You will always be my first love {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Færdig
Jaquelin tog til Afrika for at følge hendes drøm, om at hjælpe andre. Da hun fik tilbudt muligheden, havde hun egentlig tænkt sig at afslå, fordi hun ikke ville forlade sin kæreste. Men da han droppede hende, tøvede hun ikke et sekund med at tage afsted.
3 år senere opholder Jaquelin sig stadig i Afrika, hun arbejder hårdt og gør det hun altid har villet. En dag møder hun en ung, flot, sød, tiltrækkende fyr! Den første rigtige siden at hun blev droppet 3 år tidligere! De falder bladask for hinanden.
Alt passer fuldstændig perfekt, fordi Jaquelin står og skal til at tage hjem til England, hvor han tilfældigvis osse bor!
Der viser sig bare at være et "lille" problem.......Jaquelins nye fyr kender hendes ex! Eller det er en underdrivelse! De er venner og ikke bare venner....De er bedste venner.

99Likes
116Kommentarer
64658Visninger
AA

1. Africa here I come :'(

Jeg åbnede langsomt mine øjne og min øjne blev med det samme ramt af et syn for guder, der lå nemlig min fantastiske dejlige kæreste Harry. Harry og jeg havde været venner siden vi var helt små, men da vi ramte 14 begyndte vi at date og vi har været sammen lige siden, btw vi er 16 nu! Eller Harry er lige blevet 16, jeg er lidt ældre end ham.

Jeg satte mig op i sengen og strakte mig, før jeg kiggede på vækkeuret som stod på sengebordet "13:07" Hold da op, hvor havde vi sovet længe! Jeg besluttede mig for at stå op, og lade min søde lille krøltop sove videre. Jeg hev hurtigt dynen væk fra min krop og blev overvældet af den kolde brise der lå i rummet, hvilket forudsagde at gåsehud dækkede mine arme. Jeg rejste mig fra sengen og gik over til Harrys klædeskab, hvor jeg fandt noget af hans jogging tøj, som jeg stjal...Jeg havde godt nok fået lov men alligevel. Da jeg havde fået tøjet på, lagde jeg min mobil ned i bukselommen, før jeg listede ud af rummet og ned mod køkkenet, hvor Anne nok var igang med et eller andet lækkert. 

Jeg trådte ud i køkkenet og duften af æg og bacon dækkede rummet, som om at der var blevet lavet flere tons af det. "Godmorgen søde, har du sovet godt?" Anne kom over imod mig og omfavnede mig i et hurtigt kram "Godmorgen, Jeg har sovet fint tak. Hvad med dig?" Jeg fulgte efter Anne og satte mig ned ved et lille spisebord, overfor hende, borderet var fyldt af mad osv. "Jeg har sovet fantastisk! Er Harry ikke stået op endnu?" Jeg rystede på hovedet og grinte lidt, sammen med Anne, fordi det var sådan her vores morgener typisk foregik....Altså når jeg over nattede.

Anne og Jeg havde et virkeligt godt forhold, vi snakkede så godt sammen og vi havde det rigtigt godt sammen, hun inviterede mig altid over til middage, familiehygge osv. Hvilket var virkelig fedt. Min familie kunne osse virkelig godt lide Harry, men min storesøster Nat brokkede sig altid over hvor dårlig en kæreste han var.....Men det eneste jeg hørte var blablablabla når hun kritiserede ham....Fordi jeg elskede ham så utroligt højt og han elskede mig...Det sagde han i hvert fald.

"Morgen" Mumlede Harry da han trådte ud i køkkenet, med krøllerne stående ud til alle verdens retninger, rigtigt bollehår hvis i forstår mig, men Harry og jeg havde bare ikke haft sex....Vi var begge jomfruer....Just saying. "Godmorgen min skat" Anne gav ham et hurtigt kys på kinden, da han passerede hende, for at sætte sig ved siden af mig. Han slog sig ned til højre for mig og kyssede mig på kinden "Godmorgen Harry" Sagde jeg stille. "Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en hest" Harrys morgenstemme var seriøst det mest sexet på jorderen. Anne gjorde en armbevægelse, som sagde ´Værsgo´, Harry forstod det i hvert fald som det, fordi han begyndte at rage ting til sig.

Jeg rystede bare på hovedet af ham, samtidig med at jeg grinte "Jackie, du skal nok tage noget nu, inden at Harry spiser det hele" Anne tog en tår af sin juice, jeg begyndte stille at tage noget brød, æg og lidt bacon over på min tallerken "Skal du ikke have noget?" Spurgte jeg forvirret Anne, over at hun ikke havde nogle tallerken foran sig. Anne rystede på hovedet "Jeg spiste sammen med Robin, før han tog på arbejde i morges" Harrys stedfar Robin var virkelig osse en fantastisk person, jeg ville næsten ønske at de ville adoptere mig....Men så igen, jeg var rimelig glad for min familie.

"I'm gonna make a change, For once in my life...." Jeg nåede lige at tage en bid af mit brød, før min mobil begyndte at ringe "Undskyld mig" Jeg rejste mig fra borderet og gik ud af køkkenet før jeg tog mobilen op af min lomme, jeg trykkede hurtigt besvar og tog den op til øret "Hej?" Jeg begyndte at gå lidt frem og tilbage, som jeg næsten altid gjorde når jeg snakkede i telefon.

"Jacks! Det er kommet!" Det jeg fik ud af den sætning var: 1. At jeg snakkede med Natalia, 2. At hun var oppe og køre over et eller andet, 3. At jeg ville blive døv hvis hun blev ved med at skrige. "Hvad er kommet?" Spurgte jeg en smule blankt, Nat grinte lidt "Dit Afrika brev!" Ej, hvor fedt! Det sætning lød ret underlig, men hun mente bare at brevet der havde svar på min fremtid var ankommet......En af mine helt store drømme var at komme til Afrika og hjælpe til dernede, jeg havde ansøgt om at komme afsted et år, hvor jeg skulle hjælpe til på et børnehjem.......Jeg havde altid haft en indre passion om det at hjælpe andre, det havde jeg haft lige siden jeg var helt lille og min familie adopterede en blind 3 benet hund, ved navn Bessy! Jeg elskede alt det som det stod for, det med at man hjalp nogle mindre heldige så meget som muligt.

Afrika var virkelig min drøm, men tanken om at forlade min skat et år....Det kunne jeg ikke! Harry var min bedre halvdel, han var en del af mig og uden ham ville jeg ikke være mig. I princippet ved jeg ikke, hvorfor overhovedet jeg ansøgte? Når jeg vidste at jeg ikke kunne tage afsted, måske kunne jeg bare godt lide idéen om at have muligheden? Who knows? "Ej, hvor fedt! Jeg er hjemme om en halv time!" Sagde jeg hurtigt og lagde på, før jeg fik tænkt over det, hvis jeg ikke tog afsted kunne jeg da være ligeglad om jeg havde fået muligheden eller ej. Jeg  lagde mobilen ned i bukselommen igen og gik ind på Harrys værelse for at pakke mine ting.

Da jeg var færdig med at pakke mine ting, gik ud i køkkenet "Jeg bliver nødt til at smutte, men tusind tak for morgenmad søde Anne!" Jeg sendte hende et stort smil, som hun gengældte "Er alting i orden?" Spurgte hun lidt efter, jeg nikkede "Jaja...Jeg skal bare lige snakke med min søde søster, inden hun tager hjem til London" Anne nikkede forstående og rejste sig før hun kom over og omfavnede mig i endnu et kram. "Vi ses min søde svigerdatter" Sagde hun og slap mig, jeg grinede lidt før jeg nikkede, Harry havde imellem tiden rejst sig og var på vej over imod mig. Harry tog min hånd og hev mig med ud imod gangen.

Da vi var ude af hans mors synsvinkel stoppede han op og slap min hånd, hvorefter han lagde sine arme om mig og pressede sine læber mod mine, best feeling ever! Jeg kunne mærke alle mine følelser for Harry, skylde ind over mig på 1 sekund! Harry lænede sig væk fra kysset og kiggede mig dybt i øjnene "Du ved godt at jeg elsker dig ikke?" Jeg nikkede og lagde mine arme om hans nakke, hvorefter jeg gav ham et kærligt kram "Jeg elsker osse dig" Jeg slap ham og vendte mig om for at samle min taske op "Du har ikke tænkt dig, at give mig mit jogging tøj tilbage vel?" Jeg vendte mig om imod ham og rystede på hovedet "Nej, det minder mig om dig og derfor elsker jeg det" Harry bed sig i læben før han sendte mig et stort smil "Sikke en cutie pie du er!" Han lænede sig ind mod mig og gav mig et lille kys på læberne, jeg smilede bare lidt og gik over til døren. Jeg åbnede den hurtigt og sendte ham et drillende smil "Jeg har det fra dig...Vi ses i aften" Jeg trådte ud og smækkede den efter mig.

 

*********************************

"Åben det nu forhelvede!" Råbte Natalia ind i hovedet på mig, jeg sad med brevet i hånden men jeg kunne ikke få mig selv til at åbne det. "For det første: Lad vær med at bande, det er grimt! For det andet: Jeg skal lige trække vejret...For det tredje: Jeg kan ikke! Her gør du det!" Jeg skubbede brevet henover borderet, så det lå lige foran hende.

Hun grinte lidt mens hun rystede på hovedet af mig, Sorry...Men jeg har meget på spil her! Hun fik med vold åbnet brevet, hun tog det hurtigt ud af konvolutten og foldede det ud. Jeg kunne fornemme på hendes blå øjnes bevægelse, at det var et langt brev.....Da hun havde læst brevet færdigt kiggede hun bare lidt på mig, før hun efter hvad føltes som uendeligheder rømmede sig, min hænder var helt svedige og klamme mens min hals føltes helt tør "Jackie...Jeg er virkelig ked af det....Over at jeg ikke skal se min søster i et helt år!" Råbte hun begejstret og hoppede op fra sin stol.

OMGOMGOMGOMG! Jeg havde lyst til at græde af glæde, men så kom jeg i tanke om ham den dejlige krølhåret søde dreng, som jeg var så heldig at kalde min kæreste. En dårlig samvittighed skyllede ind over min krop, hvordan kunne jeg bare arrangere sådan noget bag hans ryg? Jeg havde meldt mig til, uden at han vidste det og det var slet ikke fair på nogen måde overfor ham eller vores forhold...Jeg havde ikke fortjent ham på nogen måde, derfor fik jeg det helt dårligt fysisk som om at jeg skulle kaste op eller noget.

"Hvad er der med dig? Er du slet ikke glad?" Nat kiggede beskyldende på mig, jeg trak på skuldrene "Jeg er rigtig glad for at få muligheden....Men jeg kan ikke tage afsted" Jeg begravede mit ansigt i mine hænder, jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at forlade Harry, pga af en eller anden dum drøm......Harry havde osse en drøm om at blive sanger og han havde tilmeldt sig x-factor for at følge den men han ville jo ikke forlade mig, jeg ville sidde på siddelinjen og støtte ham så meget så muligt.

"Hvad snakker du om?" Nat kiggede på mig, som om at jeg var retarderet eller noget i den stil, jeg løftede mit hoved op fra mine hænder og kiggede på hende med et neutralt udtryk "Mus....Jeg kan ikke forlade Harry" Min søsters ansigts udtryk blev helt vredt og dømmende "Du kan sgu da ikke, lade denne chance løbe fra dig! Bare fordi du har en kæreste! Hvis han virkelig elsker dig, så vil han vente på dig! Det her er din drøm og det har det altid været, siden før du mødte Harry!" Jeg hadede når hun råbte af mig og især når hun bandede imens......Min søster var en af mine bedste veninder og hun forstod mig bedre end nogen anden, men lige på denne her kunne vi ikke have mere foreskellige meninger!

"Nat, jeg er ligeglad med hvad du siger! Du forstår det bare ikke" Jeg havde ikke hjertet til at forlade ham, jeg elskede allermest i hele verden, for at følge min drøm....Og for at være ærlig tror jeg heller ikke at jeg havde modet........Et helt år væk fra mine venner, familie, kæreste og hele mit liv her i Cheshire! Det lyder så skræmmende.

"Jeg forstår det fuldstændigt! Du vil lade en eller anden dum dreng, ødelægge din drøm! Det er fandme ynkeligt Jacks! Han er det ikke engang hver" Hendes blodøre i panden kom til syne, hvilket betød at hun var virkelig på randen til at flippe fuldstændig ud....Og det er meget værre end det der sker nu.....

Jeg rejste mig op og gik over imod døren ind til mit værelse, mens Nat bare blev ved med at kalde Harry alle mulige former for grimme ting, da jeg tog fat om håndtaget på døren ind til mit værelse vendte jeg mit ansigt om imod hende "Spar på kræfterne Nat, jeg har fattet at du hader min kæreste....Men det er mit valg og jeg tager stadig ikke afsted."   

 

 

****************************

Et par timer senere under aftensmaden, var stemningen ret trykket i mellem Nat og Jeg, de andre: Min lillesøster Brianna, Min storebror Richard, Min mor Karen og Min far Peter sad bare og hygge snakkede. De havde godt hørt om vores skænderi fra både mig og Nat, de kendte osse grunden og det men de havde sagt at det var min beslutning...Så de ville ikke blande sig.

"Så du tager til fest efter her?" Spurgte min mor nysgerrigt, jeg nikkede "Alle mine venner og bekendte kommer, det skal nok blive sjovt" Jeg rodede lidt rundt i min blomkål, men lagde så mit bestik "Lyder godt min skat" Hun sendte mig et stort smil, ja man kan godt sige at jeg kom fra det man kalder en kerne-familie....Vi er allesammen glade og skændes næsten aldrig, idag var bare en dårlig dag.

"Mor, må jeg gerne rejse mig?" Jeg sendte hende et lille smil, hun kiggede over på min tallerken "Hvis du ikke har tænkt dig at spise dine blomkål, så kan jeg ikke se hvem der skulle holde dig tilbage" Sagde min mor og tog en tår af sit glas, der var fyldt med vand. Nat fnyste lidt og mumlede noget ned i sin tallerken, jeg var ikke helt sikker på hvad hun sagde, men det lød som noget lignende ´Harry´! Jeg var så ligeglad med hvad hun sagde eller gjorde, hun var den ældste søster og hun opførte sig som hun yngste....

Jeg gik over til vasken og åbnede skabet under den, så skraldespanden kom til syne, jeg skrabede mine rester ned i den "Hørte i det?" Spurgte Nat alvorligt, hvilket fik alle til at kigge spørgende over på hende "Når ikke? Det var sikkert bare endnu et lille barn nede i Afrika der døde" Mente hun det seriøst? "Natalia! Nu er det altså nok!" Sagde far hårdt, han plejede aldrig at være så skrap, men det var åbenbart dråben. 

Nat rømmede sig hurtigt "Undskyld mig, at jeg er den eneste i denne her familie..Der ikke vil lade min lillesøster sige nej til sit livs chance! Pga. en eller anden dreng som alligevel ikke er god for hende" Jeg satte min tallerken, bestik og glas ned i vasken og gik ud af køkkenet, og videre ind mod mit værelse, hun vidste ikke om det var mit livs chance! Og det skulle hun ikke bestemme! Og jeg elskede Harry så højt, så han var god for mig! 

 

***********************

Lidt senere til festen rendte min bedste veninde Rachel og jeg rundt som forvirrede små får, det kaldte folk os osse.....The confused little sheeps! Lad vær med at spørger hvorfor...Det er en længere historie, som vi gemmer til en anden gang. Det var en dreng ved navn Toby, der holdte festen, han er en af de typer der kender alle, så selvfølgelig var huset helt fyldt.

Vi var en smule fulde, så vi var begge i ret godt humør hvilket bare var en god ting.......Vi var måske lidt for fulde og det gik nogen mindre fulde mennesker på nerverne, men sådan må det så være. 

"Ved du hvor Harry er?" Spurgte jeg en af pigerne der hed Amy, hun nikkede og pegede over imod terrassedøren "Han stod vist derude med Will for lidt siden" Jeg sendte hende et taknemligt smil.

Jeg gik hurtigt over til terrassedøren og åbnede den hvorefter jeg trådte udenfor i den kølige aften. Jeg lukkede døren efter mig og skimmede haven for at finde Harry, det var faktisk en ret stor have..Der var både pool, boblebad og jacuzzi. Harry stod ovre ved hegnet og snakkede med Will. Jeg satte kurs over imod ham, men mine ben var tunge på grund af alkohollen, som pumpede rundt i min krop.

"Jackie!" Jeg vendte mig rundt og fik hurtig øjenkontakt med Toby, før han var helt ovre ved mig og havde løftet mig op og var igang med at svinge mig rundt. Jeg begyndte at grine, men så kunne jeg mærke kvalmen snige sig op af min hals "Toby! Sæt mig ned!" Befalede jeg, Toby kunne mærke på mig at jeg mente det så han gjorde som jeg sagde.     

Jeg satte mig ned på jorderen for lige at få min kvalme til at afsætte sig, Toby satte sig ned på jorderen overfor mig og kiggede bekymret på mig "Det må du meget undskylde Jackie! Er du okay?" Han lagde forsigtigt en hånd på min skulder, jeg nikkede og sendte ham et smil "Det er ikke noget, der ikke kan drikkes væk!" Toby nikkede forstående og rejste sig, før han gav mig en hånd så jeg kom på benene. Toby vendte sig om og råbte "Bass!" En høj fyr kastede en næsten fuld flaske til Toby, som heldigvis greb den. Toby vendte sig om imod mig og rakte mig flasken "En undskyldgave!" Jeg grinte og tog imod flasken "Jamen tak Toby! Men vi ses."

Jeg vendte mig om i den retning som Harry stod, jeg åbnede hurtigt flasken og tog en lang tår før jeg begyndte at gå over imod Harry igen. "Harry!" Jeg havde næsten ikke set ham hele aftenen, så min glæde over at se ham var svær at skjule på nogen måde. Harry stod med ryggen til mig og selvom jeg kaldte på ham vendte han sig ikke om, Will sendte mig et falsk/Trist smil hvorfor vidste jeg ikke? Vi plejede da at være rimelig gode venner? Eller han var Harrys ven...Men jeg havde det sjovt med ham og han var virkelig sød....Så jeg betragtede ham næsten som min egen ven...

Da jeg var helt ovre ved dem, fik jeg stadig ingen reaktion fra Harry! Hvilket irriterede mig....Det var først da jeg lagde min hånd på hans arm, at han reagerede på at jeg fandtes.....Og det var ved at hive sin arm til sig og det var selvfølgelig uden nogle ord eller noget.

"Harry? Hvorfor er du sådan der?" Spurgte jeg mens jeg stillede mig ind foran ham, Harry rullede bare med øjnene og rystede på hovedet "Jeg magter dig ikke lige nu...Du opfører dig barnligt, du kan slet ikke kontrollere dit drikkeri! Du går rundt og flirter med alle fyrene" Hans stemme var hård og overvældende, det havde jeg aldrig oplevet den være før, så det var lidt skræmmende. "Nej, jeg gør ej!" Jeg prøvede at virke selvsikker og hård, men det blev sådan en underlig mumlen, Harry lagde sin hånd på min arm og puffede mig lidt væk. 

Jeg gik hurtigt ind til Rachel, som stod og dansede helt alene til Jason Derülo hvilket fik mig til at grine en smule "Rach...Hvad laver du?" Hun stoppede op og kiggede over på mig, hun kiggede derefter rundt i rummet "Coll..Hvor er vi?" Hun så helt forkert ud i ansigtet "Og hvor er toilettet?" Hun holdte den ene hånd op foran munden og den anden på sin mave, jeg pegede hurtigt til venstre og inden jeg fik det opfanget var hun løbet forbi mig.

Jeg fulgte hurtigt efter og låste døren efter mig, jeg gik over til Rachel som lå med hovedet ned i toilettet, jeg tog hurtigt min høje hestehale ud og brugte elastikken til at lave en sjusket hestehale ting af hendes hår, så hun ikke fik opkast i det.

 

Efter hvad der virkede som evigheder, var Rachel endelig fuldstændig færdig med at knække sig! "Coll...Jeg vil gerne hjem" Jeg nikkede, hun kaldte mig altid Coll....Fordi mit efternavn var Collins og Coll var forkortelsen. "Jeg går lige ud og undskylder overfor Harry...For jeg har åbenbart gjort ham noget" Jeg rejste mig fra gulvet og sendte hende et lille smil, alkohollen var vist ved at være ude af min krop. Rachel nikkede "Okay...Jeg bliver bare her imens" Rachel satte sig ordenligt op. 

Jeg gik ud fra badeværelset og stødte næsten ind i Toby "Ups...Undskyld!" Sagde jeg hurtigt og sendte ham et lille smil, Toby gengældte smilet "Helt i orden!" Han trådte forbi mig men jeg tog fat i hans arm så han stoppede "Har du set Harry?" Toby så eftertænksom ud i noget tid, før han nikkede "Han var vist på vej ovenpå eller noget" Jeg sendte ham et taknemligt smil og gik med hurtige skridt over imod trappen.

Flere forskellige par stod langs trappen og nærmest ød hinanden, det var faktisk ret klamt....Jeg havde lid højere standart end det....Ja! Jeg gik akavet forbi de 2 første par, men fik så øje på noget som fik mig til at stoppe op "Harry?" Var det virkelig ham der stod der? Med tungen ned i halsen på sådan en lyshåret..........tøs! Jeg kunne ikke lide at sige grimme ting eller at bande....

Drengen vendte sig langsomt om, det var Harry....Tak for....ingenting! Jeg kunne mærke at tårene skulle til at bryde ud, men jeg ville ikke græde foran alle her så jeg vendte mig om og gik med hurtige skridt ned mod døren mens jeg kunne høre mit navn blive kaldt. Jeg stoppede med at gå, da jeg mærkede en hånd tage hårdt fast i min overarm og dermed forhindrede mig i at forsætte. Jeg drejede hovedet og mine blå øjne mødte Harrys grønne "Slip mig!" Sagde jeg hårdt og prøvede på at vride mig fri, dog uden held "Jaquelin, hørte du mig ikke kalde på dig?" Harrys blik var hårdt men alligevel fortrydende, jeg nikkede stille "Jo, men jeg har ikke noget positivt at sige til dig lige nu....Så jeg ringer til dig imorgen, så vi kan snakke om ´vores´ fremtid" Jeg havde ikke  afvist Afrika for et forhold, som gik i stykker dagen efter! Det havde jeg bare ikke. 

"Jackie, vågn dog op! Vi har ikke nogen fremtid...Tror du at alt det her kun sker, fordi vi har drukket? Vores forhold er gået i stykker! Og det har det været længe, det må du da have set? Jeg føler ikke længere noget for dig....Jeg elsker dig ikke og det har jeg aldrig gjort" Han stoppede med at snakke og slap min arm, da den første tårer trillede ned af min kind, jeg følte mig svigtet, ødelagt, stukket i ryggen men mest af alt holdt for nar! Uden at sige et ord vendte jeg mig om imod døren og begyndte at gå "Undskyld Jackie, jeg var bare nødt til at være ærlig!" Råbte Harry efter mig, i det jeg trådte ud i haven. 

Jeg følte mig fuldstændig knust, tårene strømmede ud af øjnene på mig, jeg fik hurtigt fisket min mobil op af min lomme. Jeg tastede Nats nummer ind mens jeg gik hurtigt ud af haven og ned af vejen "Hallo? Jacks er det dig?" Hun lød helt urolig, jeg hulkede lidt ind i telefonen, inden jeg fik samlet mig "Jeg tager til Afrika."

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...