louis, når dem han holdte af modtog had på grund af ham...Så jeg nikkede stille "Jeg synes det lyder som en god ide."

**** 

 

"Når bestie! Hvad er din livret?" Perrie og jeg sad i den store sofa hjemme hos Harry og Louis, Vi sad rettet imod hinanden med en skål popcorn imellem os, vi var ved at lære hinanden at kende hvilket var helt vildt hyggeligt fordi Perrie var vildt sød. Louis og Zayn var ovre hos mig og hente Louis´ ting, mens at Niall sad på gulvet foran sofaen og så tv, Liam og Harry var igang med at lave noget frokost til os allesammen.

Jeg kiggede op i loftet, mens jeg tænkte mig om "Macaroni and cheese! Hvad er din?" Selvom vi kun havde hængt ud en gang før og der kun var gået en halv time siden at vi begyndte på sådan rigtigt at lære hinanden at kende, følte jeg at jeg allerede kendte Perrie, fordi hun havde sådan en rar sjæl og en sjov humør.

"Kinesisk! Og Nandos!"

"High-five!" Uden at fjerne blikket fra fjernsynet, rakte Niall sin hånd bagud over imod Perrie, som fniste lidt inden at hun ramte hans hånd. "Nogle søskende?" Hun tog en håndfuld popcorn og kastede en enkel over på mig, som ramte mig på skulderen, inden hun begyndte at spise resten. Jeg lænede mig frem og tog selv en håndfuld "En storesøster, En storebror og En lillesøster" Jeg kastede en mindre håndfuld popcorn over på hende, som ramte hende forskellige steder i ansigtet "Hey! Jeg kastede kun en! Bare vent!" Grinte hun og skulle til at tage endnu en håndfuld, men Niall kom hende i forkøbet og stjal skålen "I skal ikke spilde popcornene" Han satte den ned på sit skød og begyndte at spise af dem.

Perrie og jeg begyndte begge at grine, jeg følte virkeligt at jeg bare kunne være mig selv med Perrie, hun var så stille og rolig, hun var virkelig nem at hænge ud med. Perrie samlede de popcorn som lå i hendes skød op og lagde dem i håret på Niall, uden at han lagde mærke til det, jeg bed mig i læben for at holde et grin inde. Perrie kiggede over på mig og holdte sin pegefinger op foran sine læber for at demonstrere at jeg skulle være stille, men da vi fik øjenkontakt flækkede vi begge af grin. Hvilket fik Niall til at dreje hovedet og kigge spørgende på os, men da popcornene ikke faldt ned fra hans hår, begyndte vi bare at grine endnu mere. 

"Hvad griner i af?"

"Ingenting Niall! Vi er piger, så bare PMS-ting, hår og tøj!" Fik Perrie sagt uden at grine, jeg gemte mit ansigt i mine hænder for at prøve at stoppe med at grine, men det hjalp ikke. "Liam! Harry!" Råbte Niall mens hans blik vandrede frem og tilbage imellem Perrie og jeg "HVAD?" Råbte Harry (Tror jeg) Tilbage.

"Perrie og Jackie driller!" Lidt efter jeg var stoppet med at grine, dukkede Harry op i stuen, han kiggede uforstående på Niall "Jeg kunne ikke høre, hvad du sagde" Et lille smil kom frem på Harrys læber og jeg kunne se at hans blik lå på Nialls hår, Niall rømmede sig "Perrie og Jackie driller!" Sagde han som om at han var et lille barn, Perrie sad og grinte lydløst. "Hvorfor driller i Niall? Jeg forstår ikke hvorfor i har behov for at drille sådan en lille fin popcorn-prinsesse!" Sagde Harry drillende og forlod stuen.

Niall kiggede forvirret rundt, før han kiggede ned på popcornskålen som stadig lå i hans skød, da han kiggede ned faldt popcornene fra hans hår ned i skålen, men Niall opfangede det ikke selv.

Perrie og jeg begyndte at grine igen, Niall sukkede irriteret "Har i ikke nogle flere spørgsmål, som i skal stille hinanden?" Jeg tog en dyb indånding og nikkede "Har du nogle søskende?" Perrie nikkede og aede Nialls skulder "Jeg har en storebror ved navn Jonnie."

"Hvad er din yndlings film?"

"Braveheart, tror jeg! Hvad er din Jackie?" 

"The pursuit of happiness, Jeg elsker Will Smith!"

"Celeb-Crush?"

"Louis Tomlinson"

"Han gælder ikke!"

"Han er da kendt!"

"Ja, men han er din kæreste! Så kan jeg jo osse vælge Zayn! Vælg en ordenlig"

"Okay, Will Smith! Hvem er din?"

"Johnny Depp!"

"Han er altså osse dej-"

"Han er min!" Perrie holdte en truende finger over imod mig, jeg holdte opgivende mine hænder oppe "Fair nok..Hvis bare jeg får min Louis, så må du få alle de fyrer i verden du vil have" Perrie hvilede sin hånd i sit skød mens hun lagde sit hoved på skrå "Awrh! Hvor sødt! Jouis! Lackie! Lokie! Ej, det er næsten navnet på Danielle og Liams hund!" Perrie begyndte at grine igen, jeg rystede bare lidt på hovedet af hende. Jeg havde hørt lidt om Danielle, det var Liams kæreste og hun havde et eller andet med dans at gøre, men mere vidste jeg ikke om hende og jeg havde heller ikke mødt hende.

"Har du nogle dyr Jackie?" Jeg rystede på hovedet, mens et billede af den lille søde hund fra tidligere fandt sin vej ind i mit hoved "Har du?" Perrie nikkede stolt inden hun rømmede sig "Zayn og jeg har en lille hund sammen, han hedder Hatchi og han er den sødeste hund, nogensinde! Vil du se et billede af ham?" Jeg nikkede spændt.

Perrie fandt hurtigt sin mobil frem, hun sad lidt med den før hun vendte skærmen over imod mig, der var et billede af den sødeste lille brune pels-kugle nogensinde! "Ej, hvor er han kær!" Perrie nikkede stolt.

"Ikke igen!" Jeg drejede hovedet og fik øje på Louis, som stod en meter bag ved mig "Ikke igen?" Spurgte Zayn forvirret, som stod ved siden af Louis. "Perrie vil du være sød at fjerne din telefon fra min kærestes ansigt?" Perrie tog uforstående sin telefon til sig og låste den, før hun lagde den væk.

"Har du lyst til at dele dine tanker, med os andre uvidende mennesker i stuen?" Spurgte Zayn sarkastisk, jeg forstod ikke hvorfor han spurgte sarkastisk men det måtte han selv om. "Jackie har svært ved at håndtere nuttede ting, især små søde hundehvalpe" Perrie kiggede over på mig med en rynket pande "Er du bange for hundehvalpe? Eller hvad er det han siger?" Jeg rystede på hovedet og tog en dyb indånding "Louis er bare bange for at jeg stjæler Hatchi, fordi at jeg stod og beundrede nogle små hundehvalpe igennem et vindue, ind til en kennel."

"Louis, Louis, Louis.....Du kender tydeligvis ikke pigers holdning til hundehvalpe" Zayn lagde en hånd på Louis´ skulder, Louis så forvirret ud "Jo jeg gør! Men Jackie er ekstra vild med hundehvalpe, hun stod og var helt sådan: ´Den ser ensom ud! Den vil have mig til at adoptere den´-agtig!."

Perrie udgav et skrig før hun satte sig ordenligt op i sofaen "Du er ligesom mig! Nu ved jeg hvad vi skal imorgen! Vi skal besøge min tante, hun avler schæferhunde og hun har vist lige fået et kuld her for 3 uger siden!" Perrie tog mine hænder i sine og sendte mig et kæmpe smil, jeg nikkede ligeså begejstret som hende. "Nej! Jeg giver jer ikke lov til at tage afsted!" Sagde Louis bestemt, Perrie ignorerede Louis´ udbrud "Vi kan desværre ikke tage Hatchi med, fordi han er sikkert mindre end hvalpende!" Jeg nikkede forstående, Zayn grinte lidt "Tomlinson, du har lige tabt det første slag!"    

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej! Undskyld ventetiden :/ Jeg har bare haft sygt travlt! :I Det er ikke rettet fordi at jeg ikke ville lade jer vente længere <3 Så skriv hvis der er noget i ikke forstår :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...