Frequently... *pause*

Den 17-årig Bella Morgan, som hver dag bliver mobbet i skolen, pga. hendes far, som hun var tæt knyttet til, dødede i en bilulykke, mister sit livs kærlighed den 18-årig Harry Styles. Bella er så ulykkelig, at hendes mor beslutter sig for, at de skal flytte til London. Det betyder for Bella, nyt liv, med ny skole og nye venner, noget af en omvending for den ellers så generte Bella.
Et par dage før skolens start, finder Bella ud af at hun er gravid. Det er Bella's sidste år i skolen, og samtidig det vigtigste... Så vil Bella beholde barnet? Hvem er faren? Og hvad kommer der til at ske?

9Likes
9Kommentarer
1156Visninger
AA

7. Kapitel 6. Packing my bags.

"Tænk at du skal flytte" sagde Kathrine, som sad og kiggede de samme billede igennem som jeg gjorde i går.

"Det er helt mærkeligt og tænke på" sagde Mathilda som var i gang med at finde noget musik på min computer. De virkede til mit held ikke så kede af det og ude af den som i går.

"Ja... Men jeg kommer til at savner jer" sagde jeg og kiggede kort på dem, mens jeg kiggede videre i tøj bunken. Jeg var i gang med og finde det tøj frem jeg skulle havde på i løbet af ugen. Jeg tænkte at det var nemmest. Så jeg kun havde det fremme jeg skulle bruge, og så pakke resten. Jeg var forvirret over alt det vi skulle havde pakket, på bare 4 dage. Derfor havde jeg bedt Mathilda og Kathrine om at komme og hjælpe mig. Det og så vil jeg gerne bruge det sidste tid her sammen med dem - Altså ikke at jeg ikke ville komme tilbage her til eller noget, men den sidste til for nu. Tanker om hvordan det hele ville komme til at gå fløj rundt i mit hoved, mens en masse sommerfugle af spænding og nevøsitet fløj fra den ene ende af min mave til den anden.

"Dem her for du ikke brug for i London" sagde Mathilda og kiggede på et par lilla stilletter, med en stemme der bare sagde 'mine'. Jeg grinede lidt af det.

"Du må godt få dem" sagde jeg og grinede.

"YES" nærmest råbte hun af glæde. Jeg begynde og grine igen. Jeg havde fundet tøjet jeg ville havde på resten af ugen, og var i gang med at pakke resten. Jeg tog en kjole ud af skabet og kiggede på den. Det var en lyserød sommerkjole uden stropper. Jeg rakte den til Kathrine.

"Her, den må du få" sagde jeg til hende. Hun kiggede uforstående på mig. Hun viste jeg elskede den kjole. "Jeg vil havde at du skal havde den" hun havde været forelsket i den kjole siden første gang hun så den. Hun tog tøvende i mod den.

"Tak" mumlede hun stille, mens hendes blik var på kjolen. Jeg smilede til hende og gav mig til at pakke videre. Pludselig begyndte musikken og spille, hvilket gav mig et chok. Men efter kort tid hvor mit hjerte begynde og bange normalt igen, sang jeg bare med. Jeg ville virkelig kommer til at savne sådan nogen aftener med pigerne. Vi begynde alle tre og synge og danse som sindssyge, men vi elskede det, og det var derfor vi altid havde det sjovt sammen. Vores dage og aftener sammen var næsten uforudselige og alligevel ikke. Det var det der gjorde det så sjovt.

****

Klokken var ved at blive mange, og jeg var færdig med at pakke mit værelse sammen. Tøjet jeg skulle bruge lå på nogen papkasser, og ude på badeværelset lå min tandbørste, tandpasta, børste og en mascara. I bruseren lå min sæbe stadig, og et par håndklæder hang på krogen. Alt føltes så tom, også selvom er var fyldt med papkasser.

"Jeg bliver nød til at smutte," sagde Kathrine og forsatte, "Tak for kjolen... Vi ses i morgen i skolen" hun gav mig et kram, og gik ud mod hoved døren, hvor mig og Mathilda bare fulde med.

"Ja vi ses" sagde jeg og krammede hende igen. Hvorefter hun krammede Mathilda.

"Ses" sagde hun og gik ud af døren. Jeg lukkede døren efter hende, og vente mig mod Mathilda.

"Vi du spise med?" hun kiggede på mig med et blik der fortalte mig at jeg ikke engang behøvede at og spørger. "Vi skal bare havde pizza" hendes øjne lyste op.

"Så slipper i, i hvert fald ikke for mig." et smil samlede sig på mine læber. Vi gik sammen ind mod køkkenet, hvor min mor stod og kiggede på menu kortet for byens bedste pizza.

"Vil du spise med Mathilda?" spurgte min mor, og hun nikkede og kiggede derefter på mig med et smil.

Vi sad ved bordet og var næsten færdig med at spise. Vi havde hygget os meget, hvilket jeg må indrømme jeg ikke havde troet.

"Mor," spurgte jeg og tjekkede at jeg havde hendes opmærksomhed, hvilket jeg havde, "Hvad er det endelig for et job, du skal til at start med?" Jeg havde tænkt over det, siden første gang hun snakkede om det, jeg havde bare ikke fået spurgt om det.

"Det er assistent" hun lød usikker.

"Hvilken slags assistent" spurgte jeg, og kiggede på hende, mens jeg tog endnu en bis af min pizza. Hun tøvede lidt, hvilket undrede mig.

"Jeg ved det faktisk ikke" et fnis røg ud af både mine og Mathilda's løber.

"Så du har sagt ja til et job, som du faktisk ikke helt ved hvad er?" spurgte Mathilda en smule flabet, men med et smil på løberne, og grin i øjne. Hun nikkede, hvilket fik mig til at grine kort. Men grinet blev afstattet af en lille smule bekymrende blikke mellem mig og Mathilda.

"Bare rolig skat... Det er et kommune tjekket job" sagde hun en smule flabet. men det fik mig til at sukke lettet. Jeg ved ikke hvorfor jeg bekymrede mig. Min mor var ALTID på den sikker side.

 

---------------------------------------------------------------

(Jeg ved ikke lige om der er noget der hedder "et kommune tjekket job" men ja... det er der i denne fanfic :P)

Når men det var så kapitel 6, hvad synes i?

- Undskyld for det korte kapitel, det var mening at det næste skulle komme ind sammen med men er ikke helt færdig med det endnu...

- Og undskyld for at det er lidt tamt og sådan, men ville gerne have med hvor hun pakkede (spørg ikke hvorfor) men det vidste sig så at det var jeg ikke så god til at lave. Jeg kunne nok godt have lavet det bedre, men gad ikke til at skrive det hele igen :D Håber i kan leve med det :P

Jeg lover at næste kapitel snart kommer ud.

I morgen har jeg kun to timer, hvor jeg skal optil noget prøve eksamen, men jeg skal vente 3 timer på at komme hjem efter det, så der for jeg nok skrevet noget, og det er weekend fra i morgen, hvor jeg for første gang i 4 måneder jeg ikke skal noget... (andet en at købe min halvår forsinket fødselsdags gave :P) og vi har snart sommerferie... Jojo jeg tror, jeg kommer til at opdatere lidt oftere, men vil for en sikkerheds skyld ikke love noget...

 

- Undskyld for det korte kapitel og den LANGE forfatter besked dims, som jo næsten er lige så lang som kapitlet, men jeg synes lige jeg havde en masse og sige... Men håber i stadig vil læse med efter dette... Og jeg holder min mund.... nu, men lige først - Husk lige at like movellaen så bliver jeg glad :P

 

 - Kristina x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...