Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1550Visninger
AA

10. kapitel 9

 

Kapitel 9

Melanies synsvinkel

 

Inden ulykken, havde jeg elsket sommerferie, men nu gik jeg bare rastløst rundt i det store tomme hus, mens min far var til forskellige kurser, med hans job, jeg tilbragte det meste tid alene, men Christopher havde ringet, og spurgt om vi skulle lave noget sammen, så jeg havde sagt ja, og skulle nu til at gøre mig klar. Beskeden fra den ukendte, jeg havde fået for nu et par dage siden, forsøgte jeg at glemme, jeg forsøgte ligesom at overbevise mig selv om at den ikke betød noget. Jeg var ikke typen der gik op i sådan nogen ting, men personen der havde sendt den her besked havde virkelig anstreng sig for at ramme mig på et blødt punkt.

Jeg tog mine sneakers på, og smækkede døren bag mig. Jeg skulle møde, Christopher, hjemme hos ham vi havde planlagt at tage i biografen, men eftersom der ikke var nogen film vi gad se, aftalte vi at gå en tur sammen. Det var en kølig sommermorgen, og solen lunede mine bare ben. Der gik sådan ca. en halv time eller 35 minutter før jeg var hjemme hos Christopher, hans hus var gigantisk, hvidt og med store blanke vinduer. Jeg så mig omkring, og pludselig blev mine tanker afbrudt af Christophers stemme. ”Hej.” Sagde han, og luntede over mod mig. ”Undskyld du skulle stå at vente, men min og bror havde et skænderi, hvilket jeg skulle bidrage i.” Jeg smilede. ”Det gør skam ikke nået, jeg er lige kommet.” Han smilede skævt. Og begyndte at gå, ned ad gaden, så jeg fulgte efter ham. ”Hvor mange søskende har du?” Spurgte jeg. ”Jeg har tre, en lillesøster Carol, hun er 12. Så har jeg to brødre, Thomas på femten og Lucas flokkens ældste, på 18. Min mor og Lucas skændes tit, fordi Lucas gerne vil til at tage køretimer, men min mor nægter.” Han smilede lidt. ”Hvad med dig har du nogen søskende?” Jeg stivnede, det var det spørgsmål jeg havde håbet på ikke at få stillet. Dog bliv det alligevel bragt på bane. ”Jeg ser ikke min søster, så det har jeg vel ikke…” Sagde jeg og trak på skuldrene. Chris hævede brynene. ”Hvorfor, har i mistet kontakten?” Spurgte han. ”Jeg plejer at vendte lidt med at fortælle folk, det her, men jeg håber ikke at du… min søster og min mor døde for et halvt år siden, i en bilulykke hvor jeg selv var til stede.” Sagde jeg, og kunne mærke tårerne presse på. Christopher, tog min hånden. ”Det er jeg ked af, det må have været forfærdeligt selv at være til stede.” Sagde han, og jeg kunne høre på hans stemme at han mente det. ”Nej, jeg følte ligesom jeg kunne sige farvel, på den måde.” Sagde jeg og smilede. ”Jeg mistede også min far, for to år siden.” Sagde han, og det fik mig til at indse hvor meget vi havde til fælles og hvor meget vi havde snakket om. ”Det er jeg ked af.” Sagde jeg, og stansede.

Vi satte os på en bænk, lidt senere i en lille park, med en is i hånden. Jeg kiggede ind i hans mørke dybe brune øjne, og han kiggede tilbage på mine. Han kom lidt tættere på mig, og kyssede mig så. Først blidt, og så trak han sig tilbage, for at se hvordan jeg reagerede, men jeg nød det, jeg følte mig godt tilpas sammen med ham.

Christopher fulgte mig hjem, min far var ikke kommet hjem men der lå en masse beskeder på min telefon. Alle sammen fra Harry

Hvordan går det? Jeg er ked af vores lille skænderi, men jeg håber du tilgiver mig. –Harry

Jeg trykkede videre til den næste, som også var fra Harry, beskeden fik mig til at sukke, en anelse. Jeg havde bestemt følelser med Harry, men jeg følte jeg blev nød til at glemme ham. For som min mor altid havde sagt: ”En gang såret. Altid såret.” Jeg smilede ved tanken.

Jeg elsker dig virkelig Melanie – Harry.

Jeg gik videre til den næste igen.

Melanie, jeg ved at det er hårdt for dig at tro at jeg sårede dig, men det var hende, det er så hårdt for mig at vide du ikke tror mig. Elsker dig. – Harry.

Jeg slukkede min telefon, og skiftede til joggingtøj hvorefter jeg gik ned i køkkenet for at lave til aftensmad. Jeg havde hygget mig med Christopher i dag, jeg følte han var en god mulighed til at komme over Harry på. Men jeg vidste samtidig at jeg slet ikke var forelsket i Christopher, alligevel, vil jeg gøre alt for at få mig selv til at blive vild med ham. Jeg havde så stærke følelser for Harry, det var jeg klar over, men jeg måtte komme over ham.

Jeg endte med at lave et spejlæg, som jeg sad og spiste ensomt i stuen, mens jeg så tv. Jeg følte mig så ensom, ved tanke om at min søster kunne have løbet rundt om sofaen, eller sidder ved siden af mig lige nu, hvis hun stadig var i live. Det fik mig til at græde, så jeg sad bare og græd og græd.

Da klokken var halv elleve, gik jeg ud på badeværelset, og børstede tænder, fjernede min make-up og tog et varmt bad. Derefter gik jeg i seng.

 

 

_____________________________________________________________________________________________

Hvad synes i som om det nye kapitel. Hvem synes i Melanie skal være sammen med? Christopher eller Harry? Smid en kommmentar.<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...