Turn Your Face

Cause you Turned your face & now I can't feel you anymore.
Turn your face so now I can't see you anymore.
Walk away until you're not standing at my door.
Turn your face,
Walk away, & stay.
Turn your face.

Each time I take you back, you bring one thousand cracks,
And I accept them like a fool.
Ooh.
So now what's your excuse?
What do we have to lose? Since I'm already losing you.

So hard to face that I can't feel you anymore.
Hard to face that I can't see you anymore.

Vi har alle prøvet det. At miste, eller været tæt på. Om det var til sygdom, eller ikke. Det er altid lige hårdt, og især hvis man ikke kan se hvorfor. Man kæmper og kæmper, men der er intet at gøre. Det er slut. Man har ondt, man har lidt, fordi man har båret på de våben, de ord, de øjne, som har gjort en svagere. Man bliver aldrig stærkere, når man går det igennem. Kun svagere. Alle de ord, de grin. De hån. Alt gør en, en lille smule svagere før hver dag. Hvis bare, det aldrig var begyndt, sad man ikke der. Alene.

5Likes
1Kommentarer
650Visninger
AA

2. Turn your face

"Sorry?" Griner jeg. Min facade er min heltinde. Min redning. Jeg begynder at fable løs om, hvor åndsvagt det er. Hvem der hjalp hende, den gang hun havde glemt sine nøgler, selvom hun ikke kunne have gæster. Mig! Lille mig. Ingen andre.
"Det åndsvagt" sukker Sine, og glider hen af stien, som hun altid gør.
Jeg griner, men inderst inde tuder jeg. Græder. Gennem græder, og virkelig dræber mig selv. Jeg har aldrig rigtig følt mig velkommen i hendes selskab, men nu ved jeg, at jeg aldrig skal nærme mig hende. Alt hendes bagtaleri er blevet for meget for mig. Alle hendes løgne. Hendes slæng af piger, der griner af mig. Gør grin af mig. Håner mig, bag min ryg. Og de ved ikke at jeg ved det. At jeg kender til alle deres hånende ord. Eller i hvert fald Kajas. Og de dræber mig angsomt. Ikke engang mine idoler og rollemodeller kan holde mig oppe.
Jeg er pigen med to bedste venner.
Jeg er pigen der kun har to hun stoler på.
Og hendes mor gælder ikke, for det meste.
Jeg læner mig op ad Sine, og kigger på hende. "Kan vi høre Little Things?" Spørger jeg, da hun har min mobil. - og som I nok har gættet så er vi Directioners. Det er derfor, vi græder flere gange i ugen. Derfor vi bliver bagtalt. Derfor vi blivet hånt. Derfor vi føler os ubrugelige. - fordi der er ingen der gider, en idiotisk Directioner.
Hun nikker og smiler, og sætter Little Things på.
"Jeg hader hende" sukker jeg, begynder at synge med på Harrys solo. Signe mumler et eller andet, som nok skal betyde ja, og synger så med på omkvædet.
Vi går tavse op af den vej, vi begge bor på.
"Det er koldt.. Jeg smutter ind. Ses smukke" siger jeg og krammer hende.
"Ses" siger hun og begynder at gå ned mod sit eget hus.
"THAT WHAT MAKES YOU BEUTIFUL" råber jeg, i det jeg sætter min cykle på plads, i skuret.
"Det godt med dig!" Griner Sine "Ses i morgeeeen!"
Jeg låser min cykel, og tager min taske på ryggen,og går ind, hvor min mor står i køkkenet og lægger tøj sammen.
"Hej Mai" smiler hun, og kigger på mig.
"Hej.." Sukker jeg og smider min vandflaske og madkasse på køkkenbordet.
"Hva så?" Spørger hun, og tager en tår af sin danskvand.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, så gider jeg ikke med Karoline i byen i morgen. Hun var så pisse kold i dag. Og det hjælper ikke ligefrem på humøret at Kaja synes jeg er en langt ude irritrerende bitch" siger jeg og hopper mig op på køkkenbordet. Min mor smiler til mig. "Nej.. Det kan jeg godt se" siger hun "Hvis Karoline siger nej i morgen, så ringer du bare til mig og siger det, og så går du bare hjem med Sine, som du plejer" siger hun. Jeg hopper ned fra bordet og tager min taske på ryggen "Hvis du går ned tager du så ikke lige dit tøj med?" Spørger hun, og rækker mig det. Jeg smiler, og går ned i kælderen- ned på mit værelse.

________________________
Hey!
Ja undskyld ventetiden, men som sagt har jeg ikke nogen computer ligenu, så ja.
Det her kapitel er skrevet over mobil, og de skal I nok også regne med at de næste bliver.
Og.. Historien kom ikke bare ud af det blå.
Jeg tror på, at alle historier der er inden for Realisme genren, eller noget, ligger inde med en historie, som forfatteren selv har prøvet/ oplevet.
Og det samme med den her. Det her er MIN historie. Jeg ved ikke om I er ligeglade eller hvad 'en nu ved I det.
Knus mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...