Frequently... *pause*

Den 17-årig Bella Morgan, som hver dag bliver mobbet i skolen, pga. hendes far, som hun var tæt knyttet til, dødede i en bilulykke, mister sit livs kærlighed den 18-årig Harry Styles. Bella er så ulykkelig, at hendes mor beslutter sig for, at de skal flytte til London. Det betyder for Bella, nyt liv, med ny skole og nye venner, noget af en omvending for den ellers så generte Bella.
Et par dage før skolens start, finder Bella ud af at hun er gravid. Det er Bella's sidste år i skolen, og samtidig det vigtigste... Så vil Bella beholde barnet? Hvem er faren? Og hvad kommer der til at ske?

9Likes
9Kommentarer
1098Visninger
AA

12. Kapitel 11. Part 1

Jeg sad på knæ foran toilettet, da min mor kom ind.

"Bella... Er du okay?"

"Nej jeg har det forfærdeligt" jeg knækkede sammen, og min mor skynde sig over for at støttede mig.

"Du har sikkert bare spist noget dårligt" sagde hun og prøvede at skule den bekymrede side af en mor. "Nu for vi dig ind i sengen, så laver jeg en dejlig skål af min berømte kyllingesuppe."

Jeg havde ikke fået hendes kyllingesuppe siden jeg var barn. Jeg kan huske at jeg elskede den suppe, men efter min far døde, har hun ikke lavet den.

Vi er begge nu kommet over at han er død. Min mor har fået en ny mand... Kevin....Han er godt nok næsten aldrig hjemme, men jeg kan se hvor lykkelig han gør min mor, så det betyder ikke noget.

Hun hjalp mig ind i sengen og puttede dynen godt ind under mig, som hun plejede at gør.

****

"Bella vågn op..."

Jeg slog øjne op. Jeg måtte været faldet i søvn, for pludselig sad min mor foran mig på sengen, med en skål suppe.

"Vil du stadig havde noget, eller skal jeg stille den ind i køleskabet, så du kan få den senere?" spurgte hun, med den mest moderlig stemme, jeg nogensinde havde hørt.

"Jeg vil gerne havde noget nu" sagde jeg, tog skålen og fortsatte, "Jeg er skrup sulten."

Mens jeg sad og spiste, sad min mor bare og kigge på mig. Lige pludselig tog hun sin hånd op på min pande og sagde, "Din pande er ikke varm, så det kan ikke være feber..."

Hun tog armen ned og sad og tænkte lidt.

"Måske kan det være madforgiftning... Men lige meget hvad det er så må du heller prøve at sove, så køre vi dig på sygehuset i morgen" sagde hun smilende og arrede min kinden.

Min mor var engang tæt på at dø af kræft, men heldigvis noget hun at opdag det, og fik det opereret væk. Så hun tager ingen chancer.

****

Jeg kunne ikke sove den nat, jeg lå vågen og tænkte...

Min mor kom ind og tænde lyset.

"Godmorgen Bella, har du sovet godt ?" hun så på mig, men kende vis godt svaret. Hun satte sig på sengen, og kiggede på mig. Igen arrede hun mig på kinden, og sagde " Tror du at du har kræfter nok til at tag tøj på og kom ned og få lidt af spise, så tager vi af sted efter" hun blev ved med at smile, mens jeg nærmest sad og græd. En tårer trillede ned af min kind. Jeg lod den løbe, det var ret for engangsskyld at mærke min sorg.

Jeg tråde ind af døren til køkkenet og satte mig på en stol. Der var en lille skål med yoghurt og en ske med guld håndtag. Ved siden af stod en pakke choco-mysli, det er det jeg spiser normalt. Men af en grund har jeg bare lyst til noget med mange flere kalorier i. Noget med sukker... Og fedt.

Mor kom ud fra badeværelset, og jeg rejste mig men kunne knap stå på mine ben, så jeg støttede mig til bordet og gik hen til skabet ved siden af køleskabet.

"Bella, hvad laver du? Det er Kevin's snacks" sagde min mor og kiggede forvirret på mig. Ikke fordi jeg ikke må spise det, men fordi jeg ikke plejer.

"Jeg har bare lyst til noget andet" sagde jeg som om det var ganske normalt. Men min mor blev bare ved med at kigge på mig og satte sine hænder op på hofterne.

"Du plejer ikke at spise din mad vis jeg putter sukker i. Så få mig ikke til at tror det er normalt, at du vil spise det der sukker fulde farve stof" hun havde en meget streng tone.

"Jeg har bare lyst til det i dag, okay"

Jeg tog en pose chips ud og begynde at spise af den. Jeg holde en lille pause for at spørger om vi snart skulle køre.

"Jeg henter lige min jakke så køre vi" sagde hun mens hun  så på mig med et total forvirret udtryk i øjne.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...