Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1467Visninger
AA

7. Kapitel 6

 

Harrys Synsvinkel

Jeg havde vågnet med den mest forfærdelige hoved pine, det havde føltes som om flere tusinde sten trillede rundt i mit hoved. Jeg tænkte på Melanie, hendes smukke øjne, hendes smukke hår, alt ved hende var så fantastisk, tænk at hun ikke troede på mig, for to år siden, det havde såret mig så meget da den blondine fra festen havde presset sine læber mod mine, og da jeg gjorde, modstand blev hun bare ved, desværre havde Melanie, lige præcis set mig med hende, og havde misforstået det hele.

Jeg luntede ud på badeværelset og tændte for det var varme vand som strømmede ud fra bruseren, jeg smed mit tøj i vaskekurven, og stillede mig under det varme vand som strømmede ned over mig ryg.

Jeg tog nogle blå halv stramme jeans på, en hvid skjorte jeg lod stå åben over en hvid undertrøje, jeg Trykkede et par Ray ban solbriller over næsen, tog en læderjakke over skulderen og forlod min lejlighed, for at køre en tur. Jeg ville ringe til Melanie, for jeg havde gemt hendes nummer, i min pung fra den dag hun rejste fra London. Jeg tastede hendes nummer på min mobil, og ringede til hende, jeg blev en smule utålmodig da der stadig, ikke var nogen der svarede.

Melanies synsvinkel.

Jeg kunne høre min mobil vibrere fra sofabordet, Christopher var lige gået, så jeg valgte at tage den. ”Hallo, det er Melanie.” Sagde jeg forsigtigt. ”Mel, jeg beder dig lad mig lige tale ud, okay?” Hørte jeg Harrys stemme fra den anden ende af røret. Jeg sukkede. ”Hvad vil du?” Mumlede jeg, og stønnede. ”Altså, jeg vil godt sige at det kys med hende blondi…” Begyndte han men jeg afbrød ham hurtigt. ”Harry, der intet du kan gøre jeg så jer kysse, hvad tænkte du på?” Udbrød jeg irriteret, og kunne mærke alle følelserne strømme tilbage. ”Melanie, det er ikke som du tror.” Sagde han bedende. ”Please lad mig nu forklare dig okay?” Jeg sukkede. ”Fint, men jeg forventer ikke du kan få mig til at ændre mening.” Sagde jeg. ”Det var hende, der kyssede mig, jeg prøvede at skubbe hende væk.” Jeg fnøs. ”Som om.” Mumlede jeg. ”Mel, hør på mig, det var hende der kyssede mig!” Nået i hans stemme løs alvorlig og bedende, men jeg havde bare hørt den historie så mange gange før, at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle stille, op. ”Jeg henter dig, så kan vi køre en tur sammen, og snakke om tingene.” Sagde han, og lagde på. Han vidste godt hvor vi boede for vi havde flyttet i det gamle hus som vi også boede i sidste gang vi boede her. Jeg havde overhoved ikke lyst til at se Harry, mere i mit liv. Han kunne rende mig. Jeg gik op på mit værelse, med et halvspist brunt æble fra før i hånden. Jeg kastede mig i min seng, og kunne mærke nogle tårer som var kommet på afveje og trillede nu ned af min kind, og pludselig strømmede tårerne bare af sted, jeg hulkede og hulkede. Efter et kvarters tid, kunne jeg høre et dyt udefra som garanteret, kom fra Harrys bil, jeg kunne høre gruset, knase da han rullede over asfalten, han dyttede igen og igen, så jeg til sidst måtte gå ned, og tage sko, på og så gik jeg udenfor, i det lune sommervejr, og satte mig ind i hans bil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...