Don't you remember?

Sarah var en gang Harry Styles bedste veninde, ja den Harry styles, fra boybandet One direction. Men nu lever de hver deres liv, langt væk fra hinanden og har mistet kontakten. Mon Harry har glemt alt om hende? Men hvis ikke, vil Sarah så nogensinde tilgive ham eller vil hun hade ham fordi han bare forlod hende, hans bedste veninde uden videre?

Og hvad vil der ske når Sarah flytter til London? Vil savnet blive større, nu når hun ved at hun er tættere på ham? Og hvordan vil de dog reagere hvis det mødes igen?

10Likes
2Kommentarer
866Visninger
AA

1. The forgotten and left behind

 

Citat:

 

,,Love is like a war, easy to start, difficult to stop, and never to forget"

 

<><><>

 

 

Sarah's synsvinkel:

 

Jeg vågnede til den irriterende lyd af mit vækkeur. Klokken var 06.30. Jeg havde virkelig ikke lyst til at stå op, så jeg ignorerede det bare og røg ind i min lille drømmeverden igen. Tanken om at han ikke var her ved mig, var så fandens forfærdelig. Det var ved at være lidt over et år siden at han havde forladt Cheshire nu. Men der var ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke havde tænkt på Harry. Ja Harry Styles, krøltoppen fra boybandet One direction. Ikke en eneste lyd, havde jeg hørt fra ham! Ingen telefonopkald, sms, email. Ingenting. Hvordan kunne han gøre det?  

Jeg havde godt nok altid sagt til ham at han skulle udleve sine drømme. Og det kan man sandelige også sige at han gjorde! One direction, var ved at blive store og havde udgivet lidt af hvert. Men jeg havde aldrig troet at han ville glemme mig og alt om vores venskab! Os som skulle forestille at være bff's. Harry og jeg havde været venner lige siden vi var små og vi plejede næsten altid at være sammen. Var det mon berømmelsen der havde ændret ham? Eller var de 4 drenge virkelig så meget sjovere at hænge ud med, end mig? Der var noget i mig som hadede ham, men omvendt savnede jeg ham også som en gaaaal! Jeg kunne bare ikke klare det. Uden ham i min hverdag, var det virkelig ikke ikke det samme. Skolen var det aller var værste! Apropos skolen, måtte jeg hellere se at komme op nu, om jeg ville det eller ej.

 

<><><>

 

Jeg kunne stadig hører vækkeuret stå og bibbe og vibrere på boret. Haha det vibrerede, ej okay? Ja, jeg havde været sammen med Harry alt forlænge. Min mor afbrød mig i mine tanker. "Er du snart færdig derude" spurgte hun og bankede hårdt på døren til toilettet. "Ja, to sekunder!" nærmest råbte jeg. Men alligevel gik der næsten 10 min. før at jeg var blevet færdig med at sætte mit lange (ret så irriterende) hår. "Det var vel nok nogle lange sekunder?" sagde min mor lidt muggent. "Sorry" sagde jeg hurtigt og skyndte mig nedenunder. Jeg nærmest slugte min morgenmad  og så var det ellers bare med at komme i skole. Jeg stod og ventede lidt ved busstoppestedet. Det her skete bare ikke! Bussen var forsinket igen i dag. Jeg var virkelig kommet alt for tit forsent på det sidste og det måtte bare ikke ske igen i dag! Der var et kvarter til at jeg skulle være på skolen. Jeg ventede og ventede, og endelig kom bussen. 

 

<><><>

 

Endelig kom jeg hen til skolen. Jeg nåede lige at se på det store ur i skolegården, hvad klokken var. For pokker da også! Jeg var kommet forsent endnu en gang! Jeg trådte ind i klasseværelset og undskyldte hurtigt at jeg kom forsent. Hr. Kinglsey så ikke særlig glad ud og sagde at jeg bare skulle sætte mig. Damn! Ondsvage busser-.-. Eller mere ondsvage sne! Jeg kunne virkelig ikke klare alt den sne mere nu. Den var virkelig ikke til nogen nytte! Altså dengang Harry var her..grrr Harry, hvorfor skulle jeg nu komme i tanke om ham IGEN!! Nå ja, men i hvert fald plejede vi to altid at lege rundt i sneen som nogle tossede idioter. Men vi var SÅ ligelade med hvad andre tænkte. Vi havde det sjovt. Punktum:-). At folk syntes vi var for gamle til den slags, sked vi skam på. Vi hyggede os altid i sneen! Og når jeg siger hyggede mener jeg ikke, det du tænker på. For jeg ved hvad du tænker på! Meeen du tager fejl. Harry var bare min ven. Min bedsteven*. "Frøken Jackson?" sagde Hr. Kingsley, imens han kiggede spørgende på mig. Åh nej, jeg havde igen ikke lyttet efter, men istedet siddet i min egen verden. "Besvar så spørgsmålet!" sagde han bestemt. "Jeg beklager, men det kan jeg ikke" "Derfor skal man jo hører efter, ikke sandt, unge dame?" "Ja'er" sagde jeg bare, og håbede på at han ville gå igen. Maaand, hvor havde han en dårlig ånde! Jaja, synes bare lige at i skulle vide det.

Resten af dagen i skolen, gik rimelig hurtigt. Det værste ved skolen var nok at jeg ikke havde nogle rigtige venner mere. Venner som jeg kunne snakke med om alting. Nogle jeg kunne stole på. Nogle af mine klassekammerater var da o.k. Men siden han skred havde jeg trukket mig lidt tilbage i klassen og havde ikke rigtigt lyst til at være sammen med andre. Så var der også altid de piger, som skulle få det til at se ud som om vi var sååå gode venner og rigtig skulle fedte sig ind nonstop. Sådan nogle falske ******! Sådan nogle personer kunne jeg virkelig brække mig over! Det værste var at mig og Harry engang bustede dem i at stå og bagtale mig. Ooog, så kunne de da godt glemme alt om, det falske venskab de var ved at sætte op. Nå men jeg har lovet mig selv jeg ikke vil tænke på tiderne med Harry. Han er ikke det værd. Han forlod dig for fanden Sarah! Nå men nu var det tid til at komme hjem og jeg kunne ikke vente med at lave lektier..wuhuu-.-.

 

<><><>

 

Da jeg var hjemme satte jeg mig ved mit skrivebord og kom ved et uheld til at vælte en masse papirer ned på gulvet. De ting havde jeg helt glemt. I blandt alle papirende fandt jeg nogle billeder af mig og Harry sammen. En tåre gled nedad min kind, da jeg pludselig fik øje på noget andet imellem billederne. Men hvad var nu det?O.o

 

 

Heej allesammen c:! Jeg er helt ny her på Movella, men jeg håber i tager rigtig godt imod min historie!<3 

Husk at like ^^ den hvis i synes om den, det ville betyde meget! Jeg prøver at skrive videre på den så tit jeg kan!

Knus Cecilie:-) smiiiiiile

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...