Im Afraid 1D 13+

Den syttenårige Cathrin Jones er ligesom de fleste andre børn, bortset fra hun bliver mobbet, hendes forældre omkom i et røveri for ti år siden og hun har selvmordstanker. Men en dag møder hun den søde, kærlige og omsorgsfulde Niall Horan. Hvad Cathrin ikke ved er at Niall er med i et verdens berømt band. Niall gør alt hvad han kan for at hjælpe Cathrin men er det nok?

11Likes
13Kommentarer
1000Visninger
AA

3. Im Afraid

Han kikkede på mig, sendte et svagt smil "Cath hør her" begyndte han "pistolen er til selvforsvar" skyndte jeg mig at sige. "Cathrine Jones, jeg tror ikke på dig" "du læste bogen ikke? måske er det bedst du går nu" sagde jeg og lød måske lidt stræng, men han havde rodet i mine sager. "Cath prøv at hør her, jeg vil hjælpe dig" "du virker som en sød pige,men du har selvmords tanker og det kan jeg ikke inorerer, jo måske hvis jeg var ligeglad med dig, men det er jeg ikke" sluttede han og jeg stirrede på ham.

Jeg var ikke van til folk bekymrede sig om mig, de var enten ligeglade eller prøvede at gøre det værre. Sådan som Niall sad og kikkede på mig blev jeg underlig nervøs men glad. Jeg havde aldrig smilt ægte efter ullykken før nu.

"Ved du hvad? du skal ikke i skole imorgen, du skal hjem til mig og drengene" "hvem er drengene" han så forvirret ud, skulle jeg vide det? "Zayn, Liam, Louis og Harry" sagde han og pegede på min plakat af en lækker fyr med krøller "gud" hvinede jeg "du er jo med i one direction" "ja'er havde du ikke set det?" han lød halvt ked af det "nej men det er fordi jeg ikke kender bandet, jeg vidste kun hvad i hed, jeg var ikke sikker" indrømmede jeg "er du så en Marry Harry" grinte han "nej, han er bare lækker" åh åh "men det har jeg ikke sagt okay?" "okay"

Vi gik nedenunder for at finde vores jakker og smutte, jeg skulle sove der så jeg havde tøj, toilet taske, make-up o.s.v med. "Catherina, kom nu altså vi har ikke hele dagen" skydte han og jeg hoppede lige så elegant som en elefant ind i bilen. Jeg sad og sendte ham stjålne blikke og håbede ikke han så det.  "Hvor langt?" spurgte jeg efter fem minutter "man er vel nok utålmodig, to minutter" grinte han. "hvor er her varmt" sagde jeg og rakte ud efter knappen så jeg kunne skrue ned men lige da jeg gjorde det gjorde han det også så vores fingre mødtes, jeg kunne mærke mine kinder blusse og jeg sendte ham et smil "ups" grinte jeg. for første gang i hundrede år var jeg glad eller jeg er meget mere end glad, jeg var super glad

Vi holdt ude foran huset og jeg steg ud, det var det største hus jeg nogle sinde havde set. "nervøs?" spurgte han og jeg nikkede, jeg skulle møde Harry Styles....omg omg omg jeg begyndte næsten at hyper ventilerer.

Jeg kom ind i huset eller palæet... ambasaden. Og der sad fire drenge den ene kønnere end den anden, de var jo SÅ lækre. "Hej drenge, det her er Cathrin Jones" smilte Niall og skuppede mig frem. "Hej" blev der mumlet og da jeg opdagede de spillede fifa forstod jeg det irreterede tonefald. "Niall plejer ellers aldrig at tage piger med hjem" fniste Harry og sendte mig et charmerende blik. "En gang skal jo være den første" grinte Niall og klappede på sine lår så jeg kunne sætte mig. Jeg havde ikke rigtigt noget imod at sidde på skødet af ham selvom jeg måske burde.

"Må vi hører lidt om dig, Cathrin" spurgte Zayn nysgerrit "Altså jeg er sytten år og jeg bor alene. det var vidst det" sagde jeg og prøvede at smile. "Hvor bor dine forældre" spurgte Louis og smilte, en tåre forlod min kind, selvefter ti år savnede jeg dem stadig. Niall kikkede på mig og krammede mig ind til sig, men jeg så han pegede op mod himlen og de andre nikkede forstående. "har du mange venner og veninder" spurte Harry, sært spørgsmål og jeg måtte holde op med at savle for at svare. "Jeg har én" "kun? hvad hedder hun" "han og det er Niall" sagde jeg og smilte til ham. "Hvorfor har en køn pige som dig ingen venner eller veninder?" spurgte Harry charmerende . "Efter mine forældre døde, vendte min daværende bedste veninde klassen mod mig og jeg er blevet mobbet siden" Niall kikkede chorkeret på mig og jeg kikkede ned i jorden."Du skiftede ikke skole?" "det ville min tante ikke have" "gjorde lærerne ikke noget?" spurgte Liam søde og jeg nikkede "de hjalp eleverne med at mobbe mig og udleverede personlige sager om mig til hele klassen, og min gamle bedste veninde stjal mig dagbog så hver dag hænger der notater fra den" sagde jeg og flerer tårrer løb ned af mine kinder. "nok om mig" sagde jeg tilsidst "sikken skole" sagde Louis rystet.

"Du Cath? hvordan har du det" spurgte Liam da de andre skulle bestille pizza "hm sådan som en syttenårig pige kan have det" i baggrunden kunne jeg se Niall sms'e og et sekundt senere bibbede Liam's mobil, han øjne spilede op og han kikkede på mig "hvad skrev han" sagde jeg og kikkede ned i jorden. "er det rigtigt det med selvmord" hviskede han og jeg nikkede. "men Niall bare sig det en anden gang" sagde jeg lidt højere.

"argh" skreg jeg og pilede hen over gulvet, væk fra natsvermeren som kom flyvende hen mod mig. "Niall fjern den hjælp" skreg jeg "slap dog af" kom det fra Zayn og jeg kikkede ned i gulvet. "Hjælp" sagde jeg igen bare lidt stille og bakkede væk igen. Natsvermeren kom stadig nermere som om den vidste at jeg var bange for den. "det er bare en natsvermer" grinte Harry mens Niall smækkede den en "jeg er bange for dem" sagde jeg rædselslagen

***

Vi sad og så Paranomal Activity 2 og jeg lagde mærke til at Niall's hånd lå klar til at jeg kunne knuge den når jeg blev bange, på den anden side af mig sad Harry som også sad sådan. Jeg kryssede armene og stirrede på tv skærmen.

Louis forlod stuen og fem minuter senere kom en mand ud af en dør og han kom gående hen mod os. Jeg skreg da jeg så at det var en røver. Jeg skreg og skreg og skreg og råbte han skulle lade mig værre, jeg græd rigtigt meget og da personen tog huen af så jeg det var Louis. Jeg havde aldrig været så bange i ti år. "Nu slapper du altså af Cath, du skriger over ingenting og du er bange for en som ligner en røver, hvad er du? fem år" grinte Zayn og jeg syntes han lød hånlig. Jeg begyndte stille at græde igen og spurtede ud af stuen og ind på Niall's værelse selvom de råbte efter mig.

_________________________________________________________________

Skal de stadig være længere? eller....

Kapitlets spørgsmål: Hvordan er jeres syn på Cath?

Tak fordi i læser, jeg er SÅ glad fordi i gider :D husk at gi ris og ros :D

Elsker jer

Kys

- Nanna

__________________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...