Im Afraid 1D 13+

Den syttenårige Cathrin Jones er ligesom de fleste andre børn, bortset fra hun bliver mobbet, hendes forældre omkom i et røveri for ti år siden og hun har selvmordstanker. Men en dag møder hun den søde, kærlige og omsorgsfulde Niall Horan. Hvad Cathrin ikke ved er at Niall er med i et verdens berømt band. Niall gør alt hvad han kan for at hjælpe Cathrin men er det nok?

11Likes
13Kommentarer
997Visninger
AA

2. Meeting

Jeg vadede ned forbi big-ben ned mod "mit" hus, folk stirrede på mig og de få fra skolen der var her hvskede og grinte af mig. Men det var jo bare almindeligt for mig. Ligepludselig forsvandt alle omkring mig, men det var nok fordi jeg fik øje på en dreng, med lyst hår og de smukkeste blå øjne. Han kikkede på mig og smilte, som reaktion kikkede jeg ned i jorden og skulle til at vende om. Svag som jeg var.

Men istædet forsatte jeg, jeg ville ikke flygte. Jeg forsatte ned mod ham, han kikkede stadig, argh han var bare en af dem der ville spænde ben når jeg gik forbi, jeg haede de mennesker, så jeg satte tempoet op og håbede på at han ikke nåede det.

"Øhm hej jeg er Niall er du okay?" Jeg kunne ikke huske sidst folk havde talt pænt til mig eller havde spurgt om jeg var okay, jeg er forvirret ville han gøre grin med mig? "Nej men tak" sagde jeg og skulle til at fortsætte, da han tog fat i mig, åh nej nu sker det "Må jeg få dit nummer?" den havde jeg virkelig ikke set komme "øhm okay" jeg gav ham nummeret og skyndte mig videre men så slog det mig, jeg kunne bare ha givet ham et forkert. Dumme mig, men jeg duede jo heler ikke til noget. Jeg burde jo ikke være her, det fik jeg ihvertfald af vide hver gang jeg kom i skole.

Jeg sad på mit værelse og stirrede ind i væggen, jeg kunne ikke græde, jeg havde opbrugt tårrende for det næste århundrede, men det beviste jo bare hvor svag jeg var. Jeg kastede et blik hen mod pistolen som lå på mit natbord, men igen sagde stemmen at jeg skulle vente. Men jeg ville jo op til min far, min mor og min hund Babse, hun døede da hun ville beskytte mine forældre for ti år siden.

Min mobils viberen vækkede mig fra mine dagdrømme, den plejede ikke at ringe, aldrig. "Ja hallo" åh nej havde de fundet mit nummer, ikke igen... "Det Niall" lød en sød stemme. "Ja, hej" "jeg tænte på om du ville mødes" hvad skulle jeg sige? ja jeg ville gerne ha venner men altså som om han gad mig når han fandt ud af hvem jeg var. "Nej tak Niall" så svag som jeg var "noget er galt, stik mig din addrese" hvad? hvorfor ville han have den "Niall, hvorfor" "hvad hedder du edenlig" grinte han "Cathrin Jones" "jeg finder dig på krak vi ses" og så lagde han på.

Neeej hvor var jeg dum! jeg havde lige givet min addresse til en fremmet! oh god hvor er du dum Cathrin!!! Nu skulle der rydes op! men hvad betød det? han ville jo flygte så snart han så ordenligt på mig. Alligevel fjernede jeg det snavsede tøj, opvasken puttede jeg ned i opvaskeren, det rådne mad røg i skralderen og sengen blev redt. Lige i tide til det ringede på døren.

"Bor...Åh hej Cathrin" sagde den blode dreng, Niall? var det ikke det? eller var det Niell, nej det var Niall. "øhm hej, kom ind" jeg slog blikket ned i gulvet" "her roder, det må du undskydle" "det helt okay" jeg kikkede op og så ham smile. Det var første gang jeg havde fået et smil i ti år, ihvertfald et rigtigt et, som ikke kun betød "vi smiler fordi vi har ondt af dig".

"Bare gå ind ad den brune dør, det mit værelse" sagde jeg og futtede ud i køkkenet for at finde noget lækkert, chips, is, sodavand og så videre.

Niall's P.O.V

Jeg gik ind ad den brune dør som hun havde guidet mig ind af, værelset var flot. Der var en masse plakater, blandt andet af Cher Lloyd, Selena Gomez, Harry Styles, hov gud det jo Harry. hehe gad vide om hun ved jeg er fra bandet? måske er hun ikke fan for hun har ikke sagt noget. Der var de almindelige ting ellers et vækkeur, en læselampe, en pistol, en bamse... hov vent lige lidt en pistol? hvad fanden skal hun med en pistol? Jeg satte mig ned på hendes seng, en skuffe stod let åbent og der lå en bog. Noget sagde mig jeg skulle åbne den, men noget sagde jeg skulle lade være.

Jeg åbnede bogen og på første side stod der: Reb chek, Pistol chek, Sove piller chek, stoffer %. åh nej, var hun så langt ude? var det derfor jeg ikke måtte komme? jeg skiftede side.

September 2012: Hej mor, hej far og hej Babse, jeg kommer snart op til jer, jeg glæder mig. Livet hernede er så trist. De venner jeg trode jeg havde viste sig bare at være nogle som ville have fat i saftige detajer om mit liv. I sidste uge stjal de min dagbog og hun hænger der hver dag et nyt udklib på tavlen. Jeg orker det ikke mere, ni år uden jer er forfædeligt. Tante judith er rejst nu og  jeg bliver jo snart sytten. Men en stemme i mit hoved siger at jeg skal vente og indtil videre hører jeg efter. Men ikke meget længe endnu. Tingene er parat vi ses snart. Elsker jer. Cathrin.

Åh gud, nej nej nej det havde hun ikke tænkt sig vel? Jeg gav mig selv den mission om at finde ud af hvem hun var og grunden til hun var så stille og afvisende. Jeg skynte mig at lægge bogen tilbage og lukke skuffen.

Cathrin's P.O.V

Jeg gik ind på værelset igen, han sad og kikkede på mig med et sørgmodigt blik. Åh nej jeg havde jo ikke fjernet pistolen, fuck fuck fuck, hvad hvis han havde læst i bogen, var skuffen ikke let åben før? nej det er sikket bare mig.

______________________________________________________

Hvad syntes i? skriv skriv skriv. Hvis i har ideer så skriv dem gerne :D nannatrydal@hotmail.com :D Like og favoriter!!!

Elsker jer

Kys

- Nanna

__________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...