You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

100Likes
116Kommentarer
65387Visninger
AA

21. Boys and their drama.

"Det er fucking koldt! Og vi har lige kørt en 3 timers lang tur, for at tage et lille smut på stranden!" Brokkede jeg mig, mens jeg prøvede at varme mine arme ved at kører mine hænder op og ned af dem.

Jeg frøs rigtig meget, mens at børnene fra klubben og mine hunde var på vej i vandet, som havde det været sommer. Det her var virkelig ikke en udflugt for mig, jeg havde været den første til at hoppe i vandet, hvis det havde været varmt! Eller hvis det havde været en pool, eller noget andet i den stil.....Jeg havde en slags frygt, for åbne vande! Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kan bare ikke klarer at bade på stranden, i søer eller åer osv.....Jeg kan virkelig ikke.

Jeg satte mig ned på en af de falske træstubbe-stole, der var sat ud i sandet og holdte øje med dem allesammen: Børnene, hundende og de få modige kollegaer jeg havde, som var i vandet.

Jeg hev hurtigt min telefon frem og tjekkede de 7 nye beskeder, som jeg havde modtaget de sidste 4 timer.

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Goooooooooooooooooodmooooooorning Darling! Har du sovet godt?<3 

Selv over besked, vidste jeg hvilket humør Louis var i! Han var glad og hyper! Beskeden var modtaget for lang tid siden, så jeg valgte ikke lige at svarer på den med det samme og så tjekke mine andre beskeder ud først. 

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Haaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaalllllllllllloooo! 

Hahahahahahahaha! Han havde sendt nummer 2 besked, 5 minutter efter den første.....Tålmodighed var ikke hans stærke side! 

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Ignorerer du mig? :'(! 

Jeg har på fornemmelsen, at alle 7 beskeder var fra ham! Tanken om det fik et smil frem på mine læber, jeg elskede den tumpe! Hvordan kunne jeg andet?

Selv hvis det med Eleanor passede, så ville jeg stadig elske ham! Spørgsmålet var bare om jeg skulle tro på Eleanor og tage det op med Louis? Jeg ville bare ikke beskylde ham for alt muligt, jeg magtede ikke dramaet! Og nu havde jeg ignoreret Eleanors beskyldninger i noget tid, så hvorfor ikke bare glemme det helt?

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Har jeg gjort noget forkert?! 

Godt spørgsmål!

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Jeg begynder altså at blive bekymret! Svar så jeg ved at du er okay, selv hvis du er sur på mig! 

Og Eleanor sagde at han ikke var i stand til at have et "modent" forhold? That bitch knows nothing.....Efter min mening er han moden nok, hvis han skriver sådan der! Istedet for at flippe ud og kalde mig alt muligt, for ikke at svarer ham.

Fra LouBou<3

Til Jaby-Baby<3

Jeg ringer til politiet, hvis ikke du svarer inden for 3 minutter!........Baby:'( Vær sød og svar mig! :(((! 

Hvor var han bare sød! Eleanor kunne bare gå ud og dø!.....Ikke bogstaveligtalt, så meget afskyer jeg hende heller ikke...Men fakta er: Hvis Louis gik og snakkede med sin ex, bag min ryg og ville have hende tilbage! Så ville han ikke skrive sådan der til mig! Det er jeg i hvert fald sikker på.

Fra Niall Horan

Til Jackie Collins(Lou's Girl)

Ring til Louis.....Han er træls, når han er bekymret.

Jeg kendte ikke Niall super godt, altså vi havde hængt ud når Louis og de andre var der! Og så den ene gang da Louis havde været mig utro, var det Niall der snakkede med mig! Og det betyder meget for mig, at han var der for mig.

Men jeg ved ikke om jeg betragtede Niall, som en af mine venner! Det skal lige siges, at jeg ikke kalder alle og enhver mine venner! Han var nok mere en bekendt/Soon-to-be kind-of-friend.....Men det var nok fordi at han var en af Louis' bedste venner, så jeg vidste ikke helt hvor jeg havde ham! 

Jeg elsker det side spor, jeg kom ud på der! Jeg ville bare fremvise, at jeg ikke kendte Niall særlig godt men kunne fornemme at Louis var a pain in the a**************! Og at Niall derfor var lidt træt af ham.

Fra Jaby-Baby<3

Til LouBou<3 

Mus, jeg er okay;) Jeg er på arbejde, så jeg har ikke lige haft mulighed for at svarer<3 

"JACKIE!" Jeg kiggede op fra min telefon og fik øjenkontakt med Zac, han lagde sit hoved på skrå og kiggede på mig med et strengt blik "Er det en telefon, jeg ser? Hvor er du da bare uhøflig!" Sagde han og spillede fornærmet.

Jeg sendte ham et trist smil "Undskyld Honey! Det var ikke min mening, at være så uhøflig. Kan du mon nogensinde tilgive mig?" 

"Ja, men kun fordi du kaldte mig: Honey! Du er noget af en charmør" 

Jeg kunne ikke andet end at grine, af hans argument og bøssede tone! Jeg ved godt at jeg burde være en neutral voksen og ikke favoritser nogle af børnene, men jeg måtte indrømme at Zac var en af mine yndlings på klubben! Han var altid så frisk, sjov og drillende. 

"Jeg prøver!" Svarede jeg sarkastisk tilbage og lagde min telefon væk, mens Zac slog sig ned på en træstup ved siden af mig. "Nånår! Hvordan går det egentlig med dig og Louis-drengen?" 

´Louis-drengen´? Seriøst? "Det går godt, hvad med dig og.....Har du en kæreste?" 

"Nej, det har jeg ikke! Jeg kører Solo, men det betyder ikke at du kan ligge an på mig. Louis og jeg er homies, og det vil jeg ikke lade dig ødelægge" 

"Jeg skal prøve at lade vær, men du er bare lige min type" 

"Jeg ved det godt, især med min alder og det hele" 

"Totalt" 

"Jeg ved ikke om jeg har spurgt om det her, men hvordan er det at undværer sin kæreste så lang tid? Og så tænke over, at man undværer ham fordi en masse fremmede fra andre lande, skal kunne kaste sig over ham?"

Det havde jeg ikke lige tænkt over, men jeg var egentlig ikke så jaloux som jeg burde være! Og det var ikke fordi jeg ikke elskede Louis, for det gjorde jeg! Virkelig højt endda. Men jeg havde givet Louis en chance mere, efter at han havde været mig utro og derfor var jeg nødt til at bevise overfor ham, at jeg var ovre det! Så jeg kunne ikke være jaloux, men hvis en af de små trunter så meget som rørte ham, ville jeg gå amok! Just Saying.

"Nogen gange synger han altså også!" 

"Virkelig? Det anede jeg ikke, jeg troede bare at han gik rundt og lod piger kaste sig over ham" 

"Det er altså også meget sjældent at han synger, men når han gør så står tiden nærmest stille, fordi det lyder helt magisk" Zac kiggede på mig med et hævet øjenbryn "Kæft hvor er du corny!" 

"Jeg er ikke corny!" 

"Men når han synger, står tiden stille, for hans stemme er magisk!" Sagde Zac drillende med en pige stemme, for at kopirer mig. Jeg skulle til at forsvarer mig selv, men Zacs telefon begyndte at ringe.

Han tog den hurtigt op af lommen "Hvor er du altså bare uhøflig!" Sagde jeg drillende, Zac rullede for sjovt med øjnene af mig og kiggede på displayet. Men ligeså snart hans blik opfangede hvad der stod på skærmen, stivnede han fuldstændig. 

"Zac..? Er du okay?" Spurgte jeg tøvende, Zac kiggede hurtigt over på mig "Ja....Øhm....Jeg bliver nødt til at tage den" Mere sagde han ikke, før han sprang op og nærmest løb væk fra mig. 

Det var underligt? Mon han har problemer derhjemme? Det er et dumt spørgsmål, det har de fleste i klubben, men det er for det meste pengeproblemer. Mon der er et større problem, i Zacs familie? 

 

**** 

 

"Hvordan klarer du London-livet?" Det var et lidt sjovt spørgsmål, men min mor er lidt sjov! Så selvfølgelig ville hun stille det spørgsmål. "Godt, hvordan klarer du New York-livet?" Hun grinte over mit spørgsmål, som var jeg verdens sjoveste person.

"Helt fint, jeg savner dog Holmes Chapel og min seng, rigtig meget!" 

"Hvad med din yndlings datter?" 

"Du har ret! Jeg savner også Brianna ret meget" Jeg grinte sarkastisk over hendes flabede bemærkning, inden at jeg besluttede mig for at svarer "Hvornår kommer far hjem til England? Jeg savner ham, så meget" 

"Touché!" 

"Ja, den var sgu ikke så rar at få tilbage, var?"

"Jackie, Jackie, Jackie....Hvad skal jeg dog stille op med dig?" Jeg nåede ikke engang at svarer, før hun begyndte på en helt ny samtale. "Forresten: Louis og du er kommet op og hænge på væggen" 

Hvad snakkede hun om? "Hvad snakker du om, mor?" Mente hun på et billede, eller hvad? Det var den eneste logiske måde, der gav mening. "Der var et sødt billede af jer, i en af sladderbladende herovre. Så jeg klippede det ud og satte det i en ramme, før jeg hængte det op på væggen" Hahahahahahahahahaha! Hun havde ikke engang mødt Louis, men alligevel havde hun et billede af ham hængende på væggen, det var så typisk hende! Ikke fordi hun havde gjort det før, men fordi det lød som noget hun godt kunne finde på, og det havde hun så også nu. 

"Ej mor! Come on, du har ikke en gang mødt ham! Og det lyder allerede, som om at du elsker ham" 

"Det gør jeg måske også"

"Moooar!"

"Hvad? Han er min bedste svigersøn indtil videre" 

"Du har ikke engang mødt ham!" Hun fnyste fornærmet, jeg vidste godt at hun ikke rigtigt var fornærmet, men bare lod som om. "Og hvad så? Derfor kan jeg godt, elske jer som et par!" 

"OMG! Jeg er virkelig glad, for at du er støttende men jeg synes du er lidt i overkanten!" Hun grinte bare og jeg kunne næsten se hende trække ligeglad på skuldrene, for det gjorde hun altid i sådan nogle situationer. "Jeg er ligeglad, det virker som om at han gør min baby glad og det er det der er vigtigt" Hvor var hun sød! 

"Tak mor! Det betyder meget"

"Det skal du ikke takke for, skat! Sådan hænger verdenen sammen for mig, og din far........Selvom han var lidt vild efter at hækle dig sammen med din nabo" Jeg rystede grinende på hovedet og kiggede over på Jackson og Sean, som sad og kastede pomfritter på hinanden. 

"Det kommer desværre ikke til at ske, jeg er ret glad for Louis og Sean er nok lidt mere interesseret i Jackson" Drengende stoppede deres pomfrit-kamp og kiggede nysgerrigt over på mig, jeg sendte dem et stort drillende smil. 

"Det lyder spændende" 

"Det er det også, jeg kan fortælle dig om det, næste gang vi snakker! Fordi jeg bliver nødt til at smutte nu"

"Helt iorden, jeg vil gå ned til din far. Hils alle! Og hav det rigtigt godt, min skat"

"I lige måde, mor! Vi ses snart" Mere sagde jeg ikke før, jeg lagde på. Jeg lagde min mobil væk og tog en tår af min store jordbær milkshake fra mcdonalds.

"Hvad var der med mig og Jackson?" Spurgte Sean med store øjne, som tegn på at han var ved at dø af spænding. "Intet, min far kan bare virkelig godt lide dig! Han havde håbet på at jeg ville ende op med dig, men jeg er sammen med Louis og I 2 har vist en bromance-ting igang" Jeg begyndte langsomt at spise mine nuggets. 

"Brows before hoes!" Udbrød Jackson stolt, mens at Sean nikkede sig enig og klappede ham på ryggen. De var totalt anderledes nu, i forhold til når man var alene med dem! De opførte sig som 2 totalt overdrevende drengerøve! 

"I har kendt hinanden i sådan....2 uger" 

"Og? Når man er sammen hver dag i 2 uger, så kommer man ind på livet af hinanden" Tog Sean over, jeg lod mig besejrer i hans argument og nikkede så lidt.

Jeg havde fået det indtryk af at Sean var model på fuldtid, men han arbejdede åbenbart for et flyttefirma i hverdagen og så arbejdede han som model ved siden af, men han var ikke så eftertragtet (endnu!) Så han kunne ikke leve af sine model-jobs endnu. Men han havde skaffet Jackson et job på sin arbejdsplads, så de arbejdede sammen! Og de var blevet rigtig gode venner. 

"Hey Sean, hørte du forresten hvad der skete med Chefen igår? Efter hans kone var kommet ud efter ham?" Jeg lukkede lidt af for samtalen, for jeg var ikke så interesseret i hvad deres chef rendte og lavede. 

Jeg elskede at hænge ud med Jackson og Sean, for de var så simple og de havde ingen drama med sig! Eller Jackson havde da han flyttede ind hos mig, men ikke på en måde hvor det skabte problemer eller besvær for mig, eller ham! I hvert fald ikke mere. 

 

****

"Hej Jackie, mit navn er Diane! Jeg er Rexs plejemor" 

"Okay, hvad kan jeg gøre for dig?" Selvom episoden med Rex stadig lå i kullisen og spøgede, så var det ikke så skræmmende mere. Det var som om at jeg havde besluttet mig, for at komme over det og rent faktisk var kommet videre. 

"Rex har ikke været hjemme her de sidste 3 dage, så jeg ringer for at høre om I har set ham? Eller om du kan spørger nogle af børnene, om de har?" 

"Altså jeg har ikke set Rex, her på klubben i næsten 2 måneder. Men jeg kan godt spørger børnene, om de har set eller hørt fra ham"

"Det er rigtig sødt af dig! Tusind tak for hjælpen!" 

"Du behøver ikke takke mig, det er det mindste jeg kan gøre" Selvom jeg ikke kan lide Rex, så ville jeg gøre det! For hans plejemor, for hun virkede sød og ingen ´mor´ skulle behøve at gå igennem den frygt, man føler når man tror at man har mistet sit barn. 

"Jeg synes nu det er rigtigt sødt af dig, men jeg har nogle andre steder, som jeg også skal ringe til! Er det okay, hvis jeg ringer til dig om en times tid?"

"Selvfølgelig!" 

"Okay, så snakkes vi ved om cirka en time! Endnu en gang tak!" 

"Ja, det gør vi! Og du behøver stadig ikke at takke mig" Mere sagde jeg ikke før jeg lagde på, og rejste mig op.  

Jeg gik ind i opholds-rummet, hvor at alle børnene, de andre voksene og mine hunde var. Jeg gik over til C, som stod og snakkede med Jai. "C, Jai" De vendte sig begge to om imod mig, og ventede spekulerende på hvad jeg havde at sige.

"Rexs plejemor har lige ringet, Rex har ikke været hjemme her de sidste 3 dage. Har I set eller hørt noget til ham?" Jai og C udvekslede blikke, som om de ikke helt vidste hvad de skulle sige. "Skal vi ikke bare sige, at jo mindre du ved.....Jo bedre er det" 

"Hvad mener du med det, Jai?" Jeg rynkede mine bryn, mens jeg lagde mit hoved på skrå og lagde mine arme i kryds henover mit bryst. "Der er sket nogle ting, som måske får slemme konsekvenser.......Og det bliver kun værre hvis sådan en som dig, beslutter sig for at blande sig"

"Drenge" Sagde jeg beordrende, C kiggede væk for at undslippe mit blik mens Jai bed sig i læben. Jeg vidste at jeg kunne få det ud af Jai, hvis bare jeg fik C væk! 

"C....Gwen ville forresten gerne snakke med dig, inde ved siden af" C rynkede sin pande og kiggede på mig med et blik, der sagde: ´Virkelig? Kan du ikke komme på en bedre undskyldning?´ Men han trak efterfølgende på skuldrene og forlod os.

"Jai....Nu begynder du at fortælle mig, hvad der foregår!" Han sukkede opgivende, som om at han ikke engang ville prøve på at slippe for at fortælle mig det. "Her for nogle uger siden, efter at Rex havde overfaldet Ryan. Begyndte folk at snakke om at Rex var slap, fordi han kun jumpede folk der var meget mindre end ham selv. Så for sit omdømmes skyld begyndte han at jumpe dudes på sin egen størrelse, og nogle der var lidt større end ham. Den taktik gik ret godt, han vandt stortset hver gang! Indtil Curtis, Lil´T og J-Wen, som alle er mindre end ham, jumpede ham og vandt......Stort! De havde en kæmpe fordel, så han var pretty messed up efter det......."

"Det er jo forfærdeligt..." Mumlede jeg, det ville jeg ikke ønske for min værste fjende! Nogle af de her drenge er virkelig langt ude. "Ja, men det er ikke alt" Jeg gav hurtigt Jai alt min opmærksomhed igen, for jeg var meget nysgerrig. 

"Da Rex var lille blev han både slået og sparket af sin far, og siden det har han ikke ladet nogle gøre det imod ham. I hvert fald ikke uden at de.....Kom til at fortryde det" Den måde han tøvede meget med at sige den sidste del på, skræmte mig rigtig meget! Selvom jeg ikke var indblandet i det, så vidste jeg at nu når jeg kendte til sandheden, så kunne jeg ikke bare lade som ingenting.

Jeg kiggede hurtigt over imod hjørnet, hvor Curtis, Lil´T, J-Wen og en masse andre sad og spillede kort. De 3 havde allesammen et smørret smil på læben, hvilket fik min mave til at gøre oprør. De havde tjent respekt ved at smadrer Rex, men de ville sikkert snart selv være gennemsmadret, så hvorfor sad de med de der smil? 

---------------------------------------------------------------------------Hey guys! Nu er der ikke så forfærdelig mange kapitler tilbage! Og jeg har slutningen skrevet inde i mit hovedet!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...