Heartbreak - 1D

Når du mister nogen du holder af siger folk altid "det skal nok gå.." eller "du bliver okay.." Men det er alt sammen bare en stor løgn, for sandheden er at du aldrig heler helt, der vil altid være et hul i dit hjerte som ingen vil kunne fylde ud, og i mit tilfælde bliver det hul større for hver dag der går...

For et halvt år siden mistede Sun sine forældre i en bilulykke så nu skal hende og hendes bror bå hos deres tante og kusine. Sun kan kun se frem til den mest triste og kedeliste sommer nogensinde, men da hendes tante tvinger hende til at tage med til en strandfest for hendes skole bliver de tanker ændret. For da en fra skolen kender fem kendte drenge drenge også kendt som One direction, som Sun hvis også kender lidt for godt, begynder et nyt venskab med had, gråd, løgne, kærlighed og megte mere...

(Der kan forkomme anstødeligt spogbrug eller andre ting, så er i advaret...)

9Likes
8Kommentarer
683Visninger
AA

2. Flashback.

Jeg gned mig i øjnene da larmen fra motoren og lugten af benzin, bragte mig tilbage til virkeligheden. Jeg havde haft en rigtig god drøm men jeg kunne ikke huske hvad den handlede om, jeg kunne bare huske at jeg grinede. Daniel skubbede blidt til mig så jeg kiggede hen på ham. Han havde et smil plantet på sit ansigt og lignede en der var ved at dø af grin. ”Hvad”? Spurgte jeg ham små irriteret om da han bare sad og kiggede på mig. ”Hvad”? Sagde jeg igen og så på mine forældre som sad på forsædet. ”Du har bare snakket lidt i søvne” grinede min far tilbage og jeg kunne mærke rødmen stige op i mine kinder, hvis jeg havde snakket i søvne ville en eller andet snart sige noget pinligt.”Åh Sean kys mig kys mig...” sagde Daniel men han nåede ikke længere for jeg slog ham så hårdt jeg kunne. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og rystede pinligt berørt på hovedet.

 Regnen var blevet kraftigere og vinduesviskerne kørte på fuldt drøn men det var alligevel umuligt at se ud af ruderne. Jeg så ned på det slidte armbåndsur som min far købte til mig i Italien da jeg var fire – jeg måtte virkelig se at få købt mig et nyt – og jeg så at kl. var halv ti. Vi ville komme forsendt. Jeg skar en grimasse da det ville ødelægge mit rygte så det aldrig nogensinde kunne repareres. Det var årets fest, alle på skolen og det ville blive vildt fedt men selvfølgelig skulle min snob af en kusine, Hanna holde sin l8 års fødselsdag på samme dag som festen men jeg havde heldigvis efter en masse plageri om at jeg skulle være til festen i to timer som sagt kl. var halv ti hvilket vil sige at vi var forsendt til Hannas fødselsdag = at jeg var forsendt til årets fest.

”Far er der mugelighed for at vi kan køre lidt hurtigere jeg vil virkelig ikke komme forsendt til denne her fest” sagde jeg og tog fat og rystede hans skuldre for at understrege min pointe. Han drejede sit hoved væk fra vejen og så om bag på mig. ”Nej desværre, ikke i dette her vejr.” Jeg sank sammen i sædet og krydsede tøse fornærmet mine arme. Det var som om alting gik i slowmotion. Min mors skrig fra forsædet, lyden af dyttende horn, det hvide lys der fyldte det hele og til sidst kom braget fra sammenstødet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...