Frequently... *pause*

Den 17-årig Bella Morgan, som hver dag bliver mobbet i skolen, pga. hendes far, som hun var tæt knyttet til, dødede i en bilulykke, mister sit livs kærlighed den 18-årig Harry Styles. Bella er så ulykkelig, at hendes mor beslutter sig for, at de skal flytte til London. Det betyder for Bella, nyt liv, med ny skole og nye venner, noget af en omvending for den ellers så generte Bella.
Et par dage før skolens start, finder Bella ud af at hun er gravid. Det er Bella's sidste år i skolen, og samtidig det vigtigste... Så vil Bella beholde barnet? Hvem er faren? Og hvad kommer der til at ske?

9Likes
9Kommentarer
1117Visninger
AA

5. Kapitel 4. Fail x2

Jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine - de værste tømmermænd jeg endnu har oplevet. I går var en vild aften, selvom jeg knap kan huske halvdelen af det. Det sidste jeg huske var at jeg kyssede med bartenderen - Chris. Jeg kiggede rundt... 'Hvor fanden er jeg henne' tænkte jeg. Langsom vente jeg mig om i frygt om at jeg var hvor jeg trorede... Jeg havde ret. Ved siden af mig lå Chris.

"Fuck" kom det stille mig ud af mig. Jeg løftede langsom dynen, for ikke at vække ham. Jeg tog mit tøj som lå på gulvet ved siden af sengen. Jeg listede ud af værelset og ind til noget der lignede en stue. Langsom tog jeg mit tøj på mens jeg kiggede rundt. Jeg gik hen mod en dør og håbede at det var døren ud. Til min lettelse var det. Jeg listede ud af døren og tog mine sko på. 'Ohh hvor er mine fødder ømme' tænkte jeg, mens jeg prøvede at glemme smerten og skynde mig hjem.

"Hej skat" sagde min mor i det jeg trådte ind af døren.

"Hej mor" svarede jeg bare. Jeg havde lige sat mine sko på plads og rejste mig langsom. Jeg fik et kæmp chok, da jeg så min mor stod i døren.

"Var det hyggeligt i går?" spurgte hun. Jeg trak bare på skulderen efter som jeg ikke rigtig kunne huske noget - og DET skulle hun ikke lige vide. Vi havde kun fået lov til at holde en lille fest, og da vi spurgte til alkoholen kiggede hun bare på os og svarede 'lidt' med en bestemt tone. Så mig og Mathilda sagde at vi tog hjem til Kathrine, og Kathrine sagde hun tog hjem til Mathilda. Jeg slentrede ind på mit værelse og smed min lille Gucci håndtaske på sengen og gik derefter i bad.

****

Jeg slukkede for vandet, trådte ud og begynde at tørrer mig. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og så til min overraskelse at jeg smilte . Jeg fjernede mit håndklæde, og stod bare og betrækkende min krop. Efter lidt, bestemte jeg mig for at komme videre. Jeg tog min lyserøde og blomstret bh på, og mine matchende trusser. Jeg fandt er par sorte bukser frem, og en trøje med ordet 'SWAG' med store sorte bogstaver. Jeg bestemte mig for at tjekke min mail. Med musen scrollede jeg ned for at se om der var noget spændene

Kathrine - Har send dig et billede på face...

Mathilda - Kommenterede et billede på din væg.

'Ohh, jeg skal havde fjernet min mail fra Facebook' tænkte jeg irriteret, mens jeg forsatte med at scrollede ned... Der var ikke noget interessant, så jeg lukkede for computeren. Jeg smed mig i sengen og sukkede dybt. Jeg må være faldet i søvn, for lige pludselig sad min mor og ruskede mig.

"Bella... Bella, vågn op." sagde hun sukkersødt med sin moderlig stemme.

"Jeg sover ikke" sagde jeg, men ud fra min mors ansigtsudtryk måtte jeg havde råbt. Hun så nærmest helt skræmt ud. Jeg smilede til hende med et undskyldende smil. Hun slappede mere af i kroppen kunne jeg se. Jeg sad bare og ventede på at hun ville sige hvad det end var hun var kommet for at sige. Jeg kiggede spørgerne på hende, men hun sad bare og smilede til mig, som var jeg en 2 år gammel baby, som endelig var faldet i søvn. "Mor?" spurgte jeg med et spørgende ansigtsudtryk.

"Hvad?" svarede hun bare... en smule dumt, efter min mening.

"Ville du noget?" et smil dukkede op på mine læber.

"Øhh" sagde hun bare og jeg kunne se at hun tænkte, "Jeg kan ikke huske det" sagde hun og kiggede bare ind i væggen. Vi begynde begge at grine. "Men der er i hvert fald morgen mad..."

"Sikker på det?" spurgte jeg flabet men med et smil på læben. Hun nikkede og tog min hånd. "Mor... Vent, jeg har stadig kun nattøj på" sagde jeg, men det virkede ikke til at stoppe hende.

Da vi trådte ind af døren til køkkenet, så jeg at bordet var fyldt med morgenmad, jeg kiggede forbløffet på min mor, hun var ikke normalt typen der lavede flere retter morgenmad, men nærmer ingen. Hun tror ikke på at morgenmaden er det vigtigste måltid, hun tror på at hvis man ikke for morgenmad kan kroppen bedre koncentrere sig.

"Wow" sagde jeg bare og kiggede på alt morgenmaden, det var nærmest buffet. Der var både bacon, kogt æg, det der ægge noget man med engelsk morgenmad for med bacon og pølser... Der var toast, hjemme lavet marmelade og meget mere. "Hvorfor?" spurgte jeg bare med et grin der sneg sig ud af munden på mig.

"Ikke for noget" sagde hun og fortsatte, "Tag bare for dig." Jeg tog lidt bacon, nogen pølser, et stykke toast med mors hjemme lavet jordbærmarmelade. Et æg, og satte mig til rette. Det var fedt fri det hele, for jeg spiser ikke fedt og sukker. For det dårligt af det. "Det er den dyre bacon" bekræftede hun, og satte sig ved siden af mig.

****

Jeg kunne ikke koncentrere mig hele dagen hende i skolen. 'Hvorfor lavede hun den morgenmad?' spørgsmålet blev ved med at dukke op i mit hoved. Jeg brude bare være glad over det men kan simpelthen ikke lade vær med at tænke på det.

"Hej" hørte jeg en stemme sige bag mig, Jeg sprang op i luften af ren forskrækkelse.

"Hej Matilda" sagde jeg og kiggede ned i jorden, for ikke at vælte over mine egen fødder, da mine ben rystede så meget fra det chok hun gav mig.

"Du hyggede dig vist i går, var?" sagde hun med et smil, og måske lidt for højt tænkte jeg, da jeg følte blik vende mod os. Men om det var derfor viste jeg ikke.

"Hvad mener du?" spurgte jeg, da i går stadig bare var tåge for øjne. Hun kiggede bare på mig med et smil der fylde hele hendes ansigt.

"Dig og Chris" sagde hun, men det lød nu mere som et spørgsmål.

"Der er ikke noget mig og Chris.... "

"Det kunne man ellers godt tro" jeg kunne høre på hende at hun ikke trorede på mig.

"Det der skete var en fejl, som jeg fortryder mere end noget andet" sagde jeg og drejede til højre ind i lokale 203 som var det lokale jeg skulle være i  nu. Jeg var lidt lettet over at vi skulle havde Franz i første time. Alle i klassen var bange for ham, så her er altid stille når vi har ham, og ingen snakker, af frygt for at bliver taget.

"Godmorgen" sagde Franz, da han trådte ind i klassen.

"Godmorgen" svarede alle i kor, og efter det var der stille. Alle sad bare helt lydløst og ventede på at han begyndte.

"Ta' jeres matematikbog frem og slå op på side 105" sagde han, og vente sig om og begyndte at skrive notater ned. "Begynd at skrive de notater ned, og når i har gjort det skal opgave 12 - 27 laves, og det bliver lektier til i morgen" sagde han og forsatte med at skrive. Efter fem minutter var han færdig, og satte sig ned på hans stol og sad ved hans computer. Jeg sad lidt og kiggede ud af vinduet. Jeg var allerede halvt færdig og der var kun gået 10 minutter af timen.

"Bella, Bella?" hørte jeg en hvæs og nervøs stemme spørger. Jeg vente mit blik, og så at Mathilde, sad og pikkede til mig. Jeg kiggede spørgende på hende. "Hvordan laver man opgave 16?" hviskede hun.

"Du skal bare sætte det ind i Formel D" svarede jeg og satte mig til at fortsætte med mine egne opgaver.

****

Da klokken ringede manglede jeg kun 2 opgaver. Selvom at mine tanker var et helt andet sted ind på matematikken, var opgaverne nemme.

Jeg slentrede ned af gangen. Hvorfor kunne jeg ikke lade vær med at tænke på ham? Han var væk. Ude af mit liv. Han ville ikke havde noget med mig at gøre. Men tanken om at han faktisk havde haft noget med en anden pige, var næsten ubærlig. Jeg måtte altså finde ud af det. Jeg gik ind i lokale 302 som jeg viste at Mike ville befinde sig i. Det var vist nok ham der havde fortalt Mathilde det. Som jeg viste sad han ved et bord der var omringet af piger.

"Mike, kan vi lige snakke sammen?" spurgte jeg ham. Alle kiggede på mig. Heldigt for mig at kan tog det så normalt, og at jeg faktisk havde snakket med ham et par gang. Han nikkede og gik med ud på gangen.

"Je... Jeg..." jeg kunne ikke formulere spørgsmålet.

"Du vil gerne vide mere om Harry affærer?" han kiggede på mig med et har-jeg-ret-eller-har-jeg-ret-blik. Jeg nikkede stille. "Altså der er ikke så meget at fortæller. Der er bare nogen der har set ham kysse med Lanna, og at han trak hende med ind på torilettet."

"Tak" sagde jeg og gik med en bestemt retning mod kantinen, hvor jeg viste hun altid befandt sig i frikvartererne. "Hej Lanna" sagde jeg da jeg nærmede mig hendes bord.

"Hej Bella" sagde hun glad. Jeg gik ud fra at det enden ikke var sandt, eller også viste hun ikke at Harry og jeg var kærester på det tidspunkt. Hun gav tegn til at de andre piger hun sad med skulle gå. "Hva så" spurgte hun og rodelidt med en nål der lå på bordet.

"Det rygte med dig og Harry er det sandt?" Min stemme knækkede midt i Harry. Bare og tænke på ham.

"Undskyld Bella, men det kan jeg desværre ikke udtale mig om."

"Lanna..." sagde jeg med et luskede smil. "Kan du huske den gang i 4 klasse, da ALLE mobbede dig. Jeg var din eneste ven, den eneste der gad og hjælpe dig. Og den gang i 5 klasse da din slog dig, og sener forlod jer? Du skyller mig for den gang." Hun kiggede på mig. Jeg kunne se at en tårer var på vej ned af kinderne. Jeg ved godt det var lidt ondt at bringe hendes dårlige minder tilbage, men et eller andet måtte jeg jo gøre. Hun kiggede opgivende ned i jorden.

"Nej" svarede hun svagt. "Jeg opdigtede dem, fordi alle var begyndt at mobbe mig ingen. Og så tænkte jeg at hvis jeg sagde jeg havde noget kørende med den lækrest fyr på skolen, ville de nok lade mig være." En tårer trillede ned af hendes kind, den var efter fulgt af en til.

"Lanna, du er perfekt som du er." Jeg satte mig ned ved siden af hende, og holde kærligt om hende. "Du behøver ikke lyve. Du skal bare være dig selv." Hun lagde sit hoved på min skulder. Jeg kunne mærke tårer efter tårer, lande på min skulder. Klokken ringer og hun rejse sig langsomt. Og begyndte at gå. Da hun næsten var henne ved døren, vente hun sig om og mimmede 'Tak' til mig. Jeg smilede til hende og gik selv hen mod lokale 185 som jeg nu skulle være i. Resten af dagen gik hurtigt. og inden jeg fik set mig om, sad jeg midt i sidste time.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld at det først er blevet langt ud nu, men har haft så travlt på det sidste, og er først lige blevet færdig nu.

Igen det ville være super dejligt hvis i gad at ligge en kommentar på hvad i synes, om dette kapitel.

Men veninde har fortalt mig, at hun synes godt snart at One Direction skal komme med. Hvis du tænker sådan - De kommer snart med :)

 

Knuzzz her fra mig <3 :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...