Jeg vil flyve

Jeg sidder i bussen. Lyden af stemmer fra fyrre mennesker. Angsten stiger. Jeg kigger mig omkring, og begynder at ryster. En tårer triller ned af min kind. Og så tænker jeg tilbage på dengang under lindetræet.

- Mine tanker om en hverdag med socialangst

0Likes
0Kommentarer
330Visninger

1. En fri fugl

Jeg kigger med skræmt omkring, og sætter mig op af træet. Jeg forstår det ikke. Hvis jeg bare var som alle andre, så ville det jo være nemt. Men jeg kan ikke. Jeg er underlig og unormal. Jeg har prøvet. Tøjet sidder ikke ordentligt, og attituden kikser efter et par sekunder. Det er mig der er galt med. Det er mig der må ofres. Den korte smerte er intet i forhold til den indre smerte. Den dybe ensomhed, som plager mig dag og nat. En stikkende smerte. Mine tanker flyver til køkkenskuffen derhjemme. Jeg tager den fine Opus-køkkenkniv, som min mor fik i gave. Mærker det kolde stål mod min underarm. Klokken ringer højt, og afbryder mine dagdrømmer. Tre lektioner tilbage, men det virker som intet. Tiden flyver, som jeg vil flyve. En fri fugl som ikke hørte til hos menneskene. En drømmer, en kikset skolepige. Smerten forløses, og ændres til lykke. Jeg bliver omsluttet af varme og kærlighed.  Det er trygt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...