Mit liv.

Jeg vil vise jer for meget man kan ændre en andens liv ved bare at flytte skole. Efterlade, svigte en person.

1Likes
2Kommentarer
101Visninger
AA

2. Et liv uden dig.

Jeg gik direkte væk og ned på toilettet efter timen, uden overhovedet og kigge på hende. Jeg var så ked af det, men samtidtig sur, irriteret, jeg følte mig svigtet! Jeg havde en kendt lige siden dagplejen, jeg kunne ikke forstille mig en hver dag uden hende. Men lige meget om jeg kunne forstille mig det eller ej, så skete det. Hun flyttede skole, kontakten stoppede. Jeg vente mig til en hver dag uden hende, nogle af pigerne havde stadig kontakt til hende. Ikke mig, jeg skulle fanme ikke se den pige som svigtede mig! Forlod mig, fuckede mig op.
 

Ugerne gik, vi holdte op med og tænke på hende, vi startede forfra alle sammen. Det var der! Måske var Nathasja en droning i klassen, men efter hun flyttet blev der hieraki. Vi dannede klikker og jeg lå øverst i hierakiet, sammen med to andre piger. Det var ikke rigtig to personer jeg brød mig om, men sådan endte det altså. Jeg gik med dem i frikvarteret, vi lavede ikke noget, vi gik rundt og bagtalte folk. Sådan gør "seje" folk åbenbart.
Vi lukkede de andre ude, vi mobbede, vi var bare lede!

Så da vi startet i femte, startede jeg til fodbold. Ingen fra klassen gik til det, jeg gik sammen med dem fra 6, da jeg var på alder med dem. Det ændret mit liv! JEg var samtidtig så glad, jeg havde jo fået rigtige veninder. Jeg vidste de holdte af mig for den jeg var, jeg hængte ud med dem altid, i frikvarteret, i fritden. Det var ikke noget med og gå og mobbe, bagtale folk. Det var bare at være sig selv og hygge sig! Be wierd, be random, be your self.

I starten to dem fra min klasse det fint nok, men sådan blev det ikke ved. Pigerne begyndte og bliver sur, jeg gjorde alt forkert. De hader dem fra sjette. De sagde at de ødelagde mig, men sandheden er jo at det er dem der ødelægger mig. Det var starten på det største skænderi, jeg har oplevet. Mine tideligere veninder fra klassen, skrev det hadet mig på facebook. De skrev jeg var ond, led og de fattede mig ikke.
Jeg snakkede ikke med nogle om det, jeg har aldrig følt mig mere hadet. Selvom jeg havde mange venner fra klassen over os. Var det jo ikke det samme, når man vidste man blev hadet af ens klasse.

En dag fortalte jeg det til to af mine bedsteveninder. JEg var bange for de ikke forstod det, og ville synes jeg var pivet. Men det var lige det modsatte der skette, de hjalp mig, trøstede mig. De sagde det til en lærer, som hjalp os med at løse "skænderiet" så var det self stadig "hadet" men de var der for mig, og er der stadig for mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...