Frequently... *pause*

Den 17-årig Bella Morgan, som hver dag bliver mobbet i skolen, pga. hendes far, som hun var tæt knyttet til, dødede i en bilulykke, mister sit livs kærlighed den 18-årig Harry Styles. Bella er så ulykkelig, at hendes mor beslutter sig for, at de skal flytte til London. Det betyder for Bella, nyt liv, med ny skole og nye venner, noget af en omvending for den ellers så generte Bella.
Et par dage før skolens start, finder Bella ud af at hun er gravid. Det er Bella's sidste år i skolen, og samtidig det vigtigste... Så vil Bella beholde barnet? Hvem er faren? Og hvad kommer der til at ske?

9Likes
9Kommentarer
1102Visninger
AA

10. Kapitel 9. "What are you doing here?"

POV. Bella

Skulle jeg gå hen til ham? Jeg savnede ham, men ville det være det rigtige at gøre? Det var trods alt ham der dumbede mig. Min krop var fuldt med alle mulige former for følelser; jeg var fuld af sorg, for minderne der dukkede frem, fra da han slog op med mig. Vrede fra at se ham her, sikkert i gang med af score en ny pige and I don’t know what… Usikkerheden dukkede op over min krop. Den bange følelse, af at jeg havde mistet ham for altid – bare fordi jeg var i tvivl om jeg skulle gå hen til ham. Jeg var glad for at se ham igen, men alle de følelser og mange flere, der poppede op i hoved på mig, var næsten uudholdeligt. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg begynde og bevæge mig hen mod ham.

”Hej” sagde jeg bag ham. Han vente sig om, så jeg så ham direkte ind i hans smukke grønne øjne. Han skod bare og kiggede på mig, som om han var i chok.

”Hej” fik han fremstammet.

”Hva så?” spurgte jeg, og lod som om alt var normalt. Hvilket jeg var i tvivl om, om det var.

”Ikke så meget...” sagde han og holde en lille pause, men forsatte så, ”Hvad med dig?” det lød som om  han fuldstændig havde glemt alt om, at spørge mig, og lige var kommet i tanke om det. Jeg trak på skuldrene. ”Hvad laver du her?” spurgte han kort efter forvirret. Jeg kiggede bare på ham, som om han var mærkelig. ”Altså her i London?” Hans blik lå i jorden.

”Jeg stak af hjemme fra, og besluttede at London var det bedste sted at bliver en luder” han kiggede forskrækket på mig, men samtidig bekymret. ”Det var for sjov” sagde jeg og grinede, af at han faktisk trorede at det var sandt. Han åndede lettet, og sende mig et smil. Wow jeg har savnet det smil.

”Vil du med ind og havde en drink?” spurgte han efter en kort tavshed. Jeg nikkede og fulde efter ham ind til baren. ”En Black Russian og en…” sagde han og kiggede på mig.

”En Tequila Sunrise ” Sagde jeg. Bartenderen gik i gang med vores drinks, og efter få sekunder sad vi med dem i hånden. Vi sad i flere timer og bare snakkede. Jeg havde virkelig savnet ham… og hans smil… og hans grin. Simpelthen alt ved ham. ”Jeg skal lige på toilettet ” sagde jeg til ham og rejse mig. ”Er du her når jeg kommer tilbage?” spurgte jeg med et smil. Men bag smilet var jeg alvorlig. Han nikkede og sende mig et charmerende smil. Jeg noget  lige at registrere at han satte sig til rette på den røde barstolen, inden jeg forsvandt i mængden af dansende mennesker. Jeg fik fundet min vej ud til torilettet, og rev nærmest min mobil op af lommen. Jeg åbnede beskeder og fandt min samtale med Mathilda.

 

From: Me

Hey Mathilda… Er du vågen.

 

Der gik ikke længere før den velkende tone af Demi Lovato’s stemme kunne høres.

 

From: Mathilda

Ja… Hvad tror du om mig ? :D

 

Et smil røg op på mine læber. Jeg tænkte mig kort over et svar, og tastede derefter så hurtigt jeg kunne. Nærmest en konkurrence med mig selv, om at slå min egen rekord i ’hurtigt skrivning’.

 

From: Me

Jeg har en fantastisk nyhed… Okay den er nok mere fantastisk for mig end for dig…

 

Normale mennesker ville nok bare havde skrevet hvad det var, men ikke mig. Det var en af de få ting jeg elskede ved mig selv… Jeg er ikke normal, og jeg elsker det.

 

From: Mathilda

Stop med at pine mig… lad mig høre, jeg savner sladre 8D

 

From: Me

Jeg har siddet i ca. 5 timer og snakket med Harry, ja DEN Harry – Min dejlige ekskæreste. Og det viser sig at han stadig elsker mig, og har savnet mig ligeså meget som jeg har savnet ham.

 

Jeg begynde at gå tilbage mod Harry, jeg ville heller ikke lade ham tro at jeg brander ham af. Hvilket han nok ikke ville… Men stadig. Plus jeg ville heller ikke lade ham vente for længe. Min mobil vibrere i min hånd. Jeg svingede den lysende skræm op, så jeg kunne se sms’en.

 

From: Mathilda

Hvorfor droppede han dig så?

 

From: Me

Ved jeg ikke endnu, men skriver når jeg har fundet ud af det…Må løbe skal ud til Harry igen <3

 

From: Mathilda

Hyg dig ;P

 

Jeg havde fået puttet mobilen i lommen, lige i det sekund jeg stod ved Harry igen. Men et bump, fik jeg sat mig i stolen ved siden af. Han vente hoved forskrækket.

”Du gav mig et chok” sagde han og tog sig til brystet, som om han havde fået et hjertestop.

”Undskyld” grinte jeg. Efter ca. en times tid, begynde folk at gå.

”Jeg ville gerne invitere dig med hjem, men jeg bor sammen med fire andre drenge, såååå” sagde han.

”Vi kunne tage hjem til mig? Mor er alligevel ikke hjemme, hun skulle til nogen møde, eller sådan noget.” et smil røg op på hans læber.

”Okay” sagde han og rejste sig, ”Jeg skal lige hurtigt tisse” sagde han og pegede mod torilettet, og kiggede håbefuld på mig.

”Okay, vi mødes bare udenfor” han nikkede og skynde sig mod torilettet. Jeg selv skynde mig ud, mens jeg fik fiskede min mobil op af lommen. Jeg fandt min mors nummer, og ringede til det.

”Hej skat” sagde min mor, da hun tog den.

”Hej mor,” sagde jeg og forsatte efter en kort pause, ”Mor er du ikke sød og gøre mig en kæmpe kæmpe tjeneste?” bede jeg.

”Det kommer sørme an på hvad det er”

”Vil du tag et eller andet sted hen, og først komme hjem i morgen aften? Please!!!” bede jeg.

”Hvorfor?” Jeg tog en dyb indånding.

”Fordi Harry kommer med hjem” mumlede jeg hurtigt. ”Kom nu mor, for min skyld” bede jeg endnu mere. Jeg kunne høre hun sukkede.

”Okay. Men skriv hvis der er noget. Og du kan bare skrive når jeg skal komme hjem, men lige meget hvad kommer jeg hjem klokken 22” sagde hun meget bestemt.

”Tusinde, tusinde tak mor. Elsker dig. Farvel”

”Farvel skat, og hyg dig… Men ikke for meget” sagde hun med et grin. Der blev lagt på, og efter ganske kort tid, blev alt mørkt, da et par hænder blev lagt for mine øjne.

”Gæt hvem” sagde en mørk stemme. Jeg kunne høre den blev lavet om.

”Uhh, den var svær… Nu ved jeg det – Prins Harry.” han fjernede hænderne og så bare fornærmet på mig, da jeg havde vent mig mod ham. ”Kom nu Harry, Skal vi gå?”  sagde jeg med et grin, over hans fornærmede udtryk. Langsomt forsvandt fornærmelsen og blev til et smil. Jeg fik bekræftede hvad jeg trorede – selvfølelig var det bare for sjov. Vi begynde af gå med langs gaden. Alt var mørkt, da det var midt om natten. Et fnis undslap mine læber og et forvirret blik kom fra Harry.

”Hvad er det der er så sjovt?” spurgte ham med et grin. Jeg rystede på hoved, mens jeg prøvede at forstyr på mit grin der bare blev større uden nogen grund. Jeg havde inden ide om hvorfor jeg grinte. Jeg havde bare en forfærdelig, stor trang til det. Den sidste mange dage havde jeg bare været helt nede. Selv den aften på baren med bartenderen – hvis navn jeg havde glemt – var jeg nede. Det var bare et stort skuespil. Men nu. Lige her. Sammen med Harry… følte jeg endelig at jeg kunne vare glad. Smile og tillade mig selv at hygge mig. ”Helt ærligt… hvad er det der er så sjovt?” spurgte Harry igen. Han var stoppet med at går, men grinet kunne var der stadig, sammen med et bred smil, som gav mig en varm følelse. Jeg vente mig om mod ham og så direkte op i hans dejlige øjne. Sommerfugle fløj frem og tilbage, i maven på mig. Alt andet stod stille. Her var ikke andet. Kun mig og Harry, her i mørkt for os selv. Hans brede smil blev mindre og forvandlede sig et svagt smil. Hans øjne bordede sig blidt ind i mine. Hans hoved faldt langsomt på strå. De perfekte øjne, skinnede at lykke og glæde. Jeg fugtede mine læber og kunne ikke fjerne mine øjne fra hans. Langsomt kom hans hoved nærmere. Jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt. Jeg lukkede mine øjne og kunne kort efter føle hans bløde læber mod mine. Sommerfuglene i min mave, blev stor og fløj hurtigere. Mit hjerte bankede og jeg kunne ikke lade være med at smil, under vores kys. Jeg kunne mærke at han også smilede. Med en langsom bevægelse svingede jeg mine arme om hans nakke. Hans blide, men stærke arme, blev svunget op på over min hofte. Alt var perfekt i dette øjeblik. Alt var fantastisk… Alt gik i slowmotion.

 

POV. Harry.

Jeg havde savnet hende so utrolig meget.

Mit hjerte hamrede af sted, mens en dejlig følelse flød fra min mave og ud til hver en narve i hele min krop.

Kysset udviklede sig og min en hånd røg langsomt længere op ad hendes ryg, i en arrende bevægelse, mens hendes ene hånd roede rundt i mit hår. Hun trak sig langsomt ud af min faun og brød derved kysset. Hendes smil sagde mig at hun ikke brød det fordi hun fandt der forkert eller noget, men af en anden grund som jeg ventede på at finde ud af. Et smil røg op på mine læber, da jeg så ud bed sig i læben, hvilket jeg fandt utrolig sexet… og det vidste hun.

”Kom” sagde hun, tog min hånd og begynde af gå. Jeg fulde bare efter hende. Den dejlige følelse var der stadig. Det kildede nærmest, i hele kroppen. Jeg flettede stille mine hænder ind i hendes, mens jeg sende hende et smil, selvom hun sikkert ikke kunne se det. Der var en behaglig stilhed mellem os, mens vi gik langs de mange huse. En stor grøn park viste sig foran os. Med en hurtig bevægelse gled Bella’s hånd ud af min. Hun begyndte at løbe ind i parken, mens hun snorkede rundt om sig selv, med armende svingende rundt med hende. Hendes latter kunne høres, da hun landede på røven. Jeg skynde mig hen til hende, med et smil over hendes pludselig mangel på balance.

”Er du okay?” spurgte jeg med et grin og rakte min hånd frem, for at hjælpe hende op. Hun nikkede og tog mod min hånd. Men i stedet for at komme op og stå, trak hun mig ned, så jeg nu lå over hende. ”Hvad skulle det til for?” spurte jeg smilende, stadig med et grin. Hun svarede mig ikke men svingede i stedet sin hånd om min nakke og trak mit hoved tættere på hendes. Vores læber mødtes i endnu et kys. Jeg kunne næsten ikke lade være med at grin, hvilket gjorde det svært at kysse.

”Jeg har savnet dig Harry” nærmest hviskede hun, mens hun legede med mit hår, med den ene hånd og rørte ved mit bryst med den anden. Jeg gav hende hurtigt et kys inden jeg rejste mig op, og igen rakte min hånd frem for at hjælpe hende op, men denne gang tog hun den og kom så op af stå. Jeg skulle lige til at fortælle hende at jeg også havde savnet hende, da en politimand kom gående hen mod os.

”Hey, i må ikke være her på denne tid af natten.” sagde han med en bestemt stemme. Jeg kunne mærke Bella’s blik på mig og kiggede derfor ned på hende.

”Løb” hviskede jeg højt nok til at hun kunne høre det og lavt nok til at politimanden ikke kunne. Hurtigt greb hun min hånd og løb derefter af sted, med mig ved hendes side. Vi løb ikke særlig længe – måske 5 minutter – før vi stod foran et hvidt hus. Den var gammeldags med en vis charme, som blandede sig med den mere ny modrene ’pyntning’, og den sort bil i indkørslen. Jeg havde set både bilen og nummerpladen før og viste derfor at dette var deres ny hus. Det var større end deres gamle, og bedre i stand. Jeg trådte inden for døren, som blev lukket og låst. Jeg vente mit hoved mod Bella og kiggede direkte ned i hendes dejlige øjne. Jeg kunne se en hvis form for gejst i hendes øjne. Glæde og lykke blandet med en følelse jeg ikke lige på stedet kunne tyde. 

-------------------------------------------------

Så kom kapitel 9.... :P 

Jeg har haft lidt skriveblokering med denne fanfic, så jeg har ikke rigtig føret skrevet noget på den før nu :)

Håber i kunne lide dette kapitel, undskyld det ikke blev så godt, men ville gerne vente med det næste der skal sket, til næste kapitel, som forhåbentlig kommer snart :P

Tak fordi i læser med... Hvis i kan lide den så giv lige et 'like' eller sæt den på favorit listen, det vil betyde meget. 

 - Kristina xx :P 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...