You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65389Visninger
AA

15. Cheshire-Weekend.

Jeg havde ikke svaret på Louis´ beskeder og opkald i næsten en uge, det var ikke for at være ond at jeg havde ignoreret ham. Jeg havde bare virkelig brug for pusterum og det gav han mig ikke, jeg tror ikke helt han forstod betegnelsen for den pause jeg bad om.

Jeg ved godt at en pause ikke betyder "Lad vær med at kontakte mig" men når man tænker på at han er på tour og han ringer til mig flere gange om dagen, hvilket han jo også ville have gjort hvis vi ikke havde pause..........Så havde min pause jo ikke betydet noget. Jeg havde det derfor lidt som om, at han ikke respekterede min beslutning. 

Jeg vil ikke helt indrømme det overfor mig selv, men jeg tror at jeg har mistet nogle af mine følelser for Louis....Efter det han gjorde imod mig, min mavefornemmelse siger det samme som Kofi at jeg skulle forlade ham. Men ligeså snart jeg bare forstiller mig et liv uden Louis, så har jeg lyst til at bryde helt sammen. Og det gør det bestemt ikke bedre når jeg så tænker på Harry, så får jeg nemlig et stort smil på læben........Hvorfor ved jeg ikke, men det betyder jo ikke noget.....Det er bare en gammel vane?

"Har du så tænkt dig, at slå op med Louis?" Spurgte Perrie omsorgsfuld, jeg havde fortalt hende det hele. Alt fra min fortid med Harry til min tvivl om mit forhold med Louis, efter hans utroskab. Perrie havde gjort det klart at hun støttede mig ligemeget hvad, men hun synes at jeg skulle snakke med Louis og fortælle ham om mine følelser.

Jeg trak på skuldrene "Jeg ved det virkeligt ikke.......Jeg prøver at tænke det hele igennem, men det er svært når han bliver ved med at ringe og skrive" Jeg vil ikke kalde det for brok, for hvilken person med sin psykisketilstand i orden, ville brokke sig over at deres søde, flotte, fantastiske, vidunderlige kæreste ringede og lagde søde beskeder på telefonsvaren. Eller klage over at modtage super søde smsér?

"Det kan jeg godt se! Men lad vær med at vente for lang tid, for så spilder I begge to unødvendig tid og kræfter på noget, som I ikke burde" Perries´Words of   wisdom´ var nok ikke ment så hårde som de lød. Men ligemeget hvor hårde de lød, så kunne jeg godt se hendes pointe. Der var jo ingen mening i at bruge tyve år, på noget man hadede, når man kunne bruge tyve år på noget man elskede.......I mit tilfælde var der bare det problem, at jeg elskede Louis helt vildt højt! Men han havde såret mig virkelig dybt og jeg vidste ikke om jeg kunne ignorere det?

"Du skal bare ned af den her vej, så er det dét første hvide hus....Med en grøn indkørsel"

"Grøn?" Jeg nikkede over Perries forundring, hvad kan jeg sige? Min familie er underlige! "Mine forældre havde et mindre skænderi om hvad farve huset skulle være, det endte med at min mor fik sin vilje........Men så malede min far indkørsel grøn i protest, for han skulle bevise overfor min mor og naboerne at han ikke var under tøflen" 

Vi var i Holmes Chapel, Cheshire! Richard havde efter jeg havde fortalt Louis og jeg holdte pause, insisteret på at jeg tog med til Cheshire! Men det kunne jeg ikke da han forslog det, fordi jeg havde mit arbejde. Så vi havde aftalt at jeg ville komme fredagen efter, her var jeg så! Jeg havde spurgt Perrie om hun ville med, fordi hun havde fri i nogle uger, inden at hun startede på indspilningerne til Little mix´s nye plade. 

Jeg havde advaret Perrie imod "Cheshire-weekenderne" men hun havde bare rystet det af sig med et grin,. Hun troede vist ikke helt på at min familie var skør, eller de historier jeg havde fortalt. I gamle dage......Altså før Afrika! Så når min mor og far efterlod os fire "engle" børn alene hjemme.....Så gik det vildt for sig! Jeg vil ikke engang begynde at fortælle jer om det, bare vent og se!

Jeg havde tidligere idag fundet ud af at min lillesøster havde en V-blog! Og den er åbenbart blevet mere kendt, efter at folk fandt ud af hendes storesøster datede Harry Styles! Og Louis Tomlinson! Ja....Det sidste nye rygte var: At jeg datede begge drenge på samme tid og de vidste det godt.....Men de var ligeglade....WTF? Når men Brianna havde fortalt mig det, fordi hun ville fortælle mig at hun havde tænkt sig at filme vores weekend og klippe den samme til en video til hendes blog. Og så havde jeg også fundet ud af, at hun var helt vild med Austin Mahone.....En eller anden kendt Teenagesanger! Som åbenbart fulgte hende på twitter.......I really didn't care.

Perrie parkerede bilen i den velkendte grønne indkørsel og slukkede derefter bilen. "Home sweet home?" Hun kiggede på mig med et hævet øjenbryn, som om at det var et spørgsmål hun lige havde stilet. Cheshire var ikke mit hjem....Det var mit barndomshjem, det sted i verden hvor jeg havde følt mig allermest hjemme, hvis jeg skulle være helt ærlig....Var nok: Afrika! Jeg savnede det så meget! Det hele: Varmen, menneskerne, maden, atmosfæren og alt det anden.

Jeg nikkede lidt "Or something like that" Jeg åbnede min dør og trådte ud af bilen, jeg tog en dyb indånding....Det første Cheshire luft i 3 år! Det var virkeligt underligt at være tilbage, men det var hvad jeg havde brug for lige nu. Jeg havde brug for at være i et velkendt miljø!

Edward og Tommo blev passet af min søde søde søde søde nabo, Sean! Ja, det skulle gentages et par gange! Jeg havde snakket lidt mere med ham, end jeg plejede i løbet af ugen. Jeg havde fortalt ham om min Cheshire-weekend og så havde han tilbudt at passe dem, han var virkelig flink!

Da Perrie og jeg trådte ind i mit barndomshjem lugtede der brændt, mine forældre ville dræbe de 3 idioter, hvis de havde ødelagt så meget som en kop. Eller jeg tager det i mig, min far ville nok bare grine af det mens at min mor ville blive rød i hovedet og begynde at råbe af dem. 

"Rich? Bri? Nat? Er der nogle hjemme?" Noget larm ude fra køkkenet gav genlyd i stuen, Perrie og jeg udvekslede blikke inden at vi begge begyndte at grine. Lyden at nogle der løb ned af trappen kunne høres igennem væggen og lidt efter stod Brianna foran os, med sit kamera i hånden "Jacks! Perrie! Det er godt at se jer!" Hun sagde det som om at vi er hendes tanter fra Rusland, som hun ikke har set i 3 år og hun er pisse ligeglad.......Sjovt, for hun har ikke mødt Perrie før. 

"Okay så! Perrie, det er min lillesøster Brianna! Og det er hendes kamera....Som hun har tænkt sig at lave en video til sin V-blog med" Jeg pegede akavede på hendes kamera, Perrie sendte Brianna et stort smil "Hyggeligt at møde dig!" Brianna gengældte hende smil.

"I lige måde! Det er ikke hver dag, min søster tager sine kendte veninder med hjem! Har Jacks advareret dig om weekendens mulige udfald?" Brianna sendte Perrie et blik, som fortalte mig at hun virkelig var interesseret i svaret.....Nok fordi at Cheshire-weekender bliver værre og værre for hver gang, de finder sted.

Perrie nikkede stille "Ja, jeg tror dog ikke helt på det......Så jeg glæder mig til at se, hvad I har fundet på" Perrie var så sød, hun havde seriøst ingen ide om hvad hun havde rodet sig ud i. Hvorfor havde jeg overhovedet inviteret hende med? Det var lidt synd at jeg havde gjort det, men så igen......Måske bliver jeg overrasket og finder ud af at Perrie elsker denne Cheshire-Weekend?

"Jeg tror at det ender med, du tager de ord i dig."

 

****

  Louis´ synsvinkel 

Jeg rullede igennem twitter, jeg havde for en time siden modtaget et tweet fra en pige fra Florida, som havde linket mig Brianna Collins V-Blog. Brianna havde tweetet om at hendes elskede storesøster ville komme til Cheshire, sammen med sin kendte veninde! Og så skulle de fyre den af! Og så noget med at hun ville uploade en video af deres tid sammen på søndag.

Ud fra de tweets Brianna havde skrevet, kunne jeg ærligt sige at Brianna udnyttede sin søsters pludselige berømmelse fuldt ud. Hun brugte den til at gøre reklame for sin blog og sig selv, hvilket gav mig en dårlig smag i munden. Briannas sidste 100 tweets handlede om hvor højt hun elskede sin søster, hvor stolt hun var af hendes afrika-tur, baby billeder af dem sammen og så videre! Hvis jeg ikke kendte Collins-søskende....Ville jeg tro at de kun var Brianna og Jack, for Brianna havde postet så meget om Jack! Men intet om Richard eller Natalia!

Jeg ville ikke gøre det til mit problem, for jeg anede ikke hvordan Jackie så ville se mig. Men jeg ville heller ikke holde det hemmeligt for hende, jeg ville nok bare helt afslappet og tilfældigt spørger hende om det. Jeg skulle bare virkelig passe på ikke at dumme mig, for jeg kunne ikke miste Jack.

Jeg havde brug for hende, mere end noget andet! Hun er ligeså vigtig for mig, som musikken er til en koncert! Jeg elsker hende så ufattelig højt, jeg kunne ikke huske hvordan mit liv var før jeg mødte hende. Hun var på så kort tid, blevet en del af mig og ikke bare en del, hun var en af de vigtigste dele, som jeg ikke kunne undvære. Hvis jeg skulle være helt ærligt skræmte det mig, den måde jeg behøvede hende....Det var ubehageligt, at vide hvordan hun kunne knuse mig bare ved at sige 5 små ord! 5 Små ord som hun forhåbelig aldrig kommer til at sige til mig....For det ville virkeligt ødelægge mig.  

Jeg ved godt at jeg fortjente det, hvis hun sagde dem: "Jeg elsker dig ikke mere" For jeg havde virkelig dummet mig, jeg skulle virkelig ikke have drukket den dag! Jeg burde have genovervejet det, for alle mine venner, bekendte, familie og for ikke at tale om mig selv, ved at jeg bliver et helt andet menneske når jeg drikker mens jeg er oprevet. Jeg bliver til en følelsesløs arrogant nar, som kun tænker på en ting! Og I kan nok godt gætte jer til hvad den ene ting er.......? Nogle gange bliver jeg også aggressiv, sur og voldelig. Mine egne venner vil helst ikke drikke sammen med mig, fordi de er bange for hvad jeg kan finde på. 

Jeg gik ud af twitter og ringede til Jack for hundrede tusinde gang, efter tredje ring forventede jeg at den lidt for velkendte telefonsvarer skulle tage imod endnu en af mine dumme beskeder - Men ikke denne her gang.

"Hallo?" Det var godt nok ikke Jackie der tog den, men idet mindste blev mit opkald svaret. "Øhm...Hej, det er Louis.....Jacks kæreste....Hvem snakker jeg med?" Jeg prøvede at lyde så glad, imødekommende og samlet som muligt, men sandheden var at jeg var ved at knække. Jeg havde ikke hørt jacks stemme i næsten en uge, og det var ikke noget som jeg håndterede godt. Ikke fordi jeg var så afhængig af hende, jeg kunne normalt sagtens gå i længere tid uden at snakke med hende! Men det faktum at jeg vidste hun var usikker på "Os" skræmte mig, så jeg ville bare minde hende om, at jeg elskede hende et par gange om dagen, men det var svært når hun havde ignoreret mig i en uge.

Jeg tror også at mit behov for at snakke med hende, blev fordoblet nu når jeg ikke snakkede med Harry. Han er min bedsteven, han er en af de vigtigste personer i mit liv. Jeg savner så fucking meget at snakke med ham, han er min lille Harold! Men min stolthed står i vejen, for jeg føler mig stukket i ryggen. 

Når jeg tænker over det, må den eneste logiske grund til at Harry ikke har fortalt mig om hans og Jacks fortid, være den at han stadig har følelser for hende! Og det er det der bekymrer mig. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at Harry skal finde en pige som gør ham lykkelig, men jeg vil ikke have at han skal "genfinde" min pige! Jeg ønsker også at se Jack lykkelig, jeg håber bare at jeg gør hende lykkelig........Men hvis det kom til det punkt, så ville jeg ikke stå i vejen for dem, hvis de virkeligt gjorde hinanden lykkelige, så ville de få min velsignelse.....Ligemeget hvor knust jeg ville blive, så ville jeg ikke stå i vejen for dem.

"Louis! Hej! Det er Perrie! Hvad kan jeg gøre for dig?" Hun lød virkelig glad for at høre fra mig, hvilket jeg fandt sødt men underligt! "Hej Perrie. Er Jack der?" Jeg håbede at Perrie ville hjælpe mig, med at komme i kontakt med Jack. Jack og Perrie var blevet rigtige gode venner på ret kort tid, hvilket Zayn og jeg fandt rigtig fedt! Det var dog lidt sjovt at de tilbragte så meget tid sammen, de havde bare klikket og nu var de nærmest udadskillelige.

"Hun har desværre ikke tid, til at snakke lige nu. Men jeg kan få hende, til at ringe til dig senere?" Det var sødt af Perrie idet mindste at give mig lidt håb, sådan at jeg troede der var en chance for at hun måske ville ringe til mig senere. 

Jeg skulle til at svare men så hørte jeg Perrie skrige noget, som fik mig til at gå i panik "RICHARD GØR NOGET! HUN DRUKNER JO!" Hvad? Hvem druknede? "Perrie? Hvad sker der?!" 

"Louis, jeg bliver nødt til at gå! Jeg lover at få Jackie til at ringe til dig senere!" Mere sagde hun ikke, før jeg blev mødt af kammertonen. Jeg tog min telefon væk fra mit ører og kiggede på skærmen, hun havde bare lagt på? Hvordan kunne hun efterlade mig i sådan et panisk-stadie? Var det Jack, der var ved at drukne? Jeg ringede op til hende igen, men linjen var fuldstændig død! 

Jeg hoppede op fra min seng og gik hurtigt ud fra mit hotelværelse, som jeg delte med Liam. Jeg havde brug for at finde ud af hvad der var sket og jeg havde brug for at vide, at Jack var okay! Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, af bare nervøsitet! 

Da jeg trådte ud fra værelset befandt jeg mig i stuen, som forbandt drengendes og jegs værelser. Niall, Zayn, Liam, Harry og Paul sad og socialisere foran TVet.

Jeg gik over imod døren ud til "Hvor skal du hen?" Spurgte Paul helt afslappet idet jeg gik forbi dem. Han ville fandme ikke være så afslappet hvis det var hans kone, der måske var i livsfare! "Cheshire" Svarede jeg koldt og enkelt, jeg var så panisk så jeg ville ikke risikere at flippe ud over det mindste spørgsmål.

"Hahahaha! Vi er i Frankrig, så der er lang vej!" Grinende Niall, fuck han havde ret! Jeg må hellere huske mit pas! Jeg drejede 180 grader og gik ind mod værelset igen, mens jeg kunne høre dem grine. Jeg samlede min rygsæk op og hældte indholdet ud på min seng.

Jeg rodede rundt i den lille dynge af ligegyldige sager, jeg samlede en trøje op og rystede den for derefter at smide den hårdt ned i min pude. Jeg samlede en bog op og under den lå mit pas. Jeg samlede det op og lagde det i min baglomme, jeg tog min pung og luntede ud af rummet.

Da jeg passerede dem gentog Paul sit spørgsmål fra før, jeg sukkede irriteret og tog fat om dørhåndtaget "Har vi ikke lige haft denne her samtale?" Svarede jeg med en lille smule for meget attitude. Jeg drejede håndtaget, men døren var låst.

Selvfølgelig var der 3 forskellige låse! Jeg låste den øverste op uden besvær, jeg fumlede lidt med kæden på døren. Jeg begyndte at hive fustreret i den, efter en masse forsøg slog jeg hårdt til døren, i håb om at den bare ville gå op. "Jeg har fucking ikke tid til det her" Hviskede jeg under mit åndedragt.

Jeg en dyb indånding og gav kæden endnu et forsøg, til min egen overraskelse gik den op. Jeg kiggede på den næste lås, som var en kodelås "Hvad er koden?" Jeg fik intet svar, jeg gentog mit spørgsmål og fik stadig intet svar hvilket pissede mig af! Jack kunne lige nu ligge et eller andet sted og være døden nær!

Jeg fik en klump i halsen, jeg havde lyst til at græde af frustration men jeg ikke tid eller overskud til at have ondt af mig selv, det her handlede om Jacks sikkerhed!

Jeg vendte mig om, så jeg stod og kiggede over imod dem. De sad allesammen og kiggede uvidende over på mig. "Fortæl mig koden, Nu!" Jeg sendte Paul et iskoldt blik, fordi jeg vidste at de andre ikke kendte koden! Paul havde sikkert holdt den hemmeligt, for at vi ikke skulle stikke af.

"Lou, take a Chill-pill! Og fortæl os hvad der foregår!" Krævede Zayn bekymret, jeg skulle lige til at flippe ud og råbe dem forklaringen, men min ringende mobil stoppede mig. I løbet af nul komma fem, holdte jeg min mobil op til mit ører "Jack?!" Jeg lød lidt for desperat, men jeg var bekymret.

"Øh nej! Richardo Mengyl, snakker jeg tilfældigvis med Barack Obama?" Jeg kunne høre nogle grin fra hans baggrund, dårlig timing! Jeg ville så meget lege med på den, hvis altså jeg ikke havde travlt med at flippe ud! "Nej, det er Orlando Bloom!" Jeg lagde på og skulle til at ligge min mobil ned i min lomme, da en tanke slog mig.....Richard! Jeg fandt hurtigt Richards nummer frem og uden at tøve ringede jeg ham op.

"Louis! My man! Hvad så?" Richards hilsen beroligede mig en smule, men hans stemme var ikke så fuld af begejstring som den plejede. "Rich! Hvad fuck sker der?! Jeg snakkede med Perrie før, pludselig begyndte hun at skrige noget med at du skulle gøre noget og der var nogle der var ved at drukne!" Jeg kunne ud af min øjenkrog se at Zayn rettede sig op, da jeg nævnte Perries navn.

"Det er en længere historie, jeg ville gerne fortælle dig den! Men jeg tror at det er Jacks job at gøre, du får hende lige" Jeg åndede lettet ud da han sagde det sidste, det betød at hun var okay! Jeg ville så gerne snakke med Jack, men hun skulle ikke tvinges, og jeg var bare glad for at hun var i sikkerhed.

"Rich, det er okay. Jeg ved godt at hu-" "Louis?" Mit hjerte sprang et slag over, da jeg hørte Jacks stemme. Det gik først op for mig nu, hvor meget jeg havde savnet hende.

"Du behøver ikke at snakke med mig, jeg ved godt at jeg skal give dig tid" Det gjorde ondt at sige, for selvom det var det rigtige at gøre så var det dét modsatte af hvad jeg ville.

"Jeg elsker dig" Mit hjerte sprang endnu et slag over, men det sank langt ned i min mave da det gik op for mig at hun græd. Jeg vendte ryggen til drengende og Paul, som ellers havde fulgt ivrigt med i samtalen og gik ind på værelset igen.

"Darling, hvad er det der sker?" Jeg satte mig på kanten af min rodet seng, lidt efter dukkede alle 4 drenge op i døren. "Brianna udfordrede mig til at tage en dukket, i en sø........Fordi hun ved at jeg hader åbne vande. Da jeg gjorde det, gik jeg i panik og jeg slugte en masse vand.....Richard hoppede i vandet og hjalp mig op inden at det gik helt galt" Richard er min yndlings Collins efter Jack! Ingen tvivl der!

"Er du okay, Jack?"

"Ja, det var bare en klam oplevelse. Men det fik mig til at tænke Loubou" Et smil sneg sig frem, over hendes brug af det grimme grimme kælenavn hun havde fundet  på for noget tid siden.

"Hvad fik det dig til at tænke på?" Var det nu at hun droppede mig? Hvis hun gjorde, så be'r jeg til gud om at hun ville gøre det hurtigt. "Hvor højt jeg egentlig eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsker dig!" Man kunne høre en masse grin bag hende "Okay, that's it! Ikke mere Tequila til Jacks!" Råbte en stemme som jeg genkendte som Richards.

"Louis, det er Perrie! Jackie er eeeeeeeeeen lille smule fuld!" Jeg grinte lidt af hendes beskyldning, når hun tydeligvis ikke selv var helt ædru "Det er du vist også, pas godt på hende! Hun betyder rigtig meget for mig....Vi ses Perrie" Jeg hørte nogle pige fnis og efter det gik linjen død.

Jeg tog mobilen væk fra mit ører og sad derefter bare, og smilede lidt til den. Hvad var der lige sket? "Louis er du okay?" Spurgte Liam omsorgsfuld, jeg kiggede over mod døren og de kiggede alle 4 afventende på mig. Jeg nikkede "Familien Collins er bare en syndsyg familie." 

 

****

Briannas synsvinkel

Austin Mahone fulgte mig på twitter! Hvordan kunne nogen så lækker, dejlig, talentfuld og fantastisk følge mig! Det lød faktisk ret creepy, men jeg ville virkelig ikke have noget imod hvis han fulgte efter mig i virkeligheden! Han havde endda retweetet mit tweet om at jeg ville uploade en video, fra min weekend med min søskende og perrie.

Det var grunden til at jeg var nødt til at gøre den ekstra underholdende, hvis han så den så skulle den være fantastisk. Jeg ville så gerne imponere ham! Jeg ville seriøst gøre alt for ham, jeg begyndte at græde da jeg fandt ud af at han fulgte mig! Det var den bedste dag i mit liv, mit højeste ønske er at møde ham! Og så at han forelsker sig i mig og vi lever lykkeligt til vores dages ende.....Drastisk I know! Men selvom jeg ikke kender ham, så elsker jeg ham.......Han betyder så meget for mig, jeg laver ikke andet end at tænke på ham. Når jeg har en dårlig dag, sætter jeg bare en af hans sange eller en video med ham på og så er mit humør fuldstændig ændret. Det lyder latterligt, men det er sådan jeg har det.

Jeg ved godt at det var dumt at udfordre Jacks til at hoppe i søen, men Cheshire-weekenden skulle skydes i gang og det var den eneste ide jeg havde. Og det var endt godt, Jacks og de andre var ret fulde! De rendte rundt i Holmes Chapels gader og lavede forskellige dumme ting, mens at jeg som den eneste ædru person fulgte efter dem og filmede aftens aktiviteter.

Klokken var omkring 22 og der var stadig mange mennesker på gaden, altså når man tænker på hvad der plejer. Der er jo ikke mange mennesker i Holmes Chapel, men mange af de mennesker der bor i Holmes Chapel var på gaden lige nu.

Richard og co slog sig ned på en bænk, jeg stillede mig foran dem med mit kamera rettet imod dem. Rich tog en tår af sin øl inden han begyndte "Aftens udfordring!....Jeg udfordrer Jacks til noget, hun udfordrer Nat, som udfordrer Perrie som udfordrer mig."

Jeg måtte ikke være med, ligemeget hvor gammel jeg blev var jeg altid for ung. Jeg tror at det er fordi min mor har forbudt dem at inddrage mig i det, hvilket jeg finder uretfærdigt...Men jeg har ikke noget imod det nu, når jeg filmer det.

"Du skal spise en hel dåse tun" Lyder nederent! Men Jacks hader tun! Vi var en gang hjemme hos vores farmor og farfar og spise, hvor de serverede tun og andre fiskede ting. Jacks blev tvunget til at spise det, hvilket endte med at hun knækkede sig ud over deres fine nye gulvtæppe. Det var sidste gang hun blev tvunget til at spise noget, hun ikke ville.

Jacks skar en grimasse "Hvor skal jeg så få det fra?" Rich nikkede ned imod det lokale supermarked, som underligt nok stadig havde åbent. "Jeg har ingen penge med" Undskyldte hun, Rich trak på skuldrene "Så skal du stjæle det og spise det" Jacks nikkede opgivende.

"Nat, du skal kysse med en der er dobbelt så gammel som dig selv" AV! Nat vil ikke engang date nogle, som er 2 år ældre end sig selv! "Det gør jeg ikke!" Sagde Nat surt og lagde sine arme i kors henover sit bryst, så hun mest af alt ligende et lille barn der ikke fik sin vilje. 

"Hvilken overraskelse!" Udbrød Rich sarkastisk, han havde ret! Nat afviste altid sine udfordringer og gav nogle virkelige onde til andre, det var næsten en tradition. "Hvad mener du med det?" Spurgte Nat fornærmet, Rich sukkede irriteret "Du gider bare aldrig gøre det, vi udfordre dig til. Men du kan sagtens sige at vi andre er dårlige, fordi vi ikke gider gøre dine udfordringer!" Jeg magtede ikke flere skænderier! Rich og Nat lavede nærmest ikke andet, og det var blevet endnu værre efter vi havde været i London hos Jacks, Richard kritiserede alt Nat gjorde, hvilket var ret synd for hende.

"Det er så meget løgn! Sidste gang tog jeg Ralph på røven!"

"Efter en times overtalelse!"

"Ej, hallo! Tag jer lige sammen! Det er meningen at Cheshire-weekenderne skal være sjove og hyggelige" Prøvede Jacks, Rich sukkede opgivende mens at Nat rullede med øjnene "Fint! Jeg gør det!"  

"Perrie, du skal.......Få en pige til at tro, at du er vild med hende" Nats begejstring var lidt over kanten, hun sad med det største smil på læben og klappede sine hænder sammen. "Hvordan skal jeg så få en pige til at tro det?" Spurgte Perrie forvirret, Nats selv-tilfredse smil voksede sig større "Ved at ligge an på hende, virkelig åbenlyst!"

"Perrie, du behøver ikke gøre det! Du har jo Zayn og du er kendt, du skal ikke sende det forkerte signal til ver-" Prøvede Jacks, men Perrie sendte Nat et flabet smil "Ellers andet?" Nat troede sikkert ikke at Perrie ville gøre det, for da Perries spørgsmål havde forladt hendes mund, så Nat meget overrasket ud....Ikke på en god måde.

Nat rystede stille på hovedet, Perrie vendte sit blik mod Rich "Du skal snave med en fyr!" Jacks, Nat og Jeg begyndte alle tre at grine over udfordringen, Rich var ikke homofob men han blev pisse sur hvis man kaldte ham bøsse! Og engang en familieven som tilfældigvis var bøsse gav Rich et kompliment, blev han virkelig ilde til mode hvilket vi andre fandt sjovt! God udfordring, Perrie!

Rich så ud til at være i smerte! Han havde aldrig afvist en udfordring og det blærede han sig med, men der er en første gang for alting. "Når Collins? Tager du imod udfordringen?" Spurgte Perrie drillende, Rich rømmede sig inden at han nikkede "Jeg tager imod din udfordring, Edwards" Hans svar kom som en glædelig overraskelse, det ville blive et fantastisk punkt i min video.

Cheshire-Weekenden er officielt skudt igang! 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej guys! Undskyld den lange ventetid, min computer er gået i stykker...Så jeg kan kun skrive korte stykker af gangen. Anyways....Jeg ved godt at det ^^^ der kapitel virkelig ikke er særlig godt, men det jeg havde skrevet blev slettet sådan 3 gange.....Så jeg fik ikke lige skrevet det som jeg ville.....Men jeg LOVER at det næste kapitel bliver bedre! Og forhåbelig længere ;) Sorry! Jeg håber ikke at I er alt for skuffede....:D

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...