Miss you I wanna be with you

Minderne flasher igennem mit hoved og jeg ser på dem, som var det sket igår at jeg holdet hende i mine arme, da hun kun var så lille, så jeg næsten kunne have hende med i skoletasken, tro hvis jeg havde chancen havde jeg gjort det, hun var min bedste ven og her står jeg med tårer i øjnene og ser min bedste ven på vej ned i jorden på vej op i himlen.

1Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

2. Rednings manden

Vi sidder i bilen på vej mod dyrlægen i dette tilfælde rednings mande.  Molly's hoved hviler på mit lår og min hånd hviler på hendes hoved jeg sidder og stirre ud af vinduet imens min søster høre musik på sin ipod og kigger ud af vinduet, det sjove af det, er at ingen af os kigger på Molly, indtil mor spørger om hun stadig er i live, det giver et sæt i mig og jeg kigger ned på hende og ser at hun ikke har rørt sig ud af stedet siden vi kørte, men dog trækker hun vejret ret hårdt, som om at hun snapper efter vejret jeg beroliger hende ved at styre hånden fra hovedet og ned langs heneds dejlige bløde pels.

Endelig når vi målet og vi holder næsten lige udenfor, vi stiger alle sammen ud af bilen og i samme øjeblik kommer to mænd med en bore og ligger Molly op på den og bære hende indenfor, jeg tænkler bare wow, wow slap lige af, hun kan sagtens gå selv, men bliver overdøvet af den kloge siden af mig, der siger at det sikkert ville være bedst siden  hun nu skal kæmpe for at gå og undlader og tænke højt.

Dyrlægen undersøger Molly på kryds og på tværs kan se ud fra såret og heneds til at kæmpe for at rejse sig op, at hun har gigt og bliver derfor nød til at tage det med ro, for jo mere hun løber og springe desto værre bliver det, men det er bare et spørgsmål om, at hun får lidt af ene, det anden og det tredje, for at holde det nede og få hende til at får det bedre, som det lyder for mig, men mor lytter opmærksomt og ser ud til at forstå, kun godt når man tænker på at jeg ingen ting ved om medicin eller gigt. Mor lyder helt lettet, og kigger på os med et smil på læben, det samme gør Ings (min søster) og jeg, men jeg kan se et blik i dyrlægens øjne, der bare skriger glæd jer nu ikke for tidligt, fordi hun siger nemlig med en lav stemme, hun sikkert har lavet om, for at vi ikke skal høre det selv om det nu ikke er til megen hjælp at ud fra hvor slemt såret er, vil medicinen ikke hjælpe for evigt og i værste fald ikke kunne rede hende.

Efter medicinen er købt, ønsker dyrlægen os held og lykke og de to mænd kommer igen og bære hende ud til bilen, mor siger tak og farvel og turen går hjem og alle er lettet og glade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...