Heartbreak - 1D

Når du mister nogen du holder af siger folk altid "det skal nok gå.." eller "du bliver okay.." Men det er alt sammen bare en stor løgn, for sandheden er at du aldrig heler helt, der vil altid være et hul i dit hjerte som ingen vil kunne fylde ud, og i mit tilfælde bliver det hul større for hver dag der går...

For et halvt år siden mistede Sun sine forældre i en bilulykke så nu skal hende og hendes bror bå hos deres tante og kusine. Sun kan kun se frem til den mest triste og kedeliste sommer nogensinde, men da hendes tante tvinger hende til at tage med til en strandfest for hendes skole bliver de tanker ændret. For da en fra skolen kender fem kendte drenge drenge også kendt som One direction, som Sun hvis også kender lidt for godt, begynder et nyt venskab med had, gråd, løgne, kærlighed og megte mere...

(Der kan forkomme anstødeligt spogbrug eller andre ting, så er i advaret...)

9Likes
8Kommentarer
654Visninger
AA

4. crying in your arms.

Solen varmede min krop og jeg fortrød hurtigt at jeg havde taget jakke på. Hvilket egentligt også var dumt da de havde sagt i vejrudsigten at det ville blive op til tredve grader hver i resten af ugen. Og da det kun var mandag havde jeg meget at glæde mig til, og så alligevel ikke.

Jeg så op da en skinger stemme råbte mit navn og jeg kunne ikke lade være med at smile stort da jeg så Hayley komme løbe ned imod mig med åbne arme, og jeg åbnede straks mine for at byde hende velkommen i et kram. ”Oh my God, Sun jeg havde ingen anelse om at du kom i dag, hvorfor ringede du ikke jeg kunne have givet dig et lift”? Jeg kunne ikke lade være med at grine da det bare var typisk hende at være så hyper. Men sandheden var faktisk at jeg havde siddet med min iphone foran mig i en time mens jeg overvejede om jeg skulle ringe til hende eller nogen andre men jeg valgte i sidste ende at lade være da jeg ikke havde behov for at høre mere medlidenheds snak, hvis der overhoved var noget der hed det? Og med hensyn til liftet, ja så kunne jeg vel kun sige til mig selv at jeg skulle tage mig sammen og lade være med at være så bange for biler, da jeg ikke kunne være bange for dem resten af mit liv.

Jeg gik arm i arm med hende op til skolens indgang mens hun plaprede løs om en eller anden ny lækker fyr der var startet på skolen mens jeg var væk. ”... Og altså det var også på tide at der kom en lækker dreng ind på skolen, vi mangler virkelig sådan nogen som ham...” Jeg grinede men stoppede igen da jeg fik øje på ham, Sean, den fyr som jeg havde været sammen med i et halvt år hvor efter jeg droppede ham da mine forældre døde. Han stod og kiggede på mig med et såret blik. Jeg sendte ham et lille smil men han vendte bare ryggen til mig og grinede af et eller andet en havde sagt. Hayley lage åbenbart mærke til at jeg stod og stirrede for hun sukkede dybt, hvilket fik mig til at kigge på hende. ”Du skal ikke tage dig af ham, han er bare pisset, fordi du droppede ham før han droppede dig” jeg så uforstående på hende hvilket fik medlidenheden til at komme frem i hendes blik – IGEN. ”Åh søde, viste du ikke... åh nej, øhm hvordan skal jeg få det sagt, jo øhm...” ”Hayley, kom nu til sagen” vrissede jeg irriteret af hende. ”Okay, okay jeg skal nok... Sean’s og dit forhold, det var bare et væddemål fra Sean’s side af” sagde hun og sendte mig et lille smil.

”HVAD”! Skreg jeg måske lidt for højt, og slog ud med armene. Hun sukkede tungt og rystede opgivende på hovedet. ”Du ved.. Josh og Noel udfordrede ham til hvor lang tid han kunne holde ud at være sammen med dig.”  

Det føltes som om en eller anden tog en kniv og begyndte at udhule mit hjerte så det blev mere tomt end det var i forvejen. Jeg kunne mærke vreden blusse op i mig og jeg blev helt rød i hovedet – om det var fordi jeg var flov eller det var fordi jeg var ved at eksplodere viste jeg ikke, nok lidt af begge dele.

Jeg trak min arm til mig og gik med hurtige skridt hen imod den lille gruppe mennesker Sean stod og snakkede med. Han stod med ryggen til mig og kunne derfor ikke se at jeg var på vej hen imod ham. Jeg prikkede ham roligt på skulderen og det undrede mig at jeg var så rolig, jeg havde forventet at jeg ville ryste som jeg sindssyg.

Han nåede lige at vende sig om og åbne munden for at sige noget da han så at det var mig, men han nåede det ikke for før jeg viste af det havde jeg svunget min arm, så hårdt jeg kunne.

Han stod bare og så forbavset på mig mens han holdt sin hånd op til sin kind, hvor min udstrakte hånd havde ramt ham. Han fjernede langsomt sin hånd og jeg kunne se hans forbavsede blik blive forvandlet til vrede. ”HVAD FANDEN HAR DU GANG I”! råbte han af mig og jeg kunne se at jeg havde efterladt et rødt mærke på hans kind. ”Er det sandt”? Skreg jeg tilbage og jeg kunne mærke adskillige blik hvile på mig. Han så bare uforstående på mig og jeg havde virkelig lyst til at slå ham igen.

Fantastisk ide´ Sun så vil folk da slet ikke tro at du er sindssyg.

 

Ironi længe leve!

 

”Er det sandt at det det bare var et væddemål, at jeg bare var et væddemål.” Et hoverende smil bredte sig på hans ansigt og han begyndte bare at grine. Hvorfor gjorde han over hoved det? Der var slet intet sjovt i det her.

Jeg løftede hurtigt min hånd igen for at slå den spade af en eks-kæreste i gulvet. Men før jeg viste af det var der en bag fra der greb fat i min arm så jeg ikke kunne slå Sean i gulvet. Skønt det vil sige at vi har endnu en spade. Lad os alle sammen give ham en hånd

(håber at i kunne høre ironien.)

Uden at se hvem der havde taget fat i mig forsøgte jeg – uden hel – at rive min hånd til mig. Jeg vendte mig om og så ind et par velkendte mørke øjne og uden rigtig at tænke over hvad jeg gjorde, begravede jeg mit ansigt i hans T–shirt og lod tårerne få frit løb.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen. Jeg undskylder mange gange for at kapitlerne ikke har været så spændene end til vidre men jeg lover at det nok skal blive mere spændene end det har været end til vidre.

Hvad syndtes i om at Sean's og Sun's forhold bare havde været et væddemål fra Sean's side af.

Og hvem tror i at det var der gjordte så Sun ikke slog Sean i gulvet (selv om det kunne have været sjovt)?

Håber virkelig at i kan lide den :)

Knus Valentines.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...